Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Julen er traditionernes tid. Også når det gælder vores julerepertoire i radioen. Det er nemlig i stor stil de samme gode gamle juleklassikere, vi hører i radioen ved juletid. Det viser Gramex’ julehitliste.

Helt i top som det absolut største danske radiojulehit sidste jul finder vi ‘Let Love Be Love’, der er sunget af Juice, S.O.A.P., Christina Undhjem og Remee. Sangen er tilbage fra 1998 og skrevet af Remee til sin dengang ufødte ældste datter. Som i dag er 22 år gammel.

Faktisk er hele 4 af de 5 største danske julehits sange, vi har hørt hver eneste jul igennem både 20 og 30 år: ‘Jul det’ cool’ og ‘Når sneen falder’ er begge tilbage fra 1988. ‘Finally It’s Christmas Again’ er ligesom Remees julehit fra slutningen af 90’erne. Den nyeste sang i top 5 er Mads Langers ‘I en stjerneregn af sne’ fra 2013.

Fra TV-julekalender til radioklassiker

Mads Langers julehit er ligesom mange andre sange på listen skabt til en julekalender i TV, men har siden bidt sig fast som en ægte juleklassiker i radioen.

Det gælder også Rasmus Seebachs ‘Lille store verden’, Burhan G’s og Frida Brygmanns ‘Tinka’ og Hjalmers ‘Kongespil’, Jesus & Josefine og Dictes ‘Drømte mig en lille drøm’ fra julekalenderen ‘Absalons hemmelighed’ i 2006.

Nyeste julehit fra en julekalender er Oh Lands ‘Julefeber’ fra DR’s julekalender sidste år.

Julehits fra 80’erne er på dansk

… og julehits fra 90’erne er på engelsk. Sådan er tendensen i hvert fald på årets julehitliste.

Der er 5 old school juleklassikere på listen, der er indspillet tilbage i 80’erne, men stadig er med i top 20 i 2020. Alle sammen med danske tekster. Det gælder MC Einars ‘Jul det’ cool’, Søs Fenger & Thomas Helmigs ‘Når sneen falder’, Shu-bi-duas ‘Den himmelblå’, Anne Linnets ‘Lille Messias’ og ‘Gnags’ julesang’.

Alle julesangene på listen fra 90’erne har derimod engelske tekster: Let Love Be Love, Finally It’s Christmas Again og It’s Gonna Be a Cold Cold Christmas.

I alt er 3 ud af 4 julesange på listen på dansk.

Ingen jul uden overraskelser

Der er også sange på listen, vi ikke hører hver eneste jul. Det gælder blandt andet Patrick Dorgans ‘Christmas Eve’ og Oh Lands ‘Julefeber’, som begge er udgivet i 2020 og dermed er nye på listen.

Hvorvidt de spiller sig ind i danskernes julehjerter og i fast rotation i radioen også i år, eller der bliver plads til nogle af de nye julesange fra 2021 i stedet, vil den næste søde juletid vise.

Gramex’ mest spillede danske julesange i radioen sidste jul:

	Titel	Hovedartist
1	Let Love Be Love	Juice, S.O.A.P., Christina, Remee
2	Jul det’ cool	MC Einar
3	I en stjerneregn af sne	Mads Langer
4	Når sneen falder	Søs Fenger & Thomas Helmig
5	Finally It’s Christmas Again	You Know Who
6	Here (for Christmas)	Lukas Graham
7	Lille store verden	Rasmus Seebach
8	Jul i Angora	Drengene fra Angora
9	Guld jul	Gulddreng
10	Christmas Eve	Patrick Dorgan
11	Tinka	Burhan G & Frida Brygmann
12	Så blev det jul	Burhan G
13	Drømte mig en lille drøm	Dicte
14	Jesus & Josefine	Julie & Martin Brygmann
15	Julefeber	Oh Land
16	Kongespil – Tinka & Kongespillet	Hjalmer
17	Den himmelblå	Shu-bi-dua
18	Lille Messias	Anne Linnet
19	It’s Gonna Be a Cold Cold Christmas	Darleens
20	Gnags’ julesang	Gnags

Fra alle os til alle jer

Hver eneste dag i december – og resten af året – registrerer Gramex den musik, vi hører i radioen via rapporteringer fra radiostationerne.

De penge, som radioerne betaler for at spille musik, fordeler vi videre til alle de mange musikere og artister, der har indspillet musikken, og alle de pladeselskaber og producenter, der har udgivet.

Ikke fordi det er jul – men fordi det er dét, vi gør.

Læs mere om Gramex

Læs mere

Bag julehittet: Let Love Be Love

Hvilke radiostationer rapporterer til Gramex?

– ‘Let Love Be Love’ har en stor betydning for mig. Mest fordi jeg skrev den som et livsråd og en “fødselsgave” til min ældste datter Emma. Jeg var ung og nok lidt bange for at blive far, men lige meget hvad ville hun altid have den sang med sig, siger Remee om Gramex’ mest spillede julesang i radioen sidste jul.

Sangen skrev han som ung vordende far tilbage i 1998 til sit første barn, som i dag er voksen. Men den er måske lige så meget et godt råd til sig selv.

– Dagen efter releasen på min fødselsdag døde min egen biologiske far, så den har mange lag for mig. De bedste sange, jeg har lavet, er nok egentlig bare et råd til mig selv, siger Remee til Gramex.

“Den bliver stor, den her”

Sangen er indspillet i Remees yndlingsstudie, det gamle Werner Studie, og mixet i det legendariske Puk Studie.

– Jeg var nærmest manisk optaget af enhver deltalje i den sang og skrev den over flere måneder. Men jeg husker stadig et moment under indspilningerne, hvor Nis (Bøgvad, red.) vendte sig om og sagde “Den bliver stor, den her”. Så forsvandt usikkerheden, og jeg begyndte at nyde det, fortæller Remee.

Og det har han kunnet hver eneste jul lige siden.

– Siden jeg var dreng, havde jeg drømt om at skrive en “Last Christmas” – altså en sang, som altid ville være aktuel og have en positiv betydning for folk. Men at jeg 22 år senere kan høre min datter på 6 år skråle med og elske den, og se alt den kærlighed, den får med på vejen, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, siger Remee.

Jul 8 uger om året

Julen varer ikke lige til påske i radioen. Men den starter allerede i starten af november. Det viser radioernes rapportering til Gramex.

‘Let Love Be Love’ er spillet første gang i 2020 allerede den 6. november på Radio Soft, mens de sidste afspilninger var den 27. december på Radio 100, Pop FM og Skala FM.

Det peaker ikke så underligt jo tættere vi kommer på juleaften med flest afspillede minutter den 24. december. Og topscoreren af radiostationer med julesangen i rotation er: Radio Soft.

Til gengæld er det en julesang med stort J, som kun bliver spillet de 8 uger om året og ikke én eneste gang resten af året.

Læs mere

Her er de største danske radiojulehits

Som musiker eller artist kan du hvert år søge tilskud fra Gramex’ kollektive midler.

Du skal søge pengene direkte hos de udøvende kunstneres organisationer, som står for at uddele midlerne fra Gramex.

De første frister i 2022 falder allerede i årets første måneder:

• 4. januar hos Solistforeningen af 1921

• 1. februar hos Korsangernes Fællesråd

• 16. februar kl. 12 Dansk Skuespillerforbund

• 25. februar kl. 12 hos Dansk Artist Forbund

• 1. marts hos Dansk Musiker Forbund

Alle musikere og artister kan søge

Det er kunstnerorganisationerne, der hver især fastsætter, hvornår du kan søge, og hvilke formål du kan søge til. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og faglig dygtiggørelse og efteruddannelse.

Du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den organisation, du søger hos.

Alle udøvende musikere og artister kan søge.

Grønlands-puljen er åben nu

Er du musiker, artist, band, kor eller orkester i det grønlandske musikliv, kan du netop nu også søge puljen af midler fra Grønland.

Her er ansøgningsfristen 21. januar.

Gramex’ Gønlands-pulje er åben

Læs mere

Om Gramex-midlerne i 2022

Er du musiker, artist, band, kor eller orkester i det grønlandske musikliv, er det nu, du kan søge tilskud fra Gramex til dit musikalske projekt i 2022.

Du kan søge puljen uanset om du er ny og upcoming eller et veletableret navn på den grønlandske musikscene.

Mange søger hjælp til at indspille, udgive eller mixe/masterere ny musik. Nogle søger tilskud til at deltage i kurser og dygtiggøre sig fagligt, mens andre søger støtte til at komme ud og spille live eller føre musikalske drømme og samarbejder ud i livet.

For at søge skal du udfylde ansøgningsskemaet og vedhæfte et budget.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. januar 2022.

Læs mere og find ansøgningsskemaet

Det er denne gang efterbetalinger for afspilninger i 2020 eller tidligere, som skyldes korrektioner, godkendelse af spilletider, indmeldelser, nye registreringer, data fra søsterorganisationer i udlandet og lignende.

Er det dig, der får penge i dag? Tjek din konto eller Mit Gramex. Under ‘Udbetalinger’ kan du altid finde info om alle dine udbetalinger fra os og hente en opgørelse til din revisor eller manager.

Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to dage, før du har pengene på kontoen.

Tjek Mit Gramex

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har spørgsmål til din udbetaling, studielister, rettigheder osv.

Kontakt Gramex

Det er veldokumenteret, at der er langt færre kvinder end mænd blandt skabende og udøvende musikere i Danmark, men hvorfor? Det har organisationerne Koda, Dansk Live, Snyk, Rosa, Tempi, JazzDanmark og Gramex sat sig for at undersøge.

Derfor modtager medlemmer af Koda og Gramex i disse dage en mail med en invitation til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse og et link til et online spørgeskema.

Der er 30 spørgsmål i alt, og det tager ca. 15-20 minutter at deltage. Undersøgelsen bliver behandlet fortroligt, og besvarelserne vil fremgå som anonyme.

Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil deltage. Men vi opfordrer alle til at deltage uanset køn, så vi får et retvisende billede af oplevelser blandt musikskabere og -udøvere i Danmark.

Vi trækker lod blandt deltagerne om fire gavekort á 500 kr. til Billetlugen.

Bag undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen skal i kombination med kvalitative interviews bruges til at blive klogere på, hvad det er for barrierer, der hindrer lige vilkår og adgang til musikbranchen uanset køn.

Det er analysebureauet Analyse & Tal og videncentret KVINFO, der udfører undersøgelsen. KVINFO har i mange år arbejdet for at fremme ligestilling og mangfoldighed, mens Analyse & Tal har stor erfaring med analyser af repræsentation og forskelsbehandling. 

“Der er mange fortællinger og forestillinger om årsager til den nuværende kønsubalance i musikbranchen. Med denne analyse bliver det muligt at kortlægge det reelle omfang og få dokumenteret viden om barriererne for en større kønsdiversitet,” udtaler Maj Baltzarsen, partner i Analyse & Tal. 

Finansieringen bygger blandt andet på en større bevilling fra Koda Kulturs projektpulje.

Resultaterne forventes klar i starten af 2022.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, kan du skrive til Lisbeth Palmhøj Nielsen fra Analyse & Tal på e-mail: lisbeth@ogtal.dk

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os i Gramex:

Kontakt Gramex

Læs mere

Første kvinde i top 10

Kodas kønsstatistik

Kønsubalancen i musikbranchen i tal

Er det dig, der har penge på vej? Tjek din bankkonto, din indbakke eller Mit Gramex.

Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå et par dage, før du har pengene på kontoen. Indtil da kan du selv logge ind og tjekke din udbetaling på Mit Gramex.

Gå til Mit Gramex

Hvad får du penge for i dag?

Udbetalingen i dag er primært penge for airplay i udlandet, men også efterbetalinger af tilgodehavender på Gramex-kontoen.

Pengene fra udlandet kommer denne gang fra omkring 20 Gramex-lignende organisationer i udlandet. Det er primært penge for afspilninger gennem de seneste år, men der er også ældre beløb imellem.

Hvor og hvornår du får penge fra, kan du se på Mit Gramex, hvis du klikker “Vis” ud for udbetalingen. Har du brug for en opgørelse over udbetalingen til din manager eller revisor, kan du også hente den i pdf.

Se, hvor i verden Gramex henter penge hjem

Kontakt os

Har du spørgsmål til din udbetaling eller mangel på samme, er du altid velkommen til at kontakte os.

Dine afspilninger i dansk radio og tv i 2021 får du som altid betaling for til sommer, når året er gjort op.

Kontakt Gramex

Politisk flertal bestående af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og regeringen har besluttet at videreføre P6 Beat og P8 Jazz.

Det skriver Kulturministeriet netop i en pressemeddelelse.

DR får nu 15 mio. kr. årligt i 2022, 2023 og 2024, der skal gøre det muligt at videreføre radiokanalerne P6 Beat og P8 Jazz, som egentlig stod til at lukke som følge af de besparelser på DR, som den borgerlige regering i sin tid besluttede.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

“Ved at bevare P6 Beat og P8 Jazz skaber vi ro om miljøerne omkring alternativ rytmisk musik og jazz. Samtidig får radiolytterne fortsat glæde af en journalistisk formidling af disse genrer, der går i dybden med fortællingen om musikken og kunstnerne.”

De 15 mio. kr. til de to radiokanaler kommer fra det såkaldte merlicensprovenu, som er overskydende licens i forhold til fordelingen af licensindtægterne for 2020.

Læs hele pressemeddelelsen

Læs mere

Hvad betyder P6 Beat og P8 Jazz for Gramex’ medlemmer og dansk musik? Gramex er dykket ned i databasen:

P6 Beat og P8 Jazz i tørre tal

“Uden @p6beat havde der ikke været et Nelson Can” (screenshot, Nelson Cans Instagram)

“Without P6 we’re literally wiped off the radio landscape in Denmark!!! (Trentemøllers Facebook)

“Vi (mig og mine kolleger indenfor jazz, alt-pop eller uafhængige pladeselskaber) ville ikke være der, hvor vi er i dag uden P6 Beat eller P8 Jazz” (Lucky Los Instagram)

Listen er lang over Gramex-medlemmer, der har fået radiodebut som kunstner eller producent på P6 Beat eller P8 Jazz. Medlemmer, der har skabt sig et publikum og en fanbase og et fællesskab qua de to radiokanaler. Der er gået fra upcoming til etableret navn; fra Rising til Orange scene på Roskilde Festival.

Men hvad er det egentlig for musik, der bliver spillet på de to kanaler? Hvor meget af det er dansk? Hvor meget forskellig dansk musik spiller de? Hvor meget af musikken bliver kun spillet på de to kanaler og ikke på de mere mainstream musikkanaler P3 og P4? Og hvor mange musikere, artister og pladeselskaber taler vi om?

Gramex er dykket ned i databasen.

Så meget dansk musik spiller P6 og P8

Både P6 og P8 spillede ifølge Gramex’ data mere dansk musik i 2020 end de sidste mange år. Med “dansk” mener vi dansk-produceret, så det behøver altså ikke være dansk-sproget eller dansk-komponeret, men er alene udtryk for, at sangen er registreret i Gramex med Danmark som producentland.

De ekstra høje tal i 2020 er et direkte udtryk for det ekstra fokus, DR satte på dansk musik under corona-krisen sidste år.

P8 har dog altid spillet overvejende dansk musik. De seneste fem år er hele 69-75 procent af musikken i P8 dansk. P6 spiller næsten halvt/halvt dansk og udenlandsk musik svingende fra 46 til 49 procent over de seneste 5 år.

Både P6 og P8 har samtidig en overvægt af danske tracks i deres 100 mest spillede tracks i 2020. På P6 er 61 af de 100 tracks danske. På P8 er det hele 76 tracks.

Så meget forskellig dansk musik spiller P6 og P8

Både P6 og P8 spillede ifølge Gramex’ data hver især over 2.000 unikke danske tracks – altså musiknumre – i 2020. På P6 er tallet 2.223. På P8 fik 2.609 unikke danske tracks afspilning i 2020.

Totalt blev der på de to kanaler afspillet i alt 4.832 forskellige danske tracks i 2020, hvilket er det højeste de seneste 5 år. Det svarer til mere end 13 nye danske tracks dagligt, som altså ikke er afspillet dagen før eller dagen efter eller nogen som helst andre dage i 2020. Oveni kommer så hele det udenlandske repertoire.

Så meget dansk musik bliver kun spillet på P6/P8

Efter en radiodebut i P6 eller P8 opnår nogle af Gramex’ medlemmer også airplay på andre radiokanaler. Andre bliver udelukkende spillet på P6 og P8, fordi deres musik er enten “for jazzet” eller “for alternativ” til P3 eller P4’s mere mainstream musikprofiler.

Hovedparten af de danske tracks, der bliver spillet på P6 og P8, bliver ifølge Gramex’ data ikke spillet på P3 eller P4.

I 2020 spillede P6 Beat i alt 1.546 unikke danske tracks, som ikke fik airplay på P3 eller P4. På P8 Jazz er tallet ikke så mærkeligt endnu højere. Her er i alt 2.566 unikke danske tracks kun spillet på P8 og ikke på P3 eller P4.

Totalt ender vi på i alt 4.112 danske tracks, der kun er spillet på P6/P8 og ikke på P3/P4 alene i 2020.

I procenter betyder det, at hele 98 procent af de danske tracks på P8 i 2020 kun blev spillet på P8 og ikke på P3 eller P4.

På P6 var det 70 procent af de danske numre i 2020, du kun kunne høre på P6 og ikke på hverken P3 eller P4.

Så mange medlemmer bliver spillet på P6/P8

I 2020 var der totalt 4.112 unikke danske tracks, der kun er spillet på P6/P8 og ikke på de store musikkanaler P3/P4.

Det svarer til i alt 1.275 forskellige danske hovedartister (main artists), altså de artister og bands, der står på coveret og på Spotify og bliver præsenteret i radioen. Oveni kommer så alle de musikere, der medvirker på de 4.112 musiknumre, men ikke selv er hovedartister, og alle de pladeselskaber og selvudgivere, der har udgivet numrene.

– Tallene viser tydeligt, at både P6 Beat og P8 Jazz spiller et bredt udvalg musik, som er med til at skabe et levende dansk musikmiljø til gavn for både musikere, artister og pladeselskaber i Gramex og resten af musiklivet i Danmark, siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder, adm. direktør i Gramex.

Læs mere

Flere tal og statistikker fra Gramex