Nyt IT-system på vej i Gramex

Vi er i fuld gang med at udskifte motoren i Gramex. Hvad betyder det for dig som medlem?

Det bliver godt! Nemmere adgang til dine rettigheder, hurtigere registrering af dine studielister, bedre indblik i dine afspilninger, flere data på dine afregninger, mere effektiv administration osv.

Indtil det nye system er oppe at køre, gør vi alt, hvad vi overhovedet kan, for at overgangen ikke går ud over vores medlemmer.

Men vi kan ikke trylle. Og udviklingen af en helt ny motor, som kan håndtere de massive mængder af data som vores, sker ikke bare fra den ene dag til den anden.

Selvom vi har eksterne udviklere til at implementere og overføre data, kræver det i den her overgangsfase ekstra resurser internt at udvikle og teste løsningerne.

Det betyder, at du i den kommende tid kan opleve længere ekspeditionstid, svartid og forsinkelser.

Vi arbejder på højtryk for at sikre de løbende udbetalinger. Vi ved godt, at der er hårdt brug for alle penge i øjeblikket – også dem fra Gramex.

Du må stadig gerne kontakte os

Vi lukker ikke ned for vores medlemsservice!

Har du spørgsmål til dine studielister, rettigheder eller udbetalinger, skal du selvfølgelig stadig kontakte os. Bare vær forberedt på, at det måske tager lidt længere tid, før vi kan hjælpe dig.

Vi glæder os også selv til det nye system er rullet ud.

Kontakt os

Om systemet

Gramex’ nye system, Apollon, anvendes allerede af flere af vores samarbejdspartnere, blandt andet Gramex i Finland.

Det er det østrigske firma BiConcepts IT Consulting GmbH, der udvikler systemet til os.