Om Gramex

Gramex er en nonprofit organisation i musikbranchen.

Vi indhenter betaling på vegne af udøvende kunstnere og pladeselskaber, når deres udgivelser bliver afspillet offentligt.

Er du musiker eller sanger, eller udgiver du musik? Så sørger vi for, at du som medlem får penge for offentlig brug af din musik. Det gør vi ved at indgå aftaler om betaling med radio- og tv-stationer og alle andre, der spiller musik offentligt.

Som kunde, der bruger musik, slipper du for selv at skulle tage kontakt til alle rettighedshaverne på hver eneste sang, du spiller i din radio eller podcast. Du skal bare lave en aftale med os. Så sender vi betalingen videre til musikken.

Den ene halvdel af de penge, vi indhenter, går til fordeling blandt de udøvende kunstnere; altså alle de musikere og sangere, der medvirker på indspilningerne. Den anden halvdel går til dem, der udgiver musikken. De kalder sig typisk for pladeselskaber, musikselskaber, producenter eller fremstillere.

Gramex er godkendt af Kulturministeriet som den organisation i Danmark, der gør dét, vi gør. Derfor gør vi os umage – hver dag.

Det er gratis at blive medlem – både som kunstner og som pladeselskab.

Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

Læs mere

Hvis du medvirker på en udgivelse
Hvis du udgiver musik
Hvis du bruger musik offentligt