Velkommen til 2 nye ansigter i Gramex

Tag godt imod Torben og Iben, som nu er en del af holdet på Gammel Kongevej.

Torben Stryg er Gramex’ nye IT-chef, der starter ud midt i vores store udskiftning af alle IT-systemer og nok ikke kommer til at kede sig foreløbigt. Torben kommer fra en stilling som systemadministrator i NaviPartner og har tidligere været IT-chef for virksomheden Veltec i Norden, men også arbejdet 20 år i politiet – heraf 10 år som IT-efterforsker i PET. Som barn af en professionel dansktopmusiker er han vokset op i et lydstudie og spiller som mærkeligt mange andre på kontoret selv trommer.

Du kan skrive til Torben på tls@gramex.dk


Iben Skov Lehnert starter i en helt nyoprettet stilling i Gramex som distributionsansvarlig i spidsen for et nyt team med ansvar for vores (mange!) distributionsprocesser. Iben kommer fra en stilling i Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark (PRD) og har tidligere arbejdet mange år i både Performex og Dansk Musiker Forbund, så hun kender allerede til musikbranchen og kollektiv forvaltning af rettigheder. Iben går selv til en masse koncerter, så du kan finde hende rundt omkring på landets spillesteder og som fast inventar på Copenhell.

Iben kan du skrive til på ile@gramex.dk

Læs mere

Teams og medarbejdere i Gramex