I mere end et halvt århundrede har Gramex være med til at sikre, at udøvende kunstnere og pladeselskaber får en rimelig betaling, når deres musik bruges offentligt. Og rimelig betaling er en afgørende forudsætning for et mangfoldigt og bæredygtigt musikliv i Danmark.
Alligevel blev der under Folketingets høring om fremtidens radiolandskab i marts rejst kritik af netop den model, der i årtier har gjort det muligt at skabe og dele musik på ordentlige vilkår.
Flere radioaktører ønsker politisk opbakning til at sænke prisen, sænke eller afskaffe minimumsvederlaget og lade betalingen i endnu højere grad afhænge af antallet af faktiske lyttere.
Det lyder måske velargumenteret og logisk. Men det er det ikke. Det underminerer en af de mest velfungerende modeller for rimelig betaling i dansk kulturliv, og i realiteten flytter det risikoen for radiostationernes økonomi over på dem, der leverer indholdet.
Hvorfor radiostationernes forslag ikke er rimelige, kalder på lidt kontekst og perspektiv fra de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.
For det system, der nu stilles spørgsmål ved, er ikke et tilfældigt, politisk forhandlingsresultat. Det bygger på årtiers erfaring og er en del af den danske model på musikområdet.
Musik skaber værdi
Gramex blev oprettet i 1963 og er godkendt af Kulturministeriet til at sikre, at udøvende kunstnere og pladeselskaber får rimelig betaling for den musik, som de har udgivet og indspillet, når den spilles i det offentlige rum.
Systemet har bidraget til stabilitet og forudsigelighed for både kunstnere, pladeselskaber og musikbrugere – og det har sikret, at markedets mange aktører kan mødes i frivillige aftaler baseret på gensidig respekt og en fælles forståelse af, at musik er en værdifuld råvare.
Når musik spiller i radioen, på caféer eller til events, er det med til at tiltrække lyttere på kanalen og kunder i cafeen, skabe stemning og løfte oplevelsen. Musikken skaber omsætning for dem, der bruger den – og gør den til en integreret, kommerciel del af deres forretning.
Gramex er med til at sikre, at de udøvende kunstnere og pladeselskaber får en rimelig betaling. En stabil og troværdig model for betaling sikrer samtidig, at upcoming artister kan se et fremtidigt marked for deres talent og indsats.
Lydspor til hverdagen – og forretningen
Musikken er med os overalt. På bilturen, når en ny sang rammer plet i solskinnet. I bussen, hvor et gammelt hit pludselig vækker minder om en særlig person. På gåturen, hvor natur og lydspor smelter sammen. Og på festivalen, hvor nye og gamle bands spiller sig ind i hjertekulen under en solnedgang over en jysk bøgeskov eller en sjællandsk dyrskueplads.
Hver gang vi tænder for radioen, vipper taktfast med foden på caféen eller streamer en sang, er det, fordi kunstnere og pladeselskaber har investeret tid, talent og hårdt arbejde i at få musikken ud og leve.
Lyden af god musik vækker følelser, løfter stemningen og forener generationer og samfundslag.
Men ligesom man som det naturligste i verden betaler for el, kaffe og inventar, betaler man selvfølgelig også for musikken, når den bruges kommercielt. Kun sådan sikrer vi rimelige arbejdsvilkår for musikere og pladeselskaber – og får til gengæld nye stemmer, lyde og sange, der kan blive en del af vores fælles kulturarv.
En enkel dansk model
Det er lovgiver, som har bestemt, at opgaven med at opkræve betaling for brug af musikken i radioen skal håndteres af én organisation på vegne af de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.
Modellen er netop tænkt til at gøre det enkelt for radiostationer at sikre sig rettighederne til al den musik, de ønsker at spille – med én samlet aftale gennem Gramex. Det sparer tid, forhandlinger og administration.
Til gengæld er modellen ikke tænkt som et redskab til at presse prisen ned for dem, der har indspillet og udgivet musikken: de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.
Er man som musikbruger uenig i de vilkår, man bliver præsenteret for i forhandlingerne, så rummer modellen mulighed for uafhængig tvistløsning via Ophavsretslicensnævnet eller domstolene.
Radioer ønsker at betale mindre
Ønsket om lavere tarif, lavere mindstebetaling og betaling i forhold til faktisk antal lyttere kommer både fra de mindre lokal-radioer og de de store kommercielle radio-aktører.
Lokal- og regionalradioer spiller en vigtig rolle i lokalsamfundene. De bruger også musik til at gøre sendefladen levende og relevant – de sender lokale stemmer og tidens hits ud i æteren.
Den nødvendige betaling for brugen af musik kan givetvis udfordre deres økonomi, men løsningen er ikke at sende regningen videre til kunstnerne i form af lavere eller differentierede tariffer.
Hvis lokalradioernes økonomi skal styrkes, bør det ske via offentlige tilskud – ikke via lavere betaling til musikken; en af få helt afgørende råvarer for radioernes relevans. Det må ikke blive de små, lokale bands, der må lukke og slukke, for at deres lokale radio kan holde åbent.
Tilsvarende må ønsket om højere overskud hos kommercielle radiostationer ikke ske på bekostning af dem, der indspiller og udgiver den musik, radiostationernes forretning bygger på.
Her er det værd at bemærke, at streamingtjenester typisk betaler omkring 50 procent af deres omsætning til pladeselskaberne. Til sammenligning betaler flere af de kommercielle radiostationer i omegnen af 10 procent af deres omsætning til Gramex; for det produkt, der udgør helt op mod 80 procent af den programflade, der tilbydes radiolytterne.
En investering i fremtiden
Vi ved, at musikken er et væsentligt trækplaster hos både store kommercielle stationer og små lokalradioer – og det bør naturligvis afspejles i betalingen til dem, der indspiller og udgiver musikken.
Derfor er det bekymrende, når enkelte aktører nu ønsker politisk opbakning til at sænke prisen, sænke minimumsbetalingen og lægge endnu større vægt på antallet af faktiske lyttere.
Det er ikke rimeligt, at dem, der indspiller og udgiver musikken, skal bære ansvaret for radioernes økonomi. Musikken er ikke et gratis stykke lydtapet i metermål. Den er en værdifuld råvare – og som med el, kaffe og inventar er det kun rimeligt, at man betaler for den, når den er en del af forretningen.
At sikre en passende betaling til kunstnere er ikke bare et spørgsmål om ret og rimelighed. Det er en investering i hele vores fælles kulturliv. Når vi som samfund prioriterer musikken, prioriterer vi også fællesskab, kreativitet og kulturel sammenhængskraft.
Den danske model har i årtier skabt en bæredygtig balance mellem musikbrugere og dem, der indspiller og producerer musikken. En model, der på solidarisk vis har givet plads til både nye talenter og erfarne kunstnere – og har sikret, at dansk musik lever. Ikke kun i radioen, men i hverdagen, på festivalerne og i folks hjerter.
Hos Gramex er vi altid klar til dialog og samarbejde – med musikbrugere, brancheorganisationer og politikere. Vi tror på, at vi sammen kan sikre, at den danske model også fungerer i fremtiden. For ét princip står helt klart: Musikken spiller ikke af sig selv – den kræver, at vi smider en mønt i maskinen.
Læs kronikken i dagens udgave af Altinget
