Udland

Musik kender ingen grænser. Som medlem af Gramex får du derfor også betaling, når din musik bliver spillet i radio/tv i store dele af verden.

Gramex har aftaler med søsterorganisationer i mere end 30 lande. Hvis en udgivelse, du medvirker på, bliver spillet i et af de lande, går betalingen fra den pågældende søsterorganisation via Gramex og videre til dig.

Se hvilke lande vi har kunstner-aftaler med

Når du er signet i udlandet

Du skal have registreret dit repertoire hos Gramex, før vi kan hente penge hjem til dig. Ved vi ikke, at du medvirker, kan vi ikke claime dine rettigheder.

Hvis du er signet i udlandet, eller du medvirker på en udenlandsk udgivelse, får vi ikke automatisk oplyst din medvirken fra pladeselskabet. I de tilfælde skal du derfor altid selv give os besked og dokumentation for din medvirken. Det kan være, at du er nævnt i coveret, i officielle diskografier eller i en kontrakt.

Du kan selv logge ind og tjekke, om dine udgivelser er registreret.

Log på Dit Gramex

Har du noget, du mangler?

Mangler der sange, der bliver spillet i eller uden for Danmark, skal du gøre følgende:

  • Medvirker du på en dansk udgivelse, skal du bede pladeselskabet anmelde den til os på en studieliste. Er det din egen udgivelse, skal du selv anmelde den til os.
  • Medvirker du på en udenlandsk udgivelse, skal du selv give os besked om, at du medvirker. Husk også at sende os dokumentation for din medvirken.
  • Spiller du med på mange forskellige internationale produktioner, eller ligger din karriere primært uden for Danmark, er det en god ide jævnligt at sende os en opdateret diskografi, så vi altid er up-to-date med dit repertoire.

Fra verden til din NemKonto

Gramex udbetaler som regel penge fra udlandet to gange årligt; typisk forår og efterår.

Betaling for afspilninger i udlandet er typisk længere tid undervejs end de danske, før de når din konto. Det skyldes de ekstra trin i ekspeditionen til og fra de lokale organisationer.

Når din musik bliver spillet på for eksempel BBC, bliver det registreret hos den lokale ‘Gramex-organisation’, som i England hedder PPL. PPL sender så et par gange om året pengene til de Gramex-medlemmer, der er spillet i England, videre til os. Og vi sætter dine penge ind på din Nemkonto. Du kan altid se på din udbetalings-opgørelse hvor i verden dine penge kommer fra.

Kontakt os

Er du i tvivl eller har brug for rådgivning på området? Så er du altid velkommen til at kontakte vores medlemsafdeling.

Kontakt os

Læs mere

Sandt eller falsk – en guide til udlandet
Internationalt samarbejde