Bliv medlem som kunstner

Du kan blive medlem af Gramex som udøvende kunstner (musiker/artist), når du har medvirket på en udgivelse, der er afspillet i radio/tv. Du kan ikke melde dig ind på forhånd, men bliver tilbudt medlemskab, når du har optjent Gramex-penge.

Det er gratis.

Sådan bliver du medlem

  • Medvirker du som musiker eller artist på en udgivelse, skal du give producenten (pladeselskabet eller ham/hende, der udgiver) din kontaktinfo og besked om, hvilke tracks du medvirker på.
  • Det er producenten, der skal anmelde udgivelsen til Gramex på en studieliste. Er det din egen udgivelse, skal du selv anmelde den til os.
  • Vær tålmodig. Vi registrerer først studielisten og alle rettighederne, når vi har modtaget rapportering fra radio og tv om, at de har spillet en af sangene.
  • Du og alle de andre musikere, der ikke er medlem i forvejen, får så en mail fra os med link til en online medlemserklæring. Den skal du udfylde og underskrive med NemID. Så er du medlem.
  • Hvis du selv har udgivet og også medvirker på udgivelsen, sender vi dig to mails: én som kunstner og én som producent. Det gør vi, fordi du som selvudgiver har to “kasketter” på og derfor to sæt rettigheder som både producent (pladeselskab) og som udøvende kunstner (musiker/artist). Du får derfor to forskellige Gramex-numre, to udbetalinger og to stemmesedler til vores årlige generalforsamling.
  • På Mit Gramex kan du koble dine forskellige Gramex-numre til én profil, så du kan følge med i alle dine registreringer og udbetalinger ét sted.

Har du medvirket på en udgivelse, der er afspillet, men ikke hørt fra Gramex endnu? Læs mere

Læs mere