Er du medlem af Gramex, kan du tilmelde dig den ekstraordinære generalforsamling her.
Det foregår tirsdag den 24. oktober klokken 15-16 her i huset på Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V. Læs mere her
Er du medlem af Gramex, kan du tilmelde dig den ekstraordinære generalforsamling her.
Er du medlem af Gramex, kan du tilmelde dig den ekstraordinære generalforsamling her.
Det foregår tirsdag den 24. oktober klokken 15-16 her i huset på Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V. Læs mere her
Gramex søger i øjeblikket studentermedhjælpere, der kan hjælpe os 12-18 timer om ugen med at hjælpe musikken.
I Gramex arbejder vi for at sikre musikere, artister og pladeselskaber en fair betaling for offentlig brug af deres udgivelser i fx radio og tv.
Vil du hjælpe os med at hjælpe pengene hjem til de rigtige rettighedshavere? Og har du blik for detaljer, som i vores verden er penge værd?
Så er du måske vores nye kollega.
Som studentermedhjælper bliver du en del af et dedikeret medlems- og repertoire-team, der går op i at sikre rettighedshaverne den bedste hjælp og korrekt afregning.
Du kommer primært til at arbejde med at identificere musik, der er afspillet i radio og tv, og registrere de rettighedshavere, der er tilknyttet indspilningerne.
Arbejdet foregår blandt andet i vores egne og eksterne databaser.
Du læser måske informationsvidenskab og kulturformidling, musikvidenskab, går på konservatoriet eller laver noget helt fjerde, der kan kombineres med et studiejob.
Uanset din formelle baggrund lægger vi vægt på, at du:
Et godt og relevant studiejob med mening på 12-18 timer om ugen.
Vi er fleksible omkring fordelingen af timer og tilbyder mulighed for hjemmearbejde. Oplæring, sparring og videndeling med et team af 13 søde musiknørdede kolleger. Fri og uformel omgangstone. God frokostordning. Kontor tæt på Vesterport Station.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Send en ansøgning og dit CV til medlemschef Kikki T. Mortensen på ktm@gramex.dk hurtigst muligt og senest den 20. september 2023.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kikki på telefon 33 85 32 30.
I Gramex ser vi diversitet som en stor styrke og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, seksuel orientering, alder, religion, etnisk baggrund og musiksmag.
Gramex er en nonprofit musikorganisation. Vi beskæftiger i alt 25 medarbejdere og deler adresse med Lydens Hus over for Planetariet på Vesterbro i København.
Næste frist for at søge midler fra Gramex er 25. august hos DAF og 1. september hos DMF.
Hvert år får hundredvis af musikere og artister, bands og orkestre økonomisk hjælp fra Gramex’ kulturelle midler til at få realiseret deres musikalske projekter.
Er du selv udøvende kunstner med en ny udgivelse på vej eller andre gode projekter i støbeskeen, kan du søge tilskud lige nu. Du skal som altid søge midlerne hos de udøvende kunstneres organisationer, som uddeler pengene på Gramex’ vegne.
Du behøver hverken være medlem af Gramex eller den organisation, du søger penge hos.
De næste ansøgningsfrister er:
25. august hos Dansk Artist Forbund (DAF)
1. september hos Dansk Musiker Forbund (DMF)
Hvad betyder det for dig? Tag med til medlemsmøde i Gramex og hør meget mere.
Kunstnerne i bestyrelsen arbejder på et nyt fordelingssystem. Nu er de dér, hvor de sammen med administrationen ønsker at præsentere en ny model for kunstner-medlemmerne.
Derfor holder Gramex i september to medlemsmøder for kunstnere, hvor du kan komme og høre mere om de overordnede principper og tanker bag den nye model og få eksempler på, hvad ændringerne betyder for dig.
Som alle andre forslag til ændringer af Gramex’ regler skal modellen i sidste ende godkendes af generalforsamlingen, før den kan implementeres.
Hvad betyder et sådant nyt fordelingssystem for dig som kunstner-medlem? Kom og mød kunstnerne i bestyrelsen og administrationen og få en præsentation af den nye model:
OBS: Mødet den 6. september er aflyst pga. for få tilmeldinger. De tilmeldte har fået direkte besked på mail [opdateret 29. august 2023]
Medlemsmøderne er for kunstner-medlemmer i Gramex og foregår her på Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V.
For at give så mange af jer mulighed for at deltage holder vi to møder. Indholdet er det samme. Du skal altså kun tilmelde dig én af dagene. Kan du ikke deltage fysisk, kan du deltage online.
I din tilmelding vælger du, hvilken dato du vil deltage, og om du vil deltage ved at møde op fysisk eller deltage online. Af hensyn til planlægningen skal du tilmelde dig senest mandag den 28. august kl. 12.00.
Vi forbeholder os ret til at aflyse et af de to møder, hvis der er for få tilmeldt.
Vær opmærksom på, at møderne optages af hensyn til videre information.
Kort fortalt ønsker kunstnersiden i bestyrelsen at skabe et fordelingssystem, der er mere simpelt og nemt at gennemskue for rettighedshaverne, og som i højere grad afspejler praksis i dag og samtidig moderniserer processer og nedbringer det manuelle arbejde.
Her er nogle af de vigtigste nye tiltag i modellen:
Modellen og punkterne her uddybes nærmere på medlemsmøderne, hvor du også bliver præsenteret for eksempler.
Har du spørgsmål til medlemsmøderne, er du velkommen til at skrive eller ringe til os:
Er du medlem af Gramex som kunstner, kan du nu tilmelde dig vores medlemsmøder om det nye fordelingssystem, som er undervejs.
Er du medlem af Gramex som kunstner, kan du nu tilmelde dig vores medlemsmøder om det nye fordelingssystem, som er undervejs.
Vi holder to medlemsmøder, så flest muligt af jer kan få det til at passe med kalenderen. Kan du ikke deltage fysisk, eller bor du langt væk, kan du deltage online i stedet. Læs mere
Så er der penge på vej til alle de Gramex-medlemmer, der er afspillet i radio/tv i 2022.
Er du en af de musikere, artister eller pladeselskaber, der har penge på vej? Det kan du tjekke på Mit Gramex. Det er også her, du kan hente en opgørelse over udbetalingen og som noget nyt se detaljer om din udbetaling og dine afspilninger.
Pengene går ind hurtigst muligt på din NemKonto. Har du konto i en anden bank end Danske Bank, kan der godt gå et par dage.
Driller Mit Gramex, så prøv igen lidt senere. Der er mange, der tjekker deres udbetaling netop nu, og det kan give lidt trafikprop.
Vi er ekstra glade for at kunne sende årets største udbetaling ud til medlemmerne i år, fordi det er første gang vi udbetaler via vores spritnye IT-systemer. Og fordi vi endelig kan give medlemmerne nogle af de detaljer om deres udbetaling, vi har savnet i årevis.
Vi er rigtigt godt på vej. Men vi er ikke i mål. Derfor følger der ekstra udbetalinger snarest muligt senere på året.
Du kan betragte dagens udbetaling som den første pandekage på panden. Den er ikke perfekt. Men den smager rigtigt, så vi serverer den for jer alligevel. Vi ved godt, I går og venter på pengene. Alternativet ville være at udskyde hele udbetalingen, som flere andre organisationer i udlandet har gjort, imens de skiftede IT-systemer. Dét gør vi ikke.
Har du spørgsmål til din udbetaling, kan du med fordel starte med at tjekke vores FAQ om udbetalingen:
De Gramex-penge, du får udbetalt i dag, er betaling for de minutter og sekunder, du er blevet spillet i dansk radio og tv igennem 2022.
Har du både medvirket på en udgivelse og selv udgivet musik, der er afspillet, vil du få to udbetalinger. Det er fordi Gramex forvalter rettigheder for to grupper rettighedshavere: udøvende kunstnere og producenter. Du har derfor ét Gramex-nummer som musiker/artist (kunster) og ét som producent (pladeselskab).
Er du arving til Gramex-rettigheder, vil du få en separat udbetaling for det.
Størrelsen på beløbet, du får udbetalt, afhænger af, hvor mange minutter hver enkelt sang er blevet spillet, hvor den er blevet spillet henne, og hvilken rolle du har på sangen.
Vi udbetaler i dag alene for afspilninger i 2022. Har du penge til gode for afspilninger i 2021 eller 2020, følger de i en udbetaling snarest muligt senere på året.
Som noget nyt kan du nu se flere detaljer om din udbetaling og dine afspilninger på Mit Gramex. Du kender det måske som et track breakdown.
Her kan du se de tracks, du er registreret på, som har optjent Gramex-penge i 2022, og hvor mange penge de hver især har indtjent til dig, ligesom du kan se, hvor og hvornår de er afspillet.
Du finder detaljerne på Mit Gramex under “Udbetalinger”. Klik på “Detaljer” til højre for dagens udbetaling og klik dig videre på “Vis” for at se mere. Du kan også downloade et fuldt track breakdown i fx Excel. Vær lidt tålmodig – der er mange, der tjekker Mit Gramex i øjeblikket. Og prøv igen lidt senere, hvis det driller.
Hvis du får penge i dag som producent – altså som pladeselskab eller selvudgiver – skal du huske at tjekke dit track breakdown. Det er en oversigt med beløb over de tracks, du har rettigheder til som producent, der er afspillet i 2022.
Normalt plejer du at skulle godkende dine spilletider, før vi udbetaler. I år er vi sprunget direkte til udbetalingen. Men det er altså stadig dit ansvar som producent at tjekke listen over dine tracks, og du er stadig forpligtet til at give Gramex besked, hvis der er tracks, du ikke længere har rettighederne til.
Sådan gør du:
Har du spørgsmål til din udbetaling, er du velkommen til at kontakte os. Telefonen er ekstra åben den her uge klokken 9 til 15 til og med torsdag.
Er der telefonkø, eller har du spørgsmål, vi skal undersøge nærmere, kan du med fordel skrive til os i stedet. Så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan.
Du er også velkommen til at kigge forbi vores kontor på Gammel Kongevej; vi bor lige over for Planetariet.
Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – kan du starte her:
Har du spørgsmål til din udbetaling, er du velkommen til at kontakte os. Telefonen er ekstra åben den her uge klokken 9 til 15 til og med torsdag.
Er der telefonkø, eller har du spørgsmål, vi skal undersøge nærmere, kan du med fordel skrive til os i stedet. Så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan.
Du er også velkommen til at kigge forbi vores kontor på Gammel Kongevej; vi bor lige over for Planetariet.
Årets største Gramex-udbetaling i dag
Første udbetaling via nye IT-systemer. Men ikke den sidste, lover direktøren.
Gramex udbetaler i dag penge til medlemmerne for deres afspilninger i 2022.
Et år, hvor Gramex omsætter for mere end nogensinde før.
– Jeg er glad for at kunne konstatere, at vi er tilbage oven på corona og nu omsætter for hele 232 millioner. Det er 19 millioner mere end året før og 9 millioner mere end vores gamle rekord i 2019 før corona, lyder det fra Gramex’ adm. direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder.
Årets flotte resultat skyldes især et løft i omsætningen som følge af nye aftaler med nogle af Gramex’ store radiokunder, men også de kunder, vi har til fælles med Koda.
– Det er første år siden corona, vi ikke har kunnet aflæse nedlukningen af samfundet direkte i indtægten fra de kunder, der bruger musik ude i butikker, cafeer osv. Det er utroligt positivt at se, at markedet igen har fundet sit rette leje, siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder.
Samlet set ender Gramex med lige omkring 211 millioner kroner til fordeling i år.
– Det er alt i alt et meget flot resultat, som jeg kun kan være godt tilfreds med. Ikke mindst i et år, der først og fremmest har handlet om udskiftningen af vores IT-systemer, siger Gramex’ direktør.
Udbetalingen er ekstra vigtig i år for direktøren og resten af holdet på Gammel Kongevej. Det er nemlig første gang, at juni-udbetalingen sker via Gramex’ helt nye IT-systemer.
– Det har været og er fortsat en kæmpestor operation at skifte hele motoren ud i sådan en datatung organisation som vores. Jeg ved, at flere af vores søsterorganisationer i udlandet har oplevet ikke at kunne udbetale i den periode, de skiftede systemer. Derfor er jeg oprigtigt glad for, at vi er lykkedes med at sende så stor en del af pengene afsted også i år, siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder.
Juni-udbetalingen bliver heller ikke den eneste i år, lover hun.
– Vi er rigtig godt på vej. Men vi er ikke i mål endnu. Derfor er der også nogle penge, vi først kan udbetale senere på året, så snart de er klar. Jeg har sammenlignet den her første udbetaling i de nye systemer med den første pandekage på panden. Den er ikke perfekt. Men den smager stadig godt. Så vi har valgt at servere den for medlemmerne alligevel. Vi ved godt, der er hårdt brug for pengene, fortæller direktøren.
Du kan læse hvad det er for penge, vi udbetaler senere, i vores FAQ om juni-udbetalingen, hvor vi har forsøgt at give svare på de mange spørgsmål, man kan sidde med som medlem.
– Har du andre spørgsmål, sidder vi selvfølgelig klar til at hjælpe med at opklare det. Telefonen er åben 9 til 15 til og med torsdag, ligesom du altid kan skrive til os. Så vender vi tilbage til dig så hurtigt vi kan. Men systemerne er nye – også for os – så jeg håber, I vil være lidt tålmodige med os, lyder det fra Anne Sophie Gersdorff Schrøder.
… hedder Tobias Rahim. Samtidig er der flere kvinder i top 10 i år, viser Gramex’ nye liste.
Det er nok ikke årets største overraskelse:
At Tobias Rahim er Gramex’ mest spillede danske hovedartist i radioen i 2022.
Med hovedartist mener vi dét navn på en artist eller et band, der står på coveret og på Spotify. Og i år står der altså Tobias Rahim øverst på Gramex’ top 10 med makkeren Andreas Odbjerg som nummer 2.
At 2022 var Tobias Rahims og Andreas Odbjergs år – også i dansk radio – viser sig på alle Gramex’ 3 lister i år:
De to artister ligger ikke bare øverst på listen over de største danske radionavne. De har også 4 hits med i toppen af listen over de 10 største radiohits. Og ligger også begge i top 10 over Gramex’ mest spillede danske musikere, som tæller alle medlemmer med og ikke kun hovedartisterne.
Skal vi finde en overraskelse i år, skal vi i stedet se på de andre navne på listen:
Kvinderne.
1 | Tobias Rahim |
2 | Andreas Odbjerg |
3 | Drew Sycamore |
4 | Lukas Graham |
5 | Christopher |
6 | Jada |
7 | Ericka Jane |
8 | Mads Langer |
9 | Jonah Blacksmith |
10 | MØ |
Drew Sycamore, Jada, Ericka Jane og MØ.
4 kvinder ud af 10 lyder måske ikke specielt overraskende. Eller overvældende. Men det er faktisk flere end vi har set på listen de seneste mange år.
Sidste år og forrige år var der 3 kvinder på listen. I 2020 var der 2.
Og så var der som bekendt de tre lange og magre år uden én eneste kvinde på nogen af de 3 lister, Gramex trækker hvert år i juni, når vi udbetaler til medlemmerne. Det var i 2017, 2018 og 2019.
Det kan selvfølgelig være et tilfælde. Men det kan også være en afspejling af, at der sker noget i de her år – især i radioen. At det virker, når man er mange nok, der beslutter sig for at gøre noget og blive en del af løsningen?
Fra alle sider af branchen og alle led i fødekæden er der de seneste år sat fuldt blus på diversiteten og den skæve kønsbalance i dansk musik. Vi håber og tror på, at det virker.
Hvert år i juni offentliggør Gramex 3 lister over de 10 mest spillede danske hovedartister, sange og musikere i Gramex. Det sker i forbindelse med årets største udbetaling af Gramex-penge til musikere, artister og pladeselskaber.
Top 10 over hovedartister er trukket på baggrund af de danske såkaldte main artists med flest afspillede minutter i alt i 2022, der er rapporteret til Gramex af vores kunder.
Det er altså de 10 danske hovedartister, som Gramex har fået rapporteret flest antal minutters afspilninger af totalt i 2022. Vi får ikke fuld rapportering fra alle danske radiostationer; nogle rapporterer slet ikke og andre leverer kun stikprøver.