Gramex har i dag udbetalt for blankmedier på vegne af Fællesrådet for Udøvende Kunstnere.
Får du noget? Tjek din bankkonto. Har du en anden bank end Danske Bank, kan der gå et par dage, før du har pengene på kontoen.
Indtil da kan du logge på Mit Gramex og tjekke under ‘Udbetalinger’, om du får noget og i så fald hvor meget. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også finde den online.
Får du penge fra os i dag, er det fordi du medvirker på et album, der er blandt de 100 mest solgte og downloadede i Danmark i 2018.
Udbetalingen kendes også som blankbånd og er en økonomisk kompensation til rettighedshaverne for den private lovlige kopiering af musik, der foregår til egen brug. Vederlaget er en afgift og altså en del af prisen på alle uindspillede (”blanke”) lydmedier som cd-’er, kassettebånd, usb-stik osv.
Pengene indhentes af Copydan KulturPlus og bliver fordelt ud fra den formodede aktuelle kopiering på baggrund af de 100 mest solgte album (fysiske cd’er og lp’er samt downloads) i Danmark året før. Jo større salgstal, desto større udbetaling.
Får du mindre end sidste år, skyldes det blandt andet, at der sidste år var en ekstra portion forældede midler fra Copydan i puljen.
Udbetalingen bliver indberettet til Skat som B-indkomst fra Fællesrådet.
Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – kan du altid kontakte os. Kig forbi vores kontor på Vesterbro, skriv en mail eller giv os et ring.
Lys i mørket – der er penge på vej til medlemmer med penge til gode på Gramex-kontoen.
Dagens udbetaling er både penge fra en række kunstnerorganisationer i udlandet og efterbetalinger for afspilninger i dansk radio og tv.
Efterbetalingerne er er typisk penge, vi ikke har kunnet udbetale før, fordi vi har afventet en studieliste, en underskrift eller anden form for dokumentation for rettighederne.
Får du noget? Tjek det nye Mit Gramex eller din konto. Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to bankdage, før du har pengene på kontoen.
Du kan altid logge ind på Mit Gramex og tjekke under ”Udbetaling”, om du får noget, og i så fald hvor meget og hvor i verden pengene kommer fra.
Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også finde den online.
Dit Gramex er blevet til Mit Gramex – en yngre og hurtigere version af vores selvbetjening.
Som noget nyt kan du blandt andet logge ind med din e-mail i stedet for dit Gramex-nummer. Du kan også tilføje flere Gramex-numre til din profil, hvis du er medlem både som kunstner og pladeselskab. Så kan du nøjes med at logge ind én gang.
Første gang skal du som medlem igennem et ekstra trin for at validere dig – det er en sikkerhedsforanstaltning af hensyn til dine persondata.
Mit Gramex er i denne version endnu kun første skridt på vejen mod optimal selvbetjening.
I første omgang kan du blandt andet:
Udfylde en ny og nemmere studieliste. Her skal alle udgivelser anmeldes fremover – uanset om du er medlem eller ej. Du kan derfor ikke længere bruge den gamle studieliste-blanket.
Logge ind med din e-mail. Hvis du heller aldrig kan huske dit Gramex-nummer, kan du nu logge ind med din e-mail i stedet. Og selv nulstille din adgangskode, når du glemmer den.
Tilføje flere Gramex-numre til din profil: Er du medlem som både kunstner og pladeselskab og måske også arving, kan du nu få adgang til alle dine Gramex-numre via én profil og fx se alle dine registreringer og udbetalinger ét sted.
Tildele andre brugere adgang: Ønsker du at give din manager, mor eller kollega adgang til et eller flere af dine Gramex-numre på Mit Gramex, kan du nu tildele andre adgang. Det gør du under Mine Gramex-numre på Min profil.
Uploade dokumenter: Du kan nu dele dokumenter med Gramex med fortrolige eller personfølsomme oplysninger, du ikke længere bør sende på mail. Det kan fx være kontrakter eller dokumentation med dit eller andres CPR-nummer.
Vi udvikler allerede nye funktioner og glæder os til løbende at kunne tilbyde flere features, som vi selv og vores medlemmer efterspørger.
Kom godt i gang
Er du medlem, skal du første gang igennem et ekstra trin for at bekræfte din identitet – det er af hensyn til sikkerheden og fordi vi passer på dine persondata.
Er du ikke medlem, skal du bare oprette dig som bruger – det tager under ét minut – så er du klar til at udfylde en studieliste.
Ved du ikke, om du er medlem, så følg det første link for medlemmer. Genkender vi dig ikke, skal du oprette dig som ny bruger.
Danske festivaler får nu fælles tag over hovedet i Lydens Hus midt i København.
Den danske festivalkultur boomer. Nu åbner et helt nyt festivalmiljø, hvor store og små festivaler fra hele Danmark flytter sammen.
Roskilde Festival, Distortion, Folkemødet og SPOT Festival er allerede klar til at rykke ind, ligesom en række brancheorganisationer som Dansk Live, Spil Dansk og Music Export Denmark (MXD).
– Vi vil understøtte den positive udvikling i det danske festivalmiljø ved at give folk mulighed for at drage nytte af hinandens kompetencer og samarbejde på tværs. Lydens Hus er i forvejen et sted, hvor tech-startups møder musikiværksættere, og det bliver rigtig spændende at se, hvad der kan ske, når vi udvider netværket med en helt ny etage for festivaler, udtaler Linn Holm, projektleder for den nye festivaletage.
Distortion flytter ind
Det nye udviklingsmiljø er både for de store etablerede festivaler og for de mindre festivaler, der kan deltage ved en fysisk plads eller ved at abonnere på husets arrangementer og events.
Netværket giver festivalerne mulighed for at dele viden og erfaringer om alt fra drift og logistik til booking af de nyeste navne samt tiltag på områder som bæredygtighed og diversitet, som fylder på mange festivalers dagsordener i disse år.
– Vi glæder os til at være en del af den nye festivaletage og netværk, både for at kunne bidrage til udviklingen af nye up-and-coming kræfter og for at styrke sammenhold og dynamik i branchen i det hele taget, udtaler Thomas Fleurquin, stifter og direktør for Distortion.
Dansk Live ser kæmpe potentiale
Brancheorganisationen Dansk Live
flytter også ind på festivaletagen. For sekretariatschef Esben Marcher kan det
nye miljø være med til at booste et område, hvor Danmark i forvejen er stærke.
– Der er et kæmpe potentiale for danske festivaler til at udvikle sig sammen, og også udvide antallet af internationale besøgende. Det med festivaler og open air-koncerter er noget, vi i Danmark er rigtig gode til, og det har man lagt mærke til ude i resten af verden. Festivalområdet er i vækst og har været det i nogle år, og et udviklingsmiljø for festivaler er et super spændende initiativ, som vi glæder os til at blive en del af, udtaler Esben Marcher, sekretariatschef hos Dansk Live.
Der er meget mere at hente
Ideen om et fælles miljø for festivaler har været under opsejling i flere år, og for Mads Váczy Kragh, direktør for Vækstfabrikkerne, som driver Lydens Hus, er der efterspørgsel fra festivalernes side om et større og tættere samarbejde.
– Festivalerne har længe været i rivende udvikling. Og det her med at blande kultur og musik sammen med sociale oplevelser, dét er der et stort marked for. Så jeg tror på, at når vi giver dem bedre netværksmuligheder og fokus på, hvordan de kan drive og udvikle forretning, så er der meget mere at hente, udtaler Mads Váczy Kragh.
Mennesker mødes og gode ideer opstår
Lydens Hus har siden 2014 samlet iværksættere og aktører inden for dansk lyd, tech og musik. Huset har blandt andet været inkubator for mega-succesen SOUNDBOKS, der dengang bestod af kun tre gymnasieelever med en hjemmebygget højtaler og en mere end almindeligt god ide.
Ideen til Lydens Hus startede et par etager længere nede i huset i Gramex. Derfor glæder man sig i musikorganisationen ekstra meget over den ekstra festivaletage og de nye overboer.
– Der sker noget, når man fysisk rykker sammen på kryds og tværs og får mulighed for at snakke sammen, mens kaffen trækker, eller man venter på elevatoren. Gode ideer – og vilde forretningseventyr som SOUNDBOKS – bliver ikke til i et mødelokale mellem klokken det og det – de bliver skabt af mennesker, der mødes, udtaler Gramex’ vicedirektør Thomas Maagaard Dyekjær, der sammen med Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen fik ideen til Lydens Hus tilbage i 2012.
Nysgerrig? Kig forbi!
Vil du eller din festival eller startup med i fællesskabet, eller er du bare nysgerrig, kan du altid skrive til info@lydenshus.dk.
I uge 44 får vi nyt login. Har du halvfærdige studielister liggende, så få dem sendt ind.
Dit Gramex bliver snart til Mit Gramex, som er hurtigere og nemmere for dig at bruge.
Har du gang i nogle studielister på det nuværende – og snart gamle – login, så få dem afsluttet og sendt ind hurtigst muligt.
Nyt på
Mit Gramex
Det er endnu kun første skridt på vejen mod optimal selvbetjening. Vi glæder os til løbende at kunne tilbyde mange flere features, som både vi og vores medlemmer efterspørger.
I første omgang vil du blandt andet kunne finde:
En ny online-studieliste: Som er nemmere og hurtigere at udfylde. Du kan altid gemme og redigere videre, indtil du klikker indsend. Herefter kan du se, men ikke ændre studielisten. Fremover skal alle udgivelser anmeldes her, og vi afliver derfor endeligt den gamle studieliste-blanket på papir.
Én profil – flere muligheder: Er du medlem som både kunstner og pladeselskab og måske også arving, kan du nu få adgang til alle dine Gramex-numre via én profil og se alle dine udbetalinger ét sted. Ønsker du at give adgang til fx en manager eller en kollega, kan du også tildele andre brugere adgang til et eller flere Gramex-numre på Mit Gramex.
Dokumenter: Upload dokumenter til os med fortrolige eller personfølsomme oplysninger, du ikke længere bør sende på mail. Det kan fx være kontrakter eller dokumentation med dit eller andres CPR-nummer.
Kontakt os
Har du spørgsmål til færdiggørelsen af dine studielister eller andet i forbindelse med overgangen til det nye login, må du endelig kontakte os.
Jonas Brothers er back in business og stryger direkte ind på førstepladsen af Billboard-listen. Med på deres første album i 10 år har popgruppen tre danske musikere.
Comeback
hedder sangen meget sigende, der afslutter det nye comeback-album Happiness
Begins. For det er 10 år siden de tre brødre Nick, Kevin og Joe har udgivet
noget sammen som Jonas Brothers.
Det er den
27-årige danske sangskriver, musiker og producer Sylvester ‘Sly’ Sivertsen, der
har stået for produktionen og været med til at skrive sangen.
Og så spiller han keyboard og har programmeret lydspor, som er den udøvende del, han får Gramex-penge for, når sangen får airplay.
Team Tigerspring
Hvordan lander man sådan en tjans med et band, der har solgt over 17 millioner album? Vi fangede Sylvester i et sjældent ledigt øjeblik hjemme i København.
– Det var
Tigerspring, der for et års tid siden fandt ud af, at Jonas Brothers var i gang
med et nyt album, selv om det på det tidspunkt ikke var offentligt, at de var
sammen igen, fortæller han.
Tigerspring
er ud over at være pladeselskab også management og publishing for Sly, som han
går under internationalt. De skaffede ham i første omgang en co-write-session
med Jonas Brothers.
– Den første
dag gik skide godt, så næste dag rykkede vi ind i et endnu federe studie, og på
tredjedagen skrev vi og James Alan så Comeback.
Det gode
samarbejde med de tre Jonas Brothers og deres label Republic Records var afgørende
for det endelige resultat, men det kunne på ingen måde lade sig gøre uden
teamet, forklarer Sly:
– Jeg skal performe i studiet, når jeg er der – og selvfølgelig holde hovedet koldt imens, selvom det er på et helt andet niveau end jeg har været vant til – men der skal også være nogen, der får mig ind i de rigtige sessions – og dét gør Tigerspring, fortæller han.
Sylvester ‘Sly’ Sivertsen har været medlem af Gramex siden han var 9. Foto: Morten Jerichau
With a little help …
Sylvester
blev inviteret med som co-writer, men endte med at stå for hele produktionen af
sangen. Det gav ham mulighed for selv at hente de musikere ind, han ville –
valget faldt på et par gode kolleger fra Danmark: Simon Rossen på trommer og
Andreas Lund på guitar.
– Andreas har
spillet en masse for mig før, så jeg vidste, han kunne gøre det. Han kom over
med det samme og indspillede guitar-sporene Ikke så meget pis.
– Simon
indspillede trommerne i Medley-studiet her i København. Vi manglede noget mere
organisk i lyden, og den klarede Simon, siger Sylvester.
Det var ikke
bare en måde at opnå den lyd, han ville og lukke produktionen, men også give
sine venner en fed chance.
– Det er da
fantastisk at se sine venner øverst på Billboard og kunne være med til at give dem
den oplevelse – det giver mig egentlig nok mere glæde end at lykkes med mit
eget. Om ikke andet får de jo noget Gramex hjem på det, fortæller Sylvester
Sivertsen.
Det gør de, fordi dele af tracket er indspillet her i Danmark. Amerikanske indspilninger er nemlig ikke omfattet af den lovgivning, der giver udøvende kunstnere ret til betaling for offentlig brug af udgivelsen.
Fra Puk til resten af verden
Sylvester har
selv været medlem af Gramex siden han var 9 år. Som søn af Lis Sørensen og Jan
Sivertsen, der er trommeslager og har spillet i orkestre som Tøsedrengene,
Ray-Dee-Ohh og Danser med drenge, er han vokset op midt i musikken.
Det første
nummer, han medvirker på, er Lis Sørensens Lola fra år 2000.
– Jeg sad i
Puk-studiet og spillede Gameboy, mens min mor var i studiet – og så skulle de
bruge nogle til at klappe – det blev så mig, fortæller Sylvester ’Sly’ Sivertsen.
Siden er han
registreret på mere end 100 sange som udøvende musiker og har skrevet og
produceret for navne som TopGunn, Citybois, Skinz og internationale artister
som The Chainsmokers, Steve
Aoki, Liam Payne – og Jonas Brothers.
Har du også hul igennem til verden?
Medvirker du
selv på udenlandske beskyttede udgivelser? Giv Gramex besked.
Du skal have registreret dit repertoire hos os, før vi kan hente penge hjem til dig for radio-afspilninger i udlandet. Når vi ved, at du medvirker, kan vi claime dine rettigheder. Husk dokumentation.
Hvordan holder man liv i et indielabel i 25 år? Og hvor mange frølårbensknogler går der på et kilo? Gramex har mødt Crunchy Frogs boss Jesper ‘Yebo’ Reginal.
‘If we took
the bones out, it wouldn’t be crunchy, would it?’
Sætningen kommer fra den
Monty Python-sketch om den ekstra sprøde chokoladefrø, der har lagt navn til et
af Danmarks mest sejlivede indiepladeselskaber. Stik imod alle forventninger lever
det stadig i bedste velgående.
Hvad er den hemmelige ingrediens i Crunchy Frog?
– En af hemmelighederne
bag, at vi stadig laver, hvad vi laver, er, at vi altid har lavet det for sjov.
Vi gider kun arbejde med ting, vi selv kan lide. Det lyder lidt luksus-agtigt,
men hvis man arbejder med nogle assholes, er det ikke sjovt.
Det fortæller medstifter,
medejer og daglig leder Jesper Reginal aka Yebo, der helt i tråd med det
princip forklarer, hvordan han og praktikanterne op til fødselsdagen har kogt 13
kilo frølår og desinficeret alle knoglerne, som så er puttet i en særligt ’crunchy’
rom, vin og øl specialbrygget i anledning af de 25 år.
På hver flaske er der en download-kode til den spritnye plade, Crunchy Frog netop har udgivet, med nye numre fra alle selskabets aktive bands og artister. Som hver især er kædet sammen, så dén tone første nummer slutter på, også er dén tone, andet nummer starter på osv.
– At vi stadig er her, er fordi det stadig er sjovt. Og så skyldes det nok et sammenrend af nogle lykkelige omstændigheder og noget snusfornuftigt købmandskab, fortæller Yebo.
Vendepunktet
Som mange andre indielabels startede Crunchy Frog med et band, THAU, der drømte om at udgive en plade på det helt rigtige pladeselskab og endte med at gøre det selv.
Efter det begyndte de fire bandmedlemmer at udgive andre ligesindede støjrockbands – på deres helt egen måde.
– Vi har altid arbejdet med vores bands i et 50/50-partnerskab. Der er ikke nogen, der arbejder for hinanden, men med hinanden. Det gør vi stadig, fortæller Yebo, der også stadig spiller trommer i blandt andet surfrockbandet The Tremolo Beer Gut.
Her slutter historien for
mange indielabels, fordi der ikke er penge i det. Det var der heller ikke for
Crunchy Frog de første mange magre år, hvor Yebo spillede musik ved siden af,
mens de andre tre havde faste day jobs.
Men i Crunchy Frogs
tilfælde fortsætter historien – i et kapitel for sig – da selskabet signede noget
helt andet end noiserock: Først Superheroes, så Junior Senior og The Raveonettes.
Dét blev en tretrins-raket af en game changer.
I 2002 eksploderede det –
på den gode måde: Crunchy Frog udgav Junior Senios debutplade med megahittet Move
Your Feet, Superheroes åbnede Orange Scene, og Raveonettes fik massiv
opmærksomhed fra udlandet.
Det vendte bøtten for pladeselskabet
og musikforlaget Crunchy Tunes, de altid har kørt sideløbende, som har ’lavet
sync’ og altså placeret musikken i tv-serier, film og reklamer.
Et parløb, der senere er udvidet med PR-bureauet Bobkat Agency og de tre barer The Mudhoney på Nørrebro, Whammy Bar på Amager og The Crane Brothers i Hillerød.
Yebo på trommer i The Tremolo Beer Gut, der spiller old school surf’n’western. Foto: Henrik Ziegler
Same same but different
Selvom forretningen er
udvidet, og musikbranchen er en helt anden end i 1994, er deres arbejde som
label grundlæggende det samme her 25 år efter, vurderer Yebo.
– Det er jo stadig sådan
i dag, at vi udgiver musik ud fra den tro, at hvis VI kan lide det, må der også
være nogle andre, der kan lide det. Så kan det godt være, de sidder i Peru, men
det er jo ligegyldigt i dag, hvor vi ikke skal have en lastbil derud.
– Den største forskel er,
at vi i dag har et team af superkompetente folk, der hver især er ninjaer inden
for lige præcis dét, de laver, og bare kører derudad. For 25 år siden lavede
jeg mere eller mindre det hele selv. Det lyder flot, men der blev jo så heller
ikke lavet særligt meget, griner Yebo.
Spørger man til, hvordan
de tjener penge i dag i forhold til for 20 år siden, peger han især på sync og
streaming.
– Inden Superheroes lavede vi mest sync-aftaler, når nogen selv henvendte sig. Men det viste sig at være en ret god ide aktivt at række UD efter de penge, når vi alligevel har netværket. Vi er i dag også forlag for kunstnere, vi ikke selv har signet på pladeselskabet.
– Og streaming fandtes jo
af gode grunde ikke. Men med den alder og det katalog, vi har, er digital
distribution lidt af en gave. Vi har en masse smal musik, der kan komme ud
worldwide og finde et publikum og bare ligger og streamer. Det betyder, at vi
kan budgettere med de indtægter – og det er nyt for os, forklarer Yebo.
Også penge fra
organisationer som Gramex fylder mere i dag med et 25 år stort bagkatalog – og solid
erfaring.
– Gramex er jo næsten
gratis penge – i Danmark og Norden. Der er tjek på det. Tingene fungerer. Pengene
kommer af sig selv. Og så slutter man, at så fungerer det nok også sådan i resten
af verden. Og det er bare ikke tilfældet – har vi erfaret, fortæller Yebo.
Fremtiden er alright
Spørger man til fremtiden
for Crunchy Frog og resten af det danske indielabelmiljø, er Yebo fuld af
fortrøstning.
– Jeg synes, det er en
meget interessant tid. Jeg er slet ikke dystopisk omkring det. Men vi har også et
katalog og et netværk, vi har bygget op over 25 år. Det er jo noget andet for
et nystartet label.
– Det er nok lettere at
komme i gang i dag – men måske sværere at holde sig i gang. Du kan jo selv
indspille alt på din computer og få det ud og potentielt få et verdenshit. Og
det har kun kostet dig din tid.
– Men mange af de nye
plader med danske kunstnere kommer jo i dag på DUP-selskaber (Danske Uafhængige
Pladeselskaber red.), og der er et solidt miljø af aktive medlemmer i DUP,
fortæller Yebo, der selv sidder i bestyrelsen i både DUP og IFPI, der er
musikselskabernes brancheorganisation.
At være pladeselskab fra lige præcis Danmark, vurderer
han mere som et plus end et minus.
– I starten brandede vi
os på at være et skandinavisk label, fordi Skandinavien var noget, man kunne
genkende i 90’erne. Der skete meget mere i Sverige og Norge, end der gjorde i Danmark,
som mange kun forbandt med Aqua.
– I dag bruger vi faktisk
mere Danmark end Skandinavien. Uden at have tænkt over det før, så virker det
mere naturligt. Så det tyder på, at det er bedre at være et dansk label nu end
det var for 25 år siden, fortæller han.
Og hvor mange
frølårbensknogler går der så på et kilo?
Spillestedet Stengade på Indre Nørrebro i København har sat den nye ’musik-smiley’ op backstage og i salen – og på pissoiret!
Det er kommet i godt selskab – det nye klistermærke ‘Nyd musikken’ fra Koda og Gramex – mellem massevis af stickers, posters og tags fra det københavnske musikmiljø.
Spillestedet Stengade har sat klistermærket op flere steder i huset, så det er synligt for både publikum, musikere og frivillige.
– Jeg er ret glad for teksten ’Nyd musikken’, som er et positivt og universelt budskab, vi som spillested kan bruge mange steder i huset.
Det
fortæller Jim Q. Holm, der har været spillestedsleder på Stengade i knap tre år,
men har arbejdet med vækstlagsmusik som manager og booker i mere end 25 år – blandt andet for
navne som Mew, Jacob Bellens, Murder og Speaker Bite Me.
– Når klistermærket hænger i salen blandt publikum,
tænker man måske, at det er noget med at holde kæft under koncerten og bare
nyde musikken. Og det budskab er jo svært at have noget imod, siger Jim Q.
Holm.
Backstage har de sat den nye musik-smiley på køleskabet med kolde øl og på tavlen med praktisk info til musikerne. Hvornår er der soundcheck, hvornår åbner dørene, hvornår er der mad?
Nu kan de også se, at Stengade har en musikaftale og betaler til musikken via Koda og Gramex.
En aktiv del af musikkens økosystem
At Stengade bakker op om bæredygtig brug af musik, er helt oplagt, fortæller Jim Q. Holm:
– Et sted som os lever jo af musikken, med musikken og midt i musikken, siger han.
Ved at betale alle dem, der har skrevet, indspillet og udgivet musikken, er Stengade med til at sikre, at de kan skabe ny musik. Musik, som spillestedet kan spille i morgen – live fra scenen og i højtalerne før og efter koncerten, i baren, garderoben og på toiletterne.
Netop ny
musik fra vækstlaget er fokus for Stengade, der kun har én anden ansat end Jim
Q. Holm. Ellers er spillestedet drevet af et stærkt fællesskab af frivillige – også
i bookinggruppen.
– Lige nu har vi meget metal og tung rock på
plakaten, men vi breder os meget ud og spiller stort set alle genrer, bortset
fra world og jazz, som nogle andre spillesteder tager sig kærligt af, fortæller
spillestedslederen.
Stengade booker også etablerede navne, der vender tilbage af ren kærlighed til huset og ellers normalt sælger mange flere billetter end de lidt over 200 mand, der er plads til i Stengades ’store sal’.
Stengade 18 er opført i 1936 som en af de første betonbygninger i København og i dag bevaringsværdig
Fra Stengade 30 til Spillestedet Stengade
Selvom lydanlægget er spritnyt – takket være Tuborgfondets pulje Den Gode Lyd – er huset i Stengade det samme. Der har været spillested på adressen siden 1972, hvor det blev etableret af slumstormere, og har eksisteret i sin nuværende form siden 2010. Her genåbnede det som Spillestedet Stengade efter Stengade 30 året før måtte dreje nøglen om.
Og hvorfor hed det Stengade 30, når det ligger i Stengade 18, tænker du måske?
– Det var
under den massive sanering af Nørrebro, hvor stedet skiftede matrikel fra
nummer 30 til 18. Så huset er det samme og ligger, hvor det altid har gjort,
forklarer Jim Q. Holm.
Bruger du ligesom Spillestedet Stengade musik offentligt og har en
musikaftale med Koda og Gramex? Vis, at du bidrager til musikken, og bestil det nye klistermærke til dit
spillested, din restaurant eller butik i dag.
Næste frister for ansøgninger til Gramex-midlerne er 1. oktober og 4. oktober.
Du skal som altid søge midlerne fra Gramex hos en af de udøvende kunstneres egne organisationer. Men du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den organisation, du søger.
Gramex-midlerne er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt og derfor sender videre til kunstnernes organisationer til fordeling som støttemidler.
Du skal derfor søge midlerne direkte hos den enkelte organisation som for eksempel DAF eller DMF. Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ vedtægter. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.
Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.
