I dag får hundredvis af Gramex-medlemmer penge på NemKontoen.
Det er i denne omgang primært penge, medlemmerne har haft stående på Gramex-kontoen, som vi ikke har kunnet udbetale før. Typisk fordi vi har afventet en studieliste, indeståelse eller medlemserklæring.
Vi har udbetalt over 1 million i portioner fra en 50’er til over 300.000.
Har du fået penge fra os? På vores medlems-login kan du altid finde din opgørelse under menupunktet Udbetaling.
Penge for afspilninger i 2015 kan vi som sædvanlig først udbetale til juni, når året er gjort op.
Gramex-medlem Vicky Singh er singer-songwriter med indiske rødder og en stærk tro på rock. En fremadstormende musiker, der har optrådt på utallige scener, såvel ude som hjemme.
Han har optrådt med de fleste af de største danske stjerner: fra Outlandish, Ataf, Baby Woodrose og Ida Corr til Søs Fenger og Sanne Salomonsen. Man støder på Vicky i et utal af musikalske sammenhænge landet over, selv i Melodi Grand Prix. Men han har også udgivet et soloalbum.
Vi har fået os en snak med den populære guitarist, der også laver sit helt eget.
Hvor er du opvokset, og hvad er din baggrund?
– Jeg er født og vokset op i Rødovre. Begge mine forældre er fra Indien, og mine bedsteforældre på min mors side kom til Danmark i starten af 70’erne.
Hvornår begyndte du at spille guitar? Hvornår og hvordan blev din interesse for musikken vakt?
– Jeg begyndte at spille guitar, da jeg var omkring 7-8 år gammel. En af pædagogerne på fritidshjemmet spillede meget guitar og sang sange med os, og jeg syntes, at det var vildt fedt, at han kunne spille. Så det endte med, at han lærte mig nogle akkorder, som jeg kunne sidde og øve mig på. Og ja, derfra fortsatte jeg bare – og spiller stadig løs.
Du er guitarist og kor for utrolig mange af landets største sangere. Hvordan har det påvirket din karriere og dit spil?
– Ja, guitarist og kor er jeg for alle mulige forskellige artister, og det er det jeg lever af.
– Lidt svært spørgsmål… men altså, karrieremæssigt har det vel påvirket mig på den måde, at når jeg har spillet med en kendt artist og gjort et godt musikalsk indtryk, så spreder budskabet sig. Pludselig ringer folk til mig i forbindelse med turnéer og indspilninger. Det har klart åbnet døre og givet flere og flere jobs.
– Mit spil har det nok påvirket på den måde, at jeg er blevet bedre og bedre med de jobs, jeg spiller. Jeg øver mig jo også på scenen, når jeg spiller. Forstået på den måde, at jeg gerne tager nogle chancer og jammer med i musikken, hvis det lægger op til det. Jeg prøver i hvert fald så vidt muligt at give mit spil mit eget præg, så jeg ikke bare står og løser en opgave uden at have mig selv med.
Du udgav et solo-album i 2012. Har du altid skrevet din egen musik?
– Jeg har altid selv skrevet musik. I nogle perioder mere end andre. Det er vigtigt for mig at have mine egne ting kørende ved siden af, så jeg ikke kun står og spiller andre artisters musik, selvom det også er noget, jeg elsker. Det var mit første album, jeg udgav i 2012, og planen er at lave flere. Så idéen om mit første album har nok altid været der, men den blev altså først færdig i 2012.
Betragter du mest dig selv som guitarist eller som sanger? Eller begge dele?
– Jeg har altid både spillet guitar og sunget, så jeg ser nok mig selv som begge dele. Jeg føler også, at de to instrumenter hører sammen. F.eks. synger jeg stort set aldrig uden min guitar.
I Gramex er vi altid nysgerrige for at høre, om der er flere indspilningsprojekter på vej. Er der det?
– Jeg arbejder på ny musik for tiden. Hvornår det begynder at tage form mod et helt album er dog et godt spørgsmål. Men der er helt klart mere på vej.
Vicky Singh har været medlem af Gramex siden 2002.
Af Mette Illum Skjødt, Gramex
Det spiller for live-musikken i Danmark. Danskerne elsker at gå til koncert, og live-scenen er i vækst. Det viser en ny analyse udarbejdet for Dansk Erhverv.
Nu styrker Dansk Live sit sekretariat og rykker ind i Lydens Hus.
Dansk Live er interesseorganisation for de danske spillesteder og festivaler; stiftet i 2011 efter en fusion af foreningerne Festivaldanmark og spillesteder.dk.
I dag har organisationen netop rundet 100 medlemmer af livearrangører lige fra Roskilde Festival og Northside til Ishøj Kultur Cafe og Kedelhuset i Silkeborg.
Vi mødte sekretariatet i de nye lokaler med udsigt over Sankt Jørgens Sø.
Velkommen til Gammel Kongevej! Hvorfor har I valgt at flytte ind i Lydens Hus?
– Vi har savnet nogle ligesindede legekammerater, der ligesom Dansk Live tænker i nye tendenser, musik, lyd og business. I Lydens Hus har vi fået et dejligt lyst kontor i et fleksibelt fællesskab med gode mødelokaler og hurtigt wifi.
Hvem sidder I på sekretariatet?
– Sammen med vores søsterorganisation Danske Koncert- og Kulturhuse, har vi netop styrket det fælles sekretariat med kompetencer og manpower. Vi er Maren Astrup, Kasper Madsen, Michael Nymann Folmer og Jakob Brixvold, som tilsammen er gode til kommunikation, strategi, projektledelse, databehandling, public affairs, forvaltning, konferencer og meget andet.
Hvad har I gang i lige nu i Dansk Live (ud over at tømme flyttekasser!)?
– I næste uge holder vi Danske Koncert- og Kulturhuses Årsmøde i Holstebro, og vi er også i gang med at planlægge Dansk Live’s Årsmøde i Vordingborg i næste måned. Så er der nogle aktuelle sager om moms- og skattebarrierer for spillestederne + arbejdsskadesikring af de festivalfrivillige, der fylder en del. Og vi er ved at lægge sidste hånd på hele tre statistikker + en masse andre spændende ting. Der er gang i butikken, og vi er glade for at opleve, at der er bud efter os.
Dansk Live arbejder for live-musikken. Gramex repræsenterer rettigheder til indspillet musik. Men hvad er en god koncert uden favorit-albummet, man kan lytte til bagefter? Og hvad er et nyt album uden en turné at se frem til?
Musikken går på begge ben. For alle dem, der prøver at leve af musik, og for alle musikelskerne, der lægger penge i vinyler, cd’er, streaming-abonnementer, koncertbilletter, festival-armbånd, merchandise, øl i baren osv.
– Dansk Live er en af vores rigtig gode kunder og samarbejdspartnere i dansk musikliv – ikke mindst som del af konsortiet bag den opgørelse af dansk musikomsætning, vi hvert år præsenterer sammen med Koda, Ifpi, MXD og Musikforlæggerne. De årlige opgørelser af dansk musikomsætning viser, at dansk musikliv som samlet branche er en milliardindustri, der skaber merværdi og bidrager væsentligt til dansk samfundsøkonomi. Vi glæder os over, at samarbejdet med Dansk Live nu bliver endnu tættere med kun et par trapper imellem os, siger Gramex’ underdirektør Thomas Maagaard Dyekjær.
Gramex og Lydens Hus deler adresse på Gammel Kongevej 11, men ligger på hver sin etage.
Bag Lydens Hus står Vækstfabrikkerne, Væksthus Hovedstadsregionen, Innovationsnetværket Dansk Lyd og Gramex.
Følg Dansk Live
Følg Lydens Hus
Dansk Erhverv: Det spiller for live-musikken
Dansk Musikomsætning 2014
Bliver du spillet uden for Danmark? Eller er du manager for artister med en international karriere?
Så har du sikkert fået masser af “gode råd” til, hvordan du bedst får ‘Gramex-pengene’ hjem. Men hvad er egentlig rigtigt?
Vi guider igennem de mest udbredte misforståelser, vi møder hos musikere.
Hvad er sandt og falsk?
Falsk. Det behøver du ikke. Men valget er dit.
Agenter indhenter ikke vederlag selv, men indsamler dem fra organisationer som Gramex i de enkelte lande – mod procenter – og sender så det resterende beløb videre til dig.
Gramex er en non-profit organisation. Vi tager ikke procenter af de penge, vi indhenter til dig i udlandet. Det er gratis at blive og være medlem af Gramex.
Læs om Trentemøller og Kasper Bjørkes valg
Falsk. Du får penge for airplay i Danmark OG alle de territorier, Gramex har aftaler med i hele verden. Det vil sige de fleste europæiske lande, USA, Canada og Japan. Bliver du spillet i de her lande, er du altså dækket ind af Gramex.
Har du airplay i andre territorier end dem, Gramex har aftaler med, kan du melde dig ind i den lokale organisation – hvis den findes. Vi kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl.
Oversigt over internationale aftaler
Falsk – og okay, også lidt sandt.
Du får automatisk dine penge fra alle de lande, vi har aftaler med, når først vi har registreret dit repertoire i vores system. Men vi skal have at vide, hvilke udgivelser du medvirker på.
Derfor har vi brug for studielister på danske udgivelser og en diskografi over din medvirken på udenlandske udgivelser.
Sådan sikrer du dig dine penge fra udlandet
Falsk. Langt de fleste af vores internationale aftaler gælder alle udøvende kunstnere – uanset om du er hovedartist, gruppemedlem eller studiemusiker.
I nogle lande, fx USA, har vi én aftale for featured og én for non featured artists. Det betyder, at du kan få dine penge, uanset om du er hovedartist eller musiker.
Falsk. Det afhænger ikke af din titel, men af din funktion på indspilningen.
Har du funktion af udøvende kunstner på indspilningen, skal du skrives på studielisten, så du kan få Gramex-penge – uanset om du så kalder dig producer eller musiker.
Det er altså ligegyldigt, om du på indspilningen spiller et instrument, eller du har programmeret lydsporet på din laptop. Så længe du bidrager med ny lyd til indspilningen som udøvende, skal du med på studielisten.
Fortvivl ej. Er du i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig for dig eller dine artister, er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning.
Skriv til medlem@gramex.dk eller ring på 33 85 32 00
Musik i udlandet for musikere | Musik i udlandet for pladeselskaber
Så er der åbent for ansøgninger til Gramex’ kollektive midler fra Grønland.
En gang om året kan grønlandske musikere og sangere søge økonomisk støtte fra puljen til musikfremmende formål. For eksempel:
Der er ansøgningsfrist onsdag den 16. marts 2016.
Læs mere og download ansøgningsskema
I 2015 fik 17 grønlandske artister, bands og foreninger støtte fra Gramex til at realisere deres projekter.
Bedømmelsesudvalget støttede for eksempel indspilning, udgivelse og promotion af flere nye udgivelser og koncerter, turnéer og studieture inden for blandt andet støjrock, kammermusik, folkesang og børnekor.
Et skelsættende år for radio.
Sådan beskriver DR Medieforskning år 2015 i deres seneste rapport om danskernes medievaner.
I 2015 knækkede kurven, og radiolytningen i Danmark steg for første gang siden 1990’erne.
I snit lyttede danskerne til radio i to timer og 1 minut dagligt. Det er en fremgang på fem minutter i forhold til 2014.
Og så dækker tallene endda kun over traditionel flow-radio og ikke radio on demand eller podcast. Endnu. Men det er planen, at det også bliver en del af den officielle lyttermåling i 2016.
Erik Granly, der forsker i radio ved Syddansk Universitet, taler om et decideret comeback for radio-mediet og siger i en artikel til Politiken:
– Vi taler mere om radioprogrammer, deres indhold og ikke mindst værterne. Der har også været en stor interesse for amerikanske podcasts som ’Serial’ og ’This American Life’. Jeg er overbevist om, at en del af hypen har forplantet sig til den traditionelle flowradio.
Politiken: Radioen rejser sig efter mange års fald
At radio-mediet er i fremgang, er noget, der glæder, men ikke overrasker Gramex’ adm. direktør John R. Kristensten:
– I en hverdag fuld af valgmuligheder er der mange, der finder det befriende at blive taget i hånden og serviceret af en dygtig radiovært, der har tilrettelagt et program til dig – uden du selv skal foretage nogen aktive valg undervejs.
– Og nok så vigtigt bliver du i radioen helt automatisk tilbudt ny musik, du ikke ellers ville finde frem til. Det gør stadig radioen til en af de vigtigste kanaler for upcoming artister og bands, der vil ud med deres musik, og det sted, hvor allerflest danskere hører ny musik i dag, siger han.
John R. Kristensen glæder sig til at følge udviklingen af radio-mediet i 2016:
– Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har talt så meget om radioprogrammer, vi selv har lyttet til, eller vores venners venner har hørt om. Det at samle programmer til bunke, som vi kan lytte til som podcast, når vi har tid og lyst, er jeg sikker på vi kommer til at se meget mere til her i år. De tal bliver interessante at få med i næste års rapport, siger han.
Mens X Factor er tilbage på skærmen fredag aften med en ny sæson håbefulde sangtalenter, punkterer stemmetræner og Gramex-medlem Ulrik Elholm hvad han kalder myten om det medfødte talent.
– Jeg har altid haft en opfattelse af, at alle kan lære alt, det er bare et spørgsmål om, hvor meget der skal trænes, siger han.
Han har igennem de seneste 20 år arbejdet som sang- og stemmetræner på for eksempel tv-programmer som X Factor, Voice og Popstars og for mange af de store pladeselskaber og har også selv udgivet plader.
Nu er han sammen med psykolog Susanne Bargmann aktuel med bogen ’Bliv bedre med fokuseret træning’.
Bogen handler om, hvordan man gennem målrettet træning og et særligt mindset kan blive bedre – for eksempel til sit arbejde, sport eller til at synge. Som case følger vi Susanne Bargmanns træning for at lære at synge. Fra den første time hos Ulrik Elholm, igennem fire års hårdt arbejde til hun under navnet Sus B udgiver sine egne sange i dag.
– Som udgangspunkt mener jeg, at alle kan lære at synge. Når det er sagt, er det en meget kompleks sammensætning – blandt andet fornemmelse for toner, rytme og ikke mindst teknik. Mennesker har meget forskellige forudsætninger og deres opvækst, kulturelle baggrund og mange andre ting spiller ind, forklarer Ulrik Elholm.
Med bogen gør de to forfattere op med ideen om det medfødte talent, som de mener bremser mennesker i at lære nye ting eller blive bedre til noget, de gerne vil – ikke mindst inden for musikken.
– For mig er det største problem med ideen om det medfødte talent i musikverdenen, at vi ikke får kommunikeret ud til de unge, der vil prøve kræfter med branchen, at det kræver hårdt arbejde. Alt for mange giver op, fordi de indædt tror, at enten har de det, eller også har de det ikke. Og så synes jeg det er vigtigt, at man også i vores branche har brug for et par øjne udefra og noget vejledning, fortæller Ulrik Elholm.
– Hvis vi fokuserer for meget på det medfødte talent og de gener, vi har fået med os, kan det betyde, at vi ikke rækker ud, kæmper, øver og udvikler os, fordi vi læner os tilbage med en fornemmelse af, at vi alligevel ikke kan ændre ved de forudsætninger, der er givet os ved fødslen. Tænk, hvis nogen havde sagt til verdens-stjernen Maradona, at hans ben var for korte til at spille fodbold, og han havde givet op!
Netop inden for sport er der et helt andet syn på talent vs. træning, som Ulrik Elholm mener, vi kan lære noget af i musikbranchen:
– Inden for sportens verden er det helt almindeligt med adskillige trænere til det ene og det andet, men som f.eks. popstjerne har der været en tendens til, at det så bedre ud, hvis de aldrig havde brug for hjælp. Vi vil gerne have en forestilling om, at de nærmest kom syngende til verden. Det er selvfølgelig helt absurd og i virkeligheden et problematisk signal at sende til alle dem, der kunne have lyst til at prøve kræfter med sådan en karriere, skriver han i bogen.
Hans oplevelse fra musikbranchen er, at der ikke findes stjerner, der ikke har kæmpet, trænet, øvet, fejlet og rejst sig igen – og som ikke har fået hjælp og vejledning undervejs for at nå, hvor de er i dag.
Måske en opmuntring til alle dem, der drømmer om at vinde X Factor – eller os, der bare gerne vil blive bedre til at synge i badet.
Herhjemme kender vi dem som Den Danske Strygekvartet.
Uden for landets grænser kalder de sig The Danish String Quartet, og her har de opnået en anerkendelse og succes, som er de færreste forundt.
I de 10 år, kvartetten har eksisteret, har den placeret sig blandt verdens bedste kammermusikere.
Vi har fået os en snak med succesdrengene Rune Tonsgaard Sørensen (violin), Frederik Øland (violin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og Fredrik Schøyen Sjölin (cello).
Hvad er Den Danske Strygekvartets historie? Hvordan fandt I sammen som ensemble?
– Vi mødtes som teenagere på Askov Højskole, hvor der hvert år bliver arrangeret et sommerstævne for amatørmusikere. Her fandt vi hurtigt sammen og begyndte at spille bladspil med en bajer under stolen. Vi havde det enormt hyggeligt, og det blev hurtigt til et nært venskab. Vi begyndte at se hinanden og spille sammen mere regelmæssigt, men det var først da kammermusikprofessoren på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Tim Frederiksen, tog fat i os, at vi indså, at det kunne blive til mere end bare sjov og ballade. Selvom vi endnu ikke var kommet på konservatoriet, fik vi masser af undervisning af Tim, og vores samspil udviklede sig ganske hurtigt.
– I 2002 spillede vi vores første offentlige koncert på Copenhagen Summer Festival for en fyldt sal, og succesen gav os blod på tanden. Siden fulgte en række konkurrencer, både herhjemme og i udlandet, og pludselig stod vi i en situation, hvor vi var en seriøs strygekvartet med en del jobs i kalenderen. Men det hele opstod ud af et godt venskab, og ikke, som i mange andre tilfælde, en nøje udtænkt karriereplan.
Spiller I kun klassisk musik?
– Da vi i 2004 vandt DR’s kammermusikkonkurrence, spillede vi Gammel Fäbodspsalm som ekstranummer, og det var første gang vi havde fingrene i folkemusikken. Vi begyndte at arrangere flere melodier og spillede dem ofte som ekstranummer efter en klassisk koncert, og vi oplevede mange begejstrede reaktioner fra publikum.
– I 2013 besluttede vi os for at indspille et helt album med nordisk folkemusik. Det blev til cd’en Wood Works, som udkom i maj 2014. Vi har i vores arrangementer forsøgt at tage det bedste fra begge genrer – folkemusikkens enkelthed og umiddelbarhed, og den klassiske musiks dybde og virtuositet.
– Som en kuriositet kan det nævnes, at Wood Works sidste år var med på Starbucks’ playliste i USA, så der er altså blevet drukket godt med Double Tall Lattes til lyden af skandinavisk folkemusik. Det synes vi er lidt sjovt.
Det er jo ingen hemmelighed, at I er den mest succesfulde danske kvartet i øjeblikket. I modtager rigtig mange priser, og har en fuldt booket koncertkalender. Hvad er jeres tanker omkring succesen?
– Det, som vi er allermest lykkelige for, er, at vi er nået til et punkt, hvor vi kan leve af at spille kammermusik. Vi rejser rundt i verden, ikke kun som kollegaer, men i høj grad også som gode venner, og det er det vigtigste for os.
I har formået at slå igennem i USA, hvilket jo er enormt vanskeligt. Hvordan lykkedes det jer at slå igennem derovre? Hvad er historien bag jeres amerikanske eventyr?
– I 2011 opdagede vi, at man kunne ansøge om at blive en del af Lincoln Centers kammermusikserie. Vi indsendte en DVD og blev inviteret til audition den 4. januar 2012. Vi var ikke super begejstrede for at skulle til audition så kort tid efter juleferien, men vi blev enige om at tage til New York for at holde nytår og derefter gå til audition. Vi var en del af et felt på 12 strygekvartetter, og vi var de eneste, som ikke var fra USA. Det har nok været en fordel, for vi skilte os ud fra mængden – vi kom med en helt anden spillestil, en anden identitet, og efter et par måneder fik vi besked om, at vi var blevet godtaget.
– At gå til den audition var en af de bedste beslutninger, vi nogensinde har taget. Lincoln Center er en meget respekteret institution i hele USA, og at få et ”residency” der, åbner utrolig mange døre.
– Vi har siden fået et fantastisk agentur i New York, som arbejder hårdt for os, og USA er efterhånden blevet vores bedste marked.
Hvad er den største oplevelse I har haft?
– Det er svært at sige. Vi har haft rigtig mange store oplevelser.
– Sidste år skulle vi spille en koncert i New Orleans, og det viste sig at være midt i deres karneval, Mardi Gras. At se så mange fantastiske og skøre mennesker på ét sted – det var vildt. Alt var så utroligt farvestrålende, maden var velsmagende og gademusikanterne fantastiske. Det er en oplevelse, vi aldrig glemmer.
I har udgivet en række albums. Er der planer om nye indspilninger?
– Ja, i maj måned udkommer vores første album på ECM records. Det er en cd med musik af Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Thomas Ades.
– I sommeren 2017 udkommer vores næste cd med alternativ musik – en opfølger til Wood Works. Det glæder vi os også meget til at komme i gang med!
Du kan følge Den Danske Strygekvartet på www.danishquartet.com samt på Facebook og Instagram.
Sådan får du dine Gramex-penge fra udlandet
Af Mette Illum Skjødt, Gramex
Kan du huske dit første kys? Formentlig. Var der en million andre, der så det? Næppe.
Kadie Elders musikvideo til ’First Time He Kissed a Boy’ har for længst rundet en million visninger på YouTube. Og givet den danske popduo direkte adgang til hjerter over hele verden.
Sangen er første single fra Kadie Elders spritnye og anden EP, BOY, der er på gaden nu.
Og nej, Kadie Elder er ikke en sangerinde, som flere på YouTube ellers går ud fra, men en dansk duo bestående af sanger og sangskriver Anders Rask og guitarist, sangskriver og producer Morten Kærup Hjort.
– Navnet Kadie Elder stammer fra mine barndomsminder med min far og filmen ‘The Sons of Katie Elder’, der har Dean Martin og John Wayne i hovedrollerne. Og vores fælles musikalske favorit, Johnny Cash, har skrevet et nummer af samme navn. Som barn hørte jeg altid det track, når min far og jeg kørte i bil, forklarer Anders Rask.
’First Time He Kissed a Boy’ er tilbage fra efteråret 2014, hvor duoen var en trio, som stadig var mest kendt i Danmark. Men omkring maj 2015 skete der noget. Videoen eksploderede på YouTube og fik dagligt 5.000-10.000 nye visninger. Især i USA, Mexico og Brasilien.
Præcist hvad der skete, ved bandet stadig ikke med sikkerhed. Men videoen blev blandt andet omtalt på en del store blogs og var med i toppen på flere gay charts på nettet.
I dag er den delt knap 10.000 gange og har over 1,3 millioner visninger på YouTube – indtil videre.
Reaktionerne på sangen, teksten og videoen er mange – og stærke. Nogle af dem hadske og homofobiske, andre stærkt kritiske over for at de to drenge i videoen ryger. Men hovedparten af kommentarerne på YouTube udtrykker stor begejstring, kærlighed og taknemmelighed. Som den her:
“I envy modern teenagers for the beautiful music like this, for the chance to watch videos like this and knowing that you are not alone! Thank you, Kadie Elder!!!”
At videoen er nået så langt ud i verden, skyldes i høj grad emnet, mener Morten Kærup Hjort.
– Teksten og videoen handler om et emne, som vækker mange følelser i folk. Hvordan var dit første kys? Der er rigtig mange følelser forbundet med det minde, og det er noget, man aldrig kommer til at glemme. Især hvis det er et kys med en af samme køn kan det virke som en skelsættende oplevelse i ens liv. Derfor tror jeg, at det appellerer til flere forskellige kulturer.
Drengene i videoen er skuespillere. Men teksten og historien er ikke hentet helt ud af det blå.
– Historien er personlig på den måde, at jeg har familiemedlemmer, som er homoseksuelle. Nogle af deres oplevelser og følelser som homoseksuel har jeg kogt ned i en tekst, der handler om, at nogle mennesker har svært ved at håndtere ens seksualitet. Men uanset hvad skal man stå op for sig selv. Sidstnævnte er min svigerinde mega god til, og derfor er denne sang også lidt til hende. På nær at hun kysser på piger, fortæller Anders og fortsætter:
– Samtidig har jeg selv været en del af elitesportsmiljøet i mange år, og den sportslige setting i videoen afspejler noget af den intolerance, jeg var vidne til dengang.
Videoen er blevet til i et samarbejde mellem bandet, fotograf Mathias Tegtmeier, instruktør Elias Munk og skuespillerne. Som ramme havde Morten blandt andet sat op, at der skulle indgå pastelfarver som gennemgående tema, og at det skulle være en kronologisk fortælling.
Det blev det. I en sådan grad, at flere på YouTube nu efterspørger en bog, film eller bare en fortsættelse:
“MAKE THE PART TWO PLS ITS AWESOME!”
Indtil da kan du se musikvideoen her:
