Danske musikere og pladeselskaber går og gemmer massevis af penge i Gramex. Er du en af dem?
Vi har samlet en ny liste med mere end 2.300 udgivelser, som har indspillet penge i radio og tv de seneste tre år, men aldrig er blevet anmeldt til os.
Penge, vi kan – og meget gerne vil! – udbetale, hvis bare vi får en studieliste.
Vi ved godt, det er ret kedeligt. Men selv om listen her er lang, tager det sjældent mere end 5 minutter at løbe den igennem.
Finder du noget, du spiller med på, så tip pladeselskabet eller producenten bag og bed dem sende os en studieliste. De får heller ingen penge, før udgivelsen er anmeldt.
Finder du dine venner, så giv dem et tip.
Er din egen udgivelse på listen, skal du bruge 5 minutter ekstra på at udfylde en studieliste. Så er det gjort. Musikerne kan få deres penge. Du kan få dine penge.
Hvad bliver der indspillet af ny dansk musik lige nu og her? Vi kigger indenfor i studiet.
Det her er Peter Wangel i King Kong Studios på Frederiksberg med sin makker og producer Kasper Ejlerskov Leonhardt.
De har lige lagt sidste hånd på det kommende og første fuldlænge-album. Pladen er i hus!
Vi har fanget Wangel, som han kalder sig, til et par hurtige spørgsmål, mens vi venter på pladen.
Hvorfor skal vi lytte til din nye plade?
– Fordi det er en ærlig plade, som fortæller en historie om det liv, jeg har levet indtil nu. Den får mig til at reflektere over mit liv, og måske kan den få folk til at reflektere over deres. Det er en plade, som spænder bredt og har mange facetter, og som både har et poppet og indadvendt udtryk.
Hvad lytter du selv til lige nu?
– Palace Winters nye EP ‘Medication’. Deres lyd er fed og står i god kontrast til Wangels lyd. Det inspirerer mig, og jeg får lyst til at tage spaden frem.
Hvilken plade har betydet mest for dig som musiker?
– ‘Zitilites’ med Kashmir og ‘Grace’ af Jeff Buckley. Begge albums har betydet meget for min sangskrivning og udviklingen af min vokal. Hvis du ikke har hørt pladerne, så giv dem et lyt!
Hvad er det fedeste albumcover of all times?
– Coveret til Bjørks ‘Biophilia’. Det synes jeg bare er utrolig smukt og sigende for hendes musik.
Hvilken musiker ville være den vildeste at få med i studiet?
– Lana Del Rey eller Paul McCartney. Eller begge to. En duet med Lana og Paul med på bas kunne være optimalt. Jeg har sangen, hvis de skulle have lyst til at kigge forbi…
Wangels debutalbum udkommer på Playground Music Scandinavia i det nye år.
Indtil da kan du smuglytte og følge med på hans Facebook og Instagram.
– Musik som medicin. Det er en fed ny måde at bruge musik på. WOW!!
Sådan lød det fra overlæge Per Thorgaard fra Aalborg Universitetshospital, da han til Danish Music Awards begejstret tog imod prisen for ‘Årets ide’ på vegne af projektet Musik i ambulancer.
Forskningsprojektet i Region Nordjylland viste, at musik i de to forsøgsambulancer hjalp til at dæmpe patienternes stress på vej til hospitalet. Hele 72 ud af 100 patienter i undersøgelsen foretrak, at der blev spillet musik i ambulancen frem for de sædvanlige lyde af sirener, elektronisk udstyr og motorstøj.
I dag har Region Nordjylland 20 musikambulancer på vejene – og planen er, at der skal indføres mulighed for musik i alle regionens ambulancer. Også Region Hovedstaden har vist interesse for at bruge musik i deres ambulancer, skriver Koda om vinderen af årets bedste ide.
Musikken i ambulancerne er ikke bare P4 på bilradioen, men omhyggeligt specialdesignet til formålet. Den står de to musikere Jacob Gurevitsch og Poul Reimann for. Sammen driver de pladeselskabet Quiet Please, der udgiver musik mod støj og stress.
Om musikken fortæller Jacob Gurevitsch i et interview til Gramex, da musik-ambulancerne endnu var i testfasen:
– Det er første gang i verdenshistorien, at der er brugt musik i ambulancer. Målet med det var, at det lydmiljø, som hedder en ambulance, skulle ændres til et mere positivt lydmiljø. Dem, der ligger der, er akutpatienter, som lige har været ude for deres livs værste oplevelse; de kommer ind i sådan en kasse – det første sådan en kasse eller ambulance gør, er, at den forstærker alle lydene: Sirener, instrumenter osv. Og det er ikke noget særligt behageligt miljø at være i, forklarer Jacob Gurevitsch, der selv måtte en tur op på båren for at afprøve musikken.
– Vi var selv ude at køre i ambulancen og ligge på båren i den specifikke præmis – og der hørte vi de forskellige numre, vi havde skrevet. På den måde fandt vi ud af, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, og så rettede vi musikken til efter det.
– Øret har den funktion, man kalder selektiv hørelse – det vil sige, at den altid vil vælge en god lyd frem for en dårlig; og det er blandt andet det, der sker, når vores musik bliver spillet i ambulancerne; så elimineres den dårlige lyd og patienten får en – efter omstændighederne – mere behagelig oplevelse, fortæller Jacob Gurevitsch, der selv har været ramt af stress og knap kunne trække vejret i et halvt år.
Musik i ambulancer er ét af mange aktuelle projekter, der med succes bruger musik til at dæmpe stress, angst og depression og fremme sundhed og livskvalitet.
Senest er der øremærket 8 millioner kroner af satspulje-midlerne til et forsøg over de næste tre år med ‘kultur på recept’.
At musik kan bruges i brancher, der umiddelbart synes langt fra musikbranchen, er noget man følger med stor interesse i Gramex. Her glæder det underdirektør Thomas Maagaard Dyekjær, at musik-ambulancerne er blevet hædret som årets ide. Han håber, det kan være med til at skabe endnu større interesse for musikkens mange ‘bivirkninger’:
– Først og fremmest tillykke med prisen til alle de gode kræfter bag Musik i ambulancer – og ikke mindst vores to medlemmer Jacob Gurevitsch og Poul Reimann! Vi er mange, der tror på, at musik med omtanke gør en forskel. Det er projektet her et rigtig godt bevis på.
– I modsætning til al anden medicin har musik den oplagte fordel, at der ikke er nogen som helst bivirkninger. Så jeg glæder mig meget til at følge både udbredelsen af musik-ambulancerne og det nye forsøg med kultur på recept, som i hvert fald ser ud til at have gode resultater hos vores naboer i Skåne, siger Thomas Maagaard Dyekjær.
Lydens Hus inviterer til soundbar om lyd i indspillet musik fredag den 20. november
– Det er blevet dårligere og dårligere, men højere og højere.
Peter Lyngdorf, grundlægger af blandt andet HiFi Klubben og Steinway Lyngdorf, er gået til kamp for den gode lyd i musikken.
Sammen med to kolleger, Thomas Lund, senior Technologist Genelec Oy (Finland) og Kim Rishøj, grundlægger af TC Electronic, har han stiftet Nordic Dynamic.
Visionen er at støtte musikere i at udgive musik med mere dynamik, som giver musikken nuancerigdom, til glæde for både kunstnere og musikelskere.
I Lydens Hus kan du høre Peter Lyngdorf og Thomas Lund fortælle om Nordic Dynamic – og med egne ører høre, hvordan musik uden dynamisk kompression egentlig lyder.
Musiker og lydkunstner Mike Sheridan er moderator og guider dig igennem arrangementet, hvor du også kan møde recording engineer og tonemester Mikkel Nymand, som har erfaring med at lave mastering efter Nordic Dynamics dogme.
Eftermiddagen afsluttes med en unplugged koncert med Martin Zeppelin og Rio Bravo fra bandet Astronaut. Som de første musikere har Astronaut udgivet en EP i samarbejde med Nordic Dynamic.
– Jeg tror, at min generation er vokset op uden at være bevidst om, at der findes god lyd. De fleste unge mennesker nu ved ikke, at musik kan lyde godt eller dårligt på samme plan, som man ikke ved, at McDonald’s ikke er rigtig mad, siger den 24-årige sanger og musiker Martin Zeppelin fra Astronaut i et interview til TV2.
Arrangementet foregår fredag den 20. november kl. 15-17 i Lydens Hus, Gl. Kongevej 11, 4. sal, 1610 København V.
Det er gratis, og alle er velkomne. Men der er begrænset antal pladser. Så husk at tilmelde dig.
Live Strings er historien om en gruppe unge, klassiske musikere, der har formået at ramme plet.
Med den herboende norske cellist Live Johansson i spidsen både spiller de, indspiller og drager på turnéer med nogle af landets største populærmusikere.
Gramex har fået en snak med Live Johansson om det succesfulde ensemble.
Hvad er historien bag Live Strings?
– I 2011 samlede Rasmus Seebach fire professionelle strygere fra det klassiske miljø til årets store turné. Vi (de fire strygere) havde en fantastisk tour med mange store oplevelser, hvor vi alle virkelig fik øjnene op for popmusikken og den rytmiske scenes store kvaliteter. Vi kunne mærke, at det var noget, vi gerne ville fortsætte med, og det blev starten på Live Strings.
– Derfra gik det stærkt, og vi fik hurtigt meget af lave med både Rasmus Seebach og mange andre artister. Det viste sig nemlig hurtigt, at mange var meget interesserede i strygere, som kunne indgå i rytmiske sammenhænge.
– I løbet af årene er vi blevet mere og mere organiseret og etableret, og vi har fået stor erfaring med at indgå i mange forskellige sammenhænge. Vi har fået mulighed for at arbejde sammen med rigtig mange seje og anerkendte artister, både danske og internationale.
Hvem er med i Live Strings, og hvilke instrumenter er repræsenteret?
– Live Strings er et strygerensemble, forstået på den måde, at vi kan variere vores besætning alt efter behov. Som oftest optræder vi som strygekvartet, (dvs. to violiner, en bratsch og en cello), men alt efter ønske og arrangement (og økonomi) stiller vi også op som trio, duo eller f.eks. solo cello eller violin.
– Vi er en fast kerne af musikere, som alle er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København (med supplerende studier i Tyskland, England, Frankrig, USA, Sverige m.m.). Vi har alle fordybet os i kammermusik, som vi holder utrolig meget af.
– I Live Strings får vi udløb for vores kærlighed til både den klassiske og den rytmiske musik. Vi lytter selv til mange forskellige musikgenrer. For os er det ikke genren, det kommer an på. Så længe det er god musik, der siger os noget. Når man oveni købet spiller sammen med fantastisk dygtige musikere og dejlige, positive mennesker, så er det bare win-win!
– Vi er alle travle, så Live Strings har en ”stald” på 10-12 musikere. Det giver os mulighed for altid at kunne samle et hold, der kan, og som passer til opgaven. Det er fantastisk at kunne bruge de forskellige musikeres kvaliteter fuldt ud; Nogle elsker pop eller rap, andre at shine på tv-skærmen, og nogle holder meget af at lave stryger-arrangementer eller at præstere til indspilninger. På den måde er vi altid i stand til at møde med top-engagerede musikere.
Hvilken type jobs har I?
– Vi spiller rigtig mange koncerter og turnéer – korte og lange, for både danske og udenlandske artister. Denne sommer har vi blandt andet været på tour med Rasmus Seebach og L.O.C, og nu skal vi på akustisk tour med Stine Bramsen.
– Vi får også flere og flere studie-indspilninger, hvor vi indspiller skrevne arrangementer eller selv er med i den kreative proces. Derudover spiller vi til tv-optrædener, shows, musikvideoer, og vi har også lavet filmmusik. Sideløbende spiller vi til private arrangementer – der hvor arrangøren vil gøre noget ekstra ud af det, for eksempel særlige fester, middage, receptioner og bryllupper. Det er sjovt at være med til og komme med anbefalinger og skabe den rigtige stemning og atmosfære.
Hvad giver det jer som musikere at både spille klassisk og rytmisk musik?
– Vi har oplevet, at det har beriget vores spil, forståelse og oplevelse af musik generelt. Der er forskellige måder at arbejde på, forskellige tilgange til musikken og performancen og forskellige ting, der er i fokus. Man skal lære ”sproget” og hvordan ting fungerer i begge verdener.
– Den klasssiske musik er vores udgangpunkt, og den vil vi aldrig kunne leve uden. Siden vi var børn har vi studeret og fordybet os i vores instrument og de klassiske krav for at beherske det professionelt og virtoust. Det er en livslang rejse. Live Strings har givet os mulighed for ikke bare at møde den rytmiske verden, men alle mulige afkroge af den, og det giver os stor inspiration, nye indgangsvinkler, musikglæde og frihed – det er guld værd for os, både som musikere og mennesker.
I har indspillet med en række kendte, danske populær-kunstnere. Hvilke?
– De sidste to år har vi indspillet som Live Strings for bl.a. Rasmus Seebach, L.O.C., Lukas Graham, Patrick Dorgan (de to sidste i samarbejde med Bierk Kvartetten) Stine Bramsen, Isam B, Reptile Youth, Ankerstjerne, Freja Kirk, Ziya, Lighthouse X, Penny Police, Nicolaj Rasted, Tim Schou, Mames Babegenush, Morten Kier, Jonas Rendbo, Muri og Lossy Thompson.
– Foruden disse har vi spillet og arbejdet sammen med blandt andet Outlandish, L.I.G.A, Turboweekend, Carpark North, Nik & Jay, Michale Bublé, MØ, Quadron, Tina Dickow, Thomas Dybdahl, Thomas Helmig, Suspekt, Burhan G, Søs Fenger, John Cale, Pede B, Sweatshop, og Lydia Aintsworth.
Hvad er den største oplevelse I har haft?
– Den måske allerstørste oplevelse var faktisk inden vi fik vores navn. Vi spillede med Kanye West på Orange Scene på Roskilde. 80.000 mennesker – og Kanye med band – DET var vildt!
– Men vi har haft rigtig mange store oplevelser, og det er svært at nævne kun én. Vi har haft mange magiske koncerter med Rasmus Seebach – fx på Bøgescenen på Skanderborg og til Grøn Koncert. Så er der også alle de koncerter, hvor det hele bare spiller. Dejlige sommeraftener på smukke scener, med fantastiske lys-shows, hvor alt kommer til sin ret. Alle giver alt, hvad de har i sig, og man mærker publikum gennem hele koncerten. Det er den bedste følelse. Vi har også haft flere magiske øjeblikke med Stine Bramsen, f.eks. ved sidste års P3 Guld.
Hvad er vigtigst for jer som ensemble?
– Det skal altid lyde ekstremt godt og være i topklasse. Det er vigtigt for os at være blandt de allerbedste til det vi gør, og vi har lige så høje ambitioner og krav til os selv uanset hvilken musik vi spiller. Derudover er det vigtigt for os at nyde det. Alt lyder bedre når man mærker, at musikeren har hjertet med, giver af sig selv og nyder det. Det kræver hårdt arbejde, men det er det hele værd. Vi får det hele igen i store oplevelser, og det kan ikke måles på nogen måde.
I Gramex er vi jo altid interesserede i at høre, om der er flere indspilninger i støbeskeen?
– Vi er i gang med egne indspilningsprojekter for tiden, både klassiske og ikke-klassiske. Vi glæder os til at vise nogle af vores egne ting. Derudover er der faktisk en række meget spændende projekter i vente for os. Vi kan ikke røbe så meget, men det bliver vildt, sjovt og spændende. Så følg med!
I dag går der penge ind hos mere end 1.600 Gramex-medlemmer.
4 millioner har vi udbetalt i portioner fra en flad 50’er til over 400.000 kr.
I denne omgang er det primært penge for afspilninger i udlandet og tilgodehavender på Gramex-kontoen.
Vi har op til udbetalingen udvekslet data med følgende lande: Belgien, Brasilien, England, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Norge, Portugal, Rumænien, Schweiz, Tyskland, USA.
TJEK DIT GRAMEX
Har du fået penge fra os? Og vil du vide, hvor i verden de kommer fra?
På vores medlems-login kan du under udbetaling se, hvad du har fået fra de forskellige internationale søsterorganisationer.
Penge for afspilninger i Danmark i 2015 kan vi som sædvanlig først udbetale til juni, når året er gjort op.
Hvilke drømme bliver til virkelighed, og hvilke forbliver planer på et stykke papir? Gramex følger livet som upcoming. Læs 4. del af føljetonen om Shy shy shy.
– Det kører fremad, fortæller Astrid med et stort smil. – Men nogle gange kunne vi godt tænke os, at det GIK LIDT HURTIGERE!
– Og nogle gange går det alt for hurtigt med nogle andre ting, supplerer Simon.
Vi har fulgt dem i et år – barndomsvennerne Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard i indie-pop-duoen Shy shy shy. Fra første fløjt på første single. Siden er der sket en del. Godt og skidt. Som med alt andet i musikbranchen. Og kærligheden.
AFSTED MED DIG!
Samme dag jeg mødes med bandet, udkommer deres tredje single Soft and Hard. Den handler som de første to singler om kærlighed.
Men hvor fløjtesangen Do Not Ask handler om den indledende fase af et nyt og spændende kærlighedsforhold, handler den nye sang om at gå fra den man elsker, fordi kærligheden ikke er gengældt.
– Den er SÅ klar til at flyve fra reden. Afsted med dig!, sender Astrid singlen på vej.
Hun spiller keyboard, Simon guitar. Begge synger. Sammen skriver de tekst og musik.
Shy shy shy er om noget et teamwork.
Snart kan de sætte endnu et stort hak på ønskesedlen. 13. november går drømmen om en ep i opfyldelse. Fem numre. Deres helt egne. Der alle handler om kærlighed. I en eller anden fase. Og derfor har titlen Love Songs.
Men selvom ep’en udelukkende består af sange om kærlighed, er parløbet i Shy shy shy ikke det mindste romantisk. Og ep’en er IKKE barndomsvennernes lille barn, forsikrer Astrid mig.
– Nej det er sgu da ikke et barn! Men selvfølgelig er det noget, vi har meget kært. Det er jo mig og Simons første – okay, det kan hurtigt gå hen og blive lidt forældreagtigt, kan jeg godt høre. Men jeg har ikke den der beskyttertrang. Jeg er sikker på, den nok skal klare sig. Sangene har bevist, at de kan stå på egne ben, forklarer hun.
DET BEDSTE OG DET VÆRSTE
Ved siden af mix og mastering af ep’en har Shy shy shy været ude og spille en masse koncerter. Både små mærkelige cafe-jobs, hvor der ikke kom så mange. Ud over Simons storebror, som er der – hver gang.
Men også senest på Uhørt Festival og Oppenheimer hjemme i Aarhus. Hvor publikum kendte sangene og sang med. Og så er det, det er sjovt at være et upcoming band, lyder det som om.
– Det sjoveste er helt sikkert at være ude at spille! Astrid er ikke et sekund i tvivl.
– Men det kan også være noget af det værste, tilføjer Simon.
– Sådan er det jo med alle gode ting. Når det går godt, er det simpelthen det fedeste i verden. Og når det ikke går så godt, så bliver man bare så ked af det. Er det sangene? Er det os? Hvorfor gik det dårligt? Det er svært ikke at lægge sig selv i. Der kan godt være lidt stille på vej hjem i bandbussen, hvis det er gået skidt, fortæller hun.
KØR PÅ!
Live er de et helt andet band, end da de startede, fortæller de. Mere sikre – på sangene, på scenen og på sig selv.
Men hvad har de ellers lært her efter et år i gamet som Shy shy shy? Hvis de kunne rejse et år tilbage i tiden og give sig selv et godt råd – hvad skulle det så være?
– Det gode råd til vores band ville nok være, at vi skulle være ude i lidt bedre tid. Hvis man vil have noget til at ske om to måneder, skal man i gang lige nu, lægger Simon ud.
– Men det tror jeg sgu er et godt råd til alle bands. Er det ikke det? spørger Astrid og kigger over på Simon.
– Selvfølgelig er der sket ting, som ikke har været udelukkende gode oplevelser, men vi har gjort os nogle rigtig gode erfaringer i forhold til bandet, så jeg ville ikke have været foruden. Så bare KØR PÅ, fortids-Astrid og Simon. Og så måske KØR PÅ i lidt bedre tid!, siger hun med et stort smil.
Simon nikker.
Det er stilen. Shy shy shy kører på. Som et team i sangskrivning, indspilning, PR og alt det andet, der også er en del af at spille musik. Astrid med begge fødder på speederen og Simon med en fod klar på bremsen.
Når de i mål sammen? Skal det lykkes dem at få en booker? Får de solgt en sang til en film? Får de opfyldt drømmene om Spot og Karrierekanonen? Og får de styr på deres studielister?
”Indtil videre er det bare planer.” Vi tager dem på ordet. Gramex følger Shy shy shy fra første single til fremtidens små og store sejre. Lykkes det dem at få danskerne til at fløjte med? Og hvor mange af deres planer bliver egentlig til virkelighed. Følg med.
Fra Lydens Hus har The Lake sendt musik og lydkunst i nu et år. Hvordan er det gået?
Da Lydens Hus slog dørene op for et år siden, var netradioen The Lake en af de første beboere, der flyttede ind. Her indrettede de hurtigt et radiostudie med udsigt over Sankt Jørgens Sø.
Lige siden har de sendt nonstop radio fra Lydens Hus. Og det er der efterhånden mange, der har fundet ud af. Mest populært er musikprogrammet Album med Kristian Leth og Ralf Christensen, der som podcast har opnået over en kvart million lyt i år.
The Lake er et non profit-initiativ, som drives af frivillige kræfter. Bag The Lake står bandet Efterklang, radiojournalist Jan Stricker og kunstner Kasper Vang.
Men hvorfor kaste sig ud i radiobranchen som musikere? Og hvordan er det første år i radiostudiet så gået?
Det svarer Rasmus Stolberg på fra en bil på den østrigske motorvej på tour med Liima.
Han spiller bas i Liima og Efterklang og er medlem af Gramex både som musiker og som producent med pladeselskabet Rumraket. Samtidig er han som en del af The Lake kunde hos Gramex, der betaler for at spille musik offentligt. Ringen sluttes.
Rasmus Stolberg. Foto: Jonas Bang
Rasmus, du er både musiker, pladeselskab, manager, koncertarrangør, festivalarrangør, radiostation osv. Hvis man spørger dig, hvad du laver – hvad svarer du så?
– Jeg plejer at sige, at jeg er musiker. Det er en ret forvirrende omgang, men musikken er et centralt bindeled i alt, hvad jeg foretager mig.
Hvad er The Lake for en størrelse – den korte version?
– Vi er en internetradiostation, der sender et randomiseret mix døgnet rundt med fokus på glemt, smuk, overset, eksperimentel musik og lyd fra alle verdenshjørner og kulturer. Cirka en gang om ugen sender vi et længere program, som kan være interviews, koncertoptagelser, samtaler om kunst, litteratur, musik med mere.
– Vi er også en festival (By The Lake Festival i Berlin), og vi samarbejder desuden med forskellige gode kræfter om events primært i København.
Hvorfor startede I The Lake?
– Af lyst og interesse og fordi vi synes, der er så utrolig meget god musik og lyd, som der ikke er plads til på konventionelle radioplatforme.
Hvorfor valgte i at slå jer ned i Lydens Hus?
– Det er dejligt central placeret, og det passer os rigtig godt at have udsigt til Skt. Jørgens Sø fra studiet.
Nu har I boet et år i Lydens Hus. Oplever du nogen forskel på musikere og iværksættere?
– Folk, der identificerer sig som iværksættere, er ofte mere målrettede og har ofte meget klare økonomiske målsætninger. Jeg ser ikke mig selv som iværksætter på den måde. Måske en kulturel iværksætter? Det centrale for mig er at være med til at skabe god musik og spændende projekter.
Hvordan har det været at starte en netradio op?
– Det har været utrolig spændende. Et nyt format med anderledes muligheder for udfoldelse. Det bedste har været den store opbakning og det fællesskab, som er ved at opstå omkring The Lake.
Hvad har overrasket dig mest ved at starte og drive en radiostation?
– Jeg er ekstremt positivt overrasket over, hvor mange der lytter med, og hvor mange der har lyst til at bidrage med materiale. Det gør, at alt det hårde arbejde føles rigtigt.
Der må være nogle fordele ved både at have sin egen radiostation og selv lave musik – har I spillet jeres egen musik i radioen?
– Vi har sendt et par koncerter med Efterklang og vores nye band Liima på The Lake, men det er ikke meningen, at The Lake skal være en PR-platform for vores egne musikprojekter. The Lake er sin egen, og The Lake er til for alle med nysgerrige ører, slutter Rasmus Stolberg.
Hvis du overvejer at starte din egen netradio som crewet bag The Lake, skal du lave en aftale med Gramex. Ligesom alle andre, der bruger indspillet musik offentligt. Så sørger vi for at fordele pengene videre til pladeselskaberne og musikerne, der har indspillet musikken.
