I 2015 fik 17 grønlandske artister, bands og foreninger støtte fra Gramex til at realisere deres projekter.
Bedømmelsesudvalget støttede for eksempel indspilning, udgivelse og promotion af flere nye udgivelser og koncerter, turnéer og studieture inden for blandt andet støjrock, kammermusik, folkesang og børnekor.
I 2015 knækkede kurven, og radiolytningen i Danmark steg for første gang siden 1990’erne.
I snit lyttede danskerne til radio i to timer og 1 minut dagligt. Det er en fremgang på fem minutter i forhold til 2014.
Og så dækker tallene endda kun over traditionel flow-radio og ikke radio on demand eller podcast. Endnu. Men det er planen, at det også bliver en del af den officielle lyttermåling i 2016.
Erik Granly, der forsker i radio ved Syddansk Universitet, taler om et decideret comeback for radio-mediet og siger i en artikel til Politiken:
– Vi taler mere om radioprogrammer, deres indhold og ikke mindst værterne. Der har også været en stor interesse for amerikanske podcasts som ’Serial’ og ’This American Life’. Jeg er overbevist om, at en del af hypen har forplantet sig til den traditionelle flowradio.
At radio-mediet er i fremgang, er noget, der glæder, men ikke overrasker Gramex’ adm. direktør John R. Kristensten:
– I en hverdag fuld af valgmuligheder er der mange, der finder det befriende at blive taget i hånden og serviceret af en dygtig radiovært, der har tilrettelagt et program til dig – uden du selv skal foretage nogen aktive valg undervejs.
– Og nok så vigtigt bliver du i radioen helt automatisk tilbudt ny musik, du ikke ellers ville finde frem til. Det gør stadig radioen til en af de vigtigste kanaler for upcoming artister og bands, der vil ud med deres musik, og det sted, hvor allerflest danskere hører ny musik i dag, siger han.
John R. Kristensen glæder sig til at følge udviklingen af radio-mediet i 2016:
– Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har talt så meget om radioprogrammer, vi selv har lyttet til, eller vores venners venner har hørt om. Det at samle programmer til bunke, som vi kan lytte til som podcast, når vi har tid og lyst, er jeg sikker på vi kommer til at se meget mere til her i år. De tal bliver interessante at få med i næste års rapport, siger han.
Mens X Factor er tilbage på skærmen fredag aften med en ny sæson håbefulde sangtalenter, punkterer stemmetræner og Gramex-medlem Ulrik Elholm hvad han kalder myten om det medfødte talent.
– Jeg har altid haft en opfattelse af, at alle kan lære alt, det er bare et spørgsmål om, hvor meget der skal trænes, siger han.
Han har igennem de seneste 20 år arbejdet som sang- og stemmetræner på for eksempel tv-programmer som X Factor, Voice og Popstars og for mange af de store pladeselskaber og har også selv udgivet plader.
Nu er han sammen med psykolog Susanne Bargmann aktuel med bogen ’Bliv bedre med fokuseret træning’.
Bogen handler om, hvordan man gennem målrettet træning og et særligt mindset kan blive bedre – for eksempel til sit arbejde, sport eller til at synge. Som case følger vi Susanne Bargmanns træning for at lære at synge. Fra den første time hos Ulrik Elholm, igennem fire års hårdt arbejde til hun under navnet Sus B udgiver sine egne sange i dag.
– Som udgangspunkt mener jeg, at alle kan lære at synge. Når det er sagt, er det en meget kompleks sammensætning – blandt andet fornemmelse for toner, rytme og ikke mindst teknik. Mennesker har meget forskellige forudsætninger og deres opvækst, kulturelle baggrund og mange andre ting spiller ind, forklarer Ulrik Elholm.
TALENT VS. TRÆNING
Med bogen gør de to forfattere op med ideen om det medfødte talent, som de mener bremser mennesker i at lære nye ting eller blive bedre til noget, de gerne vil – ikke mindst inden for musikken.
– For mig er det største problem med ideen om det medfødte talent i musikverdenen, at vi ikke får kommunikeret ud til de unge, der vil prøve kræfter med branchen, at det kræver hårdt arbejde. Alt for mange giver op, fordi de indædt tror, at enten har de det, eller også har de det ikke. Og så synes jeg det er vigtigt, at man også i vores branche har brug for et par øjne udefra og noget vejledning, fortæller Ulrik Elholm.
– Hvis vi fokuserer for meget på det medfødte talent og de gener, vi har fået med os, kan det betyde, at vi ikke rækker ud, kæmper, øver og udvikler os, fordi vi læner os tilbage med en fornemmelse af, at vi alligevel ikke kan ændre ved de forudsætninger, der er givet os ved fødslen. Tænk, hvis nogen havde sagt til verdens-stjernen Maradona, at hans ben var for korte til at spille fodbold, og han havde givet op!
ALLE STJERNER SKAL ØVE SIG
Netop inden for sport er der et helt andet syn på talent vs. træning, som Ulrik Elholm mener, vi kan lære noget af i musikbranchen:
– Inden for sportens verden er det helt almindeligt med adskillige trænere til det ene og det andet, men som f.eks. popstjerne har der været en tendens til, at det så bedre ud, hvis de aldrig havde brug for hjælp. Vi vil gerne have en forestilling om, at de nærmest kom syngende til verden. Det er selvfølgelig helt absurd og i virkeligheden et problematisk signal at sende til alle dem, der kunne have lyst til at prøve kræfter med sådan en karriere, skriver han i bogen.
Hans oplevelse fra musikbranchen er, at der ikke findes stjerner, der ikke har kæmpet, trænet, øvet, fejlet og rejst sig igen – og som ikke har fået hjælp og vejledning undervejs for at nå, hvor de er i dag.
Måske en opmuntring til alle dem, der drømmer om at vinde X Factor – eller os, der bare gerne vil blive bedre til at synge i badet.
Herhjemme kender vi dem som Den Danske Strygekvartet.
Uden for landets grænser kalder de sig The Danish String Quartet, og her har de opnået en anerkendelse og succes, som er de færreste forundt.
I de 10 år, kvartetten har eksisteret, har den placeret sig blandt verdens bedste kammermusikere.
Vi har fået os en snak med succesdrengene Rune Tonsgaard Sørensen (violin), Frederik Øland (violin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og Fredrik Schøyen Sjölin (cello).
Hvad er Den Danske Strygekvartets historie? Hvordan fandt I sammen som ensemble?
– Vi mødtes som teenagere på Askov Højskole, hvor der hvert år bliver arrangeret et sommerstævne for amatørmusikere. Her fandt vi hurtigt sammen og begyndte at spille bladspil med en bajer under stolen. Vi havde det enormt hyggeligt, og det blev hurtigt til et nært venskab. Vi begyndte at se hinanden og spille sammen mere regelmæssigt, men det var først da kammermusikprofessoren på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Tim Frederiksen, tog fat i os, at vi indså, at det kunne blive til mere end bare sjov og ballade. Selvom vi endnu ikke var kommet på konservatoriet, fik vi masser af undervisning af Tim, og vores samspil udviklede sig ganske hurtigt.
– I 2002 spillede vi vores første offentlige koncert på Copenhagen Summer Festival for en fyldt sal, og succesen gav os blod på tanden. Siden fulgte en række konkurrencer, både herhjemme og i udlandet, og pludselig stod vi i en situation, hvor vi var en seriøs strygekvartet med en del jobs i kalenderen. Men det hele opstod ud af et godt venskab, og ikke, som i mange andre tilfælde, en nøje udtænkt karriereplan.
Spiller I kun klassisk musik?
– Da vi i 2004 vandt DR’s kammermusikkonkurrence, spillede vi Gammel Fäbodspsalm som ekstranummer, og det var første gang vi havde fingrene i folkemusikken. Vi begyndte at arrangere flere melodier og spillede dem ofte som ekstranummer efter en klassisk koncert, og vi oplevede mange begejstrede reaktioner fra publikum.
– I 2013 besluttede vi os for at indspille et helt album med nordisk folkemusik. Det blev til cd’en Wood Works, som udkom i maj 2014. Vi har i vores arrangementer forsøgt at tage det bedste fra begge genrer – folkemusikkens enkelthed og umiddelbarhed, og den klassiske musiks dybde og virtuositet.
– Som en kuriositet kan det nævnes, at Wood Works sidste år var med på Starbucks’ playliste i USA, så der er altså blevet drukket godt med Double Tall Lattes til lyden af skandinavisk folkemusik. Det synes vi er lidt sjovt.
Foto: Caroline Bittencourt
Det er jo ingen hemmelighed, at I er den mest succesfulde danske kvartet i øjeblikket. I modtager rigtig mange priser, og har en fuldt booket koncertkalender. Hvad er jeres tanker omkring succesen?
– Det, som vi er allermest lykkelige for, er, at vi er nået til et punkt, hvor vi kan leve af at spille kammermusik. Vi rejser rundt i verden, ikke kun som kollegaer, men i høj grad også som gode venner, og det er det vigtigste for os.
I har formået at slå igennem i USA, hvilket jo er enormt vanskeligt. Hvordan lykkedes det jer at slå igennem derovre? Hvad er historien bag jeres amerikanske eventyr?
– I 2011 opdagede vi, at man kunne ansøge om at blive en del af Lincoln Centers kammermusikserie. Vi indsendte en DVD og blev inviteret til audition den 4. januar 2012. Vi var ikke super begejstrede for at skulle til audition så kort tid efter juleferien, men vi blev enige om at tage til New York for at holde nytår og derefter gå til audition. Vi var en del af et felt på 12 strygekvartetter, og vi var de eneste, som ikke var fra USA. Det har nok været en fordel, for vi skilte os ud fra mængden – vi kom med en helt anden spillestil, en anden identitet, og efter et par måneder fik vi besked om, at vi var blevet godtaget.
– At gå til den audition var en af de bedste beslutninger, vi nogensinde har taget. Lincoln Center er en meget respekteret institution i hele USA, og at få et ”residency” der, åbner utrolig mange døre.
– Vi har siden fået et fantastisk agentur i New York, som arbejder hårdt for os, og USA er efterhånden blevet vores bedste marked.
Hvad er den største oplevelse I har haft?
– Det er svært at sige. Vi har haft rigtig mange store oplevelser.
– Sidste år skulle vi spille en koncert i New Orleans, og det viste sig at være midt i deres karneval, Mardi Gras. At se så mange fantastiske og skøre mennesker på ét sted – det var vildt. Alt var så utroligt farvestrålende, maden var velsmagende og gademusikanterne fantastiske. Det er en oplevelse, vi aldrig glemmer.
I har udgivet en række albums. Er der planer om nye indspilninger?
– Ja, i maj måned udkommer vores første album på ECM records. Det er en cd med musik af Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Thomas Ades.
– I sommeren 2017 udkommer vores næste cd med alternativ musik – en opfølger til Wood Works. Det glæder vi os også meget til at komme i gang med!
Kan du huske dit første kys? Formentlig. Var der en million andre, der så det? Næppe.
Kadie Elders musikvideo til ’First Time He Kissed a Boy’ har for længst rundet en million visninger på YouTube. Og givet den danske popduo direkte adgang til hjerter over hele verden.
Sangen er første single fra Kadie Elders spritnye og anden EP, BOY, der er på gaden nu.
Og nej, Kadie Elder er ikke en sangerinde, som flere på YouTube ellers går ud fra, men en dansk duo bestående af sanger og sangskriver Anders Rask og guitarist, sangskriver og producer Morten Kærup Hjort.
– Navnet Kadie Elder stammer fra mine barndomsminder med min far og filmen ‘The Sons of Katie Elder’, der har Dean Martin og John Wayne i hovedrollerne. Og vores fælles musikalske favorit, Johnny Cash, har skrevet et nummer af samme navn. Som barn hørte jeg altid det track, når min far og jeg kørte i bil, forklarer Anders Rask.
HVAD SKETE DER LIGE DER?
’First Time He Kissed a Boy’ er tilbage fra efteråret 2014, hvor duoen var en trio, som stadig var mest kendt i Danmark. Men omkring maj 2015 skete der noget. Videoen eksploderede på YouTube og fik dagligt 5.000-10.000 nye visninger. Især i USA, Mexico og Brasilien.
Præcist hvad der skete, ved bandet stadig ikke med sikkerhed. Men videoen blev blandt andet omtalt på en del store blogs og var med i toppen på flere gay charts på nettet.
I dag er den delt knap 10.000 gange og har over 1,3 millioner visninger på YouTube – indtil videre.
Reaktionerne på sangen, teksten og videoen er mange – og stærke. Nogle af dem hadske og homofobiske, andre stærkt kritiske over for at de to drenge i videoen ryger. Men hovedparten af kommentarerne på YouTube udtrykker stor begejstring, kærlighed og taknemmelighed. Som den her:
“I envy modern teenagers for the beautiful music like this, for the chance to watch videos like this and knowing that you are not alone! Thank you, Kadie Elder!!!”
HVORDAN VAR DIT FØRSTE KYS?
At videoen er nået så langt ud i verden, skyldes i høj grad emnet, mener Morten Kærup Hjort.
– Teksten og videoen handler om et emne, som vækker mange følelser i folk. Hvordan var dit første kys? Der er rigtig mange følelser forbundet med det minde, og det er noget, man aldrig kommer til at glemme. Især hvis det er et kys med en af samme køn kan det virke som en skelsættende oplevelse i ens liv. Derfor tror jeg, at det appellerer til flere forskellige kulturer.
Drengene i videoen er skuespillere. Men teksten og historien er ikke hentet helt ud af det blå.
– Historien er personlig på den måde, at jeg har familiemedlemmer, som er homoseksuelle. Nogle af deres oplevelser og følelser som homoseksuel har jeg kogt ned i en tekst, der handler om, at nogle mennesker har svært ved at håndtere ens seksualitet. Men uanset hvad skal man stå op for sig selv. Sidstnævnte er min svigerinde mega god til, og derfor er denne sang også lidt til hende. På nær at hun kysser på piger, fortæller Anders og fortsætter:
– Samtidig har jeg selv været en del af elitesportsmiljøet i mange år, og den sportslige setting i videoen afspejler noget af den intolerance, jeg var vidne til dengang.
Videoen er blevet til i et samarbejde mellem bandet, fotograf Mathias Tegtmeier, instruktør Elias Munk og skuespillerne. Som ramme havde Morten blandt andet sat op, at der skulle indgå pastelfarver som gennemgående tema, og at det skulle være en kronologisk fortælling.
Det blev det. I en sådan grad, at flere på YouTube nu efterspørger en bog, film eller bare en fortsættelse:
Brug for et tilskud til dine musikalske projekter? Næste frist er 1. april – denne gang hos DMF.
Du skal søge direkte hos de udøvende kunstneres egne organisationer. Men du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den pågældende organisation for at søge.
Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke musikfremmende formål man kan søge støtte til. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.
Nogle af organisationerne har ansøgningsfrister, andre kan du søge løbende gennem hele året.
Gramex’ kollektive midler er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt, fordi vi ikke kan lokalisere rettighedshaverne. Det kan der være flere grunde til: Nogle kunder rapporterer ikke, hvilken musik de har spillet. Nogle udgivelser bliver aldrig anmeldt til os. Nogle kunstnere får ikke meldt sig ind i Gramex.
Pengene til kunstnerne samler vi i en pulje af kollektive midler, vi kalder for Gramex-midlerne. Pengene kan søges hos de udøvende kunstneres organisationer. Du behøver ikke være medlem af den pågældende organisation for at søge tilskud.
Forestil dig, at du trisser rundt i dit køkken, laver pasta a la puttanesca og drikker Barolo, mens dit køleskab spiller Pavarotti.
Det kan John R. Kristensen, adm. direktør i Gramex, sagtens:
– Samsung har netop lanceret verdens første køleskab med internetopkobling og fladskærm. Så nu kan du rent faktisk surfe på dit køleskab for at finde opskrifter eller fylde køleskabet op, imens der flyder sød musik ud i dit ‘sang-tale-køkken’.
– Det overrasker mig på ingen måde, at der nu kommer en ny ’terminal’ i hjemmet, vi kan høre musik på. Køkkenet er et af de steder, vi opholder os mest i hjemmet, men hvor mange af os kun har en billigere FM- eller DAB-radio stående.
Køleskabet er bare ét af de mange nye produkter, der er med til at sende musikken ud i alle hjørner af hjemmet og samfundet. Og som netop i disse dage bliver spyttet ud i stor stil på verdens største messe for forbrugerelektronik, CES, i Las Vegas.
MUSIK SOM LØFTESTANG
Set med musikbranchens øjne er disse produktlanceringer yderst interessante – især på grund af to forhold, fremhæver John R. Kristensen:
– For det første fordi musikken pludselig tilfører ekstra værdi for nye forbrugerprodukter. Musikken bliver en slags løftestang for at sælge nye ikke traditionelle radio-apparater, men derimod generelle produkter inden for forbrugerelektronik.
– For det andet fordi det naturligvis vil skabe nogle helt nye samarbejdskonstellationer, end dem vi kender i dag, hvor for eksempel køleskabsproducenterne beder musikere om at skræddersy særlige playlister, der passer til deres produkt.
Måske er den næste ‘musik-terminal’ en kaffemaskine, der kan spille musik afstemt efter, om du er til espresso, latte eller cortado?
I dag åbner verdens største messe for forbrugerelektronik Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas med 150.000 deltagere fra 150 lande.
Men forbrugerelektronik er på ingen måde bare en spilleby i ørkenen. I Danmark er der på kun ét år fra oktober 2014 til og med september 2015 solgt elektronik for 30,3 milliarder danske kroner ifølge Berlingske.
Ét af de interessante nye markeder – også for musikindustrien – er infrastrukturen i bilerne og dermed også måden, musik og radio fremover skal finde vej til bilisterne.
I dag har de fleste biler i Europa installeret en FM-radio. I Danmark gælder det for over 2,2 millioner biler. Kun knap 14 % af bilerne i Danmark har installeret en DAB-radio. Og intet tyder på, at DAB bliver fremtidens platform for indholdsdistribution.
Fremtidens bil bliver derimod en ’kørende mobiltelefon’ med alt, hvad det indebærer af personlige tilbud også inden for radio, tv og musik. Og kampen om infrastrukturen i bilerne er godt i gang. Apple og Google har allerede udviklet software til biler. Volvo og Ericsson har startet et samarbejde for at sikre pålidelig streaming af informationer og video til fremtidens autonome bilsystemer. Og Ford og Toyota har netop slået sig sammen og lanceret deres egen software.
For musikindustrien er det interessant, fordi det gode gamle budskab, at ’Content is king – but distribution is God’ nu for alvor er ved at slå igennem. Det bliver formentlig de musikdistributører og selskaber, der bedst forstår og formår at agere i et komplekst teknologi-landskab og tilpasse sig de mange forskellige distributionsplatforme, der får størst held med at nå slutbrugerne med deres produkt – uanset om de så sidder på cyklen, i toget eller i bilen.
Spotify er allerede klar til at bruge Ford og Toyotas nye software for at få musikken ud til bilisterne. Som selvfølgelig kan få serveret et udvalg af køreklassikere i højttalerne ved at klikke på Spotifys egen playliste ’Songs to Sing in the Car’.
Året er kun lige begyndt. Hvad den stadig mere avancerede og personaliserede digitale teknologi kommer til at betyde for distributionen af musik, bliver mere end interessant at følge – både for musikindustrien og for bilisterne på Køge Bugt Motorvej og i Nevadas ørken.
