Søg Gramex-midler i 2017

Brug for et tilskud? Første frist for at søge Gramex-midler i det nye år er den 27. januar kl. 12.

Du skal som altid søge pengene hos en af de udøvende kunstneres egne organisationer. Denne gang er det hos Dansk Artist Forbund (DAF).

Hos DAF kan du søge om tilskud til musikudgivelse (ikke demo), liveoptræden, studierejse, uddannelse inden for artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller social/humanitære formål.

Størrelsen på legaterne fra DAF varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 12.000 kr. Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter.

Læs mere og søg Gramex-midler hos DAF 

Ansøgningsfrister i 2017

Gramex’ kollektive midler skal altid søges direkte hos de udøvende kunstneres organisationer som fx DAF og DMF. Men du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den pågældende organisation for at søge pengene.

Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ regler. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.

Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.

Se, hvor og hvornår du kan søge Gramex-midler i 2017

Når SKAM-feberen går i ørerne

SKAM-feberen smitter i stor stil danskernes musikvalg på Spotify, iTunes osv.

Med netserien SKAM som trojansk hest har Norge de seneste par måneder invaderet vores skærme, vores sprog, vores hjerter – og vores ører.

Derfor er det mest virale nummer i Danmark lige nu en norsk julesalme.

Det er den norske sanger og performance-kunstner Nils Bech, der har ligget i toppen af Spotifys virale hitliste i Danmark med O Helga Natt stort set siden forrige fredag, hvor nummeret var med i NRK-seriens næstsidste episode af 3. sæson.

Før Nils Bech var det den norske popsangerinde Gabrielle, der lå på førstepladsen med sangen 5 fine frøkner. Et cathcy popnummer på norsk, der var med i SKAM i afsnittet ugen før. Også det norske band The White Birch er med på top 20 med deres Lantern fra det seneste og sidste afsnit af sæson 3.

Alle tre numre fra det høje nord, som de færreste af os danskere nok ville kende, hvis ikke vi havde set SKAM. Men som overraskende mange har delt og klikket på i december som soundtrack til et parallelt liv som teenager i Oslo.

Alene den danske SKAM-fangruppe på Facebook, Kosegruppa DK, er på rekordtid vokset til mere end pt. 24.000 medlemmer, der flittigt kommenterer, deler og nørder alle aspekter og detaljer af serien; også musikken. Mon ikke en sådan Kosegruppa på størrelse med en mindre dansk provinsby spiller en ikke uvæsentlig rolle i Nils Bech og Gabrielles virale succes i Danmark i øjeblikket?

Se hitlisten på Spotify 

Alt er love

At musikken i den grad lever videre uden for skærmen, er ikke så mærkeligt, for musikken i SKAM har en helt central placering i fortællingen; klip for klip, episode for episode.

Julie Andem, instruktøren bag den massive succes, bruger musikken som et helt bevidst og fuldt ud integreret element af det narrative forløb, der ofte sætter ord på det, karaktererne ikke selv kan, eller giver billederne en helt ny betydning.

Som når Nils Bech får vores forelskede elskede Isak til at rykke. Og os andre til at sætte O Helga Natt på repeat.

Netop musikken er et af seriens stærkeste virkemidler, der er med til at få ellers fornuftige voksne mennesker til at føle så stærkt med en flok unge gymnasieelever på Hartvig Nissens Gymnasium i deres op- og nedture, venskaber og forelskelser og selvfølgelig: skam.

Soundtracket er langtfra kun lokalt norsk og spænder bredt i tid fra 70’erne til i dag. For dem af os, der kun vagt kan huske vores egen ungdom, hjælper musikken os tilbage.

Historien om Isak og Even får en episk karakter gennem en gennemgående reference til Romeo og Julie – via billeder og symboler, men også via musikken, som i flere centrale scener er copy-pastet fra Baz Luhrmanns film fra 1996: Des’rees I’m Kissing You, Radioheads Talk Show Host og Everclears Local God er alle tre med i filmatiseringen af alle tiders største kærlighedshistorie om Romeo og Julie.

Eller det, der var alle tiders største kærlighedshistorie indtil vi fik SKAM – og derfor også fik norske Nils Bech, Gabrielle, The White Birch osv. ind på playlisten.

Du kan finde musikken fra alle tre sæsoner i NRK’s SKAM-playliste på Spotify her.

Se eller gense SKAM på skam.p3.no med norske tekster eller se de to første sæsoner med danske tekster på dr.dk. Husk at skrue op for lyden.

Læs mere (NB: spoilers!)

Soundvenue: De 10 bedste musik-scener i SKAM rangeret

Soundvenue: Nils Bech fra Skam: Jeg vil bare have lykkelig kærlighed, lykkelig kærlighed, lykkelig kærlighed

Pas nu på jeres ører, venner!

Peter Belli og Jan Sneum har begge arbejdet med høj musik fra en ung alder og har i dag problemer med hørelsen helt inde på livet. Nu opfordrer de unge musikere og musikelskere til at passe på ørerne.

Peter Belli har indspillet mere end 40 albums og kørt et ukendt antal kilometer rundt i landet for at optræde igennem de seneste 50 år. 73 år gammel har han nu udgivet sit sidste album ’Som boblerne i bækken’ og taget hul på sin sidste turné.

Klog af skade opfordrer den danske rocklegende sammen med tidligere radiovært Jan Sneum i dag unge musikere og musikelskere til at passe på ørerne.

Begge har arbejdet i musikken fra en ung alder og belastet hørelsen igennem årtier. Og begge har levet med høreskader i mange år.

– Jeg har aldrig tænkt over som sanger og musiker, hvor slemt det kunne ende, eller hvor hårdt det kan være for ørerne. Der var mange ting, jeg kunne have været skånet for, hvis jeg havde tænkt mig om. Unge mennesker i dag, du ser dem jo med telefoner og musik i ørene, og de skruer jo bare op, uden at tænke over, at det på længere sigt kan skade hørelsen, siger Peter Belli.

Jan Sneum er enig:

– Jeg har arbejdet med musik i helt utrolig mange år. Mine forældre var musikere, og jeg er sikker på, jeg har været til koncert fra nærmest før jeg blev født. Da jeg begyndte at interessere mig for rockmusik, var det jo med tidens uvidenhed om, at det kunne være voldsomt for ørene, siger Jan Sneum.

I løbet af sin tid som ansat i DR fik han tilbudt både høretest og høreværn for at forebygge høreskader. Han brugte det bare ikke.

Et godt råd eller tre

Først sent i livet har Peter Belli og Jan Sneum fået hjælp med deres høreskader i form af høreapparater.

– Jeg er på den anden side af 70, og der er mange ting, man lærer baglæns. En af de ting, er, at man virkelig skal tænke sig om i forhold til hørelsen, siger Jan Sneum.

Han har samtidig et godt råd eller tre til unge musikere og musikelskere i dag.

– Tag nu de der høretelefoner ud af ørerne. Sørg for ikke at have konstant lydtryk i ørene. Pas på, når du går til koncert. Brug en form for høreværn. Find nogle spillesteder, som har god lyd, og lad være med at gå, alt for ofte i hvert fald, på de spillesteder, som har dårlig lyd, for man skal virkelig passe på ørerne. Pas på – det er virkelig sagt af en, som har fået bøvl med hørelsen, siger Jan Sneum.

Selv om Peter Belli har indspillet sit sidste album og kører band-bussen i garage efter 2017, understreger han, at han ikke stopper helt med musikken.

– Det tror jeg aldrig kommer til at ske. For mig er det lige så naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med… Men altid at være klar til at rykke ud, eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker derefter, det kan kun tiden vise…

Peter Belli og Jan Sneums fokus på forebyggelse og afhjælpning af høreskader er en del af et samarbejde med høreapparatproducenten Signia.

På Facebook kan du høre Peter Belli fortælle, hvordan det har været for ham at være i studiet med de nye høreapparater:

Tjek Peter Belli på Facebook
Gaffa-anmeldelse af Peter Bellis afskedsalbum

Til alle os fra onkel Danny

Går du og har det lidt stramt med julehyggen de her dage? Du er ikke alene. Vi går bag Dan Turèll og Halfdan E’s anti-julesang Jul igen.

Så’ det jul igen, så’ det jul igen, og så’ det jul IGEN. Ad bvadr!

Ordene er Dan Turèlls. Musikken Halfdan E’s. Ham har jeg mødt over en flæskestegsandwich til en snak om samarbejdet med Onkel Danny og deres anti-julesang Jul igen. Den fylder 20 år i år, men fungerer stadig som alletiders sure juleopstød i denne søde juletid.

– Når man laver et julenummer, ved man godt, at så er man ligesom med på dén vogn. Så der ligger helt sikkert noget i at lave en anti-julesang, fortæller Halfdan E.

Dan Turèll selv var bestemt ikke fan af den kommercielle jul. Halfdan E er mindre julefjendsk.

– Jeg elsker faktisk julen mere og mere år for år. Men det er jo ikke Rødovre Centrum med julepynt, jeg elsker. Det er ikke den kommercielle del af det. Der kan jeg sagtens følge Dan. Og så læser han det fandeme sjovt. Det her er jo virkelig en mand i affekt. Han har bare fået NOK!

Det startede med en sampler

Halfdan E er guitarist, bassist, producer og komponist. Han har spillet med bands som Gangway, Dieters Lieder og Laid Back, produceret plader, komponeret lyddesign og jingler, fx til DSB, og lavet børnefjernsyn for DR. Gramex blev han medlem af i 1984.

I øjeblikket skriver han især musik til film og tv-serier, senest en tv-serie til BBC1. Og så var han en af de første herhjemme til at eksperimentere med sampling og elektronisk musik.

Samarbejdet med Dan Turell opstod netop som en konsekvens af ny teknologi i begyndelsen af 90’erne.

– Jeg havde købt mig en sampler, og den skulle prøves af. Og så syntes jeg det kunne være fedt at lave en lyrikplade, som ikke var højpandet, men kommunikerede på samme måde som hiphop. Med et lag af humor.

For Halfdan E var der ikke andre end Dan Turell, der kunne løfte opgaven.

– Dan havde det hele. Han kunne både skrive og performe og han havde en fed stemme. Men ham kunne jeg simpelthen ikke ringe til. Det kunne jeg bare ikke.

Så skete der det fantastiske, at de to begyndte at møde hinanden tilfældigt i byen.

– Lige efter jeg havde fået den tanke, at det skulle være Dan, mødte jeg ham på Frederiksberg Allé, på Vesterbrogade, inde i byen. Så tænkte jeg: Okay, nogen prøver at fortælle mig et eller andet. Og så ringede jeg til ham.

Lyrik på nye måder

Dan Turèll var med på ideen. Og havde gået og ventet på, at Halfdan skulle ringe, fortalte han i telefonen.

– Jeg havde tænkt mig, Dan skulle skrive noget helt nyt. Men det havde han simpelthen ikke tid til. Så jeg valgte i stedet 20 af hans tekster ud, som han så læste op. Og så arbejdede jeg rundt om dem, fortæller Halfdan E.

Den musikalske ramme var sat af teknologien.

– Jeg havde en sampler, en synthesizer, en 4 spors-kassettebåndoptager og en lille bitte DAT-båndoptager. Hvor meget musik kunne jeg så klemme ud af det? Det var udfordringen.

De fik lov at låne Musikhusets studie i Aarhus i én uge. I løbet af den uge skulle de indspille alle teksterne, koble dem sammen med musikken og lave pladen færdig. Halfdan sad der dag og nat.

Imens gik Dan Turèll fra at være nysgerrig, men forbeholden, til at synes det var mega fedt, beskriver Halfdan E.

– Jeg tror, at Dan så muligheden for et comeback i det her. Vi havde det begge to sådan, at det var som en eller anden gave fra himlen. Starten på noget, der kunne blive et meget langt samarbejde. Vi kunne tage ud og spille med det live, lave det på engelsk. Der var så mange muligheder for at lave lyrik på en anden måde.

Det var stort

Så langt nåede de ikke. Et par måneder efter udgivelsen af Pas på pengene i 1993 døde Dan Turèll af kræft, kun 47 år gammel.

– Vi sad 14 dage før plade-receptionen på Jægerstuen på Israels Plads. Min kæreste var lige gået fra mig, så jeg var helt ulykkelig. Så sagde Dan: Prøv og hør, jeg har lige fået at vide, jeg har kræft. Så var det som om mine kærestesorger blev lidt mindre.

Det tog Halfdan E tre år at beslutte sig for at udgive plade nummer to alligevel med alle de numre, der ikke var plads til på den første plade – blandt andet Jul igen.

– Det er så dumt, det julenummer. Men i virkeligheden er det dét nummer, som kommer tættest på det, jeg oprindelig ville med projektet.

– Det har aldrig rigtig forladt mig. Alt, hvad jeg har lavet siden, bygger på en eller anden måde videre på de her plader. Det var virkelig stort for mig at få lov at lave det her sammen med Dan, fortæller Halfdan E.

Hør jule-opsangen Jul igen på din favorit-streamingtjeneste eller nedenfor:

December-udbetaling

Så er der tilskud til julegaverne, overtrækket eller et godt formål i en kold tid.

I dag er der Gramex-penge på vej til mange af jer musikere, sangere, producenter og pladeselskaber.

Tjek din indbakke eller din NemKonto for at se, om du har fået noget denne gang. Bemærk, der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen, afhængig af hvilken bank du har.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke, om du har fået noget. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Hvad får du penge for?

I denne omgang er det først og fremmest penge for afspilninger i 2015 eller tidligere, som vi ikke har kunnet udbetale før. Typisk fordi vi har manglet en studieliste, indeståelse eller medlemserklæring.

Afspilninger i 2016 får du først penge for til juni 2017, når året er talt op. Helt som vi plejer.

Spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gl. Kongevej.

Kontakt os

Anmeld årets udgivelser inden nytår

Har du ikke fået sendt studielister på årets udgivelser endnu? Så kan du stadig nå det.

Udgivelser skal anmeldes til Gramex samme år, de kommer på gaden. Ellers kan det få betydning for udbetalingen.

Hvis du sender studielisten inden deadline den 31. december:

  • Får du dine penge til tiden og risikerer ikke at skulle vente helt op til 1 år ekstra på din afregning
  • Sikrer du, at alle musikere og sangere får de rigtige penge til tiden
  • Hvis dit pladeselskab er medlem af IFPI, kommer du med i deres fordeling

Anmeld din udgivelse

Fik du tjekket listen?

Mere end 2.200 udgivelser er afspillet i radio/tv, men stadig ikke anmeldt til os. Derfor har massevis af musikere og pladeselskaber penge til gode i Gramex. Måske er det dig.

Tjek vores seneste liste. Finder du noget, du medvirker på, så tip pladeselskabet eller producenten og bed dem sende os en studieliste inden nytår. De får heller ingen penge, før udgivelsen er anmeldt.

Er din egen udgivelse på listen, skal du bruge 5 minutter ekstra på at udfylde en studieliste. Så er det gjort. Musikerne kan få deres penge. Du kan få dine penge.

Er du på listen?

NB: Listen er fra den 9. november. Har du sendt os studielisten efter det, skal du selvfølgelig ikke gøre det igen. Sjovere er studielister heller ikke.

Guitarist for Bob Dylan

Billy Cross var i slutningen af 1970’erne lead-guitarist for Bob Dylan. Ét år, to album, tre turnéer, der på alle måder vendte bøtten for den danske musiker fra Manhattan.

Bob Dylan hædres som den første musiker og sangskriver nogensinde med Nobelprisen i litteratur.

Fuldt fortjent, lyder det fra Billy Cross, der som den eneste herhjemme har spillet med Bob Dylan.

– Fri mig for folks forargelse og misundelse og brok. Han er en af de største kunstnere med ord, der findes på jorden. Hans kulturelle betydning har været kolossal. Du kan ikke nævne en, der er bedre. Det er så velfortjent, udtaler han til Gramex.

Billy Cross er fra New York, men har boet i København over halvdelen af sit liv – drevet af kærligheden til sin Lise, som han mødte i Huset i Magstræde i 1974 og stadig er gift med den dag i dag.

Fra december 1977 til foråret 1979 var han lead-guitarist i Bob Dylans orkester. I den periode turnerede han verden tynd med Bob Dylan på tre turnéer og var med til at indspille live-albummet At Budokan og studiealbummet Street-Legal.

Jobbet fik han for snuden af 20-30 andre fabelagtige guitarister, der aflagde audition. Måske fordi han fulgte roadiens råd, skruede max op for forstærkeren og blæste Dylan ud af lokalet.

– Den triste sandhed er, at jeg ikke var bedre end de andre. Det var jeg ikke. Men de turde ikke spille. Jeg var fræk nok, ung nok og selvglad nok til bare at gå til den – hey man, jeg er Billy Cross. Hvis jeg vidste og følte, hvad jeg gør i dag, ville jeg have været handlingslammet. Så havde jeg aldrig fået det job, siger han.

Før og efter Bob

Timingen kunne ikke være bedre. Da Bob Dylan ringede, befandt Cross sig på noget nær frysepunktet i sit liv i en iskold lejlighed i København; uden pladekontrakt, uden band, uden penge til en flybillet hjem.

Lejligheden er den samme her knap 40 år senere. Men koksfyret er skrottet, og stuen er i dag fuld af decembersol, guitarer, kaffe, bøger og billeder fra et liv, det er svært ikke at misunde ham.

Ud over Bob Dylan har Billy Cross jammet med Jimi Hendrix og Eric Clapton, han har boet på det famøse Chelsea Hotel, mødt The Beatles og festet med Andy Warhol og Edi Sedgwick.

I Danmark fik han succes med blandt andet Delta Cross Band og producerede C.V. Jørgensens Tidens Tern og siden et hav andre plader, ligesom han alle årene har skrevet sange, spillet koncerter og indspillet plader.

Men jobbet for Bob Dylan stikker ud – som et vendepunkt for Billy Cross både som musiker og som menneske. Og et højdepunkt, der med årene kun er vokset i hans bevidsthed.

– Min opfattelse af Bob og hans betydning er væsentlig anderledes nu, end den var dengang. Jeg tog det rimelig let dengang, for jeg var vant til at færdes blandt kendte og spille store steder. Det var bare mere arbejde, det var mit liv. Jeg tænkte ikke så meget over det. Jeg var ung og rimelig selvglad, det må jeg sige. Så det er især retrospektivt, at jeg kan se, hvor stort det faktisk var. Hvor heldig jeg har været.

– Jeg lærte sindssygt meget af Bob Dylan som musiker og som menneske. Og så mødte jeg nogle meget dejlige mennesker i orkestret, som jeg stadig har kontakt til i dag. Dem, der er i live, fortæller han.

Som boss var Bob eller ’Uncle Bob’, som bandet omtalte ham, generøs og ubesværlig, beskriver Cross.

– Bob var en ualmindeligt large og åbensindet person at arbejde sammen med. Jeg har arbejdet sammen med danskere, der har været væsentlig mere besværlige. Han var ualmindelig i det hele taget – som ingen andre mennesker, jeg har mødt i mit liv – aldrig urimelig, aldrig egoistisk. Han var aldrig nogen af de ting, du ellers ville tro om en person med succes i den størrelsesorden igennem så mange år.

Selv havde Billy Cross Lise som anker.

– Det kan være meget vanskeligt at falde ned og finde kursen igen, selv for mig, der bare var en hyret musiker. Utroligt svært. Men det er også svært at blive ved at leve sådan og komme hjem på et tomt hotelværelse efter man har været ude at spille for 25.000 mennesker aften efter aften.

– Lise var min hjælp. Hun havde sådan en meget dansk indstilling til det og var ikke særlig nem at imponere. Hun holdt mig nede på jorden.

The Times They Are A-Changin’

Jobbet for Bob Dylan blev et blåstempel for Billy Cross, der selv har undervist på konservatoriet, men aldrig selv modtaget én times guitarundervisning.

I årene efter fik han masser af fede jobtilbud og arbejdede og boede både i New York og København. I sidste ende vandt København.

– Der var for meget coke i miljøet i New York. Det var ikke en god ide, kunne jeg mærke. Selvfølgelig tog vi coke, vi havde det rigtig sjovt. Men der var coke overalt. Hele tiden. Og så havde jeg stor succes med Delta Cross Band i Danmark på det tidspunkt. Og så havde vi en større lejlighed her i København. Det hjalp også.

I dag føler Billy Cross sig nok mere som dansker end New Yorker. Først og fremmest føler han sig heldig. Og ovenud taknemmelig.

– Jeg er 70 år, og jeg har det fint. Jeg har en sindssygt flot, dejlig og intelligent kone. Jeg har en velfungerende dejlig søn, som jeg har et fantastisk forhold til. Jeg har gode venner. Jeg har haft kæmpe succes med min musik. Jeg er nok et af de mest taknemmelige mennesker på den her jord.

– Jeg var i New York på det absolut bedste tidspunkt at være i New York. Jeg kom til Danmark på det absolut bedste tidspunkt at være i Danmark.

– Det kunne faktisk ikke have været meget bedre.

Billy Cross spiller stadig guitar tre timer om dagen, fordi han ikke kan lade være. Og kalenderen er booket frem til 2018 med koncerter, produktioner, projekter og foredrag om sit liv som musiker – både før, under og efter jobbet for Bob Dylan.

* * *

Gramex taler i en ny serie med medlemmer, der har medvirket på ikoniske plader, store hits eller spillet med legender i musikhistorien. Læs også:

I band med Jeff Buckley
I studiet med Nick Cave
Med Lukas Graham i studiet

Performex-udbetaling

Så er der penge på vej til danske musikere og sangere.

2 millioner har vi udbetalt i dag til knap 2.000 medlemmer.

I denne omgang er det penge, vi udbetaler på vegne af Performex.

Hvad er Performex?

Får du noget?

Tjek din konto. Bemærk, der kan gå to dage, før du har pengene på kontoen.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og se, om du får noget, og i så fald hvor meget du får. Har du eller din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den inde på Dit Gramex.

Afspilninger i 2016 får du som sædvanlig først penge for til juni 2017, når året er talt op.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gl. Kongevej.

Kontakt os

Læs mere om Gramex

Turn up the music!!!

Hvordan skaber man optimal lyd til store koncerter midt i byen uden at genere naboerne? Det skal MONICA, et stort europæisk innovationsprojekt om lyd, forsøge at finde svar på i løbet af de næste tre år. Bag initiativet står Gramex.

Med udgangspunkt i et ønske om at forbedre forholdene for musikere, koncertgæster og naboer har et nyt dansk initiativ fået EU til at bevilge 112 mio. kr. til et stort europæisk innovationsprojekt om lyd og sikkerhed ved kulturelle events.

Nu skal 28 partnere fra syv europæiske lande finde smarte højteknologiske løsninger på udfordringer med støj for eksempel ved koncerter i byen.

Med Tivoli som lyslevende testmiljø vil de danske partnere udvikle løsninger på, hvordan man for eksempel kan styre lyd i det fri med det mål at begrænse støjgener. Ud over Tivoli er de danske partnere i projektet Bruel & Kjær, IN-JET, Ring Advocacy, Vækstfabrikken Lydens Hus, DTU, Praesidio og Københavns Kommune.

Musikken fortjener det bedste

Det er Gramex, der har taget initiativet til projektet, der oprindeligt hed The Sound City Project. I projektforløbet blev specialistkompetencer hentet ind (bl.a. IN-JET og Ring Advocacy) til at udarbejde den meget komplicerede EU-ansøgning og finde de helt rigtige internationale partnere.

Adm. direktør John R. Kristensen udtaler om baggrunden for projektet:

”Et par af vores medlemmer valgte at takke nej til at spille til Fredagsrock i Tivoli på grund af den lydgrænse, der nu engang er fastsat med naboerne. Det fik os til at kontakte borgerrepræsentant Michael Gatten (RV), som vi har haft et tæt samarbejde med i forbindelse med etableringen af Lydens Hus. Sammen fik vi sat et par møder op med Københavns Kommune og Tivoli. Dagsordenen var klar fra starten; at finde nogle løsninger, der kan skabe optimal lyd både for kunstnerne på scenen og publikum foran scenen, men også for alle de naboer, der ikke er med til festen. Det er dét, MONICA-projektet nu skal forsøge at finde svar på over de næste tre år.”

Med kulturen som driver

Københavns Kommune bevilgede Gramex 150.000 kr. til The Sound City Project, som er forløberen til det store lydprojekt MONICA.

Om projektet udtaler kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen til Berlingske Business:

”Det er et fantastisk projekt med ekstremt spændende muligheder. Alene det, at vi får en ansøgning på 150.000 kr., som kort tid efter veksles til 112 millioner, viser potentialet. Vi ønsker alle kulturoplevelser af mere unik karakter i byrummene, og kan vi få dem uden at genere andre, kan kulturen virkelig være med til at drive nye teknologier frem. Lykkes dette, og Danmark på den måde er i en førerposition, ligger der tusindvis af arbejdspladser forude.”

Iværksættere vender ting på hovedet

De danske partnere forudser, at forskningsprojektet vil give øget innovation og vækst i danske lydvirksomheder.

Mads Váczy Kragh, direktør for Vækstfabrikkerne, forklarer:

”Vores interesse for projektet er muligheden for at koble iværksætternes innovative løsninger ind i processen, så der skabes en sammenhæng mellem universiteter, store virksomheder, den offentlige sektor og små innovative virksomheder. Der er ikke tvivl om, at nogle af de dygtige iværksættere inden for lyd, vi har i Danmark, kan komme med løsninger, der både baserer sig på den nyeste teknologi, men som måske også vender tingene på hovedet og derved er med til at skabe uforudsete løsninger på kendte problemer. Sigtet er, at der skabes solid forretning for en række nye virksomheder.”

De teknologiske løsninger, som forskningsprojektet munder ud i, skal kunne anvendes i alle byer rundt om i verden. For det er ikke kun i København, at høj musik i byen kan opleves som støj for alle dem, der ikke er med til festen.

Læs mere om projektet i Berlingske Business:

Nu skal Tivolis naboer have ro: Lydtroldmænd skal styre koncertlarmen

Fakta om MONICA:

  • EU-kommissionen har samlet set givet 112 mio. kr. til det internationale forskningsprojekt om lyd, MONICA – Management Of Networked IoT Wearables – Very Large Scale Demonstration of Cultural Societal Applications.

  • Projektet løber over en tre-årig periode fra 2017 til 2019.

  • 28 partnere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Storbritannien og Sverige har underskrevet en såkaldt Grant Agreement.

  • Udover støjproblematikken beskæftiger projektet sig med sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med events, hvor teknologiske løsninger også kan give nye muligheder for at sikre fornuftig adfærd i store grupper. Det betyder også, at de 112 mio. kr. ikke alene anvendes på lydudvikling, men også på udvikling af sikkerhedsforanstaltninger.

  • De danske partnere i det samlede projekt er: Brüel & Kjær Sound, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), IN-JET, Praesidio, RING Advocacy, Tivoli, Væksthus Sjælland og Københavns Kommune.

  • Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune bevilgede i august 2015 Gramex 150.000 kr. til The Sound City Project, som er forløberen til det store lydprojekt MONICA.