Søg Gramex-midler i 2017

Brug for et tilskud? Første frist for at søge Gramex-midler i det nye år er den 27. januar kl. 12.

Du skal som altid søge pengene hos en af de udøvende kunstneres egne organisationer. Denne gang er det hos Dansk Artist Forbund (DAF).

Hos DAF kan du søge om tilskud til musikudgivelse (ikke demo), liveoptræden, studierejse, uddannelse inden for artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller social/humanitære formål.

Størrelsen på legaterne fra DAF varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 12.000 kr. Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter.

Læs mere og søg Gramex-midler hos DAF 

Ansøgningsfrister i 2017

Gramex’ kollektive midler skal altid søges direkte hos de udøvende kunstneres organisationer som fx DAF og DMF. Men du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den pågældende organisation for at søge pengene.

Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ regler. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.

Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.

Se, hvor og hvornår du kan søge Gramex-midler i 2017