Mere lys, mere lyd i mørket

Frost Festival tænder for ottende år lys i det vintermørke København med begivenheder i mødet mellem musik, lyskunst og arkitektur.

Igen i år inviterer Frost Festival københavnerne til at krybe ud af de hjemlige hyggehuler og ud i den vintermørke by her i februar.

Sidste år intensiverede Frost sit fokus på lys med installationen The Wave på Ofelia Plads, som du sikkert har set dine venner dele billeder af. Nåede du ikke selv forbi, har du nu chancen igen. Den 80 meter lange og fire meter høje interaktive lys- og lydinstallation er nemlig blevet genopsat på Ofelia Plads bag Skuespilhuset og kan opleves indtil 25. februar helt gratis.

Værket er lavet af lysdesignkollektivet Vertigo i samarbejde med tonemester Peter Albrechtsen på initiativ af Frost Festival og Foreningen Ofelia Plads.

Få vinteren lidt på afstand

I år bliver lyset også prioriteret med lysværket Skygazer, som udstilles i Rundetaarns Bibliotekssal med et særligt komponeret soundtrack til. Her vil gæsterne kunne opleve en kunstigt skabt nat af lys og lyd. Loftet omdannes til et himmelhvælv, som skiftevis illuderer en stjerneklar nat og byens aura af kunstigt lys, der begrænser synligheden af nattens naturlige lys fra stjernerne og månen.

Du kan også få vinteren lidt på afstand i Frost Festivals egen ’lysterapibar’. Kælderen under Klub i midten af København forvandles under Frost til en stor glødende energikilde, hvor gæsterne gennem lysterapi kan samle energi til resten af vinteren. Musikken skifter i løbet af dagen. Til formiddagene har den tyske pianist Martin Kohlstedt komponeret et værk, mens Kasper Bjørke står for eftermiddagene og Christian d’Or for aftentimerne.

Frost Festival byder i alt på mere end 20 særlige musik- og lysbegivenheder i perioden 4.-25. februar 2018. Nogle af begivenhederne kræver billet på forhånd, mens andre er åbne for alle.

Læs mere om årets festival på frostfestival.dk

Følg Frost Festival på Facebook

Nyt dansk initiativ styrker ‘sisters in sound’

Musik kan ændre verden. Det er tanken bag det helt nye initiativ Future Female Sounds, der er født i København, men vil styrke kvindelige DJ’s globalt.

Future Female Sounds er en nystartet dansk non-profit-organisation, som har base i København, men arbejder globalt for at synliggøre kvindelige DJ’s og opdyrke nyt talent.

Målet er at opbygge et globalt netværk og skabe en fælles platform for kvindelige DJ’s i hele verden, der også kan fungere som inkubator for nyt talent. Midlet er digitale medieplatforme, DJ-workshops, mentor-programmer, masterclasses, netværksopbygning etc.

Selv skriver det nye netværk af ‘sisters in sound’ sådan her på futurefemalesounds.org:

Bag initiativet står danske Tia Korpe, der har rødder i hiphoppens aktivistiske DIY-miljø og også selv DJ’er under navnet Tia Turn Tables. For hende handler det ikke bare om at skabe synlighed, men om at skabe en forandring.

– I 2018 fokuserer vi særligt på at skabe synlighed af kvindelige DJ’s via vores kanal MONTHLY MIX, hvor vi fremhæver kvindelige rollemodeller og visuelt dokumenterer og inspirerer unge piger og kvinder til at selvudforske DJ’ing og musikmiljøet som det første led i at skabe en inkubator for nyt talent, forklarer Tia Korpe til Gramex.

Kig med, musikbranche!

Hver måned live-streamer Future Female Sounds en ny kvindelig DJ på en ny location via kanalen MONTHLY MIX.

– Jeg håber, at vores initiativ MONTHLY MIX netop kan være med til at synliggøre det enormt store talent, der findes herhjemme og i udlandet og skabe kvindelige rollemodeller, der kan inspirere en interesse for DJ’ing blandt kvinder. Og så håber jeg musikbranchen kigger med, da kanalen også kan bruges som et digitalt kartotek, hvis man som booker ikke lige ved, hvilken DJ man skal hyre ind, siger Tia Korpe.

MONTHLY MIX præsenteres i samarbejde med Tuborgfondet som led i deres indsats for en mere mangfoldig musikverden.

Første DJ bag pulten er danske Amanda Baun, der også står bag det københavnske pladeselskab og musikbureau Back to Future Sounds. Og der er meget mere at glæde sig til fra både Danmark og udlandet, lover Tia Korpe.

Digital disponering

Da britiske Mixmag i december offentliggjorde deres Top 20 over breakthrough DJ’s i 2017, var kvinderne i overtal på listen. Alle navne i top 5 var kvinder – heraf de to danske DJ’s Courtesy og Anastasia Kristensen.

Men det er ifølge Tia Korpe ikke den generelle tendens.

– DJ-scenen har generelt rykket sig en del de sidste par år i forholdt til kønsbalance og repræsentation, som også afspejler sig i den top 20. Men der er stadig mindre synlighed og promovering af kvindelige DJ’s i medier, på festivalplakater og i forhold til bookings. Sammenligner man med andre musik-discipliner, vil jeg sige, at kvindelige DJ’s er godt på vej. Men der mangler stadig især digital disponering i samme grad som for mændene, fortæller Tia Korpe.

Lad det sprede sig

At åbne det elektroniske musikmiljø op – for kvinder, for unge og for nye talenter – og skabe større åbenhed og positiv synlighed om elektronisk musik blev netop identificeret som én af løsningerne på miljøets udfordringer i den store undersøgelse af elektronisk musik i Danmark, der blev offentliggjort i september.

På landsplan var kun 12 procent af de i alt 1.653 respondenter i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse kvinder.

Den typiske respondent i undersøgelsen var en 29-årig mand, bosiddende i København med en gymnasial eller videregående uddannelse bag sig. Han debuterede som aktør i det elektroniske musikmiljø som 19-årig.

Men som én af respondenterne skriver i en kommentar i undersøgelsen:

”Den elektroniske genre er faktisk en genre, hvor der befinder sig en del kvindelige musikere – giv endnu mere plads og lad det sprede sig …”

Tjek www.futurefemalesounds.org
Følg Future Female Sounds på Facebook

Lydmor: Min første plade

Det var den første plade i samlingen, der betød noget. Og dét album, der startede det hele for Jenny Rossanders elektroniske alter ego Lydmor.

Efter mere end et halvt år i Shanghai er Jenny Rossander tilbage for fuld power. Med singlen ’Helium High’, der er ude på det tyske label hfn. Og med materiale til et tredje og helt særligt solo-album, der kommer senere på året, lover hun.

Men for den efterspurgte danske elektroniske producer, sangskriver og sangerinde startede livet som Lydmor med én enkelt plade: Björks ’Post’ fra 1995.

– Det var det første album, der betød noget. Jeg er vokset op i en lille by på Fyn, hvor man enten kunne spille håndbold eller gå til gymnastik. Jeg læste Harry Potter og spillede klarinet og klaver. Men havde ingen som helst kontakt med populærmusik. Indtil jeg fik den her plade, forklarer hun til Gramex.

Hvor købte du den henne og hvornår?

– Det var på en bilferie i Frankrig, og det har været i midten af 00’erne, så jeg har været omkring 13 år og dér, hvor jeg lige var begyndt selv at skrive musik. Jeg havde fået nogle penge af mine forældre til at købe en cd i den her gigantiske musikbutik. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så den.

Kan du huske coveret?

– Ja, det var dét, der fangede mig. Jeg syntes den var vildt flot med alle de her orange og pink farver og den her dame, der så lidt asiatisk ud og kiggede direkte på mig. Den ville jeg bare have.

Hvilket format – lp, cd, kassettebånd?

– Det var på cd dengang. Jeg har siden købt den på vinyl også. Det er jo lidt dét, man gør i dag som et mere eller mindre bevidst behov mange har for at støtte musikken. De fleste kan godt forstå, at hvis man giver 99 kroner om måneden til en streamingtjeneste, så er det simpelthen ikke nok til, at alle musikere kan leve af det.

– Jeg har prøvet mange gange til mine koncerter at sælge vinyler til folk, der ikke har en pladespiller. Men de vil stadig gerne købe pladen. Fordi det at købe en plade eller et stykke merch er en slags ikke nedladende måde at støtte musikere i dag.

Hvornår har du sidst lyttet til den?

– Der var en periode, hvor jeg ikke hørte Björk, fordi jeg blev sammenlignet med hende en del. Der var jeg nødt til at holde lidt afstand til det, for det duer jo ikke, hvis jeg bare laver Bjørk 2. Men på det sidste er jeg kommet tilbage til den. Jeg skal i hvert fald hjem og høre den nu.

Hvad betyder pladen for dig i dag?

– Det var den her plade, der startede det hele for mig. Jeg hadede elektronisk musik som barn. Eller jeg forstod det ikke. Det var bare sådan noget telefonmusik, min søster og jeg hatede på. Nu laver jeg det så selv.

– Jeg kan tydeligt huske, jeg bare sad der på bagsædet på vej hjem fra Frankrig med Björk i min discman og kiggede på landskaber og var helt blown away. Ikke så meget hendes stemme, for der kunne jeg genkende noget fra den musik, jeg ellers lyttede til, men produktionerne, beatsene, synthesizerne – det er jo magi. Det lyder som ingen anden instrumenter kan.

– Der var så meget, jeg ikke forstod, som jeg havde sindssygt meget lyst til at forstå. Hvad er det for et klaver? Hvem kan spille så hurtigt på det? Hvad fanden er det her for noget? Så da jeg kom hjem fra ferie, gik jeg direkte på biblioteket og lånte alt hvad Björk ellers havde lavet. Så kørte det.

Vil du anbefale den til andre?

– Oh yes. Jeg synes stadig nu hvor jeg kender hele hendes katalog, at det er hendes bedste plade til dato. Teksterne er formidable. Produktionerne er for sindssyge. Selv i dag. Meget andet af det, der er lavet i 90’erne, får man lyst til at tale alvorligt med dem, der har mixet det, når man lytter til det i dag. Men de her ting er bare mixet pisse godt, og lydene er velvalgte og ordentligt designet, fortæller Jenny Rossander.

Som holder fast i kunstnernavnet Lydmor, selv om det er komplet umuligt at udtale for størstedelen af hendes fans uden for Danmark.

Du kan opleve Lydmor live hjemme på Fyn til Gaffa Prisen i Odense den 22. februar 2018.

Bjørk kan du opleve på årets NorthSide den 7. juni.

Følg Lydmor på Facebook


I Nordhavn genopliver de kunsten at presse plader

I den rå ende af Københavns Nordhavn har de presset plader i godt et år. Ikke kun sorte vinyler, men også små og store spillende kunstværker. Gramex har besøgt vinylpresseriet Nordsø Records.

Der lugter af plastic og hjerteblod, når du træder indenfor på Nordsøvej 8 – deraf navnet Nordsø Records, som altså ikke har noget at gøre med musikerfamilien Nordsø.

Her er vinyler overalt – i maskinerne, på pakkebordet, i vinduerne og reolerne – og på pladespilleren, selvfølgelig.

Musikken bliver overdøvet af knaldhøje smæld cirka en gang i minuttet hver gang et tryk på 120 tons presser en klump ’vinylkage’ flad som en vinyl-pandekage. Lyden vænner man sig til, fortæller de to grundlæggere Henrik Damm Krogh og Michael Hjort, der går under navnet No. 1.

De må vide det. I lidt over et år har de presset plader i fabrikken på Nordsøvej. No. 1 står for produktionen, indstiller maskinerne, når vejret skifter, leger med farver og striber og eksperimenterer med støbeteknikken. Henrik Damm Krogh er iværksætteren, forretningsmanden og idemanden bag.

Som mange andre gode ideer opstod ideen på Roskilde Festival. Det var i 2010, hvor No. 1 skar koncerter med punkrockbandet Dansk Fløde direkte ned på vinyl.

– Glem det, sagde jeg i første omgang, da Henrik foreslog, vi skulle lave et vinylpresseri. Er du klar over, hvad det kræver af maskiner, damp, køl, hydraulik? Men sådan blev det. Heldigvis!, siger No. 1.

Vi holder nok lidt med de små

Det er første gang, der bliver presset vinyler i Danmark i mere end 30 år, gætter de på.

Maskinerne fik de hjem fra Tyskland i september 2016. I november kunne de udlevere de første plader. Siden har de sendt næsten 100 produktioner igennem systemet og har en god pipeline i 2018. Flest fra Danmark, men også mange fra Sverige og Norge.

Typisk er det mindre bands og labels med oplag på 300-500, men de presser også helt ned til 100 styks.

Som de selv siger, har de nok en tendens til at holde lidt med de små.

– Grunden til at vi overhovedet kom i gang, var, at vi kunne se, hvilken vej det går for vinyler. Men hvis man ikke var et stort pladeselskab, kunne der være op til 6 måneders ventetid på de store presserier i Tyskland og Tjekkiet. Og nogle af dem vil ikke presse oplag under 500. Så der var bands, der bare ikke kunne komme ud på vinyl, fortæller Henrik Damm Krogh.

– Det var fandeme synd, syntes vi. Især fordi vi jo gerne selv ville kunne købe deres musik, siger No. 1.

Både han og Henrik Damm Krogh har samlet vinyler siden 1970’erne. Kærligheden til musik og vinyler deler de.

Når vinyler bliver ren kunst

Selv kalder de Nordsø Records for et ‘mikrobryggeri for vinyler’ og sammenligner den avancerede plastic-fabrik med en gammeldags købmandsforretning.

– Mange af dem, vi presser for, har jo aldrig udgivet noget før. De aner ikke, hvad de har af muligheder. Så de har en stor tryghed i, at de kan komme ud og besøge os og kigge på farver og covers, fortæller Henrik Damm Krogh.

Nogle er meget ydmyge i deres ønsker. Sort vinyl, basic cover. Andre drømmer om en plade med blod, fluer eller pot i – eller asken fra en elsket.

Det har resulteret i en hel stak specialproduktioner i løbet af det første år, der gør noget ekstra ud af vinylen. Plader i alle regnbuens farver, med prikker, split colours eller psykeliske deep splatter-mønstre.

Plader, der udgør små eller store kunstværker i sig selv. En tendens på det stadig større danske vinylmarked, vi kommer til at se meget mere til, spår de to vinylfans.

– Vi fornemmer helt klart, at det er den vej, det går. Jeg vil tro, at 20 procent af de plader, vi har presset, er specialproduktioner på den ene eller anden måde, fortæller No. 1 og fortsætter:

– Vi drømmer om på sigt, at den ene maskine kun kører alle de her skøre koncepter og specialproduktioner. Men vi kan jo ikke stå og lege hele tiden. Selvom det er sjovt!

Hjerteblod og business

Efter det første år i drift kan de stadig ikke leve af at presse plader. Endnu.

– Vi vælger at tage det i et tempo både vi og kunderne synes om. Det betyder, vi kan levere en god plade hver gang. Hvis ikke vi gør det, så rygtes det. Større er musikbranchen i Danmark og Norden heller ikke, fortæller Henrik Damm Krogh.

Om balancen mellem hjerteblod og business, når man arbejder med noget, man elsker, henviser han til en gammel ven, der ganske klogt sagde:

– Det skal være sjovt at gå på arbejde. Og man skal tjene penge. Men man skal ikke tjene så mange penge, at det ikke er sjovt. Og man skal ikke have det så sjovt, at man ikke tjener penge. Det er den balance, vi skal ramme.

Et af de spillende kunstværker, der er presset af Nordsø Records, er debut-EP’en Marrow fra den københavnske ørkenpunk-duo The Bowdashes. B-siden er et silketryk lavet af Knud Odde:

Se hvad de ellers har presset af vinyl-kunst hos Nordsø Records

Følg Nordsø Records på Facebook

Pitchfork: Is vinyls comeback here to stay?

Pulje for grønlandske musikere og sangere

Så er der åbent for årets ansøgninger til Gramex’ kollektive midler fra Grønland.

En gang om året kan grønlandske musikere og sangere søge økonomisk støtte fra puljen til musikfremmende formål. For eksempel:

  • Indspilning, udgivelse og promotion af musik
  • Tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik
  • Faglig dygtiggørelse
  • Studie- og rejselegater
  • Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og retsstilling

Der er ansøgningsfrist torsdag den 15. marts 2018.

Læs mere og download ansøgningsskema

NYE UDGIVELSER, KONCERTER OG  FESTIVALER

I 2017 modtog 15 grønlandske artister, bands og foreninger støtte til at realisere deres projekter.

Bedømmelsesudvalget støttede for eksempel indspilning, udgivelse og promotion af flere nye udgivelser og koncerter, turnéer og studieture.

Se de projekter, der fik støtte i 2017

Hos Ekstra Bladet Radio er hver dag Spil Dansk Dag

100 procent dansk musik døgnet rundt – nu også på DAB+. Ekstra Bladet Radio og Gramex indgår ny aftale, der sikrer danske musikere og pladeselskaber betaling for musikken.

Der er opbrud i den danske radiobranche i øjeblikket. Og hård kamp om lytterne. Overgangen fra DAB til DAB+ og de nye sendemuligheder bringer nye aktører på banen og nye formater fra eksisterende aktører.

Ekstra Bladet har sendt radio på nettet siden 2015. 1. oktober 2017 skiftede de format og gik også på DAB+ som én af tre nye landsdækkende radiokanaler.

Nu er der blæk på aftalen mellem Ekstra Bladet Radio og Gramex, der repræsenterer de udøvende musikere og pladeselskaberne i Danmark.

– Vi har nu indgået nye aftaler med alle dem, der repræsenter rettighedshaverne til musikken, og det er vi selvsagt godt tilfredse med, siger Ole Sloth, adm. redaktør og ansvarlig for Ekstra Bladet Radio til Gramex.

Her er hver dag Spil Dansk Dag

Da Ekstra Bladet Radio gik på DAB, valgte de samtidig at skifte radiokoncept. Det betyder, at de i dag spiller 100 procent dansk musik døgnet rundt. Ikke nødvendigvis dansksproget, men musik af danske artister og bands.

– Lidt karikeret kan man sige, at vi er gået fra at spille top 40-numre til at spille top 40-artister – og kun danske artister. Det giver en enorm bredde i den musik, vi bringer on air, fordi hver eneste af de her 40 store danske navne jo har et fantastisk bagkatalog. Kim Larsen alene har jo mindst 45 sange, der er topfede. Og som du ikke ellers hører i radioen. Det holder for mig – og det holder for mine børn, fortæller Ole Sloth.

Skiftet fra mainstream til dansk musik forklarer han ved, at det var dér, de så et hul i markedet.

– Vi er jo en kommerciel radio på det frie radiomarked og har ingen licensmidler i ryggen. Så vi så et hul i markedet ved kun at spille danske kunstnere. Der når vi ikke bare de nuværende kommercielle målgrupper, men rækker også ud mod nye målgrupper, som er købestærke. Det håber vi, at både annoncører og mediebureauer vil omfavne, forklarer han.

I hvert fald har skiftet til DAB og det nye danske radiokoncept kunnet aflæses direkte i lyttertallene.

– Vi er gået fra 0 til 100. Hvor 100 svarer til et lyttertal på omkring 50.000. Men vi har også været oppe og kysse de 70.000. Og vores share viser, at lytterne allerede er meget loyale, siger Ole Sloth.

Et bæredygtigt økosystem sikrer morgendagens indhold

Gramex’ adm. direktør John. R. Kristensen glæder sig over at have fået aftalen i hus med den rød/hvide-radiostation. Og glæder sig til at kunne sende betalingen videre til de mange danske rettighedshavere, der har indspillet og udgivet den musik, der nu bliver spillet i Ekstra Bladet Radio døgnet rundt.

– Vi har i Danmark et af Europas mest velfungerende radio-økosystemer, som betyder, at en radiostation som Ekstra Bladet kan gå i æteren med lige nøjagtig dén musik, der rammer lige præcis den målgruppe, de vil. Så sørger vi i Gramex for at sende pengene retur til musikken, siger han.

– Vi ved godt, der er hård kamp om lytterne i øjeblikket og har stor forståelse for de udfordringer, der er ved at drive kommerciel radio. Derfor gør vi altid hvad vi kan for at møde radioerne dér, hvor de er – uanset om de er nye på markedet eller gamle i gårde og uanset om de sender på nettet, FM eller DAB.

– Men et bæredygtigt økosystem er nødt til at basere sig på forretningsmodeller, der tager højde for, at indholdet – i vores tilfælde musikken – koster penge. Musik findes som bekendt kun i morgen, hvis der bliver betalt for den musik, vi bruger i dag, siger John R. Kristensen.

Find Ekstra Bladet Radio her

Side 9-pigen går til radioen

Årets første udbetaling

Der er penge på vej på til medlemmer med penge til gode på Gramex-kontoen.

I dag udbetaler vi efterbetalinger for afspilninger af musik i radio og tv i 2016 eller tidligere. Det er penge, vi ikke har haft mulighed for at udbetale ved den årlige udbetaling tilbage i juni måned.

Typisk skyldes det, at vi har manglet dokumentation for rettighederne: en studieliste, indeståelse, medlemserklæring, diskografi eller lignende.

Afspilninger i 2017 får du penge for ved årets store udbetaling i juni 2018, når året er gjort op.

Tjek udbetalingen på Dit Gramex

Har du fået noget? Tjek din bankkonto. Men vær obs på, at der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen. Det afhænger af, hvilken bank du har.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke din udbetaling.

Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer? | Glemt din adgangskode?

Hvad er det for penge?

De penge, du får fra Gramex, er din betaling som udøvende musiker og/eller pladeselskab for offentlig brug af udgivelser, du enten har medvirket på og/eller selv har udgivet.

Har du både medvirket på indspilningen og udgivet den, får du to udbetalinger fra os. Hvis du altså har sendt os en studieliste.

Om udbetalinger til musikere
Om udbetalinger til pladeselskaber

Spørgsmål?

Undrer du dig over noget i din udbetaling? Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi vores kontor på Vesterbro.

Kontakt os

Læs mere om Gramex

Søg tilskud fra Gramex

Første frist for at søge tilskud fra Gramex-midlerne i 2018 er fredag den 26. januar klokken 12.00.

Du skal som altid søge midlerne fra Gramex hos en af de udøvende kunstneres egne organisationer. Denne gang er det hos Dansk Artist Forbund (DAF).

Hos DAF kan du søge tilskud til en musikudgivelse (ikke demo), liveoptræden, studierejse, uddannelse inden for artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller social/humanitære formål.

Størrelsen på legaterne varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 12.000 kr.

Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter.

DAF anbefaler, at du søger i god tid. For sent indsendte ansøgninger bliver ikke taget i betragtning.

Læs mere og søg Gramex-midler hos DAF

Alle udøvende kunstnere kan søge

Gramex-midlerne er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt og derfor sender videre til kunstnernes organisationer til fordeling som støttemidler. Du skal derfor søge midlerne direkte hos den enkelte organisation som for eksempel Dansk Artist Forbund eller Dansk Musiker Forbund. Det er ikke nødvendigt at være medlem af Gramex eller den organisation, du søger midlerne hos.

Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ vedtægter. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.

Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.

Se hvor og hvornår du kan søge Gramex-midler i 2018

22 danske navne klar til Eurosonic Noorderslag

Danmark er valgt som årets fokusland for branchefestivalen Eurosonic Noorderslag. Hele 22 danske acts skal spille i Groningen 17.-20. januar.

Den bliver kaldt Europas vigtigste branchefestival for ny europæisk musik. I år er Danmark officielt fokusland for festivalen. Det betyder først og fremmest at ekstra mange danske navne på plakaten.

Eurosonic har tidligere fungeret som internationalt springbræt for danske navne som Agnes Obel, Lukas Graham og MØ.

Sarah Sølvsteen fra birdseye agency fortæller, hvad Eurosonic Noorderslag betyder for hendes arbejde, når hun booker kunstnere som fx MØ til festivaler og spillesteder verden over:

– Eurosonic er ganske enkelt den showcase-festival, hvor man har mulighed for at spille for flest mulige europæiske promoters og festivaler på én gang. Så med den rette timing i forhold til kunstnerens udvikling, er der virkelig gode chancer for at skabe konkrete resultater og aftaler… MØ spillede første gang på Eurosonic i 2013. På det tidspunkt var hun stadig ikke signet til noget label i udlandet, så det var tidligt i karrieren. Men der var positiv omtale på diverse blogs i USA og England samt i branchen generelt… Så folk kom til hendes show på Eurosonic. Og det resulterede med det samme i adskillige aftaler med europæiske promoters og fik hende på en række europæiske festivaler. Året efter stod hun der igen… Nye tilbud på bordet… Alt dette resulterede i, at hendes shows solgte ud i mange europæiske byer, allerede inden hun fik et hit på radio.

Derfor dansk musik

Hvorfor er det interessant at sætte fokus på Danmark i 2018? Det fortæller Robert Meijerink, der er ansvarlig for Eurosonic Noorderslags musikprogram:

– Jeg har fulgt den danske musikscene i næsten 15 år nu og har set den vokse. I de senere år har adskillige danskere fået internationale gennembrud. Det usædvanlige er, hvor bredt den danske succes er forankret – de nye internationale navne er kommet fra såvel den danske undergrund som jeres mest kommercielle musik. Dansk musik har altså en kvalitet og bredde, som vil kunne appellere til et ganske bredt udsnit af vores gæster. Herudover kan Danmark også læne sig op ad den store interesse, der er for al nordisk kultur lige nu.

Denmark Blooms at Eurosonic

Fra dansk side projektledes fremstødet af MXD – Music Export Denmark med SPOT Festival som partner. Foruden koncerterne og forskellige netværksarrangementer mellem danske og udenlandske musikselskaber, vil der være omtaler af dansk musik og anden dansk kultur i internationale medier – fokus bliver her lagt på de nære europæiske hovedmarkeder for dansk musik: England, Tyskland og Frankrig.

De 22 danske navne på årets festival er: August Rosenbaum, Av Av Av, Beast, D/Troit, Ellis May, Goss, IAMJJ, Iceage, Lydmor, Maximillian, Myrkur: Folkesange, Off Bloom, Pardans, Phlake, Scarlet Pleasure, School of X, Snavs, Soleima, Svin, Velvet Volume, We Like We.

MXD: Denmark Blooms at Eurosonic

Lyt til DR’s podcast-serie Udlandseventyret
Hitter du internationalt? Få styr på hvad der er op og ned