Årets største danske Gramex-hit

Hvilken dansk sang er Gramex’ mest spillede i radioen i 2019? Vi har talt op.

And the winner is …

Lord Siva & Vera med ‘Paris’.

Det er den første fælles single fra samarbejdet mellem de to artister; sangeren Brian Siva og produceren William Asingh.

Sangen er en kærlighedssang, der handler om at se den her pige alle vegne og ikke kunne få hende ud af hovedet. Og så er det historien om et “hyggeprojekt”, der endte som et monster-radiohit.

Vidste I godt i studiet, at den kunne noget særligt? Eller hvornår gik det op for jer?

– Jeg tror først, det gik op for os, da man kunne se det på streaming, og folk omkring os sagde, hvor fedt det var. William og jeg havde nok set det lidt mere som et hyggeprojekt og havde måske større forventninger til nogle af de andre numre, fortæller Brian Siva.

Hvorfor tror I, at ‘Paris’ har ramt radioen så godt – hvad gør den til sådan et radiohit?

– Det er et godt spørgsmål. Først og fremmest er det Brians vokal, som åbner tracket. Der er ikke andre, der lyder sådan. Derudover tror jeg bare nummeret er godt skrevet og har nogle sjove overraskelser undervejs. Dynamisk er det egentligt lidt underligt som et radionummer, siger William Asingh aka Vera.

Et “omvendt” radiohit

Radiohittet er blevet til i mange forskellige etaper og studier og er indspillet på en lidt bagvendt måde.

– Normalt går man først ind som et band og indspiller, og bagefter sidder man så og lægger ting og sager ovenpå og færdiggør det. Her har vi gjort det omvendt, hvor vi først har produceret nummeret op og fundet de lyde, vi godt kunne lide, og så har vi givet dem til et band, fortæller William Asingh, der også tidligere har produceret for blandt andet MØ.

– Det startede som en skitse i et lille studie ude på Rentemestervej i Nordvest. Derefter tog jeg og medsangskriver Mads Koch, som også synger verset, skitsen med ind i et studie sent om natten, hvor Brian var. Brian kom med det samme op med ideen til omkvædet, og det endte faktisk med at være den vokal, vi brugte på den endelige version, fortæller han.

– Sangen lå i over et år, før vi besluttede os for at gøre den færdig. Vi tog i Delta Lab, Thomas Troelsens studie på Nørrebro, sammen med de tre instrumentalister fra Liss og indspillede trommer, bas og guitar live sammen med Mads Nørgaard som tekniker, fortæller produceren om tilblivelsen af “Paris”.

9 ud af 10 danske radiohits er på engelsk

‘Paris’ er den første sang, Lord Siva synger på engelsk. Men selvom det jo sådan set er gået over al forventning, betyder det ikke, at det skal være sådan fra nu af.

Hvorfor skiftede du til engelsk – og fortsætter du med det?

– Jeg ville rigtig gerne lave noget sammen med Vera, og det var så på engelsk. Jeg tror ikke, jeg ved, hvad mit næste træk bliver, men jeg føler, at alle veje er åbne nu, både på dansk og på engelsk, siger Brian Siva.

Han er ikke alene, Lord Siva. Faktisk er hele 9 ud af 10 danske radiohits på Gramex’ top 20 i år på engelsk. Karl William er den eneste på listen, der synger på dansk. Til gengæld har han to sange med i top 20: ‘Forfra’ og ‘Selvom du’.

I 2015 var det lige omvendt. Her var 6 ud af de 10 mest spillede danske sange i radioen på dansk: Se top 10 i 2015


Gramex’ mest spillede danske sange i radioen i 2019:

TitelHovedartist
1 Paris Lord Siva & Vera
2 My Heart Christopher
3 Shadows Alphabeat
4 Planets Nicklas Sahl
5 Love Someone Lukas Graham
6 Young Like This Hugo Helmig
7 Me Without You Mads Langer
8 Irony Christopher
9 Forfra Karl William
10 Complicated Alexander Oscar & SVEA
11 New Eyes Nicklas Sahl
12 Nobody Martin Jensen, James Arthur
13 Real Life Christopher
14 Can’t Fall Asleep Zookeepers – Clara
15 Crazy Clara
16 Wild Hugo Helmig
17 Selvom du Karl William
18 Crazy Love Future Animals
19 Perfect Disaster Drew
20 Lie Lukas Graham
Kilde: Gramex, juni 2020. Top 20-listen er trukket på grundlag af de danske udgivelser, som er rapporteret afspillet i DR, TV2, kommerciel radio og instore radio i 2019.

Om listen

Gramex’ top 20 er trukket på baggrund af danske udgivelsers afspillede minutter i alt i 2019, der er rapporteret til Gramex af vores kunder.

Det er altså de 20 danske sange, som Gramex har fået rapporteret flest antal minutters afspilninger af totalt i 2019. Vi får ikke fuld rapportering fra alle danske radiostationer; nogle rapporterer slet ikke og andre leverer kun stikprøver. Til gengæld får vi også rapportering fra nogle af de store instore-radioer, der leverer musik til fx supermarkeder.

Og så er de 20 sange kun toppen af isbjerget. Vi har fået rapporteret afspilninger i 2019 af mindst 24.160 danske sange, som er registreret som dansk produceret. Nogle er spillet få sekunder, andre er spillet tusindvis af minutter.

Og hvad er det så for kunder, der rapporterer deres musikbrug til os? Du kan se en oversigt her:

Dé rapporterer til Gramex

Læs mere

Her er Gramex’ mest spillede danske musiker

Årets største danske navn i radioen

Gramex-udbetaling til medlemmerne i dag

Årets største danske navn i radioen

Gramex har talt op og den mest spillede danske hovedartist i radioen i 2019 hedder …

… Christopher!

Det er første gang siden 2015 (!), at det ikke er Lukas Graham. Som til gengæld ret så imponerende stadig er med i top 3.

Med hovedartist mener vi dét navn, som artisten eller bandet optræder under. Altså det navn, der står på plakaten, på Spotify og på pladecoveret.

I 2019 stod der Christopher på hans fjerde album ‘Under the Surface’. Og han er ikke bare den danske hovedartist hos Gramex, der er spillet flest minutter i alt i radioen i 2019. Han har også hele tre sange med i top 20 over Gramex’ mest spillede danske sange i radioen med radiohittene ‘My Heart’, ‘Irony’ og ‘Real Life’.

Og så er han nummer 2 på listen over de mest spillede danske musikere – altså ikke kun hovedartisterne, men blandt alle Gramex’ medlemmer – også alle de musikere i studiet, som radiolytterne aldrig nogensinde hører navnet på.

Christopher er således med i toppen af alle Gramex’ top 20-lister i år.

Fuld plade

Det ser ud til, at 2019 har været et mere end godt Christopher-år – er det rigtigt?

– 2019 har været et fuldstændigt fantastisk år. Det var mega fedt at udgive ’Under The Surface’ og mærke den support, der var fra både radioer og fans og i det hele taget. Det er altid nervepirrende, når man udgiver noget, der musikalsk tager en anderledes retning. Derfor var det mega fedt at mærke, hvor meget folk supportede det, siger Christopher til Gramex.

– 2019 var også året, hvor jeg spillede store koncerter i Kina, Tyskland og Korea. Det har været fantastisk at se musikken leve udover de danske grænser og stå på flere udenlandske scener, fortæller den 28-årige sanger.

Men det dér med at stå på en scene kommer til at vente lidt endnu også for årets største danske radionavn. Som til gengæld har været en masse i studiet i stedet.

2020 tog røven på os alle sammen. Hvad laver du nu, og hvad har du af planer for resten af sommeren?

– 2020 startede endnu bedre end 2019, hvor jeg udgav singlen ’Ghost’, der lå nummer ét på dansk radio, så det var helt vildt fantastisk. Selvom det selvfølgelig er super ærgerligt, at jeg ikke skal ud og spille en masse koncerter her til sommer, så har jeg brugt tiden på at færdiggøre en masse ny musik, som bliver udgivet over de næste mange måneder.

– Normalt rejser jeg sindssygt meget, så det har også været fedt at have mere tid hjemme og vide, at det her bliver den første sommer, som jeg kommer til at bruge udelukkende i Danmark, fortæller Christopher, der har været medlem af Gramex siden han udgav sit debutalbum ‘Colours’ i 2012.


Gramex’ mest spillede danske hovedartister i 2019

1 Christopher
2 Nicklas Sahl
3 Lukas Graham
4 Mads Langer
5 Hugo Helmig
6 Alphabeat
7 Karl William
8 Clara
9 Nik & Jay
10 Thomas Helmig
11 Lord Siva & Vera
12 Burhan G
13 Rasmus Seebach
14 Scarlet Pleasure
15 TV-2
16 Citybois
17 Medina
18
19 Phlake
20 Alexander Oscar & SVEA
Kilde: Gramex, juni 2020. Top 20-listen er trukket på grundlag af de danske udgivelser, som er rapporteret afspillet i DR, TV2, kommerciel radio og instore radio i 2019.

Nu også med (nogle ganske få) kvinder

De seneste tre år har der ikke været én eneste kvinde at finde på nogen af Gramex’ top 10-lister over de mest spillede danske musikere, hovedartister og sange i radioen.

Det er der i år. Men de er få.

På listen over Gramex’ mest spillede danske hovedartister finder vi i top 10 Alphabeat med Stine Bramsen i front (6) og Clara (8). I top 20 ligger også Medina (17) og MØ (18).

Alphabeat ligger også i top 3 over de mest spillede danske sange med deres radiohit “Shadows”. Clara er med i top 20 med sin sang “Crazy”, ligesom sangerinden Drew har sangen “Perfect Disaster” med i top 20.

Stine Bramsen ligger som den eneste kvinde i top 20 på listen over mest spillede danske musikere på plads nummer 12.

Gramex’ hitlister er trukket på baggrund af danske udgivelsers afspillede minutter i radioen i 2019, der er rapporteret til os. I år har vi udvidet listerne til top 20 for at kunne præsentere mere data og flere navne.

Dé rapporterer til Gramex

Sammenlign med tidligere år


Læs mere

Her er Gramex’ mest spillede musiker

Årets største danske Gramex-hit

Gramex-udbetaling til medlemmerne i dag

Udbetaling i morgen onsdag den 24. juni

Vi udbetaler Gramex-penge til medlemmerne for afspilninger i 2019 onsdag den 24. juni.

Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af onsdagen. Har du en anden bank, kan der godt gå et par dage.

Vi sender dig en mail onsdag, hvis vi udbetaler Gramex-penge til dig og kender din mailadresse. Har du klikket afmeld mails fra os, får du ingen mail. Fortryder du din afmelding, kan du komme tilbage på listen ved at skrive til os.

Kontakt os

Tjek din udbetaling på Mit Gramex

Får du penge i morgen og i så fald hvor meget? Det kan du allerede nu tjekke på Mit Gramex.

Som medlem skal du første gang du logger på det nye Mit Gramex igennem et ekstra trin for at bekræfte din identitet – det er af hensyn til sikkerheden og fordi vi passer på dine persondata.

Gå til Mit Gramex

Nyt login: Kom godt i gang

Læs mere

Udbetaling til musikere og artister

Udbetaling til pladeselskaber og producenter

Her er Gramex’ bestyrelse – vil du med?

Gramex har fået ny bestyrelse efter årets ordinære generalforsamling i går. Mød dem her.

Velkommen til Nanna Klingsholm, der er ny i bestyrelsen og til daglig er sekretariatsleder i Dansk Musiker Forbund.

Sådan ser bestyrelsen ud efter generalforsamlingen – set fra venstre:

  • Jakob Plesner Mathiasen, IFPI
  • Morten Rosenmeier, Københavns Universitet
  • Nanna Klingsholm, Dansk Musiker Forbund – NY
  • Laura Littauer (formand), Sundance Music
  • Morten Ingholt (suppleant for producenterne), Universal Music
  • Jens Skov Thomsen, musiker og jurist – tidl. suppleant, nu bestyrelsesmedlem
  • Søren Krogh Thompson, Playground Music
  • Lena Brostrøm Dideriksen (næstformand), Dansk Artist Forbund
  • + ??? (ny suppleant for kunstnerne)

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Laura Littauer som formand og Lena Brostrøm Dideriksen som næstformand.

Og jo, vi mangler et navn på listen.

Vil du med på holdet?

Efter generalforsamlingen i går har Gramex en ledig post i bestyrelsen som suppleant for kunstnerne. Alle interesserede kan opstille indtil den 19. juni kl. 12.

Afstemningen foregår herefter elektronisk indtil den 26. juni kl. 13.

Læs mere om valg til suppleantposten

Læs mere

Referat af generalforsamlingen 11. juni 2020

Find materialet til generalforsamlingen

Læs mere om Gramex’ bestyrelse

Valg til suppleantpost i Gramex’ bestyrelse

Gramex har en pt. en ledig plads i bestyrelsen på posten som suppleant for kunstnerne.

Er det noget for dig, eller kender du en god kandidat?

Alle interesserede kan stille op til valget som suppleant for kunstner-gruppen. Du skal sende en mail til GF@gramex.dk med dit navn, dit telefon-nummer og dit eventuelle Gramex-nummer, hvis du er medlem, senest fredag den 19. juni kl. 12.00.

Arbejdet i bestyrelsen er lønnet. Det er det, fordi det er et reelt stykke arbejde, som du skal tage alvorligt, hvis du vil med på holdet. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at sætte sig ind i, hvad arbejdet indebærer, inden man opstiller.

Hvad indebærer arbejdet i Gramex’ bestyrelse?

Elektronisk afstemning 19.-26. juni

Er du medlem af Gramex som kunstner, kan du stemme på din favorit-kandidat online. Du kan finde et link til stemmesedlen på siden her fra den 19. juni efter klokken 13, når vi ved, hvem der opstiller.

Afstemningen foregår kun online. Du kan underskrive med dit NemID eller sende den på mail eller post eller selv komme forbi og aflevere den. Skal din stemme tælle med, skal vi have modtaget den senest den 26. juni kl. 13.

Du kan ikke stemme som pladeselskab/producent til det her valg.

Her er Gramex’ nye bestyrelse – vil du med?

Stemmeseddel til suppleantpost

Årets største udbetaling bliver i uge 26

Vi udbetaler Gramex-penge til medlemmerne for afspilninger i 2019 lige omkring sankthans.

Hvad får du udbetalt og hvornår? Vi forstår godt, hvis du har ekstra brug for dine Gramex-penge i år.

Vi er på sagen og i fuld gang med alle de kørsler, der går forud for udbetalingen. Vi kender derfor endnu ikke den præcise udbetalingsdato og ved ikke, hvor meget du får på kontoen, men satser på at kunne udbetale i løbet af uge 26 omkring sankthans.

Vi sender dig en mail på dagen, hvis vi udbetaler Gramex-penge til dig og kender din mailadresse. Har du klikket afmeld mails fra os, får du selvfølgelig ingen mail. Fortryder du din afmelding, kan du komme tilbage på listen ved at skrive til os.

Ny på Mit Gramex?

Gramex fik i efteråret nyt login, som er en yngre og hurtigere model af vores selvbetjening.

Det er her, du fra omkring sankthans kan finde info om din udbetaling, hvis du har optjent mindst 50 kr. Men du kan allerede nu logge ind og tjekke, om vi har din aktuelle mail tilknyttet dit Gramex-nummer.

Har du skiftet mail, kan du opdatere den selv: Klik på “Min profil” og klik så på “Mine Gramex-numre” for at opdatere dine kontaktoplysninger. Er du medlem både som kunstner og pladeselskab, har du to Gramex-numre og skal opdatere begge steder.

Som medlem skal du første gang du logger på det nye Mit Gramex igennem et ekstra trin for at bekræfte din identitet – det er af hensyn til sikkerheden og fordi vi passer på dine persondata.

Gå til Mit Gramex

Nyt login: Kom godt i gang

Læs mere

Indtil uge 26 kan du læse mere om udbetalinger fra Gramex og hvordan det nu er med Gramex-penge og skat:

Udbetaling til musikere og artister

Udbetaling til pladeselskaber og producenter

Gramex’ generalforsamling 11. juni 2020

Er du medlem af Gramex, kan du deltage på årets generalforsamling eller brevstemme online derhjemme i stedet.

Gramex afvikler årets ordinære, men dog lidt anderledes, generalforsamling i henhold til alle myndighedernes anvisninger. Vi har derfor flyttet arrangementet til et større lokale på den anden side af gaden.

Tid: Torsdag den 11. juni klokken 16.00

Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V

Du kan finde dagsorden, brevstemme, fuldmagter og alt øvrigt materiale på linket her:

Generalforsamling 2020 – til medlemmerne

Brevstem online senest 28. maj

Du har som medlem altid mulighed for at afgive brevstemme i stedet for at møde op. En mulighed, vi flager ekstra op i år, da vi pga. myndighedernes forsamlingsforbud har begrænset antal pladser til rådighed. Vi har gjort det nemmere, så du hurtigt kan stemme og underskrive med NemID via tjenesten Penneo.

Brevstemmer kan også afleveres i fysisk form på Gramex’ kontor, sendes med posten eller mailes til GF@gramex.dk

Uanset hvordan skal vi have modtaget din underskrevne brevstemme senest den 28. maj.

Hold afstand og pas på hinanden

Vi opfordrer jer, der møder op, til at spritte hænder som det første og i øvrigt overholde alle retningslinjer, som I kender så godt: Hold afstand, nys og host i ærmet, drop håndtryk, knus og anden tæt kontakt. Føler du dig det mindste syg, skal du blive hjemme.

Vi sørger for rigeligt med håndsprit. Det bliver desværre også det eneste, vi byder på i år, da vi for at passe på hinanden ser os nødsaget til at aflyse den sædvanlige hyggelige “anden halvleg” i baren. Vi giver en ekstra omgang næste år.

Det er ikke muligt at udsætte generalforsamlingen yderligere, da årets store udbetaling til medlemmerne ultimo juni kræver forudgående godkendelse af årsregnskabet på generalforsamlingen. En udsættelse af generalforsamlingen ville derfor betyde en udsættelse af den måske vigtigste udbetaling for vores medlemmer nogensinde.

Tilmeld dig senest 4. juni – først til mølle

Ifølge Gramex’ vedtægter skal du tilmelde dig senest den 4. juni for at kunne deltage på generalforsamlingen. I år er der begrænset antal pladser på grund af myndighedernes forsamlingsforbud.

Overstiger antallet af tilmeldinger det maksimalt tilladte i myndighedernes forsamlingsforbud, tildeles pladserne helt ekstraordinært i år efter først til mølle-princippet. Får du ikke en plads, forlænger vi din mulighed for at brevstemme online.

Du tilmelder dig generalforsamlingen ved at sende en mail til GF@gramex.dk med dit navn, Gramex-nummer og telefonnummer. Er du medlem både som kunstner og producent, så skriv i mailen, om du tilmelder dig som kunster, producent eller begge dele. Det har betydning for, hvilke afstemninger du kan deltage i. En kunstner kan nemlig ikke stemme på en producent og omvendt.

Har du fuldmagt med fra andre medlemmer, skal du i din tilmeldingsmail også skrive, hvilke medlemmer du repræsenterer via fuldmagt og deres Gramex-nummer.

Giv fuldmagt til en anden senest 4. juni

Ønsker du ikke selv at deltage, kan du give fuldmagt til et andet medlem, der deltager på generalforsamlingen. Du kan kun give fuldmagt til et medlem i samme rettighedsgruppe som dig selv. En kunstner kan altså ikke give fuldmagt til en producent eller omvendt.

Fuldmagten kan udfyldes online og underskrives med NemID inden generalforsamlingen eller medbringes i printet, udfyldt og underskrevet stand og afleveres, inden vi starter klokken 16.00. Vi har ikke mulighed for at printe for dig og modtager ikke fuldmagter efter klokken 16 nul dut.

Hver fremmødt deltager kan højst medbringe tre fuldmagter. Det medlem, du giver fuldmagt, skal i sin tilmeldingsmail skrive, at han/hun repræsenterer dig via fuldmagt og dit Gramex-nummer, senest den 4. juni.

Valg til Gramex’ bestyrelse

Følgende poster i bestyrelsen er på valg på årets generalforsamling:

  • 1 repræsentant for producenterne
  • 1 repræsentant for kunstnerne

Anders Laursen har meddelt Gramex, at han trækker sig fra Gramex’ bestyrelse på generalforsamlingen. Beslutningen er begrundet i to forhold: Dels stopper han senere i år som formand for Dansk Musiker Forbund, dels opstiller Nanna Klingsholm, sekretariatschef i Dansk Musiker Forbund, som kandidat til Gramex’ bestyrelse på generalforsamlingen.

Det betyder, at den nuværende suppleant for kunstnerne, Jens Skov Thomsen, træder ind i bestyrelsen i den resterende del af Anders Laursens periode. Dermed skal generalforsamlingen også vælge en ny suppleant for kunstnerne.

Se Gramex’ bestyrelse

Læs mere

Hvor finder jeg mit Gramex-nummer?

Tjek de seneste corona-anvisninger