Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Du behøver ikke være den næste Sixto Rodriguez – singer-songwriteren fra Detroit, der var større end Elvis i Sydafrika uden selv at vide det.

Hvis du som dansk musiker eller artist medvirker på en sang, der bliver spillet i radioen i Sydafrika, får du fremover også mulighed for at få penge for det via Gramex.

Vi har netop lukket en aftale med organisationen South African Music Performance Rights Association (SAMPRA), der svarer til Gramex i Sydafrika.

Det er den seneste aftale i rækken i det internationale netværk af aftaler, der gør det muligt at udveksle data og penge over grænserne. Målet er at hente så mange penge som overhovedet muligt hjem til vores medlemmer – uanset om musikken så bliver spillet i Sverige eller i Sydafrika.

Få dine penge fra udlandet

Gramex henter automatisk penge hjem til vores medlemmer fra de nu 34 lande i verden, vi har aftaler med – uden at tage gebyr eller procenter for det.

– Hvad det er for dansk musik de spiller i Sydafrika lige nu, ved vi ikke, før vi starter udvekslingen op i det nye år. Som musiker eller artist skal du bare sørge for at have registreret dit repertoire hos Gramex. Så gør vi resten, fortæller Marie Windfeldt Grønkjær, der er international seniorkonsulent i Gramex.

Tjek her, hvordan du sikrer dig alle dine penge fra udlandet:

Penge fra udlandet

Læs mere

Om Gramex’ internationale aftaler

Om organisationen SAMPRA

Prix Radio er radiobranchens årlige awardshow, der hylder de mange dygtige mennesker i den danske radiobranche, der sætter lyd og liv til vores verden.

I år foregik det meget 2020’sk online. Om årets anderledes prisfest udtaler formand for Radiodays og direktør for Danske Medier Research Marianne Bugge Zederkof:

– Prix Radio er den årlige branchefejring og uddeles hvert år i efteråret. Et rekordstort antal indstillinger var indløbet ved deadline i august, og juryens arbejde var godt i gang, så vi fandt det mest rimeligt overfor de mange, der havde indstillet, og det store arbejde, som juryen havde lagt i vurderingerne, at få udløst spændingen og overrakt priserne.

– Vi valgte samtidig, at showet ikke skulle være et copy paste show fra et live-show og i stedet tage bestik af den nuværende situation, som alle står i med Teams-møder og hjemmearbejde, fortæller hun.

Fagfestivalen Radiodays, der normalt plejer at ligge i dagtimerne samme dag som prisfesten, er indtil videre udskudt til den 29. januar 2021.

– Vi håber fortsat, at vi får mulighed for – under overholdelse af behørige covid-19 retningslinjer – at afholde Radiodays i januar. Og det skal man glæde sig til fordi stort set samtlige af de bookede oplægsholdere har været meget positive overfor flytningen og fordi vi med sikkerhed trænger til faglige input i et branchefællesskab, når vi når forbi årsskiftet, siger Marianne Bugge Zederkof.

Og vinderne er …

Her kan du se, hvem der vandt de 18 radiopriser og juryens motivation som offentliggjort på Radiodays’ Facebook-side.

Stort tillykke til alle – nominerede og vindere – også fra Gramex!

Årets Musikprogram

Farlige Toner – Historien om dansk Jazz, DR P8 Jazz.

Juryens motivation:

Juryen havde de store superlativer fremme. Helt unikt, at hver episode er et lille værk i sig selv. Formidlingsmæssigt finurligt. Opfylder alle kriterier i juryens bedømmelse. Musikformidling og historiefortælling går op i en højere enhed.

Årets Radioprogram

Stram Diskurs, Nima Zamani, Radio24syv.

Juryens motivation:

Programmet er forfriskende i sit ønske om at samle i stedet for at skille vandene. Værten er forbilledlig i sit ambitiøse projekt med at gå direkte og med åbne arme ind i et politisk bål, han selv i kraft af sin etniske oprindelse er en del af, og i stedet for at råbe ad så lytte med respekt til sin modstander med det formål at nå og forstå. I en medievirkelighed, hvor debatter fylder mest og ofte – hvis ikke kun – bidrager til et mere polariseret samfund, så er det prisværdigt og aktivistisk at ville nå forbi uenigheden og om på den anden side, hvor der er mulighed for at mødes. Med sin egen baggrund bringer værten sig selv ind i samtalen. Og adskillige af de medvirkende lader sig bevæge og flytte når de sidder ansigt til ansigt med et levende, lyttende menneske. Programmet er et sociologisk radioeksperiment, hvor det lykkes at erstatte fordømmelse og fordummelse med næstekærlighed og nysgerrighed. Der er inviteret til en god omgang ”radiofonisk dialogkaffe”.

Årets Podcast

I en danskers blodspor, DR P1-podcast.

Juryens motivation:

Årets vinder lykkes på fænomenal vis med at drible mellem forskellige fortællespor og ende med en helstøbt fortælling. Årets Podcast er gennemarbejdet, har suspense og lykkes, fordi fortælleren i den grad investerer sig selv i projektet.

Årets Vært eller Værtspar

Knud Brix, Genstart DR Nyhedspodcast.

Juryens motivation:

Man fornemmer, at årets vinder har en kæmpe rygsæk af viden, erfaring og nysgerrighed. Årets vært må være verdens bedste bordherre, for man fornemmer, at man vil kunne tale med ham om alt, og han vil kunne tale med alle. Det afspejles også i emnevalget. Han angriber historierne fra mange vinkler og samler det hele til ét output. Hver gang man lytter, bliver man imponeret. Han repræsenterer noget nyt og originalt på en gammeldags måde. Han er en god storyteller. Han er uforudsigeligt selskab, for man er aldrig sikker på, hvordan han vil gribe det an. Han bruger maven frem for planlagt manus. Han er nærværende med de mennesker, han er sammen med og samtidig – uden at være aggressiv – vældig insisterende. De slipper aldrig af krogen. Den kombination gør, at man hver gang bliver klogere på enten sagen eller mennesket.

Årets Radiopersonlighed

Lucia Odoom.

Juryens motivation:

Årets radiopersonlighed er ikke til at komme udenom i 2020. I årevis har årets vinder rakt ud til sine lyttere, inddraget dem og givet dem en stemme. Vinderen hviler i og er stabil i sin faglighed som vært og udmærker sig ved at have højt til loftet i sine programmer både emnemæssigt og intellektuelt. I år har hun kombineret sit håndværk med aktivisme og har råbt højt. Højt for at blive hørt. Og højt for andre skulle blive hørt. Metoderne kan virke voldsomme, men det er voldsomt vigtigt. Årets vinder er indigneret og modig.

Årets Lytterinddragelse

Mads og Monopolet, DR P4.

Juryens motivation:

Lytterinddragelse er en essentiel og fundamental del af flowradio. Lytterinddragelsen skal løfte udsendelsen, så indholdet bliver mere værdifuldt for alle dem, der lytter, og det skal ske med kærlighed, indlevelse og i øjenhøjde. Vinderen af Årets Lytterinddragelse går til et program, der har lytterinddragelse som sit centrale omdrejningspunkt, er et referencepunkt,der har dannet skole for moderne lytterinddragelse OG har evnet at holde det samme høje niveau.

Årets Nyskabelse

Rosa Marie Frang for Rosas Reality Radio, rosasreality.com.

Juryens motivation:

Vinderen af Årets Nyskabelse har virkelig sat sig selv på spil for at skabe en radiofonisk oplevelse ud over det sædvanlige. Podcasten er lavet med både humor og selvironi – og man griner undervejs. Men man følger også hovedpersonen i de mest følsomme og ensomme stunder og mærker uforfalsket raseri og indignation, når bureaukrater og besværlige ansøgningsprocedurer bliver dagligdag. Prisen for Årets Nyskabelse går til et stykke radiofonisk performancekunst. Det er på en gang skramlet, elegant og legesygt i sin fortællestil. Det er modigt og ærligt. Og frem for alt inspirerer det til nye måder at bruge radiomediet på. Hovedpersonen er selv i terapi, og vi er der med hende. Men podcasten rejser spørgsmålet, om det i virkeligheden er det system, vi har indrettet omkring kunsten, der er sygt og skal i terapi. Man kan være enig eller uenig. Men ved at lukke lytteren ind i både sine indre og ydre kampe giver hun os mulighed for at tage stilling.

Årets Dokumentar el. Dokumentariske Feature

Kan man tilgive en psykopat, Christian Geo Heltboe, Filt.

Juryens motivation:

Årets vinder er en af den slags fortællinger, som får en til at glemme at stå af bussen. Emnet er fascinerende, podcastserien er virkelig originalt fortalt, og fortælleren bringer modigt og generøst sit liv og sin smerte i spil for at gøre både sig selv og os andre klogere. Når man hører historier som årets vinder, er det så let at tænke: ‘Ahh, var det nu også så slemt?’. Men serien bruger på smukkeste og mest bevægende vis lyden til at få os til at forstå. Og når man hører den nøgne, filterløse nattestemme fortælle om sine mareridt, lige efter han er vågnet, og når farens påtrængende stemme buldrer op af kassettebåndet, så forstår man. Man bliver bragt helt ind i det mørke, som årets vinder forsøger at vikle sig ud af.

Årets Morgenflade

P1 Morgen, DR.

Juryens motivation:

Form og friskhed. Grunddyderne i orden. Viser vejen for moderne flowradio. Årets vinder har genopfundet sig selv, har fundet den frækhed de ledte efter og kombinerer det med selvstændig journalistik i en form, der virkelig viser, at de har arbejdet med det. Det har simpelthen været deres år.

Årets Nyheds- og Aktualitetsprogram

Genstart, DR’s nyhedspodcast.

Juryens motivation:

Årets vinder af Nyheds- og Aktualitetsprisen går til et program, om hvilket juryen sagde: ”Det er godt snedkereret”. Det lever op til originalitetskriterierne samtidig med, at det blander nye genrer ind i nyheds- og aktualitetsbegrebet. Årets vinder har en vært, der både skiller vandene og bygger bro. Bygger bro til det, der er svært. Bygger bro til det brede publikum, og som bare er satans dygtig til sit håndværk.

Årets Øjeblik

Tobias Hansen (Mads Pedersen vinder VM) Liga på P3, DR P3.

Juryens motivation:

Årets Øjeblik er et af den slags momenter, hvor man resten af sit liv kan huske præcis, hvor man var, da man hørte det. Med oprigtig passion, ærlighed og en nærmest uendelig indlevelse bliver lytteren flået med helt ind på forreste tilskuerrække i et stødt stigende tempo, som til sidst forløses i et orgie af jubel og begejstring – uden på noget tidspunkt at glemme lytterens famøse hånd. Det er et af de øjeblikke, der aldrig kan times og tilrettelægges, men som får samtlige hår på kroppen til at rejse sig og øjenkrogene til at blive akut fugtige. Vi er kun et huttelihut fra en legende.

Årets Interview – Den Gode Samtale

Iben Maria Zeuthen med Læge søger grænser, DR P1.

Juryens motivation:

Årets vinder af Den Gode Samtale var omgivet af virkelig gode konkurrenter. Det er intervieweren, der skaber grundlaget for årets vinder ved at give interviewet tid og nærvær og skabe tillid. Lytteren sidder tilbage med en tvivl om, hvorvidt man selv har flyttet sig under samtalen – virkelig professionelt håndværk.Den er på flere måder grænseoverskridende den samtale, årets vinder har. Som lytter bliver man skiftevis fascineret, frastødt og lidt nervøs på værtens vegne, da årets vinder stiller op på udebane. Det dramatiske forløb rejser flere spørgsmål for lytteren: Hvad vil det sige at være et godt menneske? Kan man nå folks inderste, hvis man selv er kold eller kynisk? Og hvem manipulerer med hvem i den samtale, der folder sig ud og både underholder og udmatter og sætter spor i vært, gæst og lytter? Interviewet, som forløber over flere dage, viser et sjældent mod og en vilje til at prøve grænser på begge sider af mikrofonen. Resultatet er en samtale i sin helt egen liga. Ikke altid rar at følge, men aldrig kedelig og svær at lægge fra sig.

Årets Satire

Undskyld vi Roder, Brian Lykke og Kasper Nielsen, R8dio –Lucky.

Juryens motivation:

Årets Satire taler lige ned i de kriterier, der er stillet op. Årets Satire formår på en elegant og subtil måde at tage velkendte elementer fra hverdagen og twiste det på en humoristisk og karikerende måde. Årets Satire skaber en ny virkelighed på et velkendt fundament, og tager genren nye steder hen. Det er tydeligt at fornemme, at programmet har noget på hjertet. Formatet og det tilknyttede hemmelighedskræmmeri øger nærværet, og dramaturgisk balancerer det mellem noget, der bliver ved med at overraske og kalde på et grin. Man kunne være på besøg i en virksomhed som alle andre.

Årets Kommercielle Samarbejde

En verden indenfor, Bauer Medias Netværk i samarbejde med Kriminalforsorgen.

Juryens motivation:

Om vinderen sagde juryen: ”Der skabes nye billeder i hovedet på lytteren, og denne podcast konfronterer vores fordomme – vejen frem er menneskesyn fremfor muskler. Med real-lyd og ærlige fortællinger tager den lytteren på en rejse indenfor murene af en verden, de fleste af os er glade for aldrig at opleve og på trods af det, er den dragende og inspirerende. Strategisk er det en meget fint eksekveret podcastserie, som blev lanceret op til uddannelsens ansøgningsfrist, og som formår at skabe ekstern interesse og intern stolthed”.

Årets Event

TVÆRS i Grønland, DR P3 Podcast.

Juryens motivation:

Juryen var på en luksusopgave, men valgte at belønne et event, der på fornemmeste vis kommer rundt om et relevant tema. Eventet skaber en meget fin dialog og benytter sit stærke afsæt og brand til i øjenhøjde at stille skarpt på et enormt problem. Med relevans og nytænkning sætter det noget i fokus, vi har glemt og tager dermed et kendt format til nye niveauer.

Årets Kritiske Interview

Søren Carlsen for Interview med Google om hurtcore, DR P1.

Juryens motivation:

Årets Kritiske Interview vinder ved at være virkelig godt researchet. Interviewpersonen er i denne sammenhæng en professionel, men det lykkes alligevel at udstille de mange ikke-svar. Interviewet udvikler sig løbende, og intervieweren er personligt indigneret og frustreret over svarene uden at miste fokus. Man kan mærke værten, der også lykkes med at skabe billeder hos lytteren.

Årets Promotion for Program

Far har været i krig, DR P1.

Juryens motivation:

Med et højt fortælleteknisk niveau, godt speak og klip er det en klar og overbevisende vinder af Årets Promotion for Program i et i øvrigt meget stærkt felt. Den leverer klare, troværdige soundbites med ærlige stemmer, som sammen med veldoseret musik aktiverer lytterens empati og nysgerrighed.

Årets Reklame

Lego Duplo Kampagne, Bauer Medias netværk.

Juryens motivation:

Vinderen af Årets Reklame placerer sig på toppen af et i øvrigt stærkt felt af originale og velproducerede reklamer. Juryen lægger vægt på, at reklamen taler med en præcis, rammende lydside og en sikker dramaturgi til sin målgruppe. Den aktiverer følelser samtidig med, at den leverer relevant budskab og indhold. Den medvirker på fornem vis til at skabe den basale tryghed og tillid til annoncøren.

Du kan se showet og alle de nominerede her

Det er denne gang primært afregning for airplay i udlandet i 2019, men også efterbetalinger af tilgodehavender på Gramex-kontoen for afspilninger i Danmark.

Har du penge på vej, har vi sendt dig en mail. Tjek din indbakke (eller dit spam-filter) eller din bankkonto. Hvis du har konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der gå op til to dage, før du har pengene på kontoen.

Indtil da kan du selv logge ind på Mit Gramex og tjekke under “Udbetalinger”, om du får noget og hvor meget.

Gå til Mit Gramex

Se din udbetaling på Mit Gramex

Du kan altid finde en opgørelse over din udbetaling på Mit Gramex. Her kan du også se, hvor i verden dine penge kommer fra.

Er der flere linjer, end der plejer, er det fordi eventuelle reguleringer er kommet med på opgørelsen. Reguleringer skyldes, at der er sket en ændring på et track, du er registreret på. Bare se bort fra eventuelle linjer på din udbetaling markeret som #regulering.

Er du arving til Gramex-rettigheder, kan du ikke se din udbetaling online på Mit Gramex i øjeblikket. Tjek din bankkonto i stedet.

Gå til Mit Gramex

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, er du velkommen til at kontakte os.

Vi arbejder hjemmefra i øjeblikket, men du kan prøve at fange os på telefonen eller skrive til os; så vender vi tilbage så hurtigt som muligt.

Kontakt Gramex

Læs mere

Sådan sikrer du dig dine penge fra udlandet

Se Gramex’ internationale aftaler

Spørger man, hvad han svarer til det kedelige men uundgåelige spørgsmål ”Hvad laver du så?”, siger Nikolaj Zeuthen som regel noget a la:

– Jeg laver alle mulige ting; jeg skriver bøger, og jeg laver musik. Kan du leve af det, spørger de så. Og så kan vi gå videre i fortællingen. Som så godt kan blive lidt lang, fortæller han.

I løbet af en dag kan han skifte “hat” 5-10 gange. Ud over at skrive sange og synge i Skammens Vogn er han fx forfatter og digter, vicevært, skaklærer og fodboldtræner. Indimellem underviser han også i sangskrivning og store størrelser som skyld og skam. Og så er han far til tre, hvilket som bekendt kan være et job i sig selv.

Musiker-hatten og Gramex-nummeret kom til, da han for omkring 15 år siden begyndte at lave musik med sine to barndomsvenner Oliver Hoiness og Jakob Millung.

De to andre gik på konservatoriet og spillede i forvejen noget musik sammen, som måske ikke lige passede ind så mange andre steder. Nikolaj Zeuthen skrev digte og en ph.d.-afhandling i sprogvidenskab på universitetet.

– I starten var det nok bare et indforstået eksperiment. Hvordan faen ville det lyde, hvis du skrev en sang, Niko?, fortæller han om starten på Skammens Vogn.

Det skulle prøves.

– Det var meget grotesk og meget meget morsomt – for os i hvert fald. Og så lå der alligevel noget andet og mere i det, som handlede om vores fælles opvækst i Virum, som for ingen af os var sådan en klassisk god barndom i forstaden. Det blev også behandlet på de første plader, fortæller han.

En leg, der bliver taget meget alvorligt

Hvad der startede som en blanding af et eksperiment og en selvhjælpsgruppe, er med tiden blevet til et mere regulært band. Skammens Vogn har udgivet fem album og har netop indspillet et sjette; de er i dag signet på Tambourhinoceros, har publishing-kontrakt og lige fået placeret en sang i en tv-serie på DR.

– Mange opfatter os nok som en legestue. Det er det også. Men legen ligger også i at tage musikken et helt andet sted hen, end den startede. Så det er en leg, der bliver taget meget alvorligt. Måske er det også først dér, at en leg bliver rigtig god, fortæller Nikolaj Zeuthen.

Selv kalder han bandet for en spirituel kaffeklub og en studiekreds med en dyb fælles forståelse – og humor – som også er grundlaget for den måde, de tænker musikken på. Og sig selv.

– For os alle tre er det nok gået mere og mere op for os, at det måske ikke er særligt interessant at være musiker som identitet – at det er mere spændende at være et menneske, der nogle gange laver noget musik. Og nogle gange laver noget andet, siger han.

Det gør de andre to i bandet også. Bassist og trommeslager Jakob Millung er flyttet til Colombia, hvor han har en frugt-plantage. Guitaristen Oliver Hoiness er sexolog, healer og kirkemusiker ved siden af.

– Det betyder ikke, at vi ikke er tusind procent dedikerede. Det har taget os to år at lave den her plade. Og tre måneder at masterere. Men det ligger lidt i bandets DNA, at det kan være alt muligt. At vi om tre år måske er et fodboldhold, fortæller Nikolaj Zeuthen.

Et kreativt benspænd

Hvordan man organiserer en hverdag mellem ord og musik, skoleskak og trappevask, har Nikolaj Zeuthen ingen opskrift på. Men det er noget med at se omstændighederne som et kreativt benspænd i stedet for en begrænsning.

– Jeg tror jeg har øvet mig i at bruge de omstændigheder, der er, til noget positivt. Så må jeg være vicevært for at få mad på bordet. Men så kan jeg skrive en dagbog over det. Og så blev det til en bog, fortæller han.

Hans ’Viceværtsdigte’ udkom sidste år og blev nomineret til Blixen-prisen. På samme måde tager hans andre digte, romaner og sange typisk afsæt i hverdagslivet og dets trivialiteter. Skrevet på et ledigt hjørne et eller andet sted, hvor der var plads. Et skrivebord eller arbejdsværelse har han ikke noget af.  

– Jeg har mere nogle tilstande, jeg kan skrive i. Når jeg skriver til en bog, er det én tilstand. At skrive sange er en anden tilstand, forklarer han.

Han har vænnet sig så meget til den måde at arbejde på, at klassisk ”arbejdsro” ikke fungerer for ham.

– Det sker, at min redaktør giver mig en uges skriveophold et eller andet fedt sted i fred og ro. Og der sker ikke en skid. Drømmen er der. Men det er lige til papirkurven bagefter. Omvendt skal jeg også indrømme, at de dage, hvor jeg har 8 forskellige kasketter på, kan jeg godt blive totalt bims, fortæller Nikolaj Zeuthen.

Kunst og rock

Bims eller ej; at lave en ny plade, kan synes som sin sag, når tre ud af tre bandmedlemmer laver alt muligt andet ved siden af. Og én ud af tre bor i Sydamerika.

Så kom corona. Midt i en snak om, hvornår pladen skulle udkomme.  

– Der var det nemt at vælge at udskyde den. Så havde vi også god tid til at gå i dybden med selv de mindste detaljer, siger Nikolaj Zeuthen.

Men ud over at have vundet lidt tid har corona ikke betydet det store for processen. Grundsporene er indspillet i et studie hér og et soveværelse dér i de perioder, hvor Jakob Millung har været hjemme i Danmark.

Lidt atypisk for musikproduktion i dag – men til gengæld ret karakteristisk for bandet her – har de ingen producer inde over, men styrer selv alting hele vejen igennem. 

– Den er meget back to square one – bare os tre, fortæller Nikolaj Zeuthen om den nye plade KUNST OG ROCK, de forventer på gaden i starten af 2021.  

Den første single udkommer i oktober og følges op af en række koncerter i hele landet. Om corona vil og alt det der.

Indtil da kan du høre deres gamle plader. Eller lave alt muligt andet…

Tjek Skammens Vogn på Facebook

Når hverken pladesalg, streaming eller Gramex-pengene kan betale regningerne, og festivalsæsonen og langt de fleste koncerter er aflyst – hvad gør man så?

Nogle musikere har valgt at afprøve platforme som Patreon og Mæcen. Det er abonnements-baseret crowdfunding, der giver fans og følgere mulighed for at bidrage med et fast beløb hver måned direkte til skaberne af deres favorit-indhold; podcast, YouTube-kanal eller ja, musik. Til gengæld får man som følger løbende adgang til nyt indhold eksklusivt for medlemmerne i ”klubben”.

Patreon kender du måske fra podcasts eller YouTube-kanaler. Men den amerikanske platform er oprindeligt skabt af en musiker tilbage i 2013. Ideen bag beskriver Patreon selv sådan her:

By supporting creators you love on Patreon, you’re becoming an active participant in their creative process. As a member, you receive exclusive content, community access, behind-the-scenes updates, and the pride of fueling work that matters to you.

Men selv om den amerikanske platform er først og størst og mest udbredt, er det ikke den eneste platform, der giver musikere og fans mulighed for at hjælpe hinanden direkte.  

Velkommen indenfor i mit liv

I Danmark står andelspladeselskabet DiGiDi bag platformen Mæcen. Den deleøkonomiske nonprofit platform har været i luften siden 2017, men oplever stigende aktivitet i år. Det skyldes corona-krisen, men også Googles aktuelle blokering af dansk musik på YouTube.

Ligesom Patreon giver Mæcen mulighed for at “abonnere” og betale et valgfrit beløb fast hver måned direkte til skaberen. Til gengæld bliver man så en del af et ellers lukket univers og får særligt indhold retur.

På hjemmesiden skriver de selv sådan her:

Visionen er at skabe et sted, hvor dem, som skaber indholdet til internettet, faktisk kan få fast betaling for deres arbejde – og hvor brugerne har mulighed for at betale for indhold, uden at blive udsat for reklamer, datahøst og anden overvågning.

Mathilde Falch er én af de musikere, der har oprettet sig på Mæcen i år.

Siden slutningen af april har hun fået omkring 50 faste mæcener, som det hedder. Altså følgere, der støtter hende med typisk 20-100 kr. om måneden. Og så er der nogle, der kigger forbi en gang i mellem og betaler et større beløb.

Til gengæld byder Mathilde Falch følgerne indenfor i sit liv. De får adgang til hendes nye sange før alle andre, og hun deler billeder, videoer og tanker fra sit musikerliv anno 2020.

Selv synes hun det har været nemt at komme i gang med og spændende at afprøve.

– Jeg synes det er rigtig interessant at være med til at undersøge, om det er muligt at skabe en platform, hvor ens følgere betaler for indhold, og hvor der ikke er reklamer, fortæller Mathilde Falch til Gramex.

Hun øver sig stadig på at opdatere indhold jævnligt og formidle videre, at muligheden overhovedet findes.

–Jeg har kun delt en enkelt gang på mine sociale medier, at profilen eksisterer; nok fordi jeg ikke vil gå for meget med “hatten i hånden”, fortæller hun. 

Ud over det oplagte økonomiske giver det lukkede univers også mulighed for en mere personlig og direkte relation mellem musiker og fans. En relation, Mathilde Falch sætter stor pris på.

– Jeg er vild med at komme tættere på mine følgere. Og klart bedre til at filme ting til mæcen.com end til mine sociale medier, da jeg har mod på at lægge flere helt ‘nede på jorden’-videoer op i dette lukkede univers.

– Noget, der også er ret hyggeligt, er, at mine følgere kommer med ønsker. Ønsker til emner, jeg skal tale om, eller sange, jeg skal spille, fortæller hun.

Mathilde Falchs univers på Mæcen er åbent for alle, der giver en 20’er eller mere om måneden. Hun kan desuden opleves live på corona-sikker afstands-turné i øjeblikket og sender sin nye plade på gaden i slutningen af oktober.

Tjek Mathilde Falch på Mæcen

Læs mere

Kulturmonitor: Dansk musikplatform ser sit snit i fraværet af YouTube

Musikvideoen “Back Off You” er indspillet i Aarhus, hvor den 29-årige danske elektro-folk-kunstner har base. Men den har allerede vundet filmfestival-priser i USA og er nomineret til flere internationale priser.

Det er første kapitel i en musikvideo-trilogi, der tydeligt er inspireret af serien Stranger Things. “Back Off You” er samtidig første single fra Martin Baltser andet album, som han arbejder på i øjeblikket.

Tilskuddet fra Gramex er bevilget af Dansk Skuespillerforbund, der er én af de danske kunstner-organisationer, der uddeler støtte-midlerne fra Gramex. En økonomisk hjælp, som Martin Baltser sætter pris på:

– Det er blevet kæmpe stort og det er blandt andet takket være jer. For det er jeg meget taknemmelig. Tænkte I måske også ville se med, nu når I har støttet kapitel ét, lyder det fra Martin Baltser.

Du kan også se med her

Søg selv tilskud inden den 1. oktober

Er du udøvende kunstner, kan du også søge økonomisk hjælp til din næste udgivelse eller hvad du ellers har af planer for din musik.

Du skal som altid søge Gramex-midlerne hos de udøvende kunstneres organisationer og tjekke deres retningslinjer for, hvad du kan søge til og hvordan.

Alle kan søge – også selv om du ikke er medlem af organisationen eller Gramex.

Næste frist er den 1. oktober inden midnat hos Dansk Musiker Forbund (DMF).

Læs mere og søg Gramex-midler hos DMF

Læs mere

Om Gramex-midlerne

Mangler du en trommeslager til dit band? Eller er du som musiker åben for nye kontakter, samarbejder og jobs?

Så skulle du måske prøve den nye ‘virtuelle opslagstavle’ for danske musikere og bands, producere, lydteknikere, managers, dj’s, undervisere mv.

Indtil videre har omkring 200 musikere oprettet en profil på DanskeMusikere.dk. Én af dem er Tobias Weltzer fra Aarhus, der er trommeslager og producer i indierock-bandet Fremmand og medlem af Gramex som både musiker og producent.

– DanskeMusikere.dk er det bedste, der er sket for dansk rockmusik, siden Gasolin udgav Rabalderstræde. Har man brug for et nyt bandmedlem eller connecte med branchefolk, så er det stedet, det sker, siger Tobias Weltzer om det nye site.

Af kærlighed til musikken

Den nye platform gik i luften midt i juni og har til formål at forbinde musiklivet i Danmark og skabe grobund for nye danske musikproduktioner og musikoplevelser.

Du kan enten finde en musiker eller et band ved at søge i de allerede oprettede profiler. Eller du kan selv blive fundet af andre ved at oprette din egen profil. Gratis.

– Den er lavet af ren kærlighed til musikken, så den er 100 % gratis for alle at bruge, forklarer Andreas Baggesen, der er manden bag. Han er selv Gramex-medlem, musiker og producer ved siden af sit arbejde inden for marketing.

Som resten af Danmark og især musikbranchen blev han ramt af nedlukningen i foråret.

– I en periode hvor den danske musikbranche har haft det ekstra hårdt, har jeg haft lidt ekstra fritid og vil gerne prøve at hjælpe branchen lidt på vej. Jeg har derfor blandet mine kompetencer med min passion og lavet en online netværksplatform for den danske musikbranche, forklarer Andreas Baggesen.

Konceptet og platformen er skabt i fritiden på hobbyplan og lidt på samme måde som han selv skaber musik i studiet.

– Når jeg har en idé til et beat eller en sang, går jeg i studiet, og så skaber sangen eller beatet sig selv ved at den ene idé leder til den næste, indtil beatet eller sangen er færdig. Sådan er det også lidt med danskemusikere.dk, fortæller han.

Platformen er derfor et ’work in progress’, som hele tiden udvikler sig som resultat af brugernes feedback.

Ligesom den er gratis at bruge, er det selvfølgelig også gratis at kigge.

Kig forbi danskemusikere.dk

Dagens udbetaling er en mindre pulje efterbetalinger for airplay i radio/tv, som skyldes fx korrektioner og ny dokumentation af rettigheder.

Har du penge på vej, har vi sendt dig en mail. Tjek din indbakke, din bankkonto eller Mit Gramex. Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to dage, før du har pengene på kontoen. Indtil da kan du selv logge ind og tjekke din udbetaling på Mit Gramex.

Her kan du også opdatere din mail-adresse. Klik på “Min profil” og vælg “Mine Gramex-numre” for at ændre din mail eller anden kontaktinformation.

Gå til Mit Gramex

Se din udbetaling

Har du brug for en opgørelse over din udbetaling, kan du altid finde den på Mit Gramex og hente den som pdf til din revisor eller manager.

Er der flere linjer, end der plejer, er det fordi eventuelle reguleringer er kommet med på opgørelsen. Reguleringer skyldes, at der er sket en ændring på et track, du er registreret på. Det er ikke noget, du behøver bruge tid på, så bare se bort fra eventuelle linjer på din udbetaling markeret som #regulering.

Gå til Mit Gramex

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi arbejder hjemmefra i øjeblikket, men du kan prøve at fange os på telefonen eller skrive til os; så vender vi tilbage så hurtigt som muligt.

Kontakt Gramex

Læs mere

Mit Gramex: Kom godt i gang

Hun er ny i spidsen for Gramex. Men hverken direktør-titlen, musikken eller arbejdet med kollektiv forvaltning af rettigheder er nyt for Anne Sophie Gersdorff Schrøder.

Den 46-årige jurist kommer fra en stilling som direktør for Filmret, hvor hun har stået i spidsen for at opbygge og effektivisere den kollektive forvaltning af filmproducenters rettigheder. Før det har hun blandt andet været forlags- og medlemschef i Koda og fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor.

Du kender hende måske allerede fra branchen som Fie. Ellers kan du starte her:

10 spørgsmål til direktøren:

1. Er det Anne Sophie eller bare Fie?

– Det er med tiden gået hen og blevet bare Fie.

2. Hvordan er det at komme tilbage til musikbranchen – nu i spidsen for Gramex?

– Det er skønt, og jeg glæder mig meget! Jeg var utrolig glad for mine godt 7 år hos Koda og det samarbejde med branchens aktører, som jeg dengang var en del af. Jeg glæder mig til at vende tilbage til branchen – nu til Gramex, og jeg er stolt over at få mulighed for at stå i spidsen for en af branchens vigtigste organisationer.

– Musikbranchen har gennem det sidste årti været igennem markante forandringer og har som branche vist, at den både er ambitiøs og omstillingsparat. Den udvikling, der kendetegner musikbranchen, glæder jeg mig til at præge og være en del af i fremtiden. 

– Jeg glæder mig meget til samarbejdet med bestyrelse, medlemmer og kunder, og jeg glæder mig i særdeleshed til samarbejdet med de engagerede medarbejdere i Gramex.

3. Hvad er din baggrund, og hvor har du været før?

– Jeg er jurist og uddannet advokat i 2002. I 2003 kom jeg til Kulturministeriet, hvor jeg tilbragte godt 4 år i ophavsretskontoret. Herefter kom jeg i efteråret 2007 til Koda, hvor jeg nåede at være knap 8 år i forskellige funktioner – de sidste 3 år som forlags- og medlemschef.

– Indtil udgangen af juli var jeg direktør for Filmret, hvor jeg har været siden juni 2015. Her har jeg blandt andet brugt fem år på at rydde op efter en større svindelsag og opbygge en ny effektiv og transparent forvaltningsorganisation for film- og tv-producenterne.

4. Hvilken rolle synes du Gramex skal spille i dansk musikliv?

– Gramex spiller – og skal også fremadrettet spille – en helt central rolle i dansk musikliv. Vi skal på den ene side være garanter for, at pladeselskaber og kunstnere opnår en attraktiv betaling, når den indspillede musik spilles offentligt, og vi skal på den anden side have et konstant fokus på at sikre, at vi gør det attraktivt at være kunde hos Gramex. Kunsten er at finde lige præcis den balance, så vi vedbliver med at være relevante.

– Gramex skal derudover være i stand til at formidle relevante data til sine rettighedshavere om anvendelsen af deres indspilninger. Gramex modtager store mængder af data; data som har kæmpe værdi for såvel pladeselskaber og kunstnere, når de formidles på overskuelig måde – ikke alene for at sikre detaljeret indblik i betalingerne, men også for at kunne bruge den viden i sit øvrige virke som selskab og kunstner.

5. Hvad ser du af udfordringer for dansk musik og en organisation som Gramex lige nu?

– Det er ikke en helt nem tid. DR har lukket flere kanaler, en stadig større del af forbruget rykker on-demand, der er konkurrence fra rettighedsfri musik, og ja, så kom corona så også ind fra højre og kommer utvivlsomt til at betyde noget for indtægterne til rettighedshaverne for 2020 og måske også ind i 2021.

– Senest har Google så valgt at fjerne alt dansk musik fra YouTube. Det er jo ikke et indtægtsområde for Gramex, men selvfølgelig påvirker det vores medlemmer og resten af branchen og ikke mindst vores gode kolleger i Koda.

– Når alt det er sagt, så tror jeg på, at vi i Gramex kan løse de udfordringer, der er. Dansk musik er i høj kurs, og i det hele taget er musikforbruget i konstant vækst, hvilket skal afspejle sig i indtægterne til Gramex og dermed også i indtægterne til den danske musikbranche.

6. Hvad ligger der af arbejdsopgaver på dit skrivebord her på dag 1?

– Noget af det, jeg kommer til at bruge en del tid på fra dag ét, er at mødes med mine nye kollegaer. Nok har jeg arbejdet i musikbranchen og i kollektive forvaltningsorganisationer før, men der vil jo ikke desto mindre være meget i Gramex’ forretning, der er nyt for mig.

– Jeg glæder mig derfor til at stille et hav af spørgsmål til medarbejderne, da jeg er sikker på, at det at være nysgerrig og lytte er den bedste vej til at få et godt overblik over Gramex’ forretning.

7. Velkommen til Gramex betyder også velkommen til § 68 i ophavsretsloven. Hvad er særligt ved lige præcis den paragraf, som Gramex forvalter rettigheder ud fra?

– Det helt særlige ved netop § 68 er jo, at det er en tvangslicens. Lovgiver har dermed bestemt, at visse udnyttelser af indspillet musik skal håndteres kollektivt af én samlet organisation; det har man besluttet ikke bare af hensyn til rettighedshaverne, men også af hensyn til markedet. Det giver selvfølgelig et godt fundament og et godt udgangspunkt for Gramex’ forretning.

– Når det er sagt, så har jeg grundlæggende den holdning, at rettighedshaverne frivilligt skal støtte op om kollektiv forvaltning, fordi de synes, det er bedre for dem end alternativet. Vi skal vedvarende sikre balancen mellem rettighedshaverne på den ene side og markedet på den anden, og gør vi det job godt, så er jeg sikker på, at Gramex’ forretning kan blive ved med at udvikle sig.

8. Mange af de ansatte i Gramex spiller selv musik. Hvad med dig?

– Uuuuuhhhh, det er ikke min stærke side. Jeg spillede klaver som barn, men jeg har nogle ret små, let buttede fingre, så jeg havde visse udfordringer med at nå en hel oktav. Så kastede jeg mig over blokfløjten, men nåede ikke længere end til at lære ”Pjerrot sad på månen”. Til gengæld sang jeg i kor i mange år, og det var jeg glad for. Det stoppede dog, da jeg kom i gymnasiet.

9. Hører du musik til arbejdet?

– Nej! Jeg koncentrerer mig klart bedst, når der er ro omkring mig.

10. Hvad laver du, når du ikke går på arbejde?

– Jeg spiller tennis og løber, når det skal være aktivt. Og så gør jeg hvad jeg kan for at komme så meget ud i naturen som muligt. Det er for mig den bedste måde at koble af på, lyder det fra Gramex’ nye direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder.

Kontakt direktøren

Du er meget velkommen til at kontakte Anne Sophie Gersdorff Schrøder. Du kan skrive til hende på ags@gramex.dk eller ringe på telefon 33 85 32 00.

Læs mere

Gramex får ny direktør