På Nørrebro i København er Kristoffer Dam og Tobias Ahnfelt-Rønne ved at indspille deres første plade som duoen Dansvingerne.
De mødtes i gymnasiet i 1996 og har spillet musik sammen lige siden. Mest for sjov og for venner og familie. Indtil Tobias’ hustru ved et tilfælde faldt over DK4’s konkurrence Dansktop Talent sidste år.
– Så er det nu, drenge! sagde hun. Og så var Kristoffer lynhurtig. Dagen efter sendte vi en demo, fortæller Tobias.
Den 23. januar stod de i finalen foran et publikum på 5.000 i Boxen i Herning. Og vandt. Titlen som årets dansktop-talent og en pladekontrakt med Sony. Med en sang, der er 15 år gammel og egentlig skrevet lidt for sjov.
Hvorfor kastede I jer ud i dansktop dengang?
– Vi spillede alt muligt! Vi boede sammen i en lejlighed på Amager. Og havde lidt bedre tid, end vi har i dag. Så der kunne vi sætte hele dage af til én genre. Så var det jazz-lørdag eller musical-lørdag. Så spillede vi kun det hele dagen. Typisk gik vi hver til sit og mødtes så igen med de skitser, vi havde skrevet. En dag var det så dansktop-dag; det var i 2001. Der skrev vi fem-seks dansktopsange. Som alle sammen kommer med på det nye album, fortæller Kristoffer.
Hvordan er det at spille sange, der har ligget i dvale i 15 år?
– Jamen det har de ikke. Vi har sunget dem lige siden. De blev skrevet på en måde lidt for sjov i sådan en sangskriver-session. Men vi er kommet til at holde utrolig meget af dem, for vi har sunget dem lige siden, når vi holdt fest. Alle vores venner og vores forældre kan sangene udenad. Så der må jo være et eller andet over dem, som gør, at vi stadig holder af dem og rigtig mange mennesker kan synge med på dem, siger Tobias.
Hvorfor skal vi lytte til pladen?
– Vi synes selv, vi har nogle gode melodier og nogle tekster, der er lidt sjove og uforpligtende. Det er musik, man bliver glad af. Men der er også nogle numre imellem, der er lidt mere drømmende og anderledes end ‘Fest i gaden’, som vi vandt med. Så vi forsøger at komme lidt ud over hvad der i hvert fald er fordommen om hvad dansktop er for noget. Vi prøver at åbne lidt op for det og kombinere dansktop og dansk pop, siger Kristoffer.
Møder I mange fordomme om genren?
– Der er rigtig mange fordomme om dansktop; at den er død, at det ikke er noget, folk gider lytte til længere. Det er jeg slet ikke enig i. Vi var på Distortion sidste sommer, hvor der var en dansktopscene – og der var altså fest i gaden. Og det var jo også de helt unge. Det er måske ikke dem på 22, der sætter det på normalt, men det er jo tit sjovere at lytte til, når der er fest, end en alvorlig sang om livets dybere mening, siger Kristoffer.
I jeres vildeste fantasi, hvilken musiker skulle så kigge forbi studiet her i dag?
– Sir Paul. Uden tvivl. Jeg er helt sindssygt vild med Beatles. Fuldstændig gak-gak, siger Tobias.
– I dansk sammenhæng kunne det være skide sjovt at få sådan nogle som Christopher og Rasmus Seebach ind og synge duet med Dario og Keld Heick og så lave et mandekor. Ikke at vi overhovedet er på niveau med dem, men det kunne da være sjovt! Hvorfor ikke blande genrerne lidt? spørger Kristoffer.
– Jeg mangler lige et T fra dig, Tobias, lyder det fra Pfunde, den garvede producer bag knapperne.
Back to work. Albummet ’Fest i gaden’ har release den 3. juni på Sony Music.
