Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Første weekend i maj mødes den danske musikbranche i Aarhus – ikke bare med sig selv og hinanden, men i høj grad også med internationale branchefolk og delegerede.

Der skal netværkes, spottes talenter, handles og laves aftaler på kryds og tværs af grænserne.

En af de mange kræfter bag SPOT er MXD, Music Export Denmark, der er sat i verden for at støtte netop eksporten af dansk rock- og popmusik. Deres fokus er at udvikle forretningen i musikken – blandt andet gennem en platform som SPOT.

Dansk musik er attraktiv

Thomas Rohde, direktør i MXD, oplever, at dansk musik i den grad er attraktiv i udlandet i øjeblikket.

– Der er absolut interesse for dansk musik. Det er ikke noget problem at få de 300-350 internationale branchefolk op til SPOT, som vi gerne vil have. De kommer primært, fordi dansk musik er værd at rejse efter, og fordi de er sultne på dansk musik, fortæller Thomas Rohde og fortsætter:

– I MXD støtter vi forretningen i musikken. For erhverv og kunst hænger sammen. Man har brug for at skabe sig en forretning for at kunne flytte sin kunst fra hobbyplanet til en professionel karriere. Og langt de fleste danske musikere har brug for eksporten for at kunne leve af deres musik, forklarer han.

Vi vil ud!

Hos MXD oplever man en klart større orientering mod udlandet i den danske musikbranche i dag end for bare 3-4 år siden.

– Vi ser i dag en helt anden lyst til og sult på at få sin musik til udlandet. Både etablerede og nye generationer af selskaber og kunstnere i dag tænker internationalt fra start af. Det er ambitionen for mange af dem: at komme ud med sin musik til et bredere marked end det danske, beretter Thomas Rohde.

De nye strukturer og teknologier i branchen har på den ene side gjort det sværere for mange at tjene penge på musikken, men på den anden side fjernet en masse adgangsbarrierer, så det er nemmere for flere at komme ud med sin musik – også på eksportmarkedet.

– I gamle dage sad de store selskaber på store dele af forsyningskæden – og fik du en kontrakt der, så kunne du sætte dig om bag i limousinen. I dag er det jo et helt andet setup, hvor du også som musiker i langt højere grad selv kan påvirke din egen karriere, fortæller Thomas Rohde.

Er du sulten på verden?

Er du en af dem, der ikke bare går og drømmer om at slå igennem internationalt, men også har en forretningsmodel på plads? Så er der hjælp og eksportstøtte at hente hos MXD.

MXD’s støttekroner går i dag først og fremmest til projekter i Tyskland og USA, Storbritannien, Frankrig og Holland. Det er udtryk for, at der her er projekter, hvor der kan skabes en god forretning og opbygges en karriere. I gennemsnit går ca. 70 % af støtten til nærmarkederne i Europa.

Thomas Rohde giver her et par tips til kunstnere med internationale ambitioner, der overvejer at søge eksportstøtte:

– Vores feedback er ofte: Fokusér. Byg først din økonomi op på hjemme- og nærmarkederne, før du rejser ud til for eksempel USA. Danske bands har en kæmpe konkurrencefordel i forhold til for eksempel vores nordiske søstre og brødre, fordi vi har Tyskland – verdens 3.-4. største musikmarked – lige uden for vores dørtrin.

– Overvejer du USA, skal der virkelig være et reason why. Det er et ekstremt ressourcekrævende marked. Generelt støtter MXD kun USA-ansøgninger, hvis der allerede er et stærkt set-up på plads derovre. Sidste år har MXD for eksempel ydet støtte til opbygningen af MØ, Trentemøller, Nabiha og Iceage i USA.

– Derefter kigger vi på, om der er fastsat meningsfulde og konkrete målsætninger, som er både realistiske og tilpas ambitiøse. Det er ikke nok for et band at tage ud og spille sin musik. Fortæl os derimod, hvordan du vil bruge en turné til at opbygge din forretning. Hvem vil du konkret invitere osv.

– Og så kigger vi på det forretningsmæssige set-up omkring bandet, både de danske og udenlandske partnere. Den ultimative forretningsplan er funderet på et markeds-pull. Altså der, hvor vi kan se, at udenlandske medier hyper musikken, og hvor etablerede, internationale selskaber og branchefolk selv investerer ressourcer i projektet.

– Skal du på SPOT som kunstner eller selskab, er mit bedste råd igen: Fokusér. Lad være med at spamme og skyde med spredehagl. Gør din research. Undersøg, hvilke kunstnere de forskellige selskaber arbejder med, og hvor din musik kunne være et godt match for deres profil.

Læs mere om MXD’s eksportstøtte
Læs på Gaffa.dk: MØ er nummer 2 i verden 

Mød Gramex på SPOT
Sådan sikrer du dig Gramex-penge fra udlandet

Det fortæller Mette Christensen bag en stabel af vinyler på disken i Route 66, en pladebutik som i de gode gamle analoge dage.

Hendes butik på Nørrebro i København og moderbutikken i Aarhus er blandt de 18 pladebutikker i Danmark, der officielt deltager i årets Record Store Day på lørdag den 18. april.

En dag, der startede i den amerikanske undergrund af independent pladebutikker i 2007. Men i dag fejres af uafhængige pladebutikker verden over med Dave Grohl som officiel ambassadør.

Fælles for alle er et hav af særudgivelser på vinyl, der kun bliver sat til salg den her dag – mange af dem i et ret begrænset oplag. Og der er ikke noget med at få lagt til side eller købe online. Du skal ned forbi din lokale pladebutik på dagen for at få fingre i dem.

– Vi var med første gang for nok fem-seks år siden lidt ved et tilfælde. I starten var det faktisk mest journalisterne, der syntes det var interessant. Men år for år har dagen vokset og i år er det helt vildt, forklarer Mette Christensen, mens hun skiftevis hilser på stamkunder, tager telefonen, pakker kasser ud og ryger smøger.

Flere af kunderne spørger til Record Store Day. Kommer den her? Hvad kommer den her til at koste? Hvor mange får I hjem af den her? Men som regel ved butikkerne først dagen før, hvad og hvor meget de får hjem af alt det, de har lagt billet ind på.

– Record Store Day er i dag vores absolut største salgsdag på hele året og slår dagene op til jul, selv hvis man lægger dem sammen. Her er propfuldt!, fortæller Mette Christensen.

Og så er der alle kritikerne, der hævder, at hver dag bør være Record Store Day. Det har Mette Christensen fuld forståelse for:

– Branchen er selv ved at udvande den her dag. Nogle selskaber skruer priserne uhørt op eller laver kunstige særudgivelser for at presse citronen. Så der er mange kritiske røster. Og mange butikker, der har valgt ikke at være med i år.

For Mette Christensen og Route 66 er Record Store Day stadig en festdag.

Festen skydes i gang på Fælledvej 3, København N, lørdag kl. 9 og fortsætter med livemusik dagen igennem.

– Vi gør det for kundernes skyld. Nogle af dem snakker om at ligge i sovepose foran butikken for at få fingre i de her særudgivelser, de bare må eje.

– Og så får musikerne, der kommer og spiller i butikken, en chance for at møde folk i øjenhøjde.

– Det vil jeg gerne lægge butik til, griner Mette, mens hun klistrer programmet op i butikkens vindue i good old analog, håndskrevet form.

Tjek Route 66’s Facebook

Se de danske butikker du kan besøge på lørdag

De har jagtet stripperstænger på Amager til deres nye musikvideo, udgivet single nummer to og fået den i rotation på P6 – i en forkert version – overlevet det første store radiointerview, spillet masser af koncerter – for fire mand i Kolding (heraf én svigermor) og for en udsolgt Idealbar.

Og så mangler de – stadig – en booker.

Shy shy shy bevæger sig fortsat fremad – to skridt op og et til siden. For det er stadig ikke alting, der går helt, som Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard vil.

Hvad er der sket siden sidst?

– Vi har spillet sindssygt mange koncerter. Så meget af tiden er gået med at øve op til koncerter og spille koncerter og planlægge transport til koncerter og alle sådan nogle småting, som bare fylder i hovedet. Og lave promotion på singlen ved siden af, siger Simon og ser lidt træt ud.

Selv om de har fået sig en manager og en Kira til at tage sig af PR, har de stadig selv fingrene i det meste. Ved siden af et fuldtidsstudie og et fuldtidsjob. Når Simon kommer hjem fra DTU, skal Astrid typisk ud og undervise. Og så skal der presses koncerter i kalenderen fra dag til dag.

– Når man er sådan et lille band som vores, er det jo ikke fordi Roskilde Festival ringer og spørger, om vi vil komme i 2018. Det er meget sådan, kan I komme i næste uge? Og ja, det kan vi jo så godt, fordi vi gerne vil det. Men det bliver fedt at få rum og tid til at kunne skrive nogle sange og komme lidt videre med den del igen, supplerer Astrid sin makker og barndomsven fra musikskolen i Skive.

– Det er jo hele tiden en cyklus af at skrive musik, udgive det, spille koncerter og skrive ny musik. Man bliver aldrig færdig med noget. Og man er hele tiden nødt til at have flere ting kørende på samme tid, som er vidt forskellige. Det er meget der, vi er lige nu, tilføjer hun.

Jeres anden single, In the Palm of My Hand, er ude nu. Var det oplagt, det skulle være den?

– Nej! Vi var faktisk helt sikre på, det skulle være en anden, lyder det med det samme fra Simon.

– Men så spillede vi sangene for vores management og promotion. Og de var helt sikre på, det ikke skulle være den, vi selv havde valgt. Det skulle være den her i stedet. Og det blev det så, lyder det fra Astrid.

Singlen er blandt andet blevet beskrevet som ”drømmende indiepop” og kom med det samme i rotation på P6. Desværre i en forkert, ufærdig, ikke-masteret version.

– Argghh … Dybt suk fra Astrid. – Der ramte du lige et ømt punkt. Det er skrækkeligt pinligt. Jeg krummer tæer, hver gang jeg hører den. De skulle have skiftet den ud med den rigtige nu.

– I går var det stadig den gamle version, den forkerte, siger Simon meget meget stille.

– Men OK. Hvis de gider spille vores ufærdige lort, så bare vent til de hører den rigtige version.

Hvordan gik det med jeres planer om at komme med i Karrierekanonen og på SPOT?

– Det er faktisk gået rigtig skidt med det. Det er i hvert fald ikke lykkedes, fortæller Astrid, dog stadig med et smil.

– Men vi var da lige ved at komme med i Karrierekanonen, tilføjer Simon. – Vi var blandt de fem bands, der skulle slås om den sidste plads. Og fik den så ikke. Men vi fik en masse likes på vores Facebook. Så vi fik da noget ud af det. Selvom vi så heller ikke kom på SPOT.

Hvad har I af nye planer?

– Planer? Det har vi slet ikke haft tid til at tænke på! Det har været ret stressende med den her anden single. Vi har brugt lang tid på at få den klar. Og musikvideoen greb også lidt om sig. I hvert fald for Astrid. Den har hun virkelig brugt lang tid på. Mens jeg har været i skole…, siger Simon og ser lidt undskyldende over på sin makker.

– En god ide ville være at gå i gang med at forberede den næste single. Vi har lovet hinanden, det ikke skal være så stresset næste gang. Vi skal i gang i bedre tid næste gang. Det er i hvert fald planen, griner Astrid.

For er der noget, de to har erfaret gennem det sidste år som Shy shy shy, så er det, at meget lidt går efter planen.

Når vi ses igen om et par måneder, hvordan ser det så ud hos jer?

– Så er vi mega glade, fordi vi har skrevet det næste store hit, starter Simon.

– Ikke fordi vi ikke allerede har et par stykker i ærmet, siger Astrid med et stort hemmelighedsfuldt smil.

– OK. Det næste næste store hit så. Det ville også være mærkeligt, hvis ikke også der kom nogle flere koncerter over de næste par måneder. Forhåbentlig også nogle festivaler over sommeren, siger Simon.

– Og så har vi en booker. Vi vil rigtig gerne have en booker. Så kan vi give nogle arbejdsopgaver videre. Og så kan det altså være utroligt svært at booke jobs til sig selv og ringe op og sige: Hold kæft, nu skal du høre, hvor fede vi er, siger Astrid. Især hvis man som os to nok er lidt generte.

Bandnavnet er ikke hentet ud af det blå. Det tog lang tid at finde, fortæller Astrid, der kom på det:

– Vi havde faktisk besluttet os for, at vi skulle hedde Horse. Det syntes vi selv var pissesejt. Bare at hedde Hest. Det var vi rigtig glade for og helt trygge i maven over. Indtil vi fandt ud af, der var en skotsk country-diva, der hed Horse. Som endda var etableret nok til at have en Wiki-side. Øv.

– Shy shy shy kommer fra en Lykke Li-sang, som hedder Dance dance dance. Som handler om at være rigtig genert. Men når hun danser, er hun ikke genert. Det tror jeg passer ret godt på mig og Simon. For vi er begge to generte. På hver sin måde.  Jeg snakker meget, når jeg bliver genert, og Simon siger ikke noget. Men når vi er i musikken, så er vi ikke generte.

”Indtil videre er det bare planer”. Vi tager dem på ordet. Gramex følger i den kommende tid det spritnye Shy shy shy – fra første single til fremtidens små og store sejre. Lykkes det dem, at få danskerne til at fløjte med? Og hvor mange af deres planer bliver egentlig til virkelighed. Følg med.

Læs mere

Følg Shy shy shy på Facebook

1. Shy shy shy – fra første fløjt
2. Shy shy shy tilbage i suppedasen

Har du fået penge fra os? Og vil du vide, hvor i verden de kommer fra? På vores medlems-login kan du under udbetaling se, hvad du har fået fra de forskellige internationale søsterorganisationer.

Penge for afspilninger i Danmark i 2014 udbetaler Gramex som sædvanlig til juni.

Log ind på Dit Gramex og tjek din udbetaling

Første udbetaling fra USA

Gramex udbetaler i alt 5,5 millioner i den her omgang i portioner fra en 50’er til over 350.000 kr. Pengene er fortrinsvis indhentet hos de internationale søsterorganisationer, Gramex har aftaler med.

I alt 26 forskellige søsterorganisationer over hele verden har vi udvekslet data med for at kunne udbetale til vores medlemmer denne gang. For første gang nogensinde udbetaler vi penge fra SoundExchange i USA.

Sådan sikrer du dig dine penge fra udlandet
Dollars på vej til Gramex-medlemmer
Aftale med Rusland i hus

Gramex har nu lukket den allerførste udvekslingsaftale med Rusland og vores russiske søsterorganisation VOIS. Det betyder, at vi nu får mulighed for at hente penge hjem til vores kunstnere, når de bliver spillet i russisk radio/tv.

John R. Kristensen, adm. direktør i Gramex, glæder sig over at kunne sætte Gramex-flaget i endnu et land:

– Vi arbejder i Gramex hele tiden internationalt på at lave nye aftaler og udvide det territorium, hvor vi kan sikre betaling til dansk musik. Jeg ved, at rigtig mange af vores medlemmer i dag arbejder benhårdt på at skrabe en månedsløn sammen fra en masse forskellige kanaler. Så jeg ser frem til også at kunne sende nogle rubler hjem til deres Gramex-konto, lyder det fra en tilfreds Gramex-direktør.

Ud over Rusland har Gramex det seneste halvandet år lukket aftaler med USA, Italien, Belgien, Polen og Slovenien.

Vi forventer at kunne udveksle med VOIS i Rusland i 2016.

Læs mere om VOIS på deres hjemmeside

Sådan sikrer du dig dine penge fra udlandet

Oversigt over Gramex’ aftaler med udlandet

Den 31. marts 2015 afsagde Østre Landsret dom i en sag anlagt af Radio24syv mod Gramex om størrelsen på vederlaget for udsendelse af musik i radioen.

Landsretten fastsatte i dommen et vederlag væsentligt over det, som Radio24syv havde nedlagt i sin påstand, men samtidig lavere end det, Gramex havde krævet.

Landsretten tilsidesatte dermed en afgørelse fra Ophavsretslicensnævnet i samme sag, hvor Nævnet i en kendelse i august 2013 havde givet Gramex medhold i, at det krævede vederlag var rimeligt.

Ophavsretslicensnævnet er et sagkyndigt nævn sammensat af personer med særlig kendskab til ophavsret og med en højesteretsdommer som formand. Nævnets opgave er at træffe endelige administrative afgørelser i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med ophavsretslovens tvangs- og aftalelicensbestemmelser.

Gramex anser det som af afgørende betydning, også for Gramex’ kunder, at Nævnets kompetence ikke undermineres. Muligheden for at få en hurtig, saglig og kompetent afgørelse i tvister om et vederlags størrelse har været en medvirkende årsag til, at vi i Danmark har et yderst velfungerende system til licensiering af musikrettigheder. Det er til gavn og glæde for såvel rettighedshaverne som for de mange, der erhvervsmæssigt anvender musik som en del af deres aktiviteter.

Af Landsrettens dom kan desuden udledes, at niveauet for vederlaget til Koda ikke er bestemmende for, hvor stort Gramex’ vederlag skal være. Det var en af Radio24syv’s principielle påstande, at Gramex ikke kunne have et højere vederlag end Koda, hvorfor Gramex ser med stor tilfredshed på, at Landsrettens dom kategorisk afviser dette.

– Gramex er naturligvis altid indstillet på, via pragmatiske forhandlinger, at indgå aftaler med kunderne, som begge parter kan leve med. Og vi strækker os gerne langt for at nå i mål. Men denne gang har det desværre ikke vist sig muligt, hvilket naturligvis er ærgerligt og derfor har jeg bedt vores advokat om at anke sagen.

Læs Østre Landsrets dom af 31. marts 2015

Læs Ophavsretslicensnævnets kendelse af 27. august 2013

Læs hos Mediawatch: Taleradio sætter “god og sund tradition” på spil

Efter mere end to års tovtrækkeri har Østre Landsret nu afgjort, hvad Radio24syv skal betale for at sende et minut Gramex-beskyttet musik.

På vegne af de udøvende kunstnere og pladeselskaber, som vi repræsenterer i Gramex, havde vi krævet 122 kr. per beskyttet musikminut, hvilket Ophavsretslicensnævnet i 2013 tilkendegav som rimeligt og velbegrundet.

Radio24syv ønskede ikke at betale mere end omkring 35 kr. per minut med udgangspunkt i, at det er, hvad man betaler til Koda. Derfor anlagde de sagen for Landsretten.

Nu har Landsretten så afgjort, at prisen per musikminut er 70 kr., som indeksreguleres per år – dog med en tredjedel af prisen for brug af musik om natten mellem kl. 01.00 og 07.00.

I Gramex kigger vi nu grundigt på dommen, som på en række centrale punkter er i vores favør og læner sig op ad Ophavsretslicensnævnets kendelse for, hvordan et Gramex-beskyttet musikminutvederlag skal fastsættes.

Jeg er naturligvis glad for, at Landsretten følger Ophavsretslicensnævnet kendelse, når det handler om at sammenligne Gramex-beskyttede minutpriser med Kodas. Det ville være dybt problematisk, hvis Landsretten havde afgjort, at Kodas minutpriser skulle diktere minuttaksterne hos Gramex – eller omvendt.

Det er som at sammenligne pærer og bananer. Vi repræsenterer vidt forskellige rettighedshavere, og i Gramex kan og vil vi derfor til hver en tid fastsætte rimelige vederlag, der ikke er underlagt de minutpriser, Koda måtte regne sig frem til.

Det svarer til, at prisen på en flyrejse aftalt imellem SAS og en forbruger skulle diktere prisen for den rejse, som DSB så skulle tilbyde bare med tog. Det tror jeg, de fleste synes virker underligt og konkurrenceforvridende.

Men selv om Østre Landsrets dom nu tilsiger, at Radio24syv skal betale det dobbelte af, hvad de gik efter, så krævede vi i Gramex en pris, der lå over det. En pris, som et fagnævn i form af Ophavsretslicensnævnet gav os medhold i.

På den baggrund nærlæser vi nu dommen, og jeg vil sammen med min bestyrelse og vores advokater gå i tænkeboks omkring, hvad der nu skal ske. Det har vi fire uger til at beslutte os for.

Jeg vil dog ikke undlade at nævne, at Gramex går meget langt for at finde ”spiselige løsninger” med vores radiokunder, der sikrer, at der går penge tilbage til at skabe et godt musikudbud til gavn for lytterne.

I de mere end tre år jeg har været direktør for Gramex er sagen med Radio24syv den eneste sag, hvor vi ikke har kunnet finde en landingsbane imellem os og radiokunden. Det er naturligvis beklageligt, men her var der altså for langt imellem det, kunden ville betale, og det, vi krævede, og som Ophavsretslicensnævnet gav os medhold i.

Læs Østre Landsrets dom af 31. marts 2015

Læs Ophavsretslicensnævnets kendelse af 27. august 2013

De to lydnørder rejser penge til deres transportable højttaler designet til trådløs streaming – i parken, tourbussen eller på Roskilde Festival, hvor ideen blev født for to år siden.

Og Audiocase er langtfra de eneste danskere, der forsøger sig med crowdfunding på Kickstarter. I øjeblikket kan du for eksempel ”backe” en mobil-bibel og noget så sjældent som behagelige stiletter. Og masser af musik; nye udgivelser, koncerter og en pladebutik.

Men beløbet, de to danskere har opnået, ligger i den høje ende af skalaen. Deres mål var 150.000 kr. Det nåede de efter kun 10 dage. Det betyder, der nu er finansiering til at bygge alle de højttalere, der er bestilt på Kickstarter.

Hvordan crowdfunder man over en kvart million på en måned? Det spurgte jeg de to iværksættere om.

– Først og fremmest tror jeg vi har været gode til at kommunikere, hvad produktet skal bruges til. Og så kører vi en meget ærlig markedsføring – der er ikke så meget bullshit. Vi lover ikke mere, end vi kan holde, fortæller Søren Larsen, der er idemanden bag højttaleren og selv har bygget den.

– Men vi er selv positivt overrasket over, hvor mange der har været inde og bestille et audioprodukt,– uden overhovedet at have hørt det live, supplerer Mikkel Thorup Pedersen, der er interaction designer med rødder i musikbranchen og DJ-miljøet.

Tre tips til crowdfunding

Vi har bedt Audiocase om deres tre bedste tips til andre, der vil i gang med at crowdfunde:

– 1) Forberedelse! Det er det allervigtigste. Opbyg din ”tribe”, som man kalder det i den her verden, så du har dine fans klar i lang tid, før du går på Kickstarter. Vi startede i sensommeren med at forberede kampagnen og har fået hjælp udefra til blandt andet at opbygge vores fanbase. Så vi havde faktisk over 1.000 følgere, da vi startede kampagnen, og altså et reelt publikum at kommunikere med. Det virker.

– 2) Vær ærlig i kommunikationen. Det er blevet rigtig godt modtaget, at det er os selv, der står og sælger produktet og kører kampagnen, og det er os selv, der står i en kælder i Nordvest og bygger højttalerne. Vi har selv fingrene i det og ved, hvad det handler om.

– 3) Kom ud med produktet i den virkelige verden og vis det frem. Lad folk afprøve det. Det virker og giver dig nye kontakter og samarbejder og et endnu større community omkring dit brand.

Som en del af kampagnen har Audiocase sammensat en playliste af dansk musik, man kan høre på Spotify. Det lå lige til højrebenet at koble musik til produktet, forklarer Mikkel:

– Vi kan dele deres musik – og de kan promovere Kickstarter og højttaleren. Det er primært danske upcoming kunstnere, vi har med på playlisten, så de er interesseret i at komme ud og få nogle lyt og kan nemt relatere sig til Audiocase. Og vi har brug for musikken og vil gerne relatere os til musikere. Det er et helt oplagt match for begge parter, så alle er glade, slutter han med et stort smil.

Hvad er en højttaler uden musik?

Hos Gramex følger vi med på sidelinjen. Audiocase var en af de første iværksættere, der flyttede ind i Lydens Hus, da vi slog dørene op i oktober. Dengang kun med en god ide og en ”ghettoblaster” på skulderen. Men uden finansiering.

– Vi er glade for, at vi har kunnet bidrage lidt til, at Audiocase er på vej mod succes. De har fra starten tænkt i nye baner og på tværs af brancher, forklarer Thomas Dyekjær, vicedirektør i Gramex.

– En højttaler uden musik er altså ikke så interessant, selv om den er nok så flot. Men når teknikken møder musikken, sker der noget. Det er det, Audiocase gør ved nu også at kombinere deres produkt med en playliste, og et bagvedliggende quid pro quo samarbejde med kunstnerne. Det er med til at skabe opmærksomhed om produktet og er samtidig med til at promovere ny dansk musik. Den form for netværksbaseret tilgang tror jeg mange, også uden for musikbranchen, kunne lade sig inspirere af – uanset hvad man vil rejse penge til.

Tjek Audiocase på Kickstarter

Lad crowden kickstarte din forretning
Fang penge med nettet

Den spritnye netradio sender musik og tabloide nyheder, når de sker, døgnet rundt. Det fortæller Ole Sloth, adm. redaktør på Ekstra Bladet.

– Det er en musikkanal, der afbrydes af nyheder, når de sker, uden vi behøver vente på rådhusklokkerne. Vi ønsker at udnytte den puls og den motor, der er i vores nyhedsproduktion, ved at kunne breake nyheder og bringe dem løbende, i takt med at vi producerer nyt indhold. Det er der så vidt jeg ved ingen andre, der gør – endnu, forklarer Ole Sloth med et smil.

Med den nye radiokanal bringer et af Danmarks mest læste medier deres allerede eksisterende indhold i spil på endnu en platform og tager på den måde endnu et skridt på vejen fra print til multidimensionalt mediehus, fra tekst til tale, fra læsere til lyttere.

En uundværlig ingrediens i den proces er musikken.

– Musikprofilen er det, man kalder hot adult contemporay med et male twist – det er ikke så lummert, som det måske lyder, men er en gængs popprofil med en snert mere guitar og kant end en ren popkanal, forklarer Ole Sloth.

Musik som en del af forretningen

At bruge musik som en integreret del af forretningen er nyt for nyhedsproducenten Ekstra Bladet. Til den del har de allieret sig med samarbejdspartneren MyRadio og Martin Marx, der tidligere har været radiochef på Radio 100 og Radio Soft.

– Vi ved godt, at musikdelen nok er det, der betyder allermest for lytterne. Og den del har vi på Ekstra Bladet ingen kompetencer udi, så der har vi allieret os med MyRadio. Vi har et fælles ansvar for at skaffe kunder. Men de tager sig af musikken og det radiofoniske, mens vi her på Ekstra Bladet tager os af nyhederne og markedsføringen. Og så prøver vi at koble det, hvor vi kan, og lægge noget unikt ind over, fortælle Ole Sloth.

Som eksempel på det er side 9-pigen i det nye radioformat forvandlet til en ”klokken 9-pige”. Som hverken skal forstås i Simon Spiesk forstand eller som en side 9-pige med lyd på, men selvfølgelig er hentet fra musikkens verden.

– Klokken 9-pigen er sådan en sjov, lille sag, synes vi selv, hvor vi hver morgen kl. 9 med et glimt i øjet præsenterer en kendt, kvindelig artist pakket ind i lækkert lyddesign, og hvor man så selv kan gætte med. Sådan en ting er vi jo også de eneste, der kan gøre, slutter den adm. redaktør med et grin.

Musik skaber merværdi

Musikkens centrale rolle i Ekstra Bladets nye radioformat er også noget, man lægger mærke til hos Gramex.

– Musik beriger forretningen. Det er ikke rocket science. Rigtig mange steder er musik blevet så integreret en del af forretningen, at vi ikke kan forestille os det uden. Tag musikken ud af fitnesscentret, natklubben eller frisørsalonen, så har du pludselig et helt andet produkt at sælge, forklarer Gramex’ vicedirektør Thomas Dyekjær.

– Der er andre dagblade og aviser, der har radiostationer. Det nye er her, at Ekstra Bladet Radio bliver knyttet så tæt til Ekstra Bladets kerneforretning. Musikken baner vej til nye distributionsplatforme og forretningsmodeller og er med til at give det indhold, Ekstra Bladet i forvejen producerer, ny værdi. Det er en interessant tendens i mediebilledet, som jeg er sikker på, vi kommer til at se meget mere af fremover, slutter Thomas Dyekjær.