Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Den viser, hvordan børn reagerer på at få en walkman og et kassettebånd stukket i hånden. De er ret opfindsomme og prøver sig frem, men aner overhovedet ikke, hvad de skal bruge den til.

For de fleste børn i dag er kassettebåndet lidt af et mysterium. For alle os andre er det forbundet med søde minder om vores første ghettoblaster, hjemmelavede mix-tapes, spole-tricket med blyanten og båndsalat.

Men kassettebåndet er ikke ren nostalgi. Det lever sit helt eget liv i musikverdenen. Og har ligesom vinylen fået sin helt egen festdag.

Den 17. oktober er der for tredje år i streg International Cassette Store Day. En dag, der fejrer kassettebåndet som format og kultur i blandt andet USA, England og Tyskland.

Der er så vidt vi ved ingen danske butikker med ombord officielt – endnu. Men den danske bånd-scene lever og sender hele tiden ny dansk musik ud på det 50 år gamle format.

Blandt dem finder vi det danske cosmic punk-band Plat∞n, der netop har udgivet deres anden EP Good for You – udelukkende på bånd.

HVORFOR KASSETTEBÅND?

Det spurgte vi John Grave og Jebediah Black i Plat∞n om.

– Fordi vi oprigtigt synes, at det er et fedt format. Det giver helt sikkert også noget til lyden.

Hvad er det båndet kan i forhold til andre formater?

– Det ser cool ud i forhold til en mp3-fil. Og så giver kassettebåndscompression en helt speciel vibe.

Hvad er den typiske reaktion på, at I udgiver på bånd?

– Folk synes, det er sjovt og fedt, og nogen bliver nok også ramt af nostalgi. Modsat er der også nogen, der synes, det er irriterende, at de ikke kan lytte til EP’en derhjemme, da den kun er ude på kassettebånd.  Til gengæld prøver vi altid at lave nogle fede musikvideoer, så folk kan høre vores musik, selvom de ikke har en båndoptager.

Har I selv hørt bånd som børn, eller er det noget, I har taget op senere?

– Vi har begge to haft kassettebånd tæt inde på livet i vores barndom. Der er både lyttet til lydbånd med Dyrene i Hakkebakkeskoven, lavet mixtapes og ’radioshows’ og hørt alt fra Kim Larsen til Nirvana.  Og det bringer jo også nogle herlige minder frem om båndsalat og den efterfølgende træning i finmotorik, når den skulle udredes. Men på et tidspunkt afløste cd’en båndets plads på børneværelset.  I dag foretrækker vi begge to de analoge medier som bånd og vinyler, når vi skal udgive og nyde andres musik.

Tror I kassettebåndet er på vej op af undergrunden i Danmark?   

– Det er nok stadig en ret lille niche, der på nuværende tidspunkt interesserer sig for kassettebånd i Danmark. Men vi kan helt klart mærke, at siden vi udgav vores første EP Cosmic på kassettebånd i 2013, er interessen for mediet vokset i Danmark. Det kan også have noget at gøre med at flere og flere danske og måske særligt internationale kunstnere er begyndt at udgive på bånd.

Nu har båndet også fået sin egen festdag. Skal I ”fejre” den 17. oktober?

– Vi kender godt til Cassette Store Day, men vi har ikke nogen sær-udgivelse eller noget i den stil klar, som mange bands for eksempel gør til Record Store Day. Det er meget få (hvis nogen) shops i Danmark, der udelukkende handler med bånd. Men det betyder jo ikke, at der ikke er nogen et sted derude, der fejrer det, fortæller John Grave og Jebediah Black til Gramex.

Men måske betyder kassettebåndets revival, at vi snart stopper med at spørge ”hvorfor kassettebånd?”

Det hævder i hvert fald amerikanske Burger Records:

– The snowball that is Cassette Store Day rolls into 2015 bigger, better and badder than ever before!!! When we’re done spreading the good word of our fave format no one will ever ask “why cassettes?” again!!!  (citat fra www.cassettestoreday.com)

Det er Burger Records’ datterselskab Wiener Records, der udelukkende udgiver bånd, der har produceret Plat∞ns nyeste EP. Båndet kan også købes i uafhængige ”plade”-butikker.

Platoon på Facebook
Cassette Store Day 2015
Dead Walkman Walking

Så kan du tage med til deres medlemsarrangement den 3. november kl. 17.-20 og få overblik over dine rettigheder i musikbranchen.

Koda åbner huset i Nordhavn for et arrangement målrettet både nye medlemmer og medlemmer, der har lyst til at blive opdateret på musikbranchen.

Få en snak med Koda, NCB og os fra Gramex og få inspiration til at navigere i branchen af Søren Rasted og Martin Folmann, chef for Forlags- og Medlemsservice i Koda.

Dagen slutter med en livesession af Mads Koefoed over en øl og en bid mad.

Læs mere og tilmeld dig hos Koda
Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

Det her er Gerda og Tobias fra pop-rock-bandet Goodbye Lisichka. De er i øjeblikket ved at indspille deres første fuldlængde album Universal Ghetto Life i deres studie på Amager.

Vi har stillet dem tre hurtige spørgsmål, mens vi venter på albummet.

Hvorfor skal vi lytte til jeres nye plade?

– Fordi vi selv synes det bliver en vildt fed plade, som vi glæder os ubeskriveligt meget til at dele med omverdenen!

Hvad lytter I selv til lige nu?

– Alt muligt forskelligt fra C.V. Jørgensens Storbyens Små Oaser og Fleetwood Macs Roumors til Gorillaz’ Plastic Beach og Grimes’ Visions.

Hvilken musiker ville være den vildeste at få med i studiet?

– En, der er god til at lave kaffe og fortælle sjove anekdoter i vores frokostpauser. For med al respekt for alverdens dygtige musikere har vi fem allerede al den lyd, vi kunne ønske os. Måske Asger Bentzon.

Goodbye Lisichka forventer release den 12. februar 2016 på vinyl og digitalt.

Se video fra studiet på Gramex’ Facebook
Følg Goodbye Lisichka på Facebook

Er du medlem, så mød op – få et kig bag kulissen og få indflydelse på dit Gramex.

På generalforsamlingen vil bestyrelsesformand Jan Degner blandt andet præsentere resultater fra året, der gik. Et år, hvor Gramex kunne fordele hele 188 millioner tilbage til musikken. Men også et år, hvor indtægten fra Gramex bliver stadig vigtigere i årsregnskabet hos mange af vores medlemmer.

Gramex er medlemmernes organisation. Gramex’ fremtid er med andre ord medlemmernes fremtid.

Vi glæder os til at se dig!

Mandag den 19. oktober 2015 klokken 17.00
Hos Gramex, Gl. Kongevej 11-13, 2. sal, 1610 København V

Dagsorden
Årsberetning 2014-15
Fordelingsregnskab for året 2014

Forslag til nye vedtægter
Bemærkninger til forslaget til nye vedtægter

Extract of the Annual Report 2014-15
Extract of the Financial Review for the year 2014

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

Sæt også kryds i kalenderen den 3. november 2015. Her afholder Gramex ekstraordinær generalforsamling om nye vedtægter som følge af det såkaldte CRM-direktiv.

Tirsdag den 3. november 2015 klokken 17.00
Hos Gramex, Gl. Kongevej 11-13, 2. sal, 1610 København V

Dagsorden
Forslag til nye vedtægter
Bemærkninger til forslaget til nye vedtægter

Programmet bød på Schubert, Beethoven og Mozart – sidstnævnte opført sammen med den unge stjernesopran Lise Davidsen.

I anledning af sæsonpremieren fik Gramex’ udsendte lov at komme helt tæt på. Vi fik en snak med orkestrets direktør Stine Nissen, chefdirigent Adam Fischer og violinisten Christine Enevold om deres syn på orkestrets fremtid.

DIREKTØR STINE NISSEN: VI HAR IKKE EN PLAN B

Stine Nissen har været direktør for Danmarks Underholdningsorkester siden april 2015.

Kan du fortælle lidt om, hvordan det er pludselig at stå i spidsen for at drive Underholdningsorkestret, som jo har eksisteret i 75 år?

– Danmarks Underholdningsorkester har spillet en afgørende rolle i dansk musikliv i årtier. Både for det store brede publikum i hele landet og for musikbranchens mange aktører er det utænkeligt, at Danmarks Underholdningsorkester skal lukke. Det er naturligvis et stort ansvar at stå i spidsen for den store øvelse, det er at bygge en helt ny organisation op omkring orkestret.

Hvad gør dette projekt så specielt? På godt og ondt?

– Det er første gang, nogen forsøger at privatisere et top-professionelt kammerorkester med en orkesterbesætning, der gennem 17 år har samarbejdet med en af de mest eftertragtede dirigenter i verden. Vi vil ikke gå på kompromis med det tårnhøje kvalitetsniveau. Det betyder også, at vi ikke har nogen plan B.

– Vi arbejder målrettet mod en finansieringsmodel, hvor en række af de danske fonde sammen tager ansvar for den klassiske del af repertoiret, mens vi laver samarbejdsmodeller med aktører i musikbranchen om det rytmiske repertoire. Det inkluderer et enormt netværk af folk, der påtager sig et ansvar. Det er en spændende øvelse, men naturligvis også sårbart. Mulighederne er mange, og vi ser en vej – men meget handler også om timing, og her vil det hen over efteråret vise sig, om vi rammer tiden rigtigt.

Orkestret offentliggjorde for kort tid siden en professionel bestyrelse. Hvad betyder det for orkestret at få så stærke erhvervsfolk indover? Og hvad er deres opgave?

– Vi skal revolutionere måden, hvorpå man driver et orkester. Det kræver, at vores bestyrelse repræsenterer såvel en stærk musikfaglighed som en solid kommerciel erfaring. På den korte bane er bestyrelsens opgave at medvirke til at konsolidere orkestret med en grundfinansiering. På den lange bane er opgaven løbende at garantere en professionel drift samt udstikke de strategiske milepæle.

Orkestrets sekretariat er for nylig flyttet ind i Vækstfabrikken Lydens Hus. Hvordan bidrager omgivelserne til sekretariatets dagligdag?

– Hvis vi skal lykkes med at etablere Danmarks Underholdningsorkester som privatdrevet orkester, skal vi betragte opgaven som en iværksætteropgave. Vi skal bygge en ny virksomhed op omkring orkestret. Derfor giver det god mening at bo i et hus sammen med andre iværksættere.

– Der er i huset en række spændende tiltag, der både handler om at formidle lyd på nye måder og distribuere lyd. Det er ikke utænkeligt, at bofællesskabet på sigt kan bringe interessante samarbejdsrelationer med sig. Og vi har lysten til at lege med mulighederne.

CHEFDIRIGENT ADAM FISCHER: VI HAR EN HELT UNIK MÅDE AT LAVE MUSIK PÅ

Adam Fischer er en verdenskendt dirigent, som dirigerer de bedste orkestre i verden. Han har været chefdirigent for Underholdningsorkestret i 17 år.

Du har valgt at fortsætte samarbejdet efter orkestret er blevet privatiseret. Hvad er det der gør Underholdningsorkestret så specielt?

– Det, vi laver, er meget personligt. Vi har en helt unik måde at lave musik på. Et eksempel er vores fortolkninger af Mozart, som er det, orkestret er mest kendt for rundt om i verden. Det var også netop disse fortolkninger, som orkestret høstede den anerkendte International Classical Music Award for.

– 17 års samarbejde gør det specielt, og jeg får en musikalsk respons fra orkestrets musikere, som er helt anderledes end den, jeg får fra andre orkestre, jeg dirigerer. Den måde, vi spiller på, vores spillestil, adskiller sig markant fra andre orkestre. Det er noget ganske særligt, og det er det, der gør orkestret til den stjerne, det er.

Hvad er dine håb og ønsker for fremtiden? Er der indspilningsplaner?

– For det første håber jeg inderligt, at de forskellige fonde ved, at der her er tale om en nationalskat, og at de vil sikre vor eksistens i fremtiden. Danmark er et af de rigeste lande i Europa, og det ville være en skam, hvis man som et rigt land tillod et sådant tab af kultur.

– I forhold til indspilningsplaner så er den første plan at færdiggøre det påbegyndte Beethoven-projekt, hvor vi indspiller alle Beethovens symfonier. Dernæst står alle Schubert-symfonierne højt på ønskelisten.

VIOLINIST CHRISTINE ENEVOLD: VI TRÆKKER VEJRET SAMMEN

Christine Enevold er violinist i Underholdningsorkestret og har siddet som 1. koncertmester for 2. violin-gruppen i 11 år.

I har som musikere og som orkester været igennem noget af et stormvejr. Nu står I her et år efter og er stadig i live. Hvordan føles det?

– Det føles helt ubeskriveligt stærkt og livsbekræftende. Det er mere intenst og følelsesladet end nogensinde før at spille koncerter med orkestret, fordi vi har været igennem en så enormt turbulent tid sammen.

 I spillede i foråret en række udsolgte koncerter med Adam Fischer. Nu åbner I sæsonen med jeres berømte chefdirigent. Hvad er det, der er så specielt ved Adam Fischer, og hvad betyder han for orkestret?

– Det specielle ved Adam Fischer og hans samarbejde med os er, at han bruger orkestret som sit helt eget personlige instrument. Han har arbejdet med os gennem 17 år, øvet og eksperimenteret om og om igen, og vi kender nu hinanden ud til fingerspidserne.

– Orkestret reagerer på den mindste bevægelse, han gør. Vi sidder med absolut alle antenner og sluser åbne, når vi spiller med Adam. Vi trækker vejret sammen og har en fælles forståelse for musikken, som jeg aldrig har oplevet med nogen dirigent før. Fischer kan skabe den mest dirrende, intense stemning sammen med os. Han har betydet ALT for orkestrets musikalske udvikling igennem de sidste mange år. Han har skabt en fælles forståelse for, hvordan vi fraserer, musicerer og ånder sammen på.

I er kendt for at spille både klassisk og populærmusik på allerhøjeste niveau og dermed bygge bro mellem genrene. Hvad betyder det for jer at kunne fortsætte med jeres gamle repertoire, altså både det klassiske og det populære?

– Vores identitet er at kunne spille mange forskellige genrer. Det er det, der gør det sjovt og inspirerende at være musiker i Underholdningsorkestret. Det gør os alsidige og skærper os, fordi hver koncert kræver noget forskelligt af os. Vi kan ikke køre på “autopilot”, og det bliver aldrig kedeligt. Desuden er det inspirerende at nå ud til så forskellige publikummer.

I Gramex er vi jo meget interesserede i vores medlemmers pladeprojekter. Hvad betyder det for orkestret, hvis I får mulighed for at fortsætte jeres store Beethoven-indspilningsprojekt?

– Det betyder ufattelig meget. Vi er vant til at lave store indspilningsprojekter, og det er en vigtig del af vores profil. Underholdningsorkestret er et unikt og vigtigt lille kammerorkester, som har et særligt udtryk. Det er ikke mindst vigtigt for os at vise med de planlagte indspilninger af Beethovens symfonier.

– Med Fischer som dirigent ved jeg, at det bliver Beethoven spillet på en måde, som man ikke har hørt før. Han får så mange kontraster, udtryk og dynamik frem i musikken, at man ikke kan undgå at blive bjergtaget –  både som lytter og som musiker.

Følg Danmarks UnderholdningsOrkester
Så spiller orkestret i Lydens Hus

Af Mette Illum Skjødt, Gramex

Har du medvirket på en udgivelse eller selv udgivet musik, der er blevet spillet i radio/tv de sidste tre år? Så har du måske penge til gode hos Gramex.

Listen er netop opdateret og indeholder denne gang over 2.300 udgivelser, vi mangler studieliste på. Tjek selv, om du eller dine venner er med.

Tjek oversigten og download studielister

UDGIVELSER I 2012

Hold et ekstra øje med om du skulle mangle at anmelde udgivelser fra 2012. Afspilninger fra 2012 bliver forældet ved årets udgang, så hvis du finder udgivelser fra 2012 som ikke allerede er anmeldt, er det vigtigt at du sender os en studieliste senest d. 01/10 2015, så vi kan nå at få dem registreret inden nytår.

UDGIVELSER I 2015

Husk at sende os studielister på 2015-udgivelser inden nytår. Så er du sikker på at få penge for afspilninger i 2015 til næste juni.

HVORFOR STUDIELISTER?

Gramex sikrer, at I som musikere og pladeselskaber får betaling, når jeres indspillede musik bliver spillet i radio/tv.

Men før vi kan udbetale penge, skal vi have besked om, hvem der medvirker, og hvem der har selskabsrettighederne til en udgivelse. Derfor skal vi altid bruge studielister på nye danske udgivelser.

SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte Gramex’ medlemsafdeling på medlem@gramex.dk eller telefon 33 85 32 00.

Radioprogrammet Album genopstod i 2015 – denne gang fra The Lakes radiostudie i Lydens Hus.

Ralf Christensen er ved siden af jobbet som radiovært musikredaktør på Information, mens Kristian Leth er forfatter og musiker og blandt andet synger i bandet The William Blakes.

I DR-programmet Album lyttede de to garvede musikformidlere sig igennem stribevis af hvad de selv kalder for ‘verdens bedste plader’: David Bowies Heroes, Michael Jacksons Thriller, Joni Mitchells Blue, The Beatles’ Abbey Road osv.

30 plader nåede de igennem for åben mikrofon. Med hver sin plads i musikhistorien og værternes hjerter.

Så lukkede DR programmet.

I januar lod de to musikafhængige radioværter derfor hatten gå rundt på crowdfunding-sitet Kickstarter for selv at genoplive det på The Lake – en nonprofit onlineradio for musik og lydkunst drevet af blandt andet det danske band Efterklang.

Det lykkedes.

Knap 125.000 kr. rejste de. Nok til 10 udsendelser – 10 album. Ved at støtte projektet fik man som ’backer’ til gengæld indflydelse på, hvilke album de to værter skulle lytte sig igennem.

De første fem udsendelser af det genopståede Album blev skudt i gang i juni med Velvet Undergrounds ikoniske ’bananplade’. De sidste fem udsendelser blev sendt i september. På efterårsprogrammet var blandt andet Fleetwood Macs udødelige Rumours, Leonard Cohens debutalbum Songs of Leonard Cohen og The Clashs London Calling.

Samlet fik Album 2015 ikke mindre end kvart million lyt, skriver Politiken.

Hvad er det albummet kan?

Det spørgsmål stillede jeg Kristian Leth, der har været medlem af Gramex siden 2008 og selv er i gang med ’en bunke sange’ til en kommende plade.

– For os musikere er et album stadig det bedste, mest lige til format at udtrykke en længere musikalsk tanke på, fortæller han.

– En playliste er en forbruger, der sammensætter noget efter lytningens logik: Hvad passer sammen? Hvilket humør er jeg i? Hvad minder det mig om? En plade er et værk, en kunstners udtryk. Om det er velovervejet eller ej, så er et album et værk. En playliste kan aldrig – ALDRIG – blive et værk. Man laver ikke kunst ud fra lytteforhold. Man laver det, fordi man ikke kan lade være, siger Kristian Leth.

Hvad er dit eget favoritalbum of all time?

– Det kan jeg ikke sige. Men hvis man lytter til Album-programmerne, så er det nok en meget god brutto-liste.

Hvordan afspiller I albummet i radioen – hvilket format?

– Vi går efter det, der lyder godt. Det skifter fra album til album, fra tidsalder til tidsalder, fra lydæstetik til lydæstetik. En ordentligt mastereret cd er bedre end en tynd vinylplade. Og en Wav-fil er bedre end en cd fra den forkerte tid. For eksempel er alle Bowie-plader udgivet på forfærdelige cd’er i 90’erne, mens for eksempel Björk er lavet til formatet.

– Vi har ingen regler, andet end den pågældende lyd, og sidder ofte og lytter flere forskellige versioner igennem, før vi går i gang. FLAC, Wav, cd, vinyl og MP3. Alt er tilladt, siger Kristian Leth.

Kommer der en ny omgang Album i 2016?

– Det håber vi! Det kommer an på folk derude. Vi gør det nok på samme måde igen, fortæller Kristian Leth.

Alle tidligere udsendelser af Album 2015 kan hentes som podcast på The Lake.

Lyt til Album 2015 på The Lake
Lyt til de tidligere Album-udsendelser på DR

Når musikere laver radio
Podcast for musiknørder rammer en kvart million lyt

Som professor og leder af det nye Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet arbejder Peter Vuust i øjeblikket på en bog, der forsøger at besvare det ene simple – men store – spørgsmål.

Teorierne er mange og lange. Men en ultrakort version er, at musik i bund og grund stadig handler om sex og stoffer.

– En af de teorier, jeg undersøger, går på, at vi har musik for at tiltrække det andet køn. Altså at musikken i sig selv ingen værdi har andet end at tiltrække det modsatte køn. Vi kender det fra dyreverdenen, hvor påfuglehannens flotte hale absolut ingen funktion har andet end at tiltrække damer, forklarer Peter Vuust.

En anden forklaring går på, at musik er en slags parallelsprog, der taler direkte til vores følelser.

– Den teori går på, at vi har musik, fordi vi har brug for at kunne udtrykke og formidle følelser mellem os både i større og mindre flokke. Til begravelser for eksempel er det typisk kun musikken, der taler i begyndelsen, fordi musik kan formidle følelser, vi ikke kan med ord, fortæller han.

At vi føler musik med hjernen, forklarer Peter Vuust med et belønningssystem i hjernen, der kan virke som en mild form for narko.

– Musik formidler følelser ved at opbygge forventninger, som enten bliver indfriet eller skuffet. Når vi lytter til musik, prøver vi hele tiden at forudse, hvad der sker næste gang. Hver gang vi får indfriet en forventning, belønner hjernen os ved at frigive stoffet dopamin, som kan gøre os helt høje, forklarer han.

Det er frigivelsen af dopamin, der giver os den lykkerus eller får vores nakkehår til at rejse sig, når vi er til koncert med favoritbandet.

Men selvom vi kan mærke de følelser helt fysisk i kroppen, når vi lytter til musik, starter det alt sammen i vores hjerne.

Musik på hjernen – mød Peter Vuust

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til musik? Når vi spiller musik? Og hvorfor?

Og hvordan kan vi gøre brug af den viden, når vi vil fremme sundhed, præstationer, indlæring og trivsel via musik?

Det får vi nu chancen for at blive meget klogere på. I juni åbnede Center for Music in the Brain under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, finansieret af en massiv bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

Koblingen mellem den kliniske hjerneforskning og musikken gør centeret til noget helt unikt i verden. Men koblingen er ikke kun institutionel. Den er personificeret i centerets leder Peter Vuust.

Hjerneforsker og jazzmusiker

Peter Vuust er professor både på universitetet og konservatoriet og har i mange år forsket i hjernens bearbejdelse af musik. Samtidig er han komponist og jazzbassist og har medvirket på over 85 udgivelser og selv skrevet og udgivet seks plader. Medlem af Gramex har han været siden 1988.

Hver morgen øver han fra kl. 6.30 til 7.10. Året rundt. På ferier bliver det på guitaren, som er nemmere at rejse rundt med end en kontrabas.

– Jeg har nok, hvad mange ville kalde et lidt unaturligt behov for at øve og spille musik. Hvis jeg ikke øver mig om morgenen, kan jeg simpelthen ingenting, fortæller Peter Vuust.

– Hvis man skal derhen, hvor man skal lave kunst, er man nødt til at sætte tid af til det. Det kommer ikke, hvis man bare sætter sig over i sofaen og ser fjernsyn. Så sker der ikke noget. Så sent som i går lykkedes det mig at tage 2,5 time ud af kalenderen for at skrive musik. Det reddede hele min uge!, forklarer han begejstret.

Musiker-mysteriet

Hvorfor nogle går hen og bliver musikere, mens andre nøjes med at lytte til musik, har Peter Vuust ikke knækket endnu.

– Det er simpelthen et mysterium, hvorfor jeg og så mange andre på et tidspunkt i vores liv bliver grebet af musikken i en sådan grad, at vi oplever, at der ikke er andet i verden, der er værd at beskæftige sig med, når det har så utrolig lille nytteværdi direkte, og man kun meget vanskeligt kan forestille sig, at det kan være godt for vores overlevelse, fortæller Peter Vuust.

Hvorfor vi gør, som vi gør, handler selvfølgelig om en masse forskellige faktorer; arv, miljø, kultur, baggrund osv. Men også om, hvad der motiverer os hver især, understreger Peter Vuust:

– Hvorfor bliver vi ved? Når man spiller musik, bliver man rost. Det er der nogle, der tænder på. Så er der nogle, der tænder på at stå på scenen og få den opmærksomhed. Nogle tænder på samværet ved at spille sammen. Nogle tænder på karrieren, at man rent faktisk kan tjene penge på det. Alle de her motivationsfaktorer er individuelle og forskellige for os alle sammen, fortæller han.

Men også vores personlighed har betydning for, hvilken musik vi kaster os over. Det viser et af centerets tidligere studier af konservatoriestuderende.

Her scorede de studerende på det rytmiske konservatorium generelt væsentligt højere i en psykologisk test, der viser, hvor ’sensation seeking’ ens adfærd er – altså hvor meget risiko man er villig til at tage. De studerende på det klassiske konservatorium ramte lige ind i gennemsnittet for befolkningen.

– Resultatet overraskede os ikke – for der er væsentlig forskel på, om du som rockmusiker står helt alene eller med et lille band i spotlightet på en scene, eller du som klassisk musiker spiller sammen i et større orkester og typisk skal øve det samme igen og igen og igen, forklarer Peter Vuust.

Én gang musiker

Peter Vuust er selv vokset op i et hjem med klaver, hvor begge forældre hørte og spillede klassisk musik. Som lille Peter hadede, proklamerede han dengang. Ikke desto mindre har han spillet klaver fra han var 6, skrevet musik fra han var 10 og lært sig selv at spille bas fra han var 11.

Som 13-årig faldt han pladask i gryden.

– Jeg sad sammen med naboens datter og hørte for første gang Paul McCartneys Venus and Mars (Peter nynner red.). Dér vidste jeg bare, det er dét her, jeg skal resten af mit liv. Den følelse var så ekstremt overvældende, fortæller Peter Vuust.

Selv om han i dag er professor og leder over 25 mand på et internationalt anerkendt forskningscenter, opfatter Peter Vuust stadig sig selv som musiker.

– Jeg har været og er helt vildt ambitiøs på begge områder. Jeg kan ikke lade være. Men grundlæggende opfatter jeg mig selv som bassist og komponist. Da jeg fik mit første professorat, blev jeg i lang tid ved med at præsentere mig som musiker. Det er jeg holdt op med nu, for det virkede efterhånden lidt krukket at blive ved med det og gav nogle mærkelige reaktioner.

– Men ja, i mit eget hoved er jeg musiker, ikke professor, siger Peter Vuust med et stort smil.

Derfor har vi musik

Er musiksmag medfødt?
Svært ved at falde i søvn? Lyt til et stykke musik

Center for Music in the Brain