Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Så’ det jul igen, så’ det jul igen, og så’ det jul IGEN. Ad bvadr!

Ordene er Dan Turèlls. Musikken Halfdan E’s. Ham har jeg mødt over en flæskestegsandwich til en snak om samarbejdet med Onkel Danny og deres anti-julesang Jul igen. Den fylder 20 år i år, men fungerer stadig som alletiders sure juleopstød i denne søde juletid.

– Når man laver et julenummer, ved man godt, at så er man ligesom med på dén vogn. Så der ligger helt sikkert noget i at lave en anti-julesang, fortæller Halfdan E.

Dan Turèll selv var bestemt ikke fan af den kommercielle jul. Halfdan E er mindre julefjendsk.

– Jeg elsker faktisk julen mere og mere år for år. Men det er jo ikke Rødovre Centrum med julepynt, jeg elsker. Det er ikke den kommercielle del af det. Der kan jeg sagtens følge Dan. Og så læser han det fandeme sjovt. Det her er jo virkelig en mand i affekt. Han har bare fået NOK!

Det startede med en sampler

Halfdan E er guitarist, bassist, producer og komponist. Han har spillet med bands som Gangway, Dieters Lieder og Laid Back, produceret plader, komponeret lyddesign og jingler, fx til DSB, og lavet børnefjernsyn for DR. Gramex blev han medlem af i 1984.

I øjeblikket skriver han især musik til film og tv-serier, senest en tv-serie til BBC1. Og så var han en af de første herhjemme til at eksperimentere med sampling og elektronisk musik.

Samarbejdet med Dan Turell opstod netop som en konsekvens af ny teknologi i begyndelsen af 90’erne.

– Jeg havde købt mig en sampler, og den skulle prøves af. Og så syntes jeg det kunne være fedt at lave en lyrikplade, som ikke var højpandet, men kommunikerede på samme måde som hiphop. Med et lag af humor.

For Halfdan E var der ikke andre end Dan Turell, der kunne løfte opgaven.

– Dan havde det hele. Han kunne både skrive og performe og han havde en fed stemme. Men ham kunne jeg simpelthen ikke ringe til. Det kunne jeg bare ikke.

Så skete der det fantastiske, at de to begyndte at møde hinanden tilfældigt i byen.

– Lige efter jeg havde fået den tanke, at det skulle være Dan, mødte jeg ham på Frederiksberg Allé, på Vesterbrogade, inde i byen. Så tænkte jeg: Okay, nogen prøver at fortælle mig et eller andet. Og så ringede jeg til ham.

Lyrik på nye måder

Dan Turèll var med på ideen. Og havde gået og ventet på, at Halfdan skulle ringe, fortalte han i telefonen.

– Jeg havde tænkt mig, Dan skulle skrive noget helt nyt. Men det havde han simpelthen ikke tid til. Så jeg valgte i stedet 20 af hans tekster ud, som han så læste op. Og så arbejdede jeg rundt om dem, fortæller Halfdan E.

Den musikalske ramme var sat af teknologien.

– Jeg havde en sampler, en synthesizer, en 4 spors-kassettebåndoptager og en lille bitte DAT-båndoptager. Hvor meget musik kunne jeg så klemme ud af det? Det var udfordringen.

De fik lov at låne Musikhusets studie i Aarhus i én uge. I løbet af den uge skulle de indspille alle teksterne, koble dem sammen med musikken og lave pladen færdig. Halfdan sad der dag og nat.

Imens gik Dan Turèll fra at være nysgerrig, men forbeholden, til at synes det var mega fedt, beskriver Halfdan E.

– Jeg tror, at Dan så muligheden for et comeback i det her. Vi havde det begge to sådan, at det var som en eller anden gave fra himlen. Starten på noget, der kunne blive et meget langt samarbejde. Vi kunne tage ud og spille med det live, lave det på engelsk. Der var så mange muligheder for at lave lyrik på en anden måde.

Det var stort

Så langt nåede de ikke. Et par måneder efter udgivelsen af Pas på pengene i 1993 døde Dan Turèll af kræft, kun 47 år gammel.

– Vi sad 14 dage før plade-receptionen på Jægerstuen på Israels Plads. Min kæreste var lige gået fra mig, så jeg var helt ulykkelig. Så sagde Dan: Prøv og hør, jeg har lige fået at vide, jeg har kræft. Så var det som om mine kærestesorger blev lidt mindre.

Det tog Halfdan E tre år at beslutte sig for at udgive plade nummer to alligevel med alle de numre, der ikke var plads til på den første plade – blandt andet Jul igen.

– Det er så dumt, det julenummer. Men i virkeligheden er det dét nummer, som kommer tættest på det, jeg oprindelig ville med projektet.

– Det har aldrig rigtig forladt mig. Alt, hvad jeg har lavet siden, bygger på en eller anden måde videre på de her plader. Det var virkelig stort for mig at få lov at lave det her sammen med Dan, fortæller Halfdan E.

Hør jule-opsangen Jul igen på din favorit-streamingtjeneste eller nedenfor:

I dag er der Gramex-penge på vej til mange af jer musikere, sangere, producenter og pladeselskaber.

Tjek din indbakke eller din NemKonto for at se, om du har fået noget denne gang. Bemærk, der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen, afhængig af hvilken bank du har.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke, om du har fået noget. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Hvad får du penge for?

I denne omgang er det først og fremmest penge for afspilninger i 2015 eller tidligere, som vi ikke har kunnet udbetale før. Typisk fordi vi har manglet en studieliste, indeståelse eller medlemserklæring.

Afspilninger i 2016 får du først penge for til juni 2017, når året er talt op. Helt som vi plejer.

Spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gl. Kongevej.

Kontakt os

Udgivelser skal anmeldes til Gramex samme år, de kommer på gaden. Ellers kan det få betydning for udbetalingen.

Hvis du sender studielisten inden deadline den 31. december:

• Får du dine penge til tiden og risikerer ikke at skulle vente helt op til 1 år ekstra på din afregning
• Sikrer du, at alle musikere og sangere får de rigtige penge til tiden
• Hvis dit pladeselskab er medlem af IFPI, kommer du med i deres fordeling

Anmeld din udgivelse

Fik du tjekket listen?

Mere end 2.200 udgivelser er afspillet i radio/tv, men stadig ikke anmeldt til os. Derfor har massevis af musikere og pladeselskaber penge til gode i Gramex. Måske er det dig.

Tjek vores seneste liste. Finder du noget, du medvirker på, så tip pladeselskabet eller producenten og bed dem sende os en studieliste inden nytår. De får heller ingen penge, før udgivelsen er anmeldt.

Er din egen udgivelse på listen, skal du bruge 5 minutter ekstra på at udfylde en studieliste. Så er det gjort. Musikerne kan få deres penge. Du kan få dine penge.

Er du på listen?

NB: Listen er fra den 9. november. Har du sendt os studielisten efter det, skal du selvfølgelig ikke gøre det igen. Sjovere er studielister heller ikke.

Bob Dylan hædres som den første musiker og sangskriver nogensinde med Nobelprisen i litteratur.

Fuldt fortjent, lyder det fra Billy Cross, der som den eneste herhjemme har spillet med Bob Dylan.

– Fri mig for folks forargelse og misundelse og brok. Han er en af de største kunstnere med ord, der findes på jorden. Hans kulturelle betydning har været kolossal. Du kan ikke nævne en, der er bedre. Det er så velfortjent, udtaler han til Gramex.

Billy Cross er fra New York, men har boet i København over halvdelen af sit liv – drevet af kærligheden til sin Lise, som han mødte i Huset i Magstræde i 1974 og stadig er gift med den dag i dag.

Fra december 1977 til foråret 1979 var han lead-guitarist i Bob Dylans orkester. I den periode turnerede han verden tynd med Bob Dylan på tre turnéer og var med til at indspille live-albummet At Budokan og studiealbummet Street-Legal.

Jobbet fik han for snuden af 20-30 andre fabelagtige guitarister, der aflagde audition. Måske fordi han fulgte roadiens råd, skruede max op for forstærkeren og blæste Dylan ud af lokalet.

– Den triste sandhed er, at jeg ikke var bedre end de andre. Det var jeg ikke. Men de turde ikke spille. Jeg var fræk nok, ung nok og selvglad nok til bare at gå til den – hey man, jeg er Billy Cross. Hvis jeg vidste og følte, hvad jeg gør i dag, ville jeg have været handlingslammet. Så havde jeg aldrig fået det job, siger han.

Før og efter Bob

Timingen kunne ikke være bedre. Da Bob Dylan ringede, befandt Cross sig på noget nær frysepunktet i sit liv i en iskold lejlighed i København; uden pladekontrakt, uden band, uden penge til en flybillet hjem.

Lejligheden er den samme her knap 40 år senere. Men koksfyret er skrottet, og stuen er i dag fuld af decembersol, guitarer, kaffe, bøger og billeder fra et liv, det er svært ikke at misunde ham.

Ud over Bob Dylan har Billy Cross jammet med Jimi Hendrix og Eric Clapton, han har boet på det famøse Chelsea Hotel, mødt The Beatles og festet med Andy Warhol og Edi Sedgwick.

I Danmark fik han succes med blandt andet Delta Cross Band og producerede C.V. Jørgensens Tidens Tern og siden et hav andre plader, ligesom han alle årene har skrevet sange, spillet koncerter og indspillet plader.

Men jobbet for Bob Dylan stikker ud – som et vendepunkt for Billy Cross både som musiker og som menneske. Og et højdepunkt, der med årene kun er vokset i hans bevidsthed.

– Min opfattelse af Bob og hans betydning er væsentlig anderledes nu, end den var dengang. Jeg tog det rimelig let dengang, for jeg var vant til at færdes blandt kendte og spille store steder. Det var bare mere arbejde, det var mit liv. Jeg tænkte ikke så meget over det. Jeg var ung og rimelig selvglad, det må jeg sige. Så det er især retrospektivt, at jeg kan se, hvor stort det faktisk var. Hvor heldig jeg har været.

– Jeg lærte sindssygt meget af Bob Dylan som musiker og som menneske. Og så mødte jeg nogle meget dejlige mennesker i orkestret, som jeg stadig har kontakt til i dag. Dem, der er i live, fortæller han.

Som boss var Bob eller ’Uncle Bob’, som bandet omtalte ham, generøs og ubesværlig, beskriver Cross.

– Bob var en ualmindeligt large og åbensindet person at arbejde sammen med. Jeg har arbejdet sammen med danskere, der har været væsentlig mere besværlige. Han var ualmindelig i det hele taget – som ingen andre mennesker, jeg har mødt i mit liv – aldrig urimelig, aldrig egoistisk. Han var aldrig nogen af de ting, du ellers ville tro om en person med succes i den størrelsesorden igennem så mange år.

Selv havde Billy Cross Lise som anker.

– Det kan være meget vanskeligt at falde ned og finde kursen igen, selv for mig, der bare var en hyret musiker. Utroligt svært. Men det er også svært at blive ved at leve sådan og komme hjem på et tomt hotelværelse efter man har været ude at spille for 25.000 mennesker aften efter aften.

– Lise var min hjælp. Hun havde sådan en meget dansk indstilling til det og var ikke særlig nem at imponere. Hun holdt mig nede på jorden.

The Times They Are A-Changin’

Jobbet for Bob Dylan blev et blåstempel for Billy Cross, der selv har undervist på konservatoriet, men aldrig selv modtaget én times guitarundervisning.

I årene efter fik han masser af fede jobtilbud og arbejdede og boede både i New York og København. I sidste ende vandt København.

– Der var for meget coke i miljøet i New York. Det var ikke en god ide, kunne jeg mærke. Selvfølgelig tog vi coke, vi havde det rigtig sjovt. Men der var coke overalt. Hele tiden. Og så havde jeg stor succes med Delta Cross Band i Danmark på det tidspunkt. Og så havde vi en større lejlighed her i København. Det hjalp også.

I dag føler Billy Cross sig nok mere som dansker end New Yorker. Først og fremmest føler han sig heldig. Og ovenud taknemmelig.

– Jeg er 70 år, og jeg har det fint. Jeg har en sindssygt flot, dejlig og intelligent kone. Jeg har en velfungerende dejlig søn, som jeg har et fantastisk forhold til. Jeg har gode venner. Jeg har haft kæmpe succes med min musik. Jeg er nok et af de mest taknemmelige mennesker på den her jord.

– Jeg var i New York på det absolut bedste tidspunkt at være i New York. Jeg kom til Danmark på det absolut bedste tidspunkt at være i Danmark.

– Det kunne faktisk ikke have været meget bedre.

Billy Cross spiller stadig guitar tre timer om dagen, fordi han ikke kan lade være. Og kalenderen er booket frem til 2018 med koncerter, produktioner, projekter og foredrag om sit liv som musiker – både før, under og efter jobbet for Bob Dylan.

* * *

Gramex taler i en ny serie med medlemmer, der har medvirket på ikoniske plader, store hits eller spillet med legender i musikhistorien. Læs også:

I band med Jeff Buckley
I studiet med Nick Cave
Med Lukas Graham i studiet

2 millioner har vi udbetalt i dag til knap 2.000 medlemmer.

I denne omgang er det penge, vi udbetaler på vegne af Performex.

Hvad er Performex?

Får du noget?

Tjek din konto. Bemærk, der kan gå to dage, før du har pengene på kontoen.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og se, om du får noget, og i så fald hvor meget du får. Har du eller din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den inde på Dit Gramex.

Afspilninger i 2016 får du som sædvanlig først penge for til juni 2017, når året er talt op.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gl. Kongevej.

Kontakt os

Læs mere om Gramex

Med udgangspunkt i et ønske om at forbedre forholdene for musikere, koncertgæster og naboer har et nyt dansk initiativ fået EU til at bevilge 112 mio. kr. til et stort europæisk innovationsprojekt om lyd og sikkerhed ved kulturelle events.

Nu skal 28 partnere fra syv europæiske lande finde smarte højteknologiske løsninger på udfordringer med støj for eksempel ved koncerter i byen.

Med Tivoli som lyslevende testmiljø vil de danske partnere udvikle løsninger på, hvordan man for eksempel kan styre lyd i det fri med det mål at begrænse støjgener. Ud over Tivoli er de danske partnere i projektet Bruel & Kjær, IN-JET, Ring Advocacy, Vækstfabrikken Lydens Hus, DTU, Praesidio og Københavns Kommune.

Musikken fortjener det bedste

Det er Gramex, der har taget initiativet til projektet, der oprindeligt hed The Sound City Project. I projektforløbet blev specialistkompetencer hentet ind (bl.a. IN-JET og Ring Advocacy) til at udarbejde den meget komplicerede EU-ansøgning og finde de helt rigtige internationale partnere.

Adm. direktør John R. Kristensen udtaler om baggrunden for projektet:

”Et par af vores medlemmer valgte at takke nej til at spille til Fredagsrock i Tivoli på grund af den lydgrænse, der nu engang er fastsat med naboerne. Det fik os til at kontakte borgerrepræsentant Michael Gatten (RV), som vi har haft et tæt samarbejde med i forbindelse med etableringen af Lydens Hus. Sammen fik vi sat et par møder op med Københavns Kommune og Tivoli. Dagsordenen var klar fra starten; at finde nogle løsninger, der kan skabe optimal lyd både for kunstnerne på scenen og publikum foran scenen, men også for alle de naboer, der ikke er med til festen. Det er dét, MONICA-projektet nu skal forsøge at finde svar på over de næste tre år.”

Med kulturen som driver

Københavns Kommune bevilgede Gramex 150.000 kr. til The Sound City Project, som er forløberen til det store lydprojekt MONICA.

Om projektet udtaler kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen til Berlingske Business:

”Det er et fantastisk projekt med ekstremt spændende muligheder. Alene det, at vi får en ansøgning på 150.000 kr., som kort tid efter veksles til 112 millioner, viser potentialet. Vi ønsker alle kulturoplevelser af mere unik karakter i byrummene, og kan vi få dem uden at genere andre, kan kulturen virkelig være med til at drive nye teknologier frem. Lykkes dette, og Danmark på den måde er i en førerposition, ligger der tusindvis af arbejdspladser forude.”

Iværksættere vender ting på hovedet

De danske partnere forudser, at forskningsprojektet vil give øget innovation og vækst i danske lydvirksomheder.

Mads Váczy Kragh, direktør for Vækstfabrikkerne, forklarer:

”Vores interesse for projektet er muligheden for at koble iværksætternes innovative løsninger ind i processen, så der skabes en sammenhæng mellem universiteter, store virksomheder, den offentlige sektor og små innovative virksomheder. Der er ikke tvivl om, at nogle af de dygtige iværksættere inden for lyd, vi har i Danmark, kan komme med løsninger, der både baserer sig på den nyeste teknologi, men som måske også vender tingene på hovedet og derved er med til at skabe uforudsete løsninger på kendte problemer. Sigtet er, at der skabes solid forretning for en række nye virksomheder.”

De teknologiske løsninger, som forskningsprojektet munder ud i, skal kunne anvendes i alle byer rundt om i verden. For det er ikke kun i København, at høj musik i byen kan opleves som støj for alle dem, der ikke er med til festen.

Læs mere om projektet i Berlingske Business:

Nu skal Tivolis naboer have ro: Lydtroldmænd skal styre koncertlarmen

Fakta om MONICA:

• EU-kommissionen har samlet set givet 112 mio. kr. til det internationale forskningsprojekt om lyd, MONICA – Management Of Networked IoT Wearables – Very Large Scale Demonstration of Cultural Societal Applications.

• Projektet løber over en tre-årig periode fra 2017 til 2019.

• 28 partnere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Storbritannien og Sverige har underskrevet en såkaldt Grant Agreement.

• Udover støjproblematikken beskæftiger projektet sig med sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med events, hvor teknologiske løsninger også kan give nye muligheder for at sikre fornuftig adfærd i store grupper. Det betyder også, at de 112 mio. kr. ikke alene anvendes på lydudvikling, men også på udvikling af sikkerhedsforanstaltninger.

• De danske partnere i det samlede projekt er: Brüel & Kjær Sound, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), IN-JET, Praesidio, RING Advocacy, Tivoli, Væksthus Sjælland og Københavns Kommune.

• Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune bevilgede i august 2015 Gramex 150.000 kr. til The Sound City Project, som er forløberen til det store lydprojekt MONICA.

I dag er det præcis 90 år siden Koda blev stiftet. Derfor er du og jeg og resten af Danmark inviteret med til Phlake-koncert i aften kl. 20 via et livestream på Kodas Facebook-side.

Følg med her

Navnet Koda er en forkortelse af KOmponistrettigheder i DAnmark. Og samtidig en reference til coda – et begreb fra musikkens verden, der betyder en selvstændig afslutning af en sats.

Kodas arbejde for musikken er dog på ingen måde et afsluttet kapitel. Som i 1926 handler det både om at sikre betaling til musikkens skabere, når deres musik bliver brugt offentligt, og at sikre så nem adgang til musikken som muligt for alle, der bruger musik i det offentlige rum.

I løbet af de 90 år er Kodas indtægt steget fra 100.000 kroner årligt til 861 millioner sidste år. Fra 1 medlem til 45.000 i dag.

Arbejdet for musikken har ændret sig drastisk gennem årene – ikke mindst efter digitaliseringens totale forandring af musikindustrien.

Kodas direktør, Anders Lassen, udtaler:

– I Koda sælger vi adgangen til et produkt, som ingen mennesker vil undvære. Musik er følelser, musik er fællesskab – og det er netop glæden ved musikkens kraft, vi fejrer. Men musik er også forretning. Og den forretning er blevet vanskeligere for rigtig mange musikskabere at opretholde på et fornuftigt niveau med de nye digitale distributionsformer. Så når vi den 30. november inviterer hele Danmark til koncert via et livestream på Kodas Facebookside, er det også, fordi vi ønsker at slå et slag for musikkens kraft og den værdi, den repræsenterer. En værdi, som kun findes i vores liv, hvis dem, der skaber musikken, bliver ordentligt betalt for deres arbejde, og det må vi ikke tage for givet, hvis vi også ønsker et stærkt og mangfoldigt musikliv de næste mange år.

Klik dig gennem 90 år med Koda

En uvurderlig aktør i dansk musikliv

Gramex er etableret i 1963 for at sikre betaling til de udøvende kunstnere og pladeselskaberne for brug af deres indspillede lydoptagelser.

Men selv om Koda og Gramex repræsenterer forskellige grupper af rettigheder til musikken, har de to organisationer altid arbejdet tæt sammen for at styrke musikkens værdi – strategisk og praktisk.

Et samarbejde, som Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen sætter umådelig stor pris på.

– Trods de 90 år er Koda på ingen måde en gammel pebermø, der lever i fortiden, som vi kender Miss Sophie fra nytårsaften. Tværtimod er Koda anno 2016 en vigtig samarbejdspartner og professionel aktør i dansk musikliv, der i lighed med Gramex utrætteligt kæmper for musikken uanset hvordan virkeligheden ser ud. Vi ser frem til at fortsætte det gode fælles arbejde for musikkens værdi – as every year.

– Stort tillykke til Nordhavn herfra!

Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

Danske musikere og pladeselskaber har stadig masser af penge til gode i Gramex. Penge, vi meget hellere vil have ud til alle jer, der har optjent dem. Men vi skal vide, hvem I er.

Derfor har vi opdateret listen over udgivelser, der er spillet i radio og tv de seneste tre år, men endnu ikke er blevet anmeldt til os.

Er du på listen? Så er der måske penge at hente. Finder du dine venner på listen? Så giv dem et tip.

Tjek listen

Vi har pillet de 20 på listen ud, der er spillet mest. De fleste er singler. Nede Mette er for eksempel spillet 1.411 gange i radio/tv siden april.

Tjek top 20

Anmeld inden nytår

Finder du noget på listen, du spiller med på? Så tag fat i pladeselskabet og bed dem om at anmelde udgivelsen til os. De får heller ingen Gramex-penge, før vi får en studieliste.

Er det din egen udgivelse, skal du selv udfylde en studieliste til os. Det er ikke særligt svært. Og det behøver ikke tage mere end 5 minutter. Så er det gjort. Musikerne kan få deres penge. Du kan få dine penge.

Vil du have penge til tiden, skal du sende os studielisten inden nytår. Afspilninger i 2016 får du udbetalt til juni, når året er gjort op. Afspilninger før 2016 gør vi alt, hvad vi kan, for at udbetale før.

Mangler du stadig at anmelde udgivelser fra 2013, så start med dem. Så kan du lige nå at få afregning for afspilninger i 2013, inden de bliver forældet ved årets udgang. Efter tre år ryger pengene nemlig tilbage i puljen.

Anmeld en udgivelse

Hvem får pengene?

Gramex er et joined society og varetager både rettigheder for de udøvende kunstnere, der har indspillet musikken, OG producenten, der har udgivet musikken – uanset om det er et major musikselskab, et indie label eller artisten selv.

• På alle top 20-udgivelser har producenten Gramex-penge til gode. Det er fordi vi ikke kan udbetale producentvederlag, før vi får en studieliste som dokumentation.

• På de fleste af udgivelserne har musikerne også penge til gode. Det er fordi vi ikke ved, hvem der har været med hvem i studiet. Den info får vi først på studielisten.

• På nogle af udgivelserne har hovedkunstneren også penge til gode, altså den artist eller det band, der typisk står på coveret eller som ’artist’ på Spotify. Typisk er det fordi han/hun/de endnu ikke er meldt ind i Gramex.

Læs mere om Gramex

Spørgsmål?

Er du i tvivl om noget? Så er du altid velkommen til at kontakte os.

Ring eller skriv til vores medlemsafdeling på 33 85 32 00 eller medlem@gramex.dk.

I dag ville den amerikanske singer-songwriter Jeff Buckley være fyldt 50 år. Hvis ikke en svømmetur i Wolf River, en biflod til Mississippi, i maj 1997 var endt så galt, som den gjorde.

– Wow, det er godt nok svært at forestille sig; Jeff som en midaldrende mand… Han havde det her Peter Pan-agtige over sig; noget mytisk, en utrolig kontakt med den virkelige verden, men også med sit indre barn.

Det fortæller dansk-amerikanske Michael ’Mick’ Grøndahl. Han er født i Danmark og bor i København i dag, men har boet det meste af sit liv i New York.

Mick ved det om nogen. Han spillede bas i Jeff Buckleys band i de år, han slog igennem og for evigt skrev sig ind i musikhistorien som et af vor tids største musikalske naturtalenter og en stadig kilde til inspiration for musikere den dag i dag.

De mødtes ved et tilfælde i 1993. Første gang på et spillested i New York, hvor Jeff varmede op for nogle af Micks venner. Tilfældigt, måske. I hvert fald hvad man i dag ville kalde en game changer i Mick Grøndahls liv.

Amazing Grace

Da Jeff Buckley senere samme år inviterede Mick med i Bearsville Studios i Woodstock, havde de aldrig spillet sammen for et live-publikum og kun indspillet ‘for sjov’ hjemme hos Jeff.

Produceren hed Andy Wallace og kom direkte fra produktionen af Nirvanas og grungens kickoff-album Nevermind. Regningen for den storstilede produktion i Bearsville betalte Columbia Records.

For Mick Grøndahl var springet fra de hjemmestudier, han var vant til, enormt.

– Jeg havde helt klart mine tvivl og sagde også til Jeff: Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det her. Men han så potentialet i mig og min evne til at tolke musikken på min måde. Mere end jeg selv gjorde. Og både Matt (trommeslageren red.) og jeg var unge og lærenemme, fortæller han.

I studiet handlede det om at fange øjeblikket – og få dét ned på bånd.

– Det vigtigste var at lade Jeff være Jeff. Jo mindre vi blandede os, jo bedre. Det var ret tydeligt, hvad han ville have og ikke ville have.

Hvad der virkede, testede de på en helt almindelig bilradio.

– Vi kørte rundt i en lejet bil i det her fantastiske efterårslandskab, hvor alle bladene skiftede farver, og lyttede til musikken på en måde som de fleste andre ville ende med at lytte til den – altså ikke på dyre JBL-højttalere i studiet, men på et billigt anlæg i bilen, fortæller Mick.

I seks uger i efteråret 1993 boede de sammen i Bearsville, langt fra New York; øvede, skrev og indspillede hvad der året efter blev til Grace – deres første og desværre også eneste studiealbum.

Én ud af en milliard

Efter udgivelsen af Grace i august 1994 turnerede Mick Grøndahl med Jeff og resten af bandet stort set uafbrudt i to år og spillede blandt andet i det gamle Montmartre i Nørregade den 10. september 1994 og på Roskilde Festival i 1995. Altid uden en setliste.

I maj 1997 fløj Mick og resten af bandet til Memphis for at indspille hvad der skulle have været opfølgeren til Grace. Men Jeff mødte aldrig op i lufthavnen som aftalt.

– At miste ham var et massivt tab for mig. Årene efter var en meget hård tid for mig, fortæller Mick.

I år 2000 valgte han at skifte New York ud med København. Han havde mødt en dansk kvinde, og det virkede som en vej at komme videre; med sin egen musik, sit eget liv.

I København hookede han up med forskellige musikere, blandt andet i bandet Tongue, han lærte sig at spille guitar og tog ved siden af en uddannelse som engelsklærer.

Da han i 2009 fik en datter, røg musikken på hold. Nu er han igen begyndt at indspille demoer på computeren og underviser også i guitar og bas.

Samtidig arbejder Mick Grøndahl på en bog om sin tid og sine oplevelser med et menneske, som mere end nogen anden har præget hans liv, musikalsk og personligt.

Det har taget ham knap 20 år at kunne sætte sig til tasterne og sætte ord på.

– Jeff var min bedste ven, min mentor, min bror, min boss. En, jeg altid kunne tale med om alt. Når han talte til dig, var det som om du var den eneste i verden. Han var ægte og betænksom. Og aldrig nogensinde kedelig.

– Jeg har aldrig mødt nogen som ham, før eller siden. Han var én ud af en milliard.

Mick Grøndahl håber at have bogen færdig til sommer.

Det er vi nogle, der går og glæder os til …

* * *

Læs mere

Gramex skriver løbende om medlemmer, der har medvirket på ikoniske plader, store hits eller indspillet med legender i musikhistorien. Læs også:

Dansk guitar-riff samplet af amerikansk hiphop-stjerne
På Billboards top 5
Guitarist for Bob Dylan 
I studiet med Nick Cave 
Med Lukas Graham i studiet