Tjek din indbakke eller din NemKonto. Bemærk, der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen.
Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke, hvor meget du har fået. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.
Afspilninger i 2016 får du som sædvanlig først penge for til juni 2017, når året er talt op.
Vi har pengene, men mangler studielisterne. Hjælp os med at hjælpe pengene hjem til musikken.
Danske musikere og pladeselskaber gemmer massevis af penge i Gramex. Penge, vi meget hellere vil udbetale. Vi ved bare ikke, hvem der skal have dem.
Derfor har vi samlet en ny liste med de 2.103 udgivelser, som har indspillet penge i radio og tv de seneste tre år, men aldrig er blevet anmeldt til os. Derfor ved vi ikke, hvem der medvirker, eller hvem der har producent-rettighederne. Og pengene står bare og venter.
Medvirker du på noget på listen? Gør dine venner? Så giv dem et tip. Og hjælp os med at få pengene ud til musikken.
Listen er lang. Men du kan søge efter udgivelser, du medvirker på, ved at bruge genvejen Ctrl+B i Excel-filen.
Finder du noget, du spiller med på? Så tag fat i pladeselskabet eller producenten og bed dem om at anmelde udgivelsen til os. De får heller ingen Gramex-penge, før vi får en studieliste.
Er det din egen udgivelse, skal du selv udfylde en studieliste til os. Det er lidt kedeligt, men ikke svært. Og det behøver ikke tage mere end 5 minutter. Så er det gjort. Du kan få dine penge. Musikerne kan få deres penge. Vi kan komme af med pengene.
Vil du have penge til tiden, skal du sende os studielisterne samme år som release – inden nytår.
Mangler du stadig at anmelde udgivelser fra 2013, så få dem afsted hurtigst muligt. Så kan du nå at få afregning for afspilninger i 2013, inden de bliver forældet ved årets udgang.
Gramex har netop indgået en ny aftale med vores islandske søsterorganisation SFH.
Aftalen betyder, at Gramex fremover vil stå for fordelingen af penge til danske og internationale kunstnere, der bliver afspillet på Island.
SFH har igennem længere tid afsøgt mulighederne for at indgå en samarbejdsaftale med et andet europæisk forvaltningsselskab for at opnå en mere præcis fordeling end i dag.
Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen glæder sig over, at valget faldt på Gramex:
– Vi har i Gramex’ ledelse arbejdet hårdt på at kunne blive denne ’løftestang’ – både for at sikre større gennemsigtighed i udbetalingerne, men også fordi det vil styrke vores platform og forretning fremadrettet, udtaler han.
– Aftalen med SFH er et godt eksempel på, at det internationale samarbejde giver pote og skaber synergi på tværs af landegrænserne. En synergi, der i sidste ende er med til at sikre den enkelte kunstner så præcis en afregning som overhovedet muligt. Derfor er jeg rigtig glad for den her nye aftale og ser frem til et fortsat godt samarbejde med SFH, afslutter John R. Kristensen.
Gramex håndterer i forvejen distributionen på Grønland og Færøerne.
Du skal søge direkte hos DOKS, DAF og DMF. Men du behøver ikke være medlem af de pågældende organisationer eller Gramex for at søge.
Du kan også søge Gramex-midler hos Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Korforbund og Solistforeningen af 1921. De har løbende behandling af ansøgninger hele året.
Tjek hos hver enkelt organisation, hvilke formål de støtter.
Hvis du får tildelt støtte fra for eksempel DMF eller DAF, kommer en del af pengene altså fra Gramex.
Det er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt. Det kan der være flere grunde til: Nogle kunder rapporterer ikke, hvilken musik de har spillet. Nogle udgivelser bliver aldrig anmeldt til os. Nogle kunstnere får ikke meldt sig ind i Gramex.
Pengene til kunstnerne samler vi i en pulje af kollektive midler, vi kalder for Gramex-midlerne.
Midlerne kan ikke søges hos Gramex. Vi sender dem videre til de udøvende kunstneres egne organisationer. Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål man kan søge støtte til. Det kan være udgivelser, koncerter, studieophold, kurser og lignende.
På den måde er Gramex-midlerne med til at hjælpe jer kunstnere med at få realiseret i hvert fald nogle af jeres musikalske projekter.
Vi glæder vi os til at registrere alle jeres nye udgivelser.
I dag er der Gramex-penge til hundredvis af musikere, sangere, producenter og pladeselskaber.
Har du fået noget? Tjek din indbakke eller din NemKonto. Bemærk, der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen.
Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke hvor meget du har fået. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.
I denne omgang er det først og fremmest penge for afspilninger i 2015 eller tidligere, som vi ikke har kunnet udbetale før. Typisk fordi vi har manglet en studieliste, indeståelse eller medlemserklæring.
I alt 1,7 millioner udbetaler vi i dag i portioner fra en 50’er til en halv million afhængig af airplay-størrelsen.
Afspilninger i 2016 får du først penge for til juni 2017, når året er talt op. Helt som vi plejer.
Spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gl. Kongevej.
Musik og lyd går rent ind. Derfor bruger flere og flere virksomheder lyd og musik strategisk som en del af deres forretning. Hvad gør de? Hvad gør du?
– Lyd og musik er faktisk noget af det første vi opfanger, sammenlignet med andre sanseindtryk. Det viser den nyeste forskning på området. Du kan så at sige ikke lukke for ørerne. Lyd og musik går rent ind.
Det udtaler Johny Sårde i et interview til Koda. Han er indehaver af det danske lydbranding-firma Audiowise, der har base i Lydens Hus.
– Der er virkelig gang i noget spændende lige nu inden for musik- og lydbranding. Jeg vil kalde det en lydrevolution, hvor det er i højsædet, at musikløsningerne passer til kulturelle identiteter over hele verden. I en globaliseret verden bruger flere virksomheder end nogensinde lyd og musik, når de skal markedsføre virksomhed og produkter. Og det er min erfaring, at Danmark har en stor fordel på det marked, siger han.
Vi synes, det skal være så nemt som muligt at bruge musik som del af sin forretning. Derfor samarbejder Gramex og Koda, så man som for eksempel butik, cafe eller lignende kun skal betale ét sted – til Koda.
Koda sender så automatisk Gramex’ andel af betalingen videre til os.
I Danmark kan han gå i fred og ro på gaden. I Tanzania er Espen Sørensen fra Skanderborg en superstjerne kendt under navnet Mzungu Kichaa: den skøre hvide mand.
Tilnavnet fik Espen Sørensen af Juma Nature, en rapper fra Tanzania. Musikken står han selv for; han komponerer, spiller guitar og synger – på swahili. Genren kaldes bongo flava og er tanzanisk hip-hop/reggae med et kæmpe publikum især i Østafrika.
Espen er født i Skanderborg, men vokset op i Zambia med en engelsk mor og en dansk far.
Han udgav sin første solo-plade Tuku Pamoja (der betyder Vi står sammen) i 2009 og blev samme år medlem af Gramex både som kunstner og med pladeselskabet Caravan Records.
Året efter flyttede han sin base til Tanzania. Og blev trods sit flydende swahili mødt med en vis skepsis; ikke i Tanzania, men i resten af verden.
– Hvad laver den her hvide mand med fregner med afrikansk musik? Hvorfor synger han på swahili? Er det autentisk? Det ville jeg gerne bevise, at det er, fortæller Espen Sørensen, der ikke selv går op i, om han er dansk eller afrikansk, hvid eller sort.
Men det er der andre, der gør. Især i Europa.
– I Tyskland oplevede jeg helt i starten af min karriere, at en festival bookede mig åbenbart uden at vide, jeg er hvid. Så undrede de sig over, at der stod Danmark på min Myspace-profil. Er han dansker? Er han hvid?! Så var de ikke interesseret længere. Det gør mig sur. Og giver mig lyst til at udfordre den misforståede holdning til autenticitet i musikken, siger Espen Sørensen.
Teknik og talent
I dag turneer Mzungu Kichaa ofte i Danmark, men arbejder primært i Tanzania, hvor han blandt andet har været dommer i deres version af X Factor. Langt de fleste af hans mere end 80.000 fans på Facebook er fra Afrika.
Hvad er så den største forskel på at leve som musiker i Danmark og i Tanzania?
– Udstyret. At vi ikke har ressourcerne eller teknikken i Tanzania. En trommeslager i Danmark har typisk 2-3 trommesæt. En professionel trommeslager i Tanzania har ikke ét. Så de er tvunget til at lære at spille på utroligt ringe udstyr. Til gengæld kan de udvikle sig musikalsk på en måske mere ”naturlig” måde, fordi de ikke har teknikken at skulle forholde sig til, fortæller Espen Sørensen.
– Og så er det en helt anden musikalsk arv end den, vi i Danmark forestiller os er ’universel’. Ingen hernede kender Elvis, The Beatles, David Bowie eller Prince. Men de kender Rihanna og Bob Marley. Og så har de en utrolig stærk lokal musikalsk tradition. 4 ud af 5 navne på hitlisten er fra Tanzania.
Hans eget band består af fem tanzaniske musikere, som har spillet sammen i seks år – også på turneer i Danmark.
– En del af mit projekt er at bidrage til den tanzaniske musikscene. Jeg kan bidrage, ved at musikerne i mit band lærer en masse nyt teknisk udstyr at kende, når de er på turne i Danmark. De er sindssygt dygtige. Og nogle af de mest efterspurgte session-musikere i Tanzania i dag, fortæller han.
Musikalsk brobygning
Mzungu Kichaa bygger musikalske broer mellem Danmark og Tanzania på mange niveauer – ikke kun mellem professionelle musikere.
Som nyudnævnt ambassadør for SOS Børnebyerne er han i øjeblikket ved at skrive en sang til Børnenes U-landskalender, der i år støtter børn i Dar es Salaam, Tanzanias hovedstad.
Sangen skal Espen blandt andet spille til skolekoncerter over hele Danmark sidst på året.
– Jeg er sikker på, at vi gennem sang, musik og bevægelse kan give danske skolebørn en fornemmelse af hvordan det er at være barn i Tanzania. Men om sangen ender med at blive på dansk, engelsk eller swahili, har jeg ikke besluttet mig for endnu, siger ’den skøre hvide mand’.
Indrømmet. Det her er personligt. Jeg er omvendt; fra fugleskræk til fuglefan. Og det skyldes udelukkende én ting: bandet Dans & Lær.
Jeg har fået mig en flok nye venner.
De er en del mere flyvske end mine andre venner. Men dem, der kigger forbi fast, har jeg givet navne.
Jeg har ikke lyst til at have dem indenfor døren. Men jeg har overvundet min angst for dem. Jeg er blevet ven med fugle. Helt uden hypnose og dyre psykologer.
Det skyldes Dans & Lær. Dét vil jeg gerne takke bandet for. Så jeg mødes med Frederik Schumann og Rasmus Jusjong, der spiller trommer og percussion i bandet.
Har de hørt det før?
– Vi har hørt fra andre med fuglefobi, der overhovedet ikke ville have noget med det at gøre, siger Frederik.
– Men det er jo i virkeligheden ret banalt; når man bliver klogere på noget eller kan identificere sig med et objekt, så viser det sig ofte, at det ikke er så farligt længere. Måske i virkeligheden fascinerende, supplerer Rasmus.
Læring gennem musik
Dans & Lær er… ja, hvad skal man egentlig kalde det: et fugleband, et konceptband, et oplysningsband?
Selv beskriver de projektet sådan her på deres hjemmeside:
Dans & Lær vil gennem dansabel musik videregive evnen til at genkende fuglestemmer. […] Alt for længe har fuglene måttet nøjes med sparsom menneskelig opmærksomhed. Nu skal vore bevingede venner have den anerkendelse, de fortjener!
– Grundpræmissen i Dans & Lær er, at man får banket nogle ting bedre ind i knolden, hvis man bevæger sig samtidig. Vi vil gerne spille musik, man godt må danse til. Men samtidig rummer et element af oplysning, forklarer Frederik.
Ved siden af musikken har bandet derfor lavet en app sammen med app-udvikler Joachim Nygaard. Her kan man lære, hvordan havens fugle ser ud og lyder. Og teste sin viden i en fuglequiz.
– Vi synes det forpligter lidt, når vi nu er det band, vi er, at bruge de midler, der er tilgængelige, for at række ud til folk. Der er en app jo meget mere oplagt for os end så mange andre bands, siger Rasmus.
App’en er fabelagtig. Den er grunden til, at jeg i dag kan genkende mange af havens fugle, når jeg møder dem in real life. Og nu ved, at det er en helt ufarlig grønirisk, der sidder uden for mit vindue hver morgen.
”De hørte solsort”
Projektet Dans & Lær startede med kassettebåndet Havens Fugle fra Dansk Ornitologisk Forening fra 1968. Båndet fik den fugle-interesserede Bjarke Søballe Andersen, da han fyldte 10 år.
20 år senere fandt han det frem igen, samplede fuglestemmer og speak fra ornitolog Ole Geertz-Hansen og komponerede en række helt nye ”fugle-numre” med titler som Allike, Solsort og Gulspurv.
Det blev til albummet Havens Fugle med 10 numre i alt. Men da Bjarke gik til pladeselskaberne med pladen, var der ingen, der bed på.
– De anede ikke, hvad de skulle stille op med det her fuglemusik, fortæller Frederik, der selv havde et pladeselskab dengang. Det var sådan, han blev præsenteret for musikken første gang.
– Jeg reagerede fuldstændig som de andre selskaber; jeg syntes det var fedt, men jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle gøre med det. Men hvis han ville lave et band, ville jeg gerne spille trommer i det, sagde jeg.
Det ville Bjarke godt. Og sådan blev det efterhånden fem mand store fugleband til det kreative frikvarter, det er i dag.
– Alt er tilladt; næsten. Tilgangen er legende og uhøjtidelig. Og så laver vi alt muligt andet ved siden af og kommer fra vidt forskellige baggrunde; rock, funk, soul, indie, synth-pop, jazz, folkemusik osv. Men alle er åbne over for nye ideer, fortæller Rasmus, der også spiller i folk-pop-bandet Folkeklubben.
Dans & Lær endte med at udgive debutpladen selv i 2010. Ligesom de har gjort med de to efterfølgende album. De udgiver også selv bandets spritnye numre, Mursejler og Gransanger, der er lige ved at være flyveklar.
Deres favoritfugl?
– Mursejleren! Rasmus og Frederik er enige.
– Den er på vingerne 98 % af sit liv. Og kan sove, mens den flyver.
Jo, fugle kan mange ting. Og et fugleband kan altså omvende sådan nogle som mig.
Dans & Lær består ud over idemanden Bjarke Søballe Andersen (guitar) af Andreas Halberg (bas), Frederik Schumann (trommer), Rasmus Jusjong (percussion) og Lars Meiling (keys).
Første delrapport ligger klar i den første undersøgelse af det elektroniske musikmiljø nogensinde.
Electronica, techno, house, drone, noise, footwork, kraut, ambient, new wave, trance, dubstep osv. Elektronisk musik har mange navne, mange subgenrer. Og en stærk og levende scene i Danmark.
Men hvad er de største udfordringer for det elektroniske musikmiljø i Danmark i dag? Og hvad er der af behov? Dét er Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival gået sammen for at afdække.
Undersøgelsen er et stykke pionerarbejde, som har til formål at skaffe viden og fakta på området for at kunne støtte og synliggøre den elektroniske musikgenre bedst muligt.
Den løber over tre faser og udføres af ph.d. Ingeborg Okkels.
Rapporten bygger på en spørgeskema-undersøgelse blandt 30 udvalgte nøgleaktører og to debat-sessions i Lydens Hus med op mod 100 deltagere med forskellig tilknytning til miljøet.
Den dækker i første fase kun Københavnsområdet og giver derfor ikke et fyldestgørende billede af miljøets omfang i hele landet.
Men undersøgelsen viser blandt andet, at ‘elektronisk musik i Danmark’ fremstår som en fragmenteret og diffus størrelse bestående af mange forskellige subgenrer, som lever hver sit isolerede liv uden nogen synderlig berøringsflade.
Som løsning foreslår flere af respondenterne i rapporten en fælles platform – virtuelt som fysisk – hvor aktører i miljøet kan mødes på tværs og netværke, sparre, videndele. Dét arbejdes der allerede på nu.
På den måde er undersøgelsen i sig selv et stort og vigtigt skridt for et musikmiljø, der ifølge rapporten er præget af en høj grad af do it yourself-kultur og ikke har nogen tradition for organisering.
Miljøet rykker sammen
I Gramex glæder det underdirektør Thomas Maagaard Dyekjær, at det elektroniske musik-miljø i Danmark rykker tættere sammen:
– Jeg er sikker på, at en velfunderet undersøgelse som den her kan gøre os alle sammen meget klogere på det her område af dansk musikliv. Og jeg håber, et tættere netværk i miljøet også kan hjælpe os i Gramex med at komme i kontakt med flere af de elektroniske musikere, som vi ellers kan have svært ved at nå ud til, siger han.
Undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark gennemføres nu på regionalt og herefter nationalt niveau og forventes endeligt afsluttet i efteråret 2017.
Gramex følger med på sidelinjen og følger løbende op.
