Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Tilnavnet fik Espen Sørensen af Juma Nature, en rapper fra Tanzania. Musikken står han selv for; han komponerer, spiller guitar og synger – på swahili. Genren kaldes bongo flava og er tanzanisk hip-hop/reggae med et kæmpe publikum især i Østafrika.

Espen er født i Skanderborg, men vokset op i Zambia med en engelsk mor og en dansk far.

Han udgav sin første solo-plade Tuku Pamoja (der betyder Vi står sammen) i 2009 og blev samme år medlem af Gramex både som kunstner og med pladeselskabet Caravan Records.

Året efter flyttede han sin base til Tanzania. Og blev trods sit flydende swahili mødt med en vis skepsis; ikke i Tanzania, men i resten af verden.

– Hvad laver den her hvide mand med fregner med afrikansk musik? Hvorfor synger han på swahili? Er det autentisk? Det ville jeg gerne bevise, at det er, fortæller Espen Sørensen, der ikke selv går op i, om han er dansk eller afrikansk, hvid eller sort.

Men det er der andre, der gør. Især i Europa.

– I Tyskland oplevede jeg helt i starten af min karriere, at en festival bookede mig åbenbart uden at vide, jeg er hvid. Så undrede de sig over, at der stod Danmark på min Myspace-profil. Er han dansker? Er han hvid?! Så var de ikke interesseret længere. Det gør mig sur. Og giver mig lyst til at udfordre den misforståede holdning til autenticitet i musikken, siger Espen Sørensen.

Teknik og talent

I dag turneer Mzungu Kichaa ofte i Danmark, men arbejder primært i Tanzania, hvor han blandt andet har været dommer i deres version af X Factor. Langt de fleste af hans mere end 80.000 fans på Facebook er fra Afrika.

Hvad er så den største forskel på at leve som musiker i Danmark og i Tanzania?

– Udstyret. At vi ikke har ressourcerne eller teknikken i Tanzania. En trommeslager i Danmark har typisk 2-3 trommesæt. En professionel trommeslager i Tanzania har ikke ét. Så de er tvunget til at lære at spille på utroligt ringe udstyr. Til gengæld kan de udvikle sig musikalsk på en måske mere ”naturlig” måde, fordi de ikke har teknikken at skulle forholde sig til, fortæller Espen Sørensen.

– Og så er det en helt anden musikalsk arv end den, vi i Danmark forestiller os er ’universel’. Ingen hernede kender Elvis, The Beatles, David Bowie eller Prince. Men de kender Rihanna og Bob Marley. Og så har de en utrolig stærk lokal musikalsk tradition. 4 ud af 5 navne på hitlisten er fra Tanzania.

Hans eget band består af fem tanzaniske musikere, som har spillet sammen i seks år – også på turneer i Danmark.

– En del af mit projekt er at bidrage til den tanzaniske musikscene. Jeg kan bidrage, ved at musikerne i mit band lærer en masse nyt teknisk udstyr at kende, når de er på turne i Danmark. De er sindssygt dygtige. Og nogle af de mest efterspurgte session-musikere i Tanzania i dag, fortæller han.

Musikalsk brobygning

Mzungu Kichaa bygger musikalske broer mellem Danmark og Tanzania på mange niveauer – ikke kun mellem professionelle musikere.

Som nyudnævnt ambassadør for SOS Børnebyerne er han i øjeblikket ved at skrive en sang til Børnenes U-landskalender, der i år støtter børn i Dar es Salaam, Tanzanias hovedstad.

Sangen skal Espen blandt andet spille til skolekoncerter over hele Danmark sidst på året.

– Jeg er sikker på, at vi gennem sang, musik og bevægelse kan give danske skolebørn en fornemmelse af hvordan det er at være barn i Tanzania. Men om sangen ender med at blive på dansk, engelsk eller swahili, har jeg ikke besluttet mig for endnu, siger ’den skøre hvide mand’.

Følg Mzungu Kichaa på Facebook

Jeg har fået mig en flok nye venner.

De er en del mere flyvske end mine andre venner. Men dem, der kigger forbi fast, har jeg givet navne.

Jeg har ikke lyst til at have dem indenfor døren. Men jeg har overvundet min angst for dem. Jeg er blevet ven med fugle. Helt uden hypnose og dyre psykologer.

Det skyldes Dans & Lær. Dét vil jeg gerne takke bandet for. Så jeg mødes med Frederik Schumann og Rasmus Jusjong, der spiller trommer og percussion i bandet.

Har de hørt det før?

– Vi har hørt fra andre med fuglefobi, der overhovedet ikke ville have noget med det at gøre, siger Frederik.

– Men det er jo i virkeligheden ret banalt; når man bliver klogere på noget eller kan identificere sig med et objekt, så viser det sig ofte, at det ikke er så farligt længere. Måske i virkeligheden fascinerende, supplerer Rasmus.

Læring gennem musik

Dans & Lær er… ja, hvad skal man egentlig kalde det: et fugleband, et konceptband, et oplysningsband?

Selv beskriver de projektet sådan her på deres hjemmeside:

Dans & Lær vil gennem dansabel musik videregive evnen til at genkende fuglestemmer. […] Alt for længe har fuglene måttet nøjes med sparsom menneskelig opmærksomhed. Nu skal vore bevingede venner have den anerkendelse, de fortjener!

– Grundpræmissen i Dans & Lær er, at man får banket nogle ting bedre ind i knolden, hvis man bevæger sig samtidig. Vi vil gerne spille musik, man godt må danse til. Men samtidig rummer et element af oplysning, forklarer Frederik.

Ved siden af musikken har bandet derfor lavet en app sammen med app-udvikler Joachim Nygaard. Her kan man lære, hvordan havens fugle ser ud og lyder. Og teste sin viden i en fuglequiz.

– Vi synes det forpligter lidt, når vi nu er det band, vi er, at bruge de midler, der er tilgængelige, for at række ud til folk. Der er en app jo meget mere oplagt for os end så mange andre bands, siger Rasmus.

App’en er fabelagtig. Den er grunden til, at jeg i dag kan genkende mange af havens fugle, når jeg møder dem in real life. Og nu ved, at det er en helt ufarlig grønirisk, der sidder uden for mit vindue hver morgen.

”De hørte solsort”

Projektet Dans & Lær startede med kassettebåndet Havens Fugle fra Dansk Ornitologisk Forening fra 1968. Båndet fik den fugle-interesserede Bjarke Søballe Andersen, da han fyldte 10 år.

20 år senere fandt han det frem igen, samplede fuglestemmer og speak fra ornitolog Ole Geertz-Hansen og komponerede en række helt nye ”fugle-numre” med titler som Allike, Solsort og Gulspurv.

Det blev til albummet Havens Fugle med 10 numre i alt. Men da Bjarke gik til pladeselskaberne med pladen, var der ingen, der bed på.

– De anede ikke, hvad de skulle stille op med det her fuglemusik, fortæller Frederik, der selv havde et pladeselskab dengang. Det var sådan, han blev præsenteret for musikken første gang.

– Jeg reagerede fuldstændig som de andre selskaber; jeg syntes det var fedt, men jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle gøre med det. Men hvis han ville lave et band, ville jeg gerne spille trommer i det, sagde jeg.

Det ville Bjarke godt. Og sådan blev det efterhånden fem mand store fugleband til det kreative frikvarter, det er i dag.

– Alt er tilladt; næsten. Tilgangen er legende og uhøjtidelig. Og så laver vi alt muligt andet ved siden af og kommer fra vidt forskellige baggrunde; rock, funk, soul, indie, synth-pop, jazz, folkemusik osv. Men alle er åbne over for nye ideer, fortæller Rasmus, der også spiller i folk-pop-bandet Folkeklubben.

Dans & Lær endte med at udgive debutpladen selv i 2010. Ligesom de har gjort med de to efterfølgende album. De udgiver også selv bandets spritnye numre, Mursejler og Gransanger, der er lige ved at være flyveklar.

Deres favoritfugl?

– Mursejleren! Rasmus og Frederik er enige.

– Den er på vingerne 98 % af sit liv. Og kan sove, mens den flyver.

Jo, fugle kan mange ting. Og et fugleband kan altså omvende sådan nogle som mig.

Tak for det.

Følg Dans & Lær på Facebook

Electronica, techno, house, drone, noise, footwork, kraut, ambient, new wave, trance, dubstep osv. Elektronisk musik har mange navne, mange subgenrer. Og en stærk og levende scene i Danmark.

Men hvad er de største udfordringer for det elektroniske musikmiljø i Danmark i dag? Og hvad er der af behov? Dét er Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival gået sammen for at afdække.

Undersøgelsen er et stykke pionerarbejde, som har til formål at skaffe viden og fakta på området for at kunne støtte og synliggøre den elektroniske musikgenre bedst muligt.

Den løber over tre faser og udføres af ph.d. Ingeborg Okkels.

Nu ligger første delrapport klar.

Læs delrapport for fase 1

Undergrunden frem i lyset

Rapporten bygger på en spørgeskema-undersøgelse blandt 30 udvalgte nøgleaktører og to debat-sessions i Lydens Hus med op mod 100 deltagere med forskellig tilknytning til miljøet.

Den dækker i første fase kun Københavnsområdet og giver derfor ikke et fyldestgørende billede af miljøets omfang i hele landet.

Men undersøgelsen viser blandt andet, at ‘elektronisk musik i Danmark’ fremstår som en fragmenteret og diffus størrelse bestående af mange forskellige subgenrer, som lever hver sit isolerede liv uden nogen synderlig berøringsflade.

Som løsning foreslår flere af respondenterne i rapporten en fælles platform – virtuelt som fysisk – hvor aktører i miljøet kan mødes på tværs og netværke, sparre, videndele. Dét arbejdes der allerede på nu.

På den måde er undersøgelsen i sig selv et stort og vigtigt skridt for et musikmiljø, der ifølge rapporten er præget af en høj grad af do it yourself-kultur og ikke har nogen tradition for organisering.

Miljøet rykker sammen

I Gramex glæder det underdirektør Thomas Maagaard Dyekjær, at det elektroniske musik-miljø i Danmark rykker tættere sammen:

– Jeg er sikker på, at en velfunderet undersøgelse som den her kan gøre os alle sammen meget klogere på det her område af dansk musikliv. Og jeg håber, et tættere netværk i miljøet også kan hjælpe os i Gramex med at komme i kontakt med flere af de elektroniske musikere, som vi ellers kan have svært ved at nå ud til, siger han.

Undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark gennemføres nu på regionalt og herefter nationalt niveau og forventes endeligt afsluttet i efteråret 2017.

Gramex følger med på sidelinjen og følger løbende op.

Følg undersøgelsen på Facebook

Følg Strøm på Facebook

I kølvandet på festivalsæsonen har der atter været fokus på den skæve fordeling af køn på musikscenerne i Danmark. Nu vil en række musikorganisationer samarbejde om at kortlægge og sætte fokus på kønsbalancen i musikken.

De medvirkende organisationer er Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, JazzDanmark, Dansk Artist Forbund og Gramex.

Organisationerne vil følge op på de data, man kom frem til, sidst kønsbalancen blev kortlagt i 2011 med rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik”. Er der sket noget de seneste fem år? Har balancen rykket sig, og hvordan ser fordelingen ud på, foran og bag scenen?

”Vi har et levende musikmiljø, der eksploderer i talent og kunstnerisk udvikling for tiden. Vi vil gerne bidrage til at forskellige typer publikum og artister, alder, genrer og køn er repræsenterede på livescenerne. Gennem dette samarbejde håber vi at finde nye veje at gøre det på,” siger Jakob Brixvold, sekretariatschef, Dansk Live.

Fakta på bordet

Det handler i høj grad om at få afdækket kønsfordelingen i hele branchen, understreger Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund.

”Organisationerne forventer at kortlægge kønsbalancen blandt udøvere, rettighedshavere, publikum, og alt det der foregår bag scenerne. De kunstnere, publikum oplever på scenen, er en del af en stor branche, og vores målsætning er at komme rundt om alle led i musikbranchen, både musikundervisere, pladeselskaber, managers, bookere, producere og teknikere,” siger Lena Brostrøm, formand i Dans Artist Forbund og Anders Laursen, formand i Dansk Musiker Forbund.

Første skridt bliver at indsamle data, som derefter følges op af analyse og kvalitative undersøgelser. Alt sammen skal udmunde i anbefalinger og konkrete løsningsforslag til en bedre kønsbalance i musikbranchen.

Læs pressemeddelelsen

I Batz Studio i Københavns Nordvest-kvarter mødte vi Eugenia – et helt nyt dansksproget act på den københavnske musikscene, der består af Johan Ask Pape (vokal/bas, i midten) og Camilla Lily Pape (vokal/keys, på billedet nederst på siden).

Duoen er lige nu ved at indspille en håndfuld nye numre i samarbejde med producer Brian Batz (til venstre), som vi også kender som manden bag kaninmasken i en-mands-projektet Sleep Party People. Til højre er det Anders Bach (trommer) fra Ice Cream Cathedral.

Vi stillede Johan og Camilla fem hurtige spørgsmål, mens vi venter på debut-EP’en.

Hvordan vil I selv beskrive jeres musik?

Camilla: Eugenia er ret drømmende, tror jeg, elegant og symfonisk, men også råt.

Johan: Vores musik bærer nok præg af, at være kreeret af to, som udover at være musikere er henholdsvis filmskaber og forfatter/lyddokumentarist. I Eugenia tilsætter vi så bare et ordentlig skud kærlighed til musik. Genremæssigt lander det nok i grænselandet mellem kammerpop og triphop – men det er ikke noget vi er gået særlig bevidst efter. Måske er det bare det sted, hvor vores musikalske præferencer bedst kan mødes?

Hvorfor skal vi lytte til jeres nye numre?

Johan: Fordi sangene ligesom de fleste mennesker indeholder stærke kontraster. De er både vilde og søde – i en enkel kondenseret form.

Camilla: Jeg synes også, at vi forsøger at skabe plads til lytteren i vores musik. Man skal høre det, hvis man har lyst, og så håber vi, man bare går ind i det – som et landskab – det vil vi virkelig gerne have at der er plads til.

Hvad lytter I selv til lige nu?

Johan: Jeg arbejder med mange musikere/artister som filmskaber – så nyder at jeg får alt muligt ny musik serveret lige foran mig. Meget privilegeret. Senest Palace Winter, Some Speak of the Future og Kaka – som jeg lige nu er ret kåd omkring – uden sammenligning i øvrigt. Ellers så synes jeg den der nye single med Masasolo er virkelig fin.

Camilla: PJ Harvey. Og så har jeg en tendens til at blive besat af ét nummer hver sommer; i år er det Gents’ Circles, som jeg hører på repeat – ofte efterfulgt af The Knife Pass This On. I det hele taget er der rigtig meget godt dansk – og nordisk – musik for tiden.

Hvilke to plader vender I altid tilbage til?

Johan: Tindersticks’ Waiting for the moon – enkel, velskrevet og filmisk. Og så har Jenny Wilsons debutplade, Love & Youth, en hel særlig plads i mit hjerte. Det ultra-minimalistiske, plastikharperne og så de bittersøde tekster som på en eller anden måde er som taget ud af Fucking Åmål. Den rammer altid et eller andet godt i mig.

Camilla: Kate Bushs Hounds of Love/The Ninth Wave er en af dem – og så hvis det skal være lidt mere freaky, er der det der legendariske Jesus Christ Superstar-soundtrack fra 70’erne – en cocktail af drama, sindssyge vokaler og religiøs/hippie-mystik, den vender jeg altid tilbage til.

Hvilken musiker ville være den vildeste at få med i studiet i dag?

Johan: Altså nu medvirker der jo flere af vores helte herude i Batz Studio. Synes faktisk vi har samlet lidt af et drømmehold med Anders Bach (Ice Cream Cathedral) på trommer, Morten Svenstrup (Under Byen) på cello/klarinet. Niss Stricker (harpe), Nikolaj Kynde (trombone) og Jákup Lützen (Cph Phil) på bratsch – og så håber vi da på at få Brian til at synge lidt kor. Men nu du spørger, kunne det da også være lækkert at få Blixa Bargeld ind og sige et par tyske remser gennem en walkie-talkie.

Camilla: Helt enig – vi har virkelig nogle fantastiske folk med! – men nogle reallyde fra Janet Cardiff – det kunne vi godt bruge – og så et gospelkor fløjet ind fra New Orleans!

Se Niss Stricker på harpe og strømpefødder i Batz Studio
Følg Eugenia på Facebook

Da Gramex mødte indiepop-duoen Shy shy shy første gang, havde de én single på repertoiret. Men var loadet med drømme. Hvad de ikke havde på CV’et, havde de på to do-listen.

Siden er der gået halvandet år, og barndomsvennerne Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard fra Skive har sat hak efter hak på deres liste.

• Udgive en EP – tjek
• Finde en promoter – tjek
• Få styr på studielister til Gramex – tjek
• Få sig en booker – tjek
• Indgå en publishing-aftale – tjek
• Spille på Spot Festival – tjek tjek
• Spille i udlandet – tjek
• Spille på Roskilde Festival – på mandag…

Roskilde Rising

Lige om hjørnet venter Roskilde Festival – en af de drømme, der står skrevet med ekstra STORT på listen.

– Ja, så ringede de sgu fra Roskilde. Det var mega vildt. Det var en af de rigtig store, måske den allerstørste, fortæller Astrid med et kæmpe stort smil.

– Det glæder jeg mig sindssygt meget til. Og så er jeg også lidt nervøs. Jeg går og har sådan lidt ondt i maven over det. I nat kunne jeg ikke sove, så der lå jeg og tænkte over, at vi skulle finde på et eller andet ekstraordinært. Det betyder så meget for os, så der skal virkelig skrald på, siger hun.

Hvordan forbereder man sig på det?

– Jamen det gør man da ved ikke at sove om natten og ligge og tænke på det dér, griner Astrid.

– Nej, man øver sig helt, helt vildt, hele tiden.

– Og så får man sat nogle koncerter op i god tid inden, supplerer Simon med vanlig ro på.

– Så man ikke øver helt vildt, og så er det første gang man spiller sættet live. Det er altid noget andet, når der er et publikum.

Når drømme bliver til virkelighed

Men hvad gør man så, når drømmene én efter én går i opfyldelse, og listen bliver kortere og kortere?

– Jamen du forstår ikke, hvor lang den liste er!, udbryder Astrid.

– Det er som om, at jo flere ting man krydser af, jo flere ting opstår der. Det forpligter jo også lidt, at man skal spille de der store festivaler, har fået sig en booker og sådan noget. Så kan man ikke bare sige ’Ej, vi gør det bare i morgen, Simon!’

Deres næste store projekt er at få indspillet nye sange og udgive noget nyt; et album formentlig. Eller endnu en EP.

– Og så håber vi jo også, at vi ikke selv skal udgive den næste, fortæller Astrid.

Drømmen om et pladeselskab er stadig med på listen.

– Vi ville egentlig gerne have været i gang med at indspille noget nyt inden sommeren. Men det når vi ikke. Til gengæld har vi spillet en masse koncerter, og hvis vi ikke havde gjort det, så ville vi ikke være blevet så gode til det, som vi faktisk er, siger Simon og fortsætter.

– Det vokser lidt i ryk; så bliver vi rigtig gode herovre på live, så skal vi også lige huske at følge med herovre på indspilningssiden.

Men ud over de to hovedopgaver, som alle musikere skal balancere, fremhæver Simon en tredje og mindst lige så vigtig:

– Planlægning! Det har altså næsten lige så stor betydning for, om et band kommer frem, som musikken. Om man er god til at tænke smart for at få sit band frem.

– Det har kæmpe stor betydning for musikken, om du får planlagt øvere et halvt år frem og får alt på plads, hvis du vil have udgivet en sang inden sommeren.

– Vi bliver helt klart bedre. Men det er en evig kamp om at få tid til det hele og lægge en plan, der holder. Det er helt sikkert der, vi kan blive mest frustrerede som band, fortæller Simon.

I team Shy er det ham, der snakker planlægning, forberedelse og om at være i lidt bedre tid næste gang. Astrid kører på, fuld gas; en fod på speederen og en linje direkte fra hjertet. Sammen folder makkerparret drømmens faner ud.

Next stop: Roskilde Festivals Rising-scene mandag den 27. juni kl. 15.30.

”Indtil videre er det bare planer”. Vi tager dem på ordet. Gramex følger Shy shy shy – fra første single til fremtidens små og store sejre. Lykkes det dem at få danskerne til at fløjte med? Og hvor mange af deres planer bliver egentlig til virkelighed. Følg med.

1. Shy shy shy – fra første fløjt
2. Shy shy shy tilbage i suppedasen
3. Shy shy shy på overarbejde
4. Shy shy shy kalder det kærlighed

Det kunne godt være ham den flinke fyr her på billedet. Den typiske modtager af juni-udbetalingen fra Gramex er i hvert fald:

• Mand
• 38 år
• Bor på Nørrebro (2200 København N)
• Får i gennemsnit udbetalt 3.580 kr.

Tjek din udbetaling

Læs mere om udbetalingen

Året er talt op. Minutter og sekunder i radio og tv er forvandlet til kroner og øre på kontoen hos musikere, sangere, pladeselskaber og producenter.

Nysgerrig på, hvad du har fået i år?

Tjek din konto. Bemærk, der kan gå to bankdage, før pengene er på kontoen.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke din udbetaling.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Årets udbetaling

Hvorfor får du mindre for en afspilning på en landskanal i år end sidste år?

Vicedirektør Kaj Christiansen forklarer:

– Hvad du får for ét minut afspillet musik på de forskellige kanaltyper varierer fra år til år. Værdien afhænger af antallet af afspillede beskyttede minutter – altså musik, der skal afregnes for til Gramex – og det samlede beløb til fordeling på den enkelte kanaltype.

– I 2015 er der afspillet en del mere beskyttet musik på landskanalerne. Det betyder, at værdien for ét minut afspillet musik falder. Det samme gør sig gældende på de kommercielle lokalkanaler, mens de kommercielle landskanaler kun oplever et lille fald. Omvendt får du i år en smule mere for både regionalkanaler og DAB-kanaler.

Du kan læse mere om, hvad du har fået penge for, her:

Udbetaling til kunstnere
Udbetaling til pladeselskaber

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling – eller manglende udbetaling – sidder vi klar ved telefonerne og på mailen til at hjælpe dig.

Kontakt os

Læs mere

Danmarks mest spillede musiker

203 millioner til musikken

Sådan ser den typiske modtager ud

– Forestil dig fredagsbaren uden musik, løbeturen uden musik, festivalen uden musik eller bare en lørdag formiddag på indkøbstur i IKEA uden musik? Det er ikke helt det samme vel, spørger John R. Kristensen, adm. direktør i Gramex.

– Et Danmark uden musik er et fattigere Danmark. Fordi musik har værdi. Og musik skaber værdi, siger han.

I kroner og øre betyder det, at Gramex i år kan fordele 203 millioner til musikere og sangere, producenter og pladeselskaber. Det er 15 millioner mere end sidste år, og første gang Gramex når over de magiske 200 millioner.

En af årsagerne er en øget indtægt fra udlandet, forklarer John R. Kristensen.

– I Gramex har vi ingen indflydelse på, hvad der bliver spillet i radioen hverken i Danmark eller i udlandet. Men når dansk musik bliver spillet i resten af verden – som vi ser det i stor stil i øjeblikket – så gør vi i Gramex alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at de danske kunstnere og producenter får deres penge hjem.

– Det gør vi ved hele tiden at udbygge vores ’betalingsbroer’ over grænserne. Og det er bland andet én af grundende til, at indtægterne fra udlandet er steget med mere end 20 % i 2015, siger John R. Kristensen.

Musik betaler sig

Samlet er den danske musikbranche en milliardindustri, der bidrager til det danske samfund og skaber arbejdspladser. Alene sidste år bidrog musikbranchen med knap 6,8 milliarder kroner til dansk økonomi. Det er en stigning på mere end 700 millioner siden 2012 svarende til en vækst på 12 %.

Det dokumenterer nye tal i Rambøll-rapporten Dansk Musikomsætning 2015, som netop er offentliggjort.

En af forklaringerne er, at musik skaber merværdi, vurderer Thomas Maagaard Dyekjær, der er underdirektør i Gramex.

– Mange virksomheder bruger musik, fordi de oplever, at musik øger kundeoplevelsen og medvirker til en positiv branding af deres produkt. Det øger værdien af forretningen og er en central forklaring på, at musikbranchen har den økonomiske pondus, vi kan aflæse i de nye tal. Og så er musikbranchen eminent til at bringe udenlandske penge ind i den danske samfundsøkonomi. For musik stopper som bekendt ikke ved landegrænsen, siger han.

Langt fra alle kan leve af musikken

Selv om musikbranchen samlet omsætter for milliarder, og Gramex alene krydser de 200 millioner i år, er det langt fra alle, der kan leve af musikken, understreger Gramex’ direktør John R. Kristensen.

– Jeg ved, at rigtig mange i dansk musikliv arbejder benhårdt, ikke kun kreativt med musikken, men i lige så høj grad for at få det til at hænge sammen økonomisk. Dertil kommer, at det er blevet meget lettere og billigere at producere musik og udgive det på diverse platforme end for bare få år siden. Der kommer hele tiden nye udøvende kunstnere og producenter til.

– Det betyder, at selv om Gramex sammen med resten af branchen får ”kagen” til at vokse, så er der langt flere kunstnere og producenter om at dele den – og det er en tendens jeg tror vil fortsætte de næste mange år. Hvis jeg skal sige det lidt populært, så vokser kagen, men stykkerne bliver stadig mindre og mindre til de fleste. Og så er der ganske få – måske 1-2 % – der kan leve af at være fuldtidsmusiker. Jeg håber dog, at langt de fleste er glade for det bidrag til økonomien, der kommer via Gramex, afslutter direktøren.

Så er der Gramex-penge
Dansk musik omsætter for millarder