Forfatter: Rie Toldam Knudsen

– Vi er blevet gjort opmærksom på det her med studielister mange gange gennem tiden, men det er først her sidste år det rigtigt gik op for os, hvor meget det betød.

Det siger Escho, der er pladeselskab for blandt andet LISS, Iceage, Synd og Skam, First Hate og Schmerz. Og lige nu er i fuld gang med at taste studielister til Gramex.

Får vi ingen studieliste, kan vi ikke udbetale de penge, I optjener, når musikken bliver afspillet. Vi kan ikke gætte, hvilke musikere I hver især har haft med i studiet, eller hvilke aftaler I går og laver om producent-rettighederne. Den information får vi først, når pladeselskabet anmelder udgivelsen til os på en studieliste.

Den korte version: Ingen studieliste – ingen penge.

Derfor efterlyser vi nu studielister på 1.561 danske udgivelser. De er aldrig blevet anmeldt, men er blevet spillet i radio/tv de seneste tre år; nogle et par sekunder; andre over 7.000 minutter. Listen indeholder både singler, ep’er, album og compilations; både lydfiler, cd’er og vinyler.

Hvad skal du gøre?

• Tjek listen. Du kan med fordel sortere eller søge i Excel-filen.
• Finder du noget, du/dit band eller label har udgivet? Udfyld og send os en studeliste.
• Finder du noget, du har medvirket på? Bed pladeselskabet sende os en studieliste. De får heller ingen Gramex-penge, før vi ser en studieliste.

Resultat: Pladeselskabet kan få deres penge, musikerne kan få deres penge. Gramex kan komme af med pengene. Alle er glade.

Tjek, om du er på listen over manglende studielister

(NB: Listen er trukket 24. januar. Har du allerede sendt os en studieliste, skal du selvfølgelig ikke gøre det igen.)

Udfyld studielisten i studiet

Vi har fuld forståelse for, at det er kedeligt at udfylde de her studielister. Til gengæld er det som regel ret nemme penge.

Udfyld gerne studielisten allerede i studiet. Så slipper I for at skulle ud og indhente information på alle musikerne efterfølgende. Det er som regel dét, der tager tid. Og det er dér, studielisten risikerer at ende i en skuffe i stedet for hos Gramex.

Vi anbefaler, at man som pladeselskab eller producent anmelder sine udgivelser til Gramex samme år som release, hvis man vil sikre sig penge til tiden og korrekt udbetaling. Men der er ingen grund til at vente helt til 31. december. Få dem afsted med det samme, pladen kommer på gaden.

Når først vi har modtaget studielisten, behøver I ikke bruge mere tid på det. Vi tager den derfra og sørger for, alle får deres penge for hvert eneste minut og sekund den bliver afspillet i radio/tv de næste 70 år.

Én enkelt studieliste kan derfor ende med at udløse rigtig gode penge – både til pladeselskabet og til alle de musikere, der medvirker.

Gør som Escho: Til tasterne, venner!

Hvad får du penge for?
Hvad er det Gramex laver?

Start forårets første fredag med kaffe, croissanter og et skud hjerteblod.

Le Gammeltoft er iværksætter med stort I inden for musik og kultur. Du kender hende bl.a. som DJ, radiovært og i spidsen for pladeselskabet Sound of Copenhagen.

I 2014 startede hun sin egen netradio Heartbeats.dk, som i dag er vokset til et online kultursite af lyd, tekst og billeder.

Kom og hør, hvordan Heartbeats arbejder for at udfordre stereotyper og få Le Gammeltofts bud på, hvad der skal til for at ændre køns(u)balancen i dansk musik.

Morgenmødet foregår i Lydens Hus, som Gramex har været initiativtager til. Vi deler adresse på Gammel Kongevej 11-13 lige over for planetariet; Gramex bor på 1. og 2. sal, Lydens Hus på 4. sal.

Åbent for alle og gratis adgang.

Tilmeld dig Facebook-eventen

———————————————-

Morgenmødet er det femte i rækken om køn og diversitet i dansk musik.

Bag initiativet står musikorganisationerne Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, JazzDanmark og Gramex. Ved siden af morgenmøderne indsamler vi data på, hvordan det ser ud med fordelingen af mænd og kvinder i dansk musik lige nu; på plader, på scenen, bag scenen osv. Tallene forventer vi klar til et morgenmøde på SPOT Festival.

Morgenmøderne er støttet af Statens Kunstfond. Tak for det!

Følg med i FB-gruppen Diversitet i musikbranchen

Læs mere om projektet

Det spørgsmål er på plakaten, når Københavns Kommune inviterer indenfor til konference den 6. februar.

Tid: Mandag den 6. februar kl. 14.30-17.30

Sted: Festsalen på Københavns Rådhus

Udgangspunktet for konferencen er projektet MONICA – Danmarkshistoriens største innovationsprojekt for lyd, som Gramex har været initiativtager til, og som har modtaget 112 mio. kr. i støtte fra EU’s Horizon 2020-program.

Kom og få inspiration fra MONICA og andre helt aktuelle projekter inden for krydsfeltet mellem kultur, teknologi og forretningsudvikling: Madens Hus, Lydens Hus og Fredagsrock i Tivoli.

Konferencen henvender sig især til erhvervsfolk og kommunale erhvervs- og kulturchefer, men er åben og gratis for alle.

Tilmeld dig senest 30. januar på linket her.

Læs mere om konferencen og se programmet

Læs mere om MONICA-projektet

Du skal som altid søge pengene hos en af de udøvende kunstneres egne organisationer. Denne gang er det hos Dansk Artist Forbund (DAF).

Hos DAF kan du søge om tilskud til musikudgivelse (ikke demo), liveoptræden, studierejse, uddannelse inden for artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller social/humanitære formål.

Størrelsen på legaterne fra DAF varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 12.000 kr. Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter.

Læs mere og søg Gramex-midler hos DAF 

Ansøgningsfrister i 2017

Gramex’ kollektive midler skal altid søges direkte hos de udøvende kunstneres organisationer som fx DAF og DMF. Men du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den pågældende organisation for at søge pengene.

Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ regler. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.

Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.

Se, hvor og hvornår du kan søge Gramex-midler i 2017

Med netserien SKAM som trojansk hest har Norge de seneste par måneder invaderet vores skærme, vores sprog, vores hjerter – og vores ører.

Derfor er det mest virale nummer i Danmark lige nu en norsk julesalme.

Det er den norske sanger og performance-kunstner Nils Bech, der har ligget i toppen af Spotifys virale hitliste i Danmark med O Helga Natt stort set siden forrige fredag, hvor nummeret var med i NRK-seriens næstsidste episode af 3. sæson.

Før Nils Bech var det den norske popsangerinde Gabrielle, der lå på førstepladsen med sangen 5 fine frøkner. Et cathcy popnummer på norsk, der var med i SKAM i afsnittet ugen før. Også det norske band The White Birch er med på top 20 med deres Lantern fra det seneste og sidste afsnit af sæson 3.

Alle tre numre fra det høje nord, som de færreste af os danskere nok ville kende, hvis ikke vi havde set SKAM. Men som overraskende mange har delt og klikket på i december som soundtrack til et parallelt liv som teenager i Oslo.

Alene den danske SKAM-fangruppe på Facebook, Kosegruppa DK, er på rekordtid vokset til mere end pt. 24.000 medlemmer, der flittigt kommenterer, deler og nørder alle aspekter og detaljer af serien; også musikken. Mon ikke en sådan Kosegruppa på størrelse med en mindre dansk provinsby spiller en ikke uvæsentlig rolle i Nils Bech og Gabrielles virale succes i Danmark i øjeblikket?

Se hitlisten på Spotify 

Alt er love

At musikken i den grad lever videre uden for skærmen, er ikke så mærkeligt, for musikken i SKAM har en helt central placering i fortællingen; klip for klip, episode for episode.

Julie Andem, instruktøren bag den massive succes, bruger musikken som et helt bevidst og fuldt ud integreret element af det narrative forløb, der ofte sætter ord på det, karaktererne ikke selv kan, eller giver billederne en helt ny betydning.

Som når Nils Bech får vores forelskede elskede Isak til at rykke. Og os andre til at sætte O Helga Natt på repeat.

Netop musikken er et af seriens stærkeste virkemidler, der er med til at få ellers fornuftige voksne mennesker til at føle så stærkt med en flok unge gymnasieelever på Hartvig Nissens Gymnasium i deres op- og nedture, venskaber og forelskelser og selvfølgelig: skam.

Soundtracket er langtfra kun lokalt norsk og spænder bredt i tid fra 70’erne til i dag. For dem af os, der kun vagt kan huske vores egen ungdom, hjælper musikken os tilbage.

Historien om Isak og Even får en episk karakter gennem en gennemgående reference til Romeo og Julie – via billeder og symboler, men også via musikken, som i flere centrale scener er copy-pastet fra Baz Luhrmanns film fra 1996: Des’rees I’m Kissing You, Radioheads Talk Show Host og Everclears Local God er alle tre med i filmatiseringen af alle tiders største kærlighedshistorie om Romeo og Julie.

Eller det, der var alle tiders største kærlighedshistorie indtil vi fik SKAM – og derfor også fik norske Nils Bech, Gabrielle, The White Birch osv. ind på playlisten.

Du kan finde musikken fra alle tre sæsoner i NRK’s SKAM-playliste på Spotify her.

Se eller gense SKAM på skam.p3.no med norske tekster eller se de to første sæsoner med danske tekster på dr.dk. Husk at skrue op for lyden.

Læs mere (NB: spoilers!)

Soundvenue: De 10 bedste musik-scener i SKAM rangeret

Soundvenue: Nils Bech fra Skam: Jeg vil bare have lykkelig kærlighed, lykkelig kærlighed, lykkelig kærlighed

Peter Belli har indspillet mere end 40 albums og kørt et ukendt antal kilometer rundt i landet for at optræde igennem de seneste 50 år. 73 år gammel har han nu udgivet sit sidste album ’Som boblerne i bækken’ og taget hul på sin sidste turné.

Klog af skade opfordrer den danske rocklegende sammen med tidligere radiovært Jan Sneum i dag unge musikere og musikelskere til at passe på ørerne.

Begge har arbejdet i musikken fra en ung alder og belastet hørelsen igennem årtier. Og begge har levet med høreskader i mange år.

– Jeg har aldrig tænkt over som sanger og musiker, hvor slemt det kunne ende, eller hvor hårdt det kan være for ørerne. Der var mange ting, jeg kunne have været skånet for, hvis jeg havde tænkt mig om. Unge mennesker i dag, du ser dem jo med telefoner og musik i ørene, og de skruer jo bare op, uden at tænke over, at det på længere sigt kan skade hørelsen, siger Peter Belli.

Jan Sneum er enig:

– Jeg har arbejdet med musik i helt utrolig mange år. Mine forældre var musikere, og jeg er sikker på, jeg har været til koncert fra nærmest før jeg blev født. Da jeg begyndte at interessere mig for rockmusik, var det jo med tidens uvidenhed om, at det kunne være voldsomt for ørene, siger Jan Sneum.

I løbet af sin tid som ansat i DR fik han tilbudt både høretest og høreværn for at forebygge høreskader. Han brugte det bare ikke.

Et godt råd eller tre

Først sent i livet har Peter Belli og Jan Sneum fået hjælp med deres høreskader i form af høreapparater.

– Jeg er på den anden side af 70, og der er mange ting, man lærer baglæns. En af de ting, er, at man virkelig skal tænke sig om i forhold til hørelsen, siger Jan Sneum.

Han har samtidig et godt råd eller tre til unge musikere og musikelskere i dag.

– Tag nu de der høretelefoner ud af ørerne. Sørg for ikke at have konstant lydtryk i ørene. Pas på, når du går til koncert. Brug en form for høreværn. Find nogle spillesteder, som har god lyd, og lad være med at gå, alt for ofte i hvert fald, på de spillesteder, som har dårlig lyd, for man skal virkelig passe på ørerne. Pas på – det er virkelig sagt af en, som har fået bøvl med hørelsen, siger Jan Sneum.

Selv om Peter Belli har indspillet sit sidste album og kører band-bussen i garage efter 2017, understreger han, at han ikke stopper helt med musikken.

– Det tror jeg aldrig kommer til at ske. For mig er det lige så naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med… Men altid at være klar til at rykke ud, eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker derefter, det kan kun tiden vise…

Peter Belli og Jan Sneums fokus på forebyggelse og afhjælpning af høreskader er en del af et samarbejde med høreapparatproducenten Signia.

På Facebook kan du høre Peter Belli fortælle, hvordan det har været for ham at være i studiet med de nye høreapparater:

Tjek Peter Belli på Facebook
Gaffa-anmeldelse af Peter Bellis afskedsalbum

Så’ det jul igen, så’ det jul igen, og så’ det jul IGEN. Ad bvadr!

Ordene er Dan Turèlls. Musikken Halfdan E’s. Ham har jeg mødt over en flæskestegsandwich til en snak om samarbejdet med Onkel Danny og deres anti-julesang Jul igen. Den fylder 20 år i år, men fungerer stadig som alletiders sure juleopstød i denne søde juletid.

– Når man laver et julenummer, ved man godt, at så er man ligesom med på dén vogn. Så der ligger helt sikkert noget i at lave en anti-julesang, fortæller Halfdan E.

Dan Turèll selv var bestemt ikke fan af den kommercielle jul. Halfdan E er mindre julefjendsk.

– Jeg elsker faktisk julen mere og mere år for år. Men det er jo ikke Rødovre Centrum med julepynt, jeg elsker. Det er ikke den kommercielle del af det. Der kan jeg sagtens følge Dan. Og så læser han det fandeme sjovt. Det her er jo virkelig en mand i affekt. Han har bare fået NOK!

Det startede med en sampler

Halfdan E er guitarist, bassist, producer og komponist. Han har spillet med bands som Gangway, Dieters Lieder og Laid Back, produceret plader, komponeret lyddesign og jingler, fx til DSB, og lavet børnefjernsyn for DR. Gramex blev han medlem af i 1984.

I øjeblikket skriver han især musik til film og tv-serier, senest en tv-serie til BBC1. Og så var han en af de første herhjemme til at eksperimentere med sampling og elektronisk musik.

Samarbejdet med Dan Turell opstod netop som en konsekvens af ny teknologi i begyndelsen af 90’erne.

– Jeg havde købt mig en sampler, og den skulle prøves af. Og så syntes jeg det kunne være fedt at lave en lyrikplade, som ikke var højpandet, men kommunikerede på samme måde som hiphop. Med et lag af humor.

For Halfdan E var der ikke andre end Dan Turell, der kunne løfte opgaven.

– Dan havde det hele. Han kunne både skrive og performe og han havde en fed stemme. Men ham kunne jeg simpelthen ikke ringe til. Det kunne jeg bare ikke.

Så skete der det fantastiske, at de to begyndte at møde hinanden tilfældigt i byen.

– Lige efter jeg havde fået den tanke, at det skulle være Dan, mødte jeg ham på Frederiksberg Allé, på Vesterbrogade, inde i byen. Så tænkte jeg: Okay, nogen prøver at fortælle mig et eller andet. Og så ringede jeg til ham.

Lyrik på nye måder

Dan Turèll var med på ideen. Og havde gået og ventet på, at Halfdan skulle ringe, fortalte han i telefonen.

– Jeg havde tænkt mig, Dan skulle skrive noget helt nyt. Men det havde han simpelthen ikke tid til. Så jeg valgte i stedet 20 af hans tekster ud, som han så læste op. Og så arbejdede jeg rundt om dem, fortæller Halfdan E.

Den musikalske ramme var sat af teknologien.

– Jeg havde en sampler, en synthesizer, en 4 spors-kassettebåndoptager og en lille bitte DAT-båndoptager. Hvor meget musik kunne jeg så klemme ud af det? Det var udfordringen.

De fik lov at låne Musikhusets studie i Aarhus i én uge. I løbet af den uge skulle de indspille alle teksterne, koble dem sammen med musikken og lave pladen færdig. Halfdan sad der dag og nat.

Imens gik Dan Turèll fra at være nysgerrig, men forbeholden, til at synes det var mega fedt, beskriver Halfdan E.

– Jeg tror, at Dan så muligheden for et comeback i det her. Vi havde det begge to sådan, at det var som en eller anden gave fra himlen. Starten på noget, der kunne blive et meget langt samarbejde. Vi kunne tage ud og spille med det live, lave det på engelsk. Der var så mange muligheder for at lave lyrik på en anden måde.

Det var stort

Så langt nåede de ikke. Et par måneder efter udgivelsen af Pas på pengene i 1993 døde Dan Turèll af kræft, kun 47 år gammel.

– Vi sad 14 dage før plade-receptionen på Jægerstuen på Israels Plads. Min kæreste var lige gået fra mig, så jeg var helt ulykkelig. Så sagde Dan: Prøv og hør, jeg har lige fået at vide, jeg har kræft. Så var det som om mine kærestesorger blev lidt mindre.

Det tog Halfdan E tre år at beslutte sig for at udgive plade nummer to alligevel med alle de numre, der ikke var plads til på den første plade – blandt andet Jul igen.

– Det er så dumt, det julenummer. Men i virkeligheden er det dét nummer, som kommer tættest på det, jeg oprindelig ville med projektet.

– Det har aldrig rigtig forladt mig. Alt, hvad jeg har lavet siden, bygger på en eller anden måde videre på de her plader. Det var virkelig stort for mig at få lov at lave det her sammen med Dan, fortæller Halfdan E.

Hør jule-opsangen Jul igen på din favorit-streamingtjeneste eller nedenfor:

I dag er der Gramex-penge på vej til mange af jer musikere, sangere, producenter og pladeselskaber.

Tjek din indbakke eller din NemKonto for at se, om du har fået noget denne gang. Bemærk, der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen, afhængig af hvilken bank du har.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke, om du har fået noget. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Hvad får du penge for?

I denne omgang er det først og fremmest penge for afspilninger i 2015 eller tidligere, som vi ikke har kunnet udbetale før. Typisk fordi vi har manglet en studieliste, indeståelse eller medlemserklæring.

Afspilninger i 2016 får du først penge for til juni 2017, når året er talt op. Helt som vi plejer.

Spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gl. Kongevej.

Kontakt os

Udgivelser skal anmeldes til Gramex samme år, de kommer på gaden. Ellers kan det få betydning for udbetalingen.

Hvis du sender studielisten inden deadline den 31. december:

• Får du dine penge til tiden og risikerer ikke at skulle vente helt op til 1 år ekstra på din afregning
• Sikrer du, at alle musikere og sangere får de rigtige penge til tiden
• Hvis dit pladeselskab er medlem af IFPI, kommer du med i deres fordeling

Anmeld din udgivelse

Fik du tjekket listen?

Mere end 2.200 udgivelser er afspillet i radio/tv, men stadig ikke anmeldt til os. Derfor har massevis af musikere og pladeselskaber penge til gode i Gramex. Måske er det dig.

Tjek vores seneste liste. Finder du noget, du medvirker på, så tip pladeselskabet eller producenten og bed dem sende os en studieliste inden nytår. De får heller ingen penge, før udgivelsen er anmeldt.

Er din egen udgivelse på listen, skal du bruge 5 minutter ekstra på at udfylde en studieliste. Så er det gjort. Musikerne kan få deres penge. Du kan få dine penge.

Er du på listen?

NB: Listen er fra den 9. november. Har du sendt os studielisten efter det, skal du selvfølgelig ikke gøre det igen. Sjovere er studielister heller ikke.