Lydmor: Min første plade

Det var den første plade i samlingen, der betød noget. Og dét album, der startede det hele for Jenny Rossanders elektroniske alter ego Lydmor.

Efter mere end et halvt år i Shanghai er Jenny Rossander tilbage for fuld power. Med singlen ’Helium High’, der er ude på det tyske label hfn. Og med materiale til et tredje og helt særligt solo-album, der kommer senere på året, lover hun.

Men for den efterspurgte danske elektroniske producer, sangskriver og sangerinde startede livet som Lydmor med én enkelt plade: Björks ’Post’ fra 1995.

– Det var det første album, der betød noget. Jeg er vokset op i en lille by på Fyn, hvor man enten kunne spille håndbold eller gå til gymnastik. Jeg læste Harry Potter og spillede klarinet og klaver. Men havde ingen som helst kontakt med populærmusik. Indtil jeg fik den her plade, forklarer hun til Gramex.

Hvor købte du den henne og hvornår?

– Det var på en bilferie i Frankrig, og det har været i midten af 00’erne, så jeg har været omkring 13 år og dér, hvor jeg lige var begyndt selv at skrive musik. Jeg havde fået nogle penge af mine forældre til at købe en cd i den her gigantiske musikbutik. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så den.

Kan du huske coveret?

– Ja, det var dét, der fangede mig. Jeg syntes den var vildt flot med alle de her orange og pink farver og den her dame, der så lidt asiatisk ud og kiggede direkte på mig. Den ville jeg bare have.

Hvilket format – lp, cd, kassettebånd?

– Det var på cd dengang. Jeg har siden købt den på vinyl også. Det er jo lidt dét, man gør i dag som et mere eller mindre bevidst behov mange har for at støtte musikken. De fleste kan godt forstå, at hvis man giver 99 kroner om måneden til en streamingtjeneste, så er det simpelthen ikke nok til, at alle musikere kan leve af det.

– Jeg har prøvet mange gange til mine koncerter at sælge vinyler til folk, der ikke har en pladespiller. Men de vil stadig gerne købe pladen. Fordi det at købe en plade eller et stykke merch er en slags ikke nedladende måde at støtte musikere i dag.

Hvornår har du sidst lyttet til den?

– Der var en periode, hvor jeg ikke hørte Björk, fordi jeg blev sammenlignet med hende en del. Der var jeg nødt til at holde lidt afstand til det, for det duer jo ikke, hvis jeg bare laver Bjørk 2. Men på det sidste er jeg kommet tilbage til den. Jeg skal i hvert fald hjem og høre den nu.

Hvad betyder pladen for dig i dag?

– Det var den her plade, der startede det hele for mig. Jeg hadede elektronisk musik som barn. Eller jeg forstod det ikke. Det var bare sådan noget telefonmusik, min søster og jeg hatede på. Nu laver jeg det så selv.

– Jeg kan tydeligt huske, jeg bare sad der på bagsædet på vej hjem fra Frankrig med Björk i min discman og kiggede på landskaber og var helt blown away. Ikke så meget hendes stemme, for der kunne jeg genkende noget fra den musik, jeg ellers lyttede til, men produktionerne, beatsene, synthesizerne – det er jo magi. Det lyder som ingen anden instrumenter kan.

– Der var så meget, jeg ikke forstod, som jeg havde sindssygt meget lyst til at forstå. Hvad er det for et klaver? Hvem kan spille så hurtigt på det? Hvad fanden er det her for noget? Så da jeg kom hjem fra ferie, gik jeg direkte på biblioteket og lånte alt hvad Björk ellers havde lavet. Så kørte det.

Vil du anbefale den til andre?

– Oh yes. Jeg synes stadig nu hvor jeg kender hele hendes katalog, at det er hendes bedste plade til dato. Teksterne er formidable. Produktionerne er for sindssyge. Selv i dag. Meget andet af det, der er lavet i 90’erne, får man lyst til at tale alvorligt med dem, der har mixet det, når man lytter til det i dag. Men de her ting er bare mixet pisse godt, og lydene er velvalgte og ordentligt designet, fortæller Jenny Rossander.

Som holder fast i kunstnernavnet Lydmor, selv om det er komplet umuligt at udtale for størstedelen af hendes fans uden for Danmark.

Du kan opleve Lydmor live hjemme på Fyn til Gaffa Prisen i Odense den 22. februar 2018.

Bjørk kan du opleve på årets NorthSide den 7. juni.

Følg Lydmor på Facebook