Har du medvirket som studiemusiker på indspilninger tilbage i 1963-1965? Så er der måske et par håndøre at hente fra den såkaldte 20 procent-pulje.
Puljen blev oprettet, da beskyttelsestiden for indspillet musik blev forlænget fra 50 til 70 år. Ordningen skal sikre musikere på såkaldt ’engangshonorar’ et ekstra vederlag for deres medvirken på de udgivelser, der nu er omfattet af den udvidede beskyttelsestid.
Det er dette ekstra vederlag, du nu kan claime – hvis:
Du har medvirket på indspilninger fra 1963-65 OG
Du dengang fik et engangshonorar for din medvirken og altså ikke får royalties ved salg OG
Du kan dokumentere din medvirken
Kan du svare ja til det, kan du gøre krav på dit vederlag fra puljen sådan her:
Vælg at søge i udgivelserne efter label, land eller i hele basen
Indtast dine kontaktoplysninger – Gramex-nummer er ikke nødvendigt
Søg efter de udgivelser du medvirker på – fx titel eller hovedartist
Upload dokumentation for din medvirken track for track – se vejledningen
Indsend dine claims senest den 15. april 2018.
Er der noget i det for dig?
Vi er helt klar over, at det her – i sagens natur – handler om indspilninger, der ligger mere end 50 år tilbage i tiden. Og det derfor kan være mere end almindeligt vanskeligt at huske, hvem man var i studiet med – og gudhjælpemig opstøve dokumentation for det.
Samtidig er der på nuværende tidspunkt kun ganske få penge i puljen at fordele.
Du er derfor meget velkommen til at kontakte os, inden du bruger en masse tid på at lede efter gamle kontrakter på loftet, der kan dokumentere din medvirken på ét eneste nummer.
Jo flere udgivelser du medvirker på fra dengang, jo bedre kan det betale sig at bruge lidt tid på.
Skriv til 20pct@gramex.dk eller ring til Jens Virgar Jakobsen på telefon 33 85 32 43 eller Kirsten Kirkegaard Moe på telefon 33 85 32 35, hvis du er i tvivl.
Årsopgørelsen 2017 er klar hos SKAT. Men hvordan er det nu med skat og Gramex?
Skal du betale skat af de penge, du får udbetalt fra Gramex?
Ja. Udbetalinger fra Gramex er B-indkomst.
Det betyder, at du får udbetalt hele beløbet fra Gramex, og det skal opføres på årsopgørelsen for det pågældende år.
Gramex oplyser automatisk beløbet til SKAT, men er det af en eller anden grund ikke fortrykt, eller er beløbet ikke korrekt, skal du selv sørge for at give SKAT de rigtige oplysninger.
Er du i tvivl om, hvad du har fået udbetalt fra Gramex sidste år? Så kan du logge ind og tjekke dine udbetalinger på Dit Gramex.
… at selvangivelsen blev afskaffet i 2008? Efter det har alle almindelige skatteydere fået en årsopgørelse med det samme. Proceduren blev så, at man skal rette i denne årsopgørelse, hvis man har ændringer.
Få overblik over dine forskellige rettigheder til musikken på en enkelt eftermiddag.
Kom til åbent arrangement hos Koda i Nordhavn på onsdag den 7. marts og få styr på dine forskellige rettigheder i musikbranchen på én gang.
Mød Koda, NCB og Gramex og få overblik over, hvem der forvalter hvilke rettigheder, hvad du selv skal være obs på – og hvordan du sikrer dig dine penge både som skabende og som udøvende kunstner.
Tid og sted
Onsdag den 7. marts kl. 16:30-19:30. Dørene åbnes kl. 16:00
Hos Koda på Lautrupsgade 9, 2100 København Ø
Program
16:30 – 16:40 Velkommen
16:40 – 17:00 Dine rettigheder – dine penge v. jurist Jakob Thors
17:00 – 17:20 Koda
17:20 – 17:35 Støttemuligheder via Koda – hvor, hvordan og hvornår?
17:35 – 17:45 KORT PAUSE
17:45 – 18:00 NCB synk og udgivelser/digitale udgivelser (Koda)
18:00 – 18:15 Gramex v. Timo Møllenberg
18:15 – 19:00 Spørgetid
19:00 – 19:30 Mad og drikke
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Er du ikke medlem af Koda, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til MCH@koda.dk. Er du allerede medlem af Koda, kan du tilmelde dig via linket her:
Som medlem af Gramex har du mulighed for at få indflydelse. Brug den.
Gramex er medlemmernes organisation. Er du medlem, har du mulighed for at få indflydelse på Gramex ved at deltage i den årlige ordinære generalforsamling.
I år afholder Gramex generalforsamling torsdag den 31. maj kl. 17.00.
Hvis du ønsker at få et punkt på dagsordenen til generalforsamlingen eller ønsker at opstille som kandidat til bestyrelsen, skal du give Gramex besked senest torsdag den 15. marts.
Invitation, dagsorden og alle øvrige dokumenter til brug for generalforsamlingen bliver sendt ud til medlemmerne på mail i begyndelsen af maj og vil herefter også være tilgængelige her på hjemmesiden.
Har vi din rigtige mail?
Som Gramex-medlem får du automatisk en indkaldelse til generalforsamlingen i din indbakke. Men vi er selvfølgelig nødt til at have din nuværende mail-adresse.
Har du skiftet mail, siden du meldte dig ind? Så kan du altid logge på Dit Gramex og opdatere den. Det er også her, du kan ændre adresse, mobilnummer osv. Så er du sikker på at høre fra os. Vi lover ikke at spamme.
Har du én gang klikket afmeld mails fra Gramex, får du ingen mails fra os overhovedet. Heller ikke når vi har udbetalt penge til dig. Vil du tilbage på mail-listen, kan du skrive til news@gramex.dk.
Frost Festival tænder for ottende år lys i det vintermørke København med begivenheder i mødet mellem musik, lyskunst og arkitektur.
Igen i år inviterer Frost Festival københavnerne til at krybe ud af de hjemlige hyggehuler og ud i den vintermørke by her i februar.
Sidste år intensiverede Frost sit fokus på lys med installationen The Wave på Ofelia Plads, som du sikkert har set dine venner dele billeder af. Nåede du ikke selv forbi, har du nu chancen igen. Den 80 meter lange og fire meter høje interaktive lys- og lydinstallation er nemlig blevet genopsat på Ofelia Plads bag Skuespilhuset og kan opleves indtil 25. februar helt gratis.
Værket er lavet af lysdesignkollektivet Vertigo i samarbejde med tonemester Peter Albrechtsen på initiativ af Frost Festival og Foreningen Ofelia Plads.
Få vinteren lidt på afstand
I år bliver lyset også prioriteret med lysværket Skygazer, som udstilles i Rundetaarns Bibliotekssal med et særligt komponeret soundtrack til. Her vil gæsterne kunne opleve en kunstigt skabt nat af lys og lyd. Loftet omdannes til et himmelhvælv, som skiftevis illuderer en stjerneklar nat og byens aura af kunstigt lys, der begrænser synligheden af nattens naturlige lys fra stjernerne og månen.
Du kan også få vinteren lidt på afstand i Frost Festivals egen ’lysterapibar’. Kælderen under Klub i midten af København forvandles under Frost til en stor glødende energikilde, hvor gæsterne gennem lysterapi kan samle energi til resten af vinteren. Musikken skifter i løbet af dagen. Til formiddagene har den tyske pianist Martin Kohlstedt komponeret et værk, mens Kasper Bjørke står for eftermiddagene og Christian d’Or for aftentimerne.
Frost Festival byder i alt på mere end 20 særlige musik- og lysbegivenheder i perioden 4.-25. februar 2018. Nogle af begivenhederne kræver billet på forhånd, mens andre er åbne for alle.
Musik kan ændre verden. Det er tanken bag det helt nye initiativ Future Female Sounds, der er født i København, men vil styrke kvindelige DJ’s globalt.
Future Female Sounds er en nystartet dansk non-profit-organisation, som har base i København, men arbejder globalt for at synliggøre kvindelige DJ’s og opdyrke nyt talent.
Målet er at opbygge et globalt netværk og skabe en fælles platform for kvindelige DJ’s i hele verden, der også kan fungere som inkubator for nyt talent. Midlet er digitale medieplatforme, DJ-workshops, mentor-programmer, masterclasses, netværksopbygning etc.
Bag initiativet står danske Tia Korpe, der har rødder i hiphoppens aktivistiske DIY-miljø og også selv DJ’er under navnet Tia Turn Tables. For hende handler det ikke bare om at skabe synlighed, men om at skabe en forandring.
– I 2018 fokuserer vi særligt på at skabe synlighed af kvindelige DJ’s via vores kanal MONTHLY MIX, hvor vi fremhæver kvindelige rollemodeller og visuelt dokumenterer og inspirerer unge piger og kvinder til at selvudforske DJ’ing og musikmiljøet som det første led i at skabe en inkubator for nyt talent, forklarer Tia Korpe til Gramex.
Kig med, musikbranche!
Hver måned live-streamer Future Female Sounds en ny kvindelig DJ på en ny location via kanalen MONTHLY MIX.
– Jeg håber, at vores initiativ MONTHLY MIX netop kan være med til at synliggøre det enormt store talent, der findes herhjemme og i udlandet og skabe kvindelige rollemodeller, der kan inspirere en interesse for DJ’ing blandt kvinder. Og så håber jeg musikbranchen kigger med, da kanalen også kan bruges som et digitalt kartotek, hvis man som booker ikke lige ved, hvilken DJ man skal hyre ind, siger Tia Korpe.
MONTHLY MIX præsenteres i samarbejde med Tuborgfondet som led i deres indsats for en mere mangfoldig musikverden.
Første DJ bag pulten er danske Amanda Baun, der også står bag det københavnske pladeselskab og musikbureau Back to Future Sounds. Og der er meget mere at glæde sig til fra både Danmark og udlandet, lover Tia Korpe.
Digital disponering
Da britiske Mixmag i december offentliggjorde deres Top 20 over breakthrough DJ’s i 2017, var kvinderne i overtal på listen. Alle navne i top 5 var kvinder – heraf de to danske DJ’s Courtesy og Anastasia Kristensen.
Men det er ifølge Tia Korpe ikke den generelle tendens.
– DJ-scenen har generelt rykket sig en del de sidste par år i forholdt til kønsbalance og repræsentation, som også afspejler sig i den top 20. Men der er stadig mindre synlighed og promovering af kvindelige DJ’s i medier, på festivalplakater og i forhold til bookings. Sammenligner man med andre musik-discipliner, vil jeg sige, at kvindelige DJ’s er godt på vej. Men der mangler stadig især digital disponering i samme grad som for mændene, fortæller Tia Korpe.
Lad det sprede sig
At åbne det elektroniske musikmiljø op – for kvinder, for unge og for nye talenter – og skabe større åbenhed og positiv synlighed om elektronisk musik blev netop identificeret som én af løsningerne på miljøets udfordringer i den store undersøgelse af elektronisk musik i Danmark, der blev offentliggjort i september.
På landsplan var kun 12 procent af de i alt 1.653 respondenter i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse kvinder.
Den typiske respondent i undersøgelsen var en 29-årig mand, bosiddende i København med en gymnasial eller videregående uddannelse bag sig. Han debuterede som aktør i det elektroniske musikmiljø som 19-årig.
Men som én af respondenterne skriver i en kommentar i undersøgelsen:
”Den elektroniske genre er faktisk en genre, hvor der befinder sig en del kvindelige musikere – giv endnu mere plads og lad det sprede sig …”
Det var den første plade i samlingen, der betød noget. Og dét album, der startede det hele for Jenny Rossanders elektroniske alter ego Lydmor.
Efter mere end et halvt år i Shanghai er Jenny Rossander tilbage for fuld power. Med singlen ’Helium High’, der er ude på det tyske label hfn. Og med materiale til et tredje og helt særligt solo-album, der kommer senere på året, lover hun.
Men for den efterspurgte danske elektroniske producer, sangskriver og sangerinde startede livet som Lydmor med én enkelt plade: Björks ’Post’ fra 1995.
– Det var det første album, der betød noget. Jeg er vokset op i en lille by på Fyn, hvor man enten kunne spille håndbold eller gå til gymnastik. Jeg læste Harry Potter og spillede klarinet og klaver. Men havde ingen som helst kontakt med populærmusik. Indtil jeg fik den her plade, forklarer hun til Gramex.
Hvor købte du den henne og hvornår?
– Det var på en bilferie i Frankrig, og det har været i midten af 00’erne, så jeg har været omkring 13 år og dér, hvor jeg lige var begyndt selv at skrive musik. Jeg havde fået nogle penge af mine forældre til at købe en cd i den her gigantiske musikbutik. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så den.
Kan du huske coveret?
– Ja, det var dét, der fangede mig. Jeg syntes den var vildt flot med alle de her orange og pink farver og den her dame, der så lidt asiatisk ud og kiggede direkte på mig. Den ville jeg bare have.
Hvilket format – lp, cd, kassettebånd?
– Det var på cd dengang. Jeg har siden købt den på vinyl også. Det er jo lidt dét, man gør i dag som et mere eller mindre bevidst behov mange har for at støtte musikken. De fleste kan godt forstå, at hvis man giver 99 kroner om måneden til en streamingtjeneste, så er det simpelthen ikke nok til, at alle musikere kan leve af det.
– Jeg har prøvet mange gange til mine koncerter at sælge vinyler til folk, der ikke har en pladespiller. Men de vil stadig gerne købe pladen. Fordi det at købe en plade eller et stykke merch er en slags ikke nedladende måde at støtte musikere i dag.
Hvornår har du sidst lyttet til den?
– Der var en periode, hvor jeg ikke hørte Björk, fordi jeg blev sammenlignet med hende en del. Der var jeg nødt til at holde lidt afstand til det, for det duer jo ikke, hvis jeg bare laver Bjørk 2. Men på det sidste er jeg kommet tilbage til den. Jeg skal i hvert fald hjem og høre den nu.
Hvad betyder pladen for dig i dag?
– Det var den her plade, der startede det hele for mig. Jeg hadede elektronisk musik som barn. Eller jeg forstod det ikke. Det var bare sådan noget telefonmusik, min søster og jeg hatede på. Nu laver jeg det så selv.
– Jeg kan tydeligt huske, jeg bare sad der på bagsædet på vej hjem fra Frankrig med Björk i min discman og kiggede på landskaber og var helt blown away. Ikke så meget hendes stemme, for der kunne jeg genkende noget fra den musik, jeg ellers lyttede til, men produktionerne, beatsene, synthesizerne – det er jo magi. Det lyder som ingen anden instrumenter kan.
– Der var så meget, jeg ikke forstod, som jeg havde sindssygt meget lyst til at forstå. Hvad er det for et klaver? Hvem kan spille så hurtigt på det? Hvad fanden er det her for noget? Så da jeg kom hjem fra ferie, gik jeg direkte på biblioteket og lånte alt hvad Björk ellers havde lavet. Så kørte det.
Vil du anbefale den til andre?
– Oh yes. Jeg synes stadig nu hvor jeg kender hele hendes katalog, at det er hendes bedste plade til dato. Teksterne er formidable. Produktionerne er for sindssyge. Selv i dag. Meget andet af det, der er lavet i 90’erne, får man lyst til at tale alvorligt med dem, der har mixet det, når man lytter til det i dag. Men de her ting er bare mixet pisse godt, og lydene er velvalgte og ordentligt designet, fortæller Jenny Rossander.
Som holder fast i kunstnernavnet Lydmor, selv om det er komplet umuligt at udtale for størstedelen af hendes fans uden for Danmark.
Du kan opleve Lydmor live hjemme på Fyn til Gaffa Prisen i Odense den 22. februar 2018.
Bjørk kan du opleve på årets NorthSide den 7. juni.
I den rå ende af Københavns Nordhavn har de presset plader i godt et år. Ikke kun sorte vinyler, men også små og store spillende kunstværker. Gramex har besøgt vinylpresseriet Nordsø Records.
Der lugter af plastic og hjerteblod, når du træder indenfor på Nordsøvej 8 – deraf navnet Nordsø Records, som altså ikke har noget at gøre med musikerfamilien Nordsø.
Her er vinyler overalt – i maskinerne, på pakkebordet, i vinduerne og reolerne – og på pladespilleren, selvfølgelig.
Musikken bliver overdøvet af knaldhøje smæld cirka en gang i minuttet hver gang et tryk på 120 tons presser en klump ’vinylkage’ flad som en vinyl-pandekage. Lyden vænner man sig til, fortæller de to grundlæggere Henrik Damm Krogh og Michael Hjort, der går under navnet No. 1.
De må vide det. I lidt over et år har de presset plader i fabrikken på Nordsøvej. No. 1 står for produktionen, indstiller maskinerne, når vejret skifter, leger med farver og striber og eksperimenterer med støbeteknikken. Henrik Damm Krogh er iværksætteren, forretningsmanden og idemanden bag.
Som mange andre gode ideer opstod ideen på Roskilde Festival. Det var i 2010, hvor No. 1 skar koncerter med punkrockbandet Dansk Fløde direkte ned på vinyl.
– Glem det, sagde jeg i første omgang, da Henrik foreslog, vi skulle lave et vinylpresseri. Er du klar over, hvad det kræver af maskiner, damp, køl, hydraulik? Men sådan blev det. Heldigvis!, siger No. 1.
Vi holder nok lidt med de små
Det er første gang, der bliver presset vinyler i Danmark i mere end 30 år, gætter de på.
Maskinerne fik de hjem fra Tyskland i september 2016. I november kunne de udlevere de første plader. Siden har de sendt næsten 100 produktioner igennem systemet og har en god pipeline i 2018. Flest fra Danmark, men også mange fra Sverige og Norge.
Typisk er det mindre bands og labels med oplag på 300-500, men de presser også helt ned til 100 styks.
Som de selv siger, har de nok en tendens til at holde lidt med de små.
– Grunden til at vi overhovedet kom i gang, var, at vi kunne se, hvilken vej det går for vinyler. Men hvis man ikke var et stort pladeselskab, kunne der være op til 6 måneders ventetid på de store presserier i Tyskland og Tjekkiet. Og nogle af dem vil ikke presse oplag under 500. Så der var bands, der bare ikke kunne komme ud på vinyl, fortæller Henrik Damm Krogh.
– Det var fandeme synd, syntes vi. Især fordi vi jo gerne selv ville kunne købe deres musik, siger No. 1.
Både han og Henrik Damm Krogh har samlet vinyler siden 1970’erne. Kærligheden til musik og vinyler deler de.
Når vinyler bliver ren kunst
Selv kalder de Nordsø Records for et ‘mikrobryggeri for vinyler’ og sammenligner den avancerede plastic-fabrik med en gammeldags købmandsforretning.
– Mange af dem, vi presser for, har jo aldrig udgivet noget før. De aner ikke, hvad de har af muligheder. Så de har en stor tryghed i, at de kan komme ud og besøge os og kigge på farver og covers, fortæller Henrik Damm Krogh.
Nogle er meget ydmyge i deres ønsker. Sort vinyl, basic cover. Andre drømmer om en plade med blod, fluer eller pot i – eller asken fra en elsket.
Det har resulteret i en hel stak specialproduktioner i løbet af det første år, der gør noget ekstra ud af vinylen. Plader i alle regnbuens farver, med prikker, split colours eller psykeliske deep splatter-mønstre.
Plader, der udgør små eller store kunstværker i sig selv. En tendens på det stadig større danske vinylmarked, vi kommer til at se meget mere til, spår de to vinylfans.
– Vi fornemmer helt klart, at det er den vej, det går. Jeg vil tro, at 20 procent af de plader, vi har presset, er specialproduktioner på den ene eller anden måde, fortæller No. 1 og fortsætter:
– Vi drømmer om på sigt, at den ene maskine kun kører alle de her skøre koncepter og specialproduktioner. Men vi kan jo ikke stå og lege hele tiden. Selvom det er sjovt!
Hjerteblod og business
Efter det første år i drift kan de stadig ikke leve af at presse plader. Endnu.
– Vi vælger at tage det i et tempo både vi og kunderne synes om. Det betyder, vi kan levere en god plade hver gang. Hvis ikke vi gør det, så rygtes det. Større er musikbranchen i Danmark og Norden heller ikke, fortæller Henrik Damm Krogh.
Om balancen mellem hjerteblod og business, når man arbejder med noget, man elsker, henviser han til en gammel ven, der ganske klogt sagde:
– Det skal være sjovt at gå på arbejde. Og man skal tjene penge. Men man skal ikke tjene så mange penge, at det ikke er sjovt. Og man skal ikke have det så sjovt, at man ikke tjener penge. Det er den balance, vi skal ramme.
Et af de spillende kunstværker, der er presset af Nordsø Records, er debut-EP’en Marrow fra den københavnske ørkenpunk-duo The Bowdashes. B-siden er et silketryk lavet af Knud Odde:
