Søg tilskud fra Gramex i september

Vidste du, at du ligesom bandet Lowly her kan få tilskud fra Gramex til din næste udgivelse? Søg Gramex-midlerne hos DAF inden 28. september eller hos DMF inden 1. oktober.

Hvem kan ikke bruge et tilskud til at få indspillet den næste plade eller ført den næste turne ud i livet?

Gramex støtter hvert år danske bands, artister og musikere med at udvikle ny musik til gavn og glæde for alle os i Danmark og resten af verden.

Du skal som altid søge midlerne fra Gramex hos de udøvende kunstneres egne organisationer.

De næste frister for ansøgninger er:

Du behøver hverken være medlem af Gramex eller den organisation, du søger midlerne hos.

Alle udøvende kunstnere kan søge tilskud

Når du får støtte fra for eksempel DMF eller DAF, kommer en del af de penge altså her fra Gramex.

Gramex-midlerne er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt og derfor sender videre til kunstnernes organisationer til fordeling som støttemidler.

Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ vedtægter. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.

Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.

Se hvor og hvornår du kan søge Gramex-midlerne

Følg Lowly og deres kommende plade på Facebook