Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Radioprogrammet Album genopstod i 2015 – denne gang fra The Lakes radiostudie i Lydens Hus.

Ralf Christensen er ved siden af jobbet som radiovært musikredaktør på Information, mens Kristian Leth er forfatter og musiker og blandt andet synger i bandet The William Blakes.

I DR-programmet Album lyttede de to garvede musikformidlere sig igennem stribevis af hvad de selv kalder for ‘verdens bedste plader’: David Bowies Heroes, Michael Jacksons Thriller, Joni Mitchells Blue, The Beatles’ Abbey Road osv.

30 plader nåede de igennem for åben mikrofon. Med hver sin plads i musikhistorien og værternes hjerter.

Så lukkede DR programmet.

I januar lod de to musikafhængige radioværter derfor hatten gå rundt på crowdfunding-sitet Kickstarter for selv at genoplive det på The Lake – en nonprofit onlineradio for musik og lydkunst drevet af blandt andet det danske band Efterklang.

Det lykkedes.

Knap 125.000 kr. rejste de. Nok til 10 udsendelser – 10 album. Ved at støtte projektet fik man som ’backer’ til gengæld indflydelse på, hvilke album de to værter skulle lytte sig igennem.

De første fem udsendelser af det genopståede Album blev skudt i gang i juni med Velvet Undergrounds ikoniske ’bananplade’. De sidste fem udsendelser blev sendt i september. På efterårsprogrammet var blandt andet Fleetwood Macs udødelige Rumours, Leonard Cohens debutalbum Songs of Leonard Cohen og The Clashs London Calling.

Samlet fik Album 2015 ikke mindre end kvart million lyt, skriver Politiken.

Hvad er det albummet kan?

Det spørgsmål stillede jeg Kristian Leth, der har været medlem af Gramex siden 2008 og selv er i gang med ’en bunke sange’ til en kommende plade.

– For os musikere er et album stadig det bedste, mest lige til format at udtrykke en længere musikalsk tanke på, fortæller han.

– En playliste er en forbruger, der sammensætter noget efter lytningens logik: Hvad passer sammen? Hvilket humør er jeg i? Hvad minder det mig om? En plade er et værk, en kunstners udtryk. Om det er velovervejet eller ej, så er et album et værk. En playliste kan aldrig – ALDRIG – blive et værk. Man laver ikke kunst ud fra lytteforhold. Man laver det, fordi man ikke kan lade være, siger Kristian Leth.

Hvad er dit eget favoritalbum of all time?

– Det kan jeg ikke sige. Men hvis man lytter til Album-programmerne, så er det nok en meget god brutto-liste.

Hvordan afspiller I albummet i radioen – hvilket format?

– Vi går efter det, der lyder godt. Det skifter fra album til album, fra tidsalder til tidsalder, fra lydæstetik til lydæstetik. En ordentligt mastereret cd er bedre end en tynd vinylplade. Og en Wav-fil er bedre end en cd fra den forkerte tid. For eksempel er alle Bowie-plader udgivet på forfærdelige cd’er i 90’erne, mens for eksempel Björk er lavet til formatet.

– Vi har ingen regler, andet end den pågældende lyd, og sidder ofte og lytter flere forskellige versioner igennem, før vi går i gang. FLAC, Wav, cd, vinyl og MP3. Alt er tilladt, siger Kristian Leth.

Kommer der en ny omgang Album i 2016?

– Det håber vi! Det kommer an på folk derude. Vi gør det nok på samme måde igen, fortæller Kristian Leth.

Alle tidligere udsendelser af Album 2015 kan hentes som podcast på The Lake.

Lyt til Album 2015 på The Lake
Lyt til de tidligere Album-udsendelser på DR

Når musikere laver radio
Podcast for musiknørder rammer en kvart million lyt

Som professor og leder af det nye Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet arbejder Peter Vuust i øjeblikket på en bog, der forsøger at besvare det ene simple – men store – spørgsmål.

Teorierne er mange og lange. Men en ultrakort version er, at musik i bund og grund stadig handler om sex og stoffer.

– En af de teorier, jeg undersøger, går på, at vi har musik for at tiltrække det andet køn. Altså at musikken i sig selv ingen værdi har andet end at tiltrække det modsatte køn. Vi kender det fra dyreverdenen, hvor påfuglehannens flotte hale absolut ingen funktion har andet end at tiltrække damer, forklarer Peter Vuust.

En anden forklaring går på, at musik er en slags parallelsprog, der taler direkte til vores følelser.

– Den teori går på, at vi har musik, fordi vi har brug for at kunne udtrykke og formidle følelser mellem os både i større og mindre flokke. Til begravelser for eksempel er det typisk kun musikken, der taler i begyndelsen, fordi musik kan formidle følelser, vi ikke kan med ord, fortæller han.

At vi føler musik med hjernen, forklarer Peter Vuust med et belønningssystem i hjernen, der kan virke som en mild form for narko.

– Musik formidler følelser ved at opbygge forventninger, som enten bliver indfriet eller skuffet. Når vi lytter til musik, prøver vi hele tiden at forudse, hvad der sker næste gang. Hver gang vi får indfriet en forventning, belønner hjernen os ved at frigive stoffet dopamin, som kan gøre os helt høje, forklarer han.

Det er frigivelsen af dopamin, der giver os den lykkerus eller får vores nakkehår til at rejse sig, når vi er til koncert med favoritbandet.

Men selvom vi kan mærke de følelser helt fysisk i kroppen, når vi lytter til musik, starter det alt sammen i vores hjerne.

Musik på hjernen – mød Peter Vuust

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til musik? Når vi spiller musik? Og hvorfor?

Og hvordan kan vi gøre brug af den viden, når vi vil fremme sundhed, præstationer, indlæring og trivsel via musik?

Det får vi nu chancen for at blive meget klogere på. I juni åbnede Center for Music in the Brain under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, finansieret af en massiv bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

Koblingen mellem den kliniske hjerneforskning og musikken gør centeret til noget helt unikt i verden. Men koblingen er ikke kun institutionel. Den er personificeret i centerets leder Peter Vuust.

Hjerneforsker og jazzmusiker

Peter Vuust er professor både på universitetet og konservatoriet og har i mange år forsket i hjernens bearbejdelse af musik. Samtidig er han komponist og jazzbassist og har medvirket på over 85 udgivelser og selv skrevet og udgivet seks plader. Medlem af Gramex har han været siden 1988.

Hver morgen øver han fra kl. 6.30 til 7.10. Året rundt. På ferier bliver det på guitaren, som er nemmere at rejse rundt med end en kontrabas.

– Jeg har nok, hvad mange ville kalde et lidt unaturligt behov for at øve og spille musik. Hvis jeg ikke øver mig om morgenen, kan jeg simpelthen ingenting, fortæller Peter Vuust.

– Hvis man skal derhen, hvor man skal lave kunst, er man nødt til at sætte tid af til det. Det kommer ikke, hvis man bare sætter sig over i sofaen og ser fjernsyn. Så sker der ikke noget. Så sent som i går lykkedes det mig at tage 2,5 time ud af kalenderen for at skrive musik. Det reddede hele min uge!, forklarer han begejstret.

Musiker-mysteriet

Hvorfor nogle går hen og bliver musikere, mens andre nøjes med at lytte til musik, har Peter Vuust ikke knækket endnu.

– Det er simpelthen et mysterium, hvorfor jeg og så mange andre på et tidspunkt i vores liv bliver grebet af musikken i en sådan grad, at vi oplever, at der ikke er andet i verden, der er værd at beskæftige sig med, når det har så utrolig lille nytteværdi direkte, og man kun meget vanskeligt kan forestille sig, at det kan være godt for vores overlevelse, fortæller Peter Vuust.

Hvorfor vi gør, som vi gør, handler selvfølgelig om en masse forskellige faktorer; arv, miljø, kultur, baggrund osv. Men også om, hvad der motiverer os hver især, understreger Peter Vuust:

– Hvorfor bliver vi ved? Når man spiller musik, bliver man rost. Det er der nogle, der tænder på. Så er der nogle, der tænder på at stå på scenen og få den opmærksomhed. Nogle tænder på samværet ved at spille sammen. Nogle tænder på karrieren, at man rent faktisk kan tjene penge på det. Alle de her motivationsfaktorer er individuelle og forskellige for os alle sammen, fortæller han.

Men også vores personlighed har betydning for, hvilken musik vi kaster os over. Det viser et af centerets tidligere studier af konservatoriestuderende.

Her scorede de studerende på det rytmiske konservatorium generelt væsentligt højere i en psykologisk test, der viser, hvor ’sensation seeking’ ens adfærd er – altså hvor meget risiko man er villig til at tage. De studerende på det klassiske konservatorium ramte lige ind i gennemsnittet for befolkningen.

– Resultatet overraskede os ikke – for der er væsentlig forskel på, om du som rockmusiker står helt alene eller med et lille band i spotlightet på en scene, eller du som klassisk musiker spiller sammen i et større orkester og typisk skal øve det samme igen og igen og igen, forklarer Peter Vuust.

Én gang musiker

Peter Vuust er selv vokset op i et hjem med klaver, hvor begge forældre hørte og spillede klassisk musik. Som lille Peter hadede, proklamerede han dengang. Ikke desto mindre har han spillet klaver fra han var 6, skrevet musik fra han var 10 og lært sig selv at spille bas fra han var 11.

Som 13-årig faldt han pladask i gryden.

– Jeg sad sammen med naboens datter og hørte for første gang Paul McCartneys Venus and Mars (Peter nynner red.). Dér vidste jeg bare, det er dét her, jeg skal resten af mit liv. Den følelse var så ekstremt overvældende, fortæller Peter Vuust.

Selv om han i dag er professor og leder over 25 mand på et internationalt anerkendt forskningscenter, opfatter Peter Vuust stadig sig selv som musiker.

– Jeg har været og er helt vildt ambitiøs på begge områder. Jeg kan ikke lade være. Men grundlæggende opfatter jeg mig selv som bassist og komponist. Da jeg fik mit første professorat, blev jeg i lang tid ved med at præsentere mig som musiker. Det er jeg holdt op med nu, for det virkede efterhånden lidt krukket at blive ved med det og gav nogle mærkelige reaktioner.

– Men ja, i mit eget hoved er jeg musiker, ikke professor, siger Peter Vuust med et stort smil.

Derfor har vi musik

Er musiksmag medfødt?
Svært ved at falde i søvn? Lyt til et stykke musik

Center for Music in the Brain

I syv år har den kommercielle radiostation spillet popmusik til lyttere i hele landet under mottoet ’Lyden af i dag’. Og i syv år har de været kunder hos Gramex.

Men hvilket nummer spillede NOVA som det allerførste for syv år siden? Det var der af gode grunde ingen hos NOVA, der kunne huske den dag i dag. Så de ringede til Gramex.

I Gramex får vi rapportering fra en lang række radiokanaler som NOVA, der fortæller os, hvilke numre de spiller hvornår og hvor længe – helt ned på minuttet og sekundet.

Som fødselsdagsgave kunne vi derfor hurtigt trække en liste til NOVA.

Sådan så NOVAs første playliste ud for præcis syv år siden:

Klokken	Tracktitel	Hovedartist
00:02:06	Sweet About Me	Gabriella Cilmi
00:05:25	Almost Here	Brian McFadden & Delta Goodrem
00:08:46	All Good Things	Nelly Furtado
00:12:43	Jeg Tager Imod	Thomas Helmig
00:16:46	Glor På Vinduer	Szhirley
00:20:43	The Reason	Hoobastank
00:24:34	Malene	Sys Bjerre
00:28:01	You’re Beautiful	James Blunt
00:33:30	Ramt I Natten	Lizzie
00:36:59	Beautiful Day	U2

Hvorfor betale til Koda og Gramex?

Forestil dig en radiokanal som NOVA uden musik. En natklub? Et fitnesscenter? Nej, vel.

Musik er for flere og flere brancher en integreret og uundværlig del af forretningen. Derfor gør vi i Koda og Gramex alt, hvad vi kan, for at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at bruge musik offentligt.

Gør man det, skal man som NOVA bare have en aftale med Koda og Gramex om betaling for musikken. Så er der til gengæld adgang til lige den musik, man vil spille.

Pengene fordeler vi i Gramex til de sangere, musikere og pladeselskaber, der har investeret tid, talent og penge i at indspille musikken. Koda afregner videre til de komponister og tekstforfattere, der har skrevet tekst og musik.

Alternativet til Gramex ville være, at alle vores kunder skulle ud og spørge om lov og afregne hos hvert eneste pladeselskab og samtlige musikere på hver eneste indspilning hver gang de ville spille musik i deres radio, butik eller lignende.

Vi er sikre på, vores kunder har noget bedre at bruge tiden på – for eksempel lave radio til alle os andre.

Hør hvad NOVA spiller i dag

Læs mere om Gramex
Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

25. september er der frist for ansøgninger til Gramex’ kollektive midler hos Dansk Artist Forbund.

1. oktober er der frist hos Dansk Musiker Forbund.

Du skal søge direkte hos DAF og DMF – og du behøver ikke være medlem af hverken DAF, DMF eller Gramex.

Læs mere og søg støtte fra Gramex-midlerne

Hvad er Gramex-midlerne?

Gramex’ kollektive midler er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt, fordi vi ikke kan lokalisere rettighedshaverne. Det kan der være flere grunde til: Nogle kunder rapporterer ikke, hvilken musik de har spillet. Nogle udgivelser bliver aldrig anmeldt til os. Nogle kunstnere får ikke meldt sig ind i Gramex. Pengene til kunstnerne samler vi i en pulje af kollektive midler, vi kalder for Gramex-midlerne.

Støtten kan ikke søges direkte hos Gramex. Vi har overdraget det ansvar til kunstnernes egne organisationer, der i højere grad har kompetencen til at foretage en fordeling, der gavner dansk musik mest muligt.

Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke musikfremmende formål man kan søge støtte til. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser. På den måde er pengene fra Gramex med til at udvikle ny dansk musik.

Ansøgningsfrister til Gramex-midlerne i 2015

Lige siden DR nedlagde DR’s Underholdningsorkester sidste år, har orkestret kæmpet for at kunne fortsætte som internationalt anerkendt orkester i kunstnerisk verdensklasse.

I dag hedder det Danmarks Underholdningsorkester, og organisatorisk er orkestret blevet professionaliseret med direktør Stine Nissen og programchef John Frandsen i spidsen.

Sammen med den nyudnævnte professionelle bestyrelse skal de føre orkestret videre forretningsmæssigt og kunstnerisk.

Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen byder orkesteret hjerteligt velkommen til Lydens Hus:

– Det glæder mig i den grad, at Danmarks Underholdningsorkester har valgt at lægge deres sekretariat i Lydens Hus. Da vi fik ideen til en vækstfabrik for lyd for nogle år tilbage, var vi drevet af at tænke forretningsudvikling på en ny og anderledes måde – men vi havde på ingen måde regnet med den succes, vækstfabrikken så hurtigt er blevet, siger han.

I dag knap et år efter Lydens Hus slog dørene op, har mere end 40 iværksættere deres daglige gang i huset med masser af nye initiativer, kontakter og konkrete forretninger til følge.

– At de rammer, vi har skabt sammen med Vækstfabrikkerne og Københavns Kommune, nu også bliver udgangspunktet for alle vores fantastisk dygtige medlemmer i Danmarks Underholdningsorkester viser, at behovet for det her iværksætterhus aldrig har været større, siger John R Kristensen.

Også underdirektør i Gramex, Thomas Maagaard Dyekjær, er begejstret over de nye beboere i Lydens Hus:

– Vores ide bag Lydens Hus var at skabe nogle fysiske rammer for brobygning mellem kultur, teknologi og forretning inden for lyd. Uanset om man er tekniker, kreativ, forsker eller sekretariat for et internationalt anerkendt orkester giver det mening – og resultater – at bringe iværksættere og krøllede hjerner sammen.

– Gode ideer og frugtbare samarbejder skabes som bekendt ikke kun i fine mødelokaler mellem kl. 8 og 17, men i mindst lige så høj grad over kaffemaskinen, en fredagsøl eller i frokostpausen. Det er jeg sikker på, at det hæderkronede orkester kan både bidrage til og selv få gavn af i sin nye form, siger Thomas Maagaard Dyekjær.

Lydens Hus på Facebook
Danmarks Underholdningsorkester

Eminem til løbeturen, Daft Punk til byturen, Radiohead til tudeturen. Vi gør det alle sammen hver eneste dag – vælger musik efter vores humør. Vil vi søbe i tristesse eller muntres op igen, er musik et enestående middel.

Men vi skal stadig selv foretage et valg og aktivt vælge hvilke sange, playlister eller radiokanaler vi vil lytte til. Hvad nu hvis vi helt automatisk blev tilbudt musik, der kunne matche vores følelser?

Det spørgsmål stiller civilingeniør Jens Madsen i sin ph.d.-afhandling Predicting the Emotions Expressed in Music, som han forsvarer næste måned på DTU Compute.

Musik regulerer følelser

Jens Madsens forskningsprojekt er affødt af det overvældende musikudbud, vi møder i dag. Med over 30 millioner numre tilgængelige på streamingtjenesterne så han et behov for en service, der automatisk kan udføre den manuelle opgave det er at udvælge musik, der matcher vores humør.

Hans udgangspunkt var at undersøge det fundamentale spørgsmål, hvorfor vi overhovedet lytter til musik.

– I den kognitive psykologi finder vi en lang række helt basale årsager til at vi lytter til musik. Den vigtigste årsag blandt dem er, at vi bruger musik til at regulere vores følelser, for eksempel til at gøre os glade eller håndtere sorg eller triste følelser. Det gør vi på en række forskellige måder, men en af dem er enten at matche eller mismatche de følelser, musik udtrykker, med vores eget humør, forklarer Jens Madsen.

Han fokuserer i sin afhandling alene på de følelser, musikken udtrykker, da de følelser, musikken fremkalder hos os, er vidt forskellige alt efter vores personlige oplevelser og associationer med musikken.

Matematisk model forudser følelser

Jens Madsen har været igennem omkring 2.000 musiknumre undervejs i projektet. Hans model består af tre dele:

1. En matematisk beskrivelse af musikken, 2. En matematisk beskrivelse af følelser, 3. En matematisk model, der tager beskrivelsen af musikken og forudser følelserne.

På baggrund af modellen kan man forudse, hvilke følelser hvert enkelt nummer udtrykker. Kort fortalt kan man altså beregne sig frem til, om folk vil synes, musikken er for eksempel glad, trist, træt eller energisk.

Beregninger, som kan bruges ikke bare af musikbranchen.

– Modellen kan bruges til at lave musiktjenester, der går efter at bruge musik til aktivt at regulere vores følelser. Den kan hjælpe folk med at navigere i musikudbuddet, så man kan søge på for eksempel trist rock fra 60’erne. Men det er også tænkeligt, man vil kunne bruge en algoritme som min til at udvælge musik som medicin fx mod stress, depression og lignende, forklarer Jens Madsen.

Følelser i forskning

Ligesom musik fremkalder forskning følelser. Og reaktionen på at sætte musik på formel har været vidt forskellig også blandt musikere.

– Jeg har oplevet skepsis fra mange, men også nysgerrighed. Skeptikerne mener selvfølgelig ikke, at man kan sætte musik på formler. Andre er interesserede i, hvad det er i musikken, der gør, at den udtrykker følelser, siger Jens Madsen.

Hvilken sang er så den ultimativt gladeste eller tristeste? Det er fokus for Jens Madsens næste projekt, som han arbejder på at kunne undersøge i første omgang på dansk plan.

Predicting the Emotions Expressed in Music er offentligt tilgængelig på linket nedenfor efter Jens Madsens forsvar den 12. oktober 2015.

Predicting the Emotions Expressed in Music
DTU-forsker bag matematisk model, der kan finde følelserne i musikken

Ny bølge på vej til dig

MØ ligger nu på 21. uge helt i toppen af den amerikanske Billboard-hitliste med Lean On – det største danske Billboard-hit i 50 år. Men ikke nok med det: Nu er dansk musik også nået ud i rummet.

Med i rumdragten har vores alle sammens yndlingsastronaut Andreas Mogensen nemlig 2,5 gigabyte musik – blandt andet det danske band Mew, som han lytter til, når han skal slappe af. Især Satellites og Rows fra deres nye album.

Det skriver Ingeniøren, der har sammensat en playliste med den danske astronauts favoritmusik i rummet. Ifølge Ingeniøren betyder musik meget for ”Astronaut-Andreas”:

– For mig er musik noget, som påvirker mit humør, og samtidig er det, jeg lytter til, meget afhængigt af det humør, jeg har på tidspunktet, siger han til Ingeniøren.

Læs om – og lyt til – den musik, Astronaut-Andreas skal høre med udsigt til Jorden

En svimlende tanke

Det er ikke hver dag, Gramex’ medlemmer oplever, at få deres musik sendt i kredsløb om Jorden.

– Vi er meget beærede og stolte over, at Andreas kan lide vores musik, og det er en helt svimlende tanke at vores sange bliver spillet ude i rummet!, siger Jonas Bjerre, der er forsanger i Mew, til Gramex.

Også adm. direktør i Gramex, John R. Kristensen, glæder sig over “de første medlemmer i rummet”:

– Jeg ønsker alt mulig held og lykke derude til Andreas Mogensen og synes det er så sjovt, at vores medlemmers musik nu når helt ud i outer space. Så kan man vist ikke komme meget længere, Mew?

– Og så kan jeg ikke lade være med at bemærke, at en moderne supermand som Andreas Mogensen bruger musik ligesom alle os andre – til at geare op eller ned afhængigt af vores humør, tid og sted eller som middel til at “slappe af,” når man holder i kø på Køge Bugt motorvejen eller er sendt 400 km ud i rummet!

Følelser i musikken sat på formel

For at få penge fra Gramex skal nye danske udgivelser anmeldes til os. Ellers ved vi ikke, hvor vi skal sende pengene hen, hvis musikken får airplay.

Det er pladeselskabet – også kaldet producenten – der skal anmelde nye udgivelser til Gramex. Udgiver du selv, betragter vi dig som producent. Så skal du selv huske at anmelde udgivelsen til os.

Du anmelder en udgivelse ved at udfylde en såkaldt studieliste. Den fortæller os, hvilke musikere der medvirker på hvilke numre, og hvem der har producentrettighederne til udgivelsen. Det er dem, vi udbetaler til, når musikken bliver afspillet i radio/tv.

Er du allerede medlem af Gramex som pladeselskab, kan du anmelde udgivelser online via Dit Gramex. Det er nemmere for dig og for os.

Anmeld en udgivelse 
Skal du selv udgive musik?

Jeg medvirker på en udgivelse

Medvirker du på en udgivelse, er det pladeselskabet eller producenten bag, der skal anmelde den til os.

Som Gramex-medlem kan du altid logge på Dit Gramex og tjekke, om du er registreret på udgivelsen. Mangler der noget på din oversigt, så kontakt os.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ikke er medlem endnu, og i tvivl, om pladeselskabet har anmeldt din medvirken.

Kontakt os