Forfatter: Rie Toldam Knudsen

– Når jeg beder ungerne om at lukke øjnene, så lukker de helt automatisk også munden. Og så åbner de ørerne. Det er virkelig enkelt, men det virker.

Ingeborg Okkels lærer børn og unge at lytte. Ikke til deres forældre eller skolelærer, men til verden omkring dem – og musik. For lige som alt andet er det at lytte noget, man kan lære.

– Vi har i mange år trænet vores unger til dårlig lyd. Nu må vi ”omtræne” dem til god lyd, siger hun.

Ingeborg Okkels er cand.mag. i musikvidenskab og har skrevet ph.d. om, hvordan teknologi har påvirket vores måde at opfatte musik og lyd. I dag driver hun fra Lydens Hus virksomheden Lydværk, der først og fremmest arrangerer lydworkshops for børn og unge.

– Målet er at danne den her nye generation af musikbrugere, så de sætter pris på kvalitet. Jeg vil gerne åbne deres ører for alle detaljerne i et lydbillede. Om det er hverdagens lyde eller det er en dyr, fed produktion, det er pivligegyldigt for mig. Det handler om at lægge mærke til og sætte pris på detaljerne, for det er fuldstændigt faldet ud af lyttevanerne hos børn og unge i dag, forklarer hun.

For selv om børn og unge hører sindssygt meget musik i dag, er det som regel på telefon eller computer og derfor i komprimeret form.

– Børn i dag er vant til at musik er mobil og kommer ud af højttaleren i sådan en ensartet pølse af lyd. Mine egne børn synes simpelthen, det er fysisk ubehageligt at høre klassisk musik i ordentlig lydkvalitet, fordi der er de her dynamiske udsving, man kan mærke i kroppen – og det er de jo slet ikke vant til, fortæller Ingeborg Okkels.

Gode lyttevaner giver gode ører

For Ingeborg Okkels er lydbevidsthed ikke luksus eller krymmel på lagkagen. Dårlig lyd påvirker ikke bare oplevelsen af musikken, men giver også høreskader.

– De her småbitte høretelefoner smadrer jo ørerne. Fordi der ikke er nogen bas i, skruer man helt op, for at kunne høre noget, og så bliver de høje frekvenser endnu højere. Men hvis ikke vi lærer vores børn gode lyttevaner, er der undersøgelser, der peger på, at 5-10 procent af alle unge vil have svære høreskader om 15-20 år.

– Så hvis vi ikke gør noget ved det her i musikbranchen, kan vi lige så godt gå ind i høreapparat-branchen, fortæller hun.

Begynder man at skabe bedre lyttevaner og større lydbevidsthed hos børn og unge, følger mange andre sidegevinster med, lover Ingeborg Okkels:

– Vi lever i en meget visuel kultur. Når man først lukker øjnene og åbner ørerne, så sker der også noget med koncentrationen. Når musikken eller lydoptagelsen spiller, så bliver du nødt til at være til stede lige der, hvor den er. Det er jeg sikker på, man kan bruge ude i skolerne til at reducere larm og skabe mere fokus og koncentration, siger hun.

Danmark vil have god lyd

Ingeborg Okkels står ikke alene i kampen for ordentlig lyd. Gramex er med på den lydbølge, der i disse år rammer Danmark, og fik blandt andet ideen til Lydens Hus – verdens første vækstfabrik med specifikt fokus på lyd.

– De færreste af os ønsker at gå tilbage til tidligere tiders analoge tv med udflydende farver og svagt tegnede konturer. Nej, nu vil vi have skarpe konturer og knivskarpe farve i super kvalitet. Desværre er udviklingen inden for lydkvalitet gået den modsatte vej og har dermed medført et tab for musikken, musikelskere og kommende musikbrugere, udtaler underdirektør i Gramex Thomas Maagaard Dyekjær.

– Derfor er der rigtigt glædeligt, at der findes ildsjæle som Ingeborg Okkels, som med sit arbejde er med til at give vores børn et væsentligt bidrag til deres almen dannelse – nemlig bevidsthed om lydkvalitet og musik. En sådan bevidsthed fører uundgåeligt til krav om kvalitet, både kunstnerisk som lydmæssigt, og vil gøre musikken mere værdsat. Og det vil på sigt føre den tabte værdi tilbage til musikken, siger Thomas Maagaard Dyekjær.

Se Musikparlamentets film om Lydværk
Læs mere om Lydværk og Ingeborg Okkels
Læs flere Gramex-artikler om lydkvalitet

– Der bliver simpelt hen brugt mere musik flere steder. Og vores kunder bruger musik, fordi de oplever, at det øger værdien af deres forretning. Det er en central forklaring på, at dansk musik har økonomisk pondus i de her år, forklarer John R. Kristensen, adm. direktør i Gramex.

For musik beriger ikke bare den enkelte dansker i hverdagen. Musik skaber reel værdi for danske virksomheder. Og så bidrager dansk musik som branche seriøst til samfundsøkonomien og skaber tusindvis af arbejdspladser.

I 2014 omsatte musikbranchen for ikke mindre end 6,8 milliarder svarende til 4.135 årsværk. Det viser en ny rapport fra Rambøll, der er udarbejdet på vegne af den samlede musikbranche.

– Rambølls nye tal om musikbranchen understreger, at dansk musik er en del af erhvervslivet, der bidrager substantielt til samfundsøkonomien og skaber arbejdspladser. Dermed er rapporten også et vink til det nye hold af politikere, vi vælger i morgen, om at have musikbranchen i baghovedet, når man fremover ønsker at stimulere væksten i vores samfund, siger John R. Kristensen.

Gramex sætter ny rekord
Dansk musik fortsat en milliardindustri

Berlingske Business: Dansk musik sætter ny rekord

ROYALTIES er et nyt skræddersyet Music2Business-forløb for fremtidens professionelle musikere og musikbranchefolk, der fokuserer på alt det, der ikke handler om musik.

Det er for dig, der er en ambitiøs ildsjæl og arbejder seriøst med rytmisk musik. Du kan være solist, bandmedlem, producer, sangskriver, booker, manager, koncertarrangør eller arbejde på et spillested, pladeselskab eller lignende. Det vigtige er, at du har ild i øjnene og en drøm om at leve af det, du laver, skriver Royalties.

Forløbet går ud på at ruste dig til en musikbranche under radikal forandring, hvor de traditionelle forretningsmodeller er under pres. Royalties giver dig redskaber til at arbejde fokuseret, strategisk og professionelt, så du bedre kan udnytte de kommercielle muligheder i musikken.

Kernen i Royalties er en række lærings- og praksismoduler fulgt op af individuel sparring med en erfaren mentor fra branchen. Og så lover Royalties dig et fantastisk netværk med professionelle i branchen og folk i samme situation som dig.

Forløbet løber fra september til juni 2016.

Der er ansøgningsfrist den 15. juni.

Læs mere og ansøg på Royalties.dk
Læs omtale på Gaffa.dk

Bag Royalties står Royal Beer og Volcano i samarbejde med blandt andre Gramex og Vækstfabrikken Lydens Hus.

Musik spiller en central rolle i mange danskeres liv. Samtidig spiller musikken en central rolle i dansk samfundsøkonomi.

Når Gramex ankommer til Folkemødet i dag sammen med resten af musikbranchen, er det med dugfriske nøgletal fra branchen under armen.

Dansk Musikomsætning 2014 er udarbejdet af Rambøll på vegne af den danske musikbranche. Rapporten dokumenterer, hvordan dansk musik genererer milliarder til samfundsøkonomien og sikrer beskæftigelse på en lang række områder.

De største kilder til branchens imponerende omsætning er henholdsvis salg af indspillet musik og livemusik. Den indspillede musik står for 38,6 % af omsætningen og udgør samlet 2,6 milliarder kroner, der dækker over indtægter fra områder som streaming, download, radio og salg af cd’er.

Thomas Maagaard Dyekjær, underdirektør i Gramex, har stået i spidsen for musikbranchens initiativ, og han er tilfreds med samarbejdet:

– Dansk Musikomsætning 2014 er resultatet af et unikt og omfattende samarbejde mellem musikbranchens tungeste organisationer. Det skal vi bygge videre på, når vi også fremadrettet vil synliggøre musikkens reelle økonomiske værdi for samfundet, udtaler han.

Branchestatistikken er lavet på opdrag af IFPI, Koda, Dansk Live, MXD, Gramex og DMFF, som samtidig har assisteret Rambøll ved dataindsamlingen.

Det er tredje år i træk, musikbranchen og Rambøll samarbejder om en branchestatistik.

Rapporten bliver præsenteret på Folkemødet i dag kl. 15.30 i Kulturens Telt.

Læs pressemeddelelse
Læs om arrangementet på Folkemødet

Download Dansk Musikomsætning 2014

Følg Gramex på de sociale medier og følg med på den nemme måde:

     Følg os på Facebook

     Følg os på Instagram

     Følg os på LinkedIn

Tallene er gjort op og pengene fordelt. I dag er der penge på kontoen hos de tusindvis af Gramex-medlemmer, der er blevet spillet i radio og tv i 2014.

Et rekordstort beløb på 188 millioner bliver fordelt i år. Det er det bedste resultat i Gramex’ mere end 50 år lange historie.

– Jeg er glad for, at vi i dag kan sende så mange flere penge videre til vores medlemmer. Vi gør i Gramex alt, hvad vi kan, for at kunne udbetale så meget som muligt til så mange som muligt, når vi rammer juni. Og vi ved, mange går og venter på de her penge, siger medlemschef i Gramex Anette Kure Corneliussen.

For selv om Gramex leverer det bedste resultat nogensinde, er det stadig langt fra alle musikere og producenter, der kan leve af musikken.

– Rigtig mange i branchen er presset på indtægter de her år og må stykke en månedsløn sammen fra mange forskellige kanaler. Derfor oplever vi også, at Gramex-pengene bliver stadig vigtigere for vores medlemmer – både de udøvende kunstnere og producenterne, siger Anette Kure Corneliussen.

Vil du vide, hvor meget du har fået fra Gramex? Tjek din konto.

Hvad har du fået penge for?

Udbetaling udøvende kunstnere
Udbetaling til pladeselskaber

Brug for din udbetalingsopgørelse?

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Nysgerrig på musikåret 2014?

Se, hvem der hitter
Danmarks mest spillede musikere
Gramex sætter ny rekord

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt os

Det viser vores nyeste tal.

Top 10: Penge fra udlandet

Hele 8 ud af de 10 lande, vi henter flest penge hjem fra, er europæiske. De to sidste pladser på hitlisten går ikke så overraskende til de to store internationale musikmarkeder, USA og Japan.

Tallene kommer ikke bag på international seniorkonsulent i Gramex Marie Windfeldt Grønkjær:

– Vi har i år fået en pæn pulje penge fra udlandet, især fra vores nabolande, som vi udbetalte til vores medlemmer allerede i april. Men vi kan se, at det er meget forskelligt, hvad de spiller af dansk musik rundt omkring i verden.

– I den her omgang var Trentemøller en af de mest spillede danske kunstnere i udlandet. Han er blevet spillet en del i amerikansk netradio de seneste par år, og det har han så heldigvis kunnet få penge for nu, efter vi har lukket en aftale med SoundExchange i USA.

– I toppen af listen finder vi også Junior Senior, der stadig bliver spillet massivt i Japan – selvom duoen blev opløst for mange år siden. Og så er Volbeat med helt i toppen som et af de nye flagskibe, der bliver spillet meget internationalt – men igen allermest i vores nabolande, forklarer Marie.

GRAMEX GÅR OVER GRÆNSEN

Musik stopper ikke ved landegrænsen. Derfor arbejder vi i Gramex aktivt internationalt for at sikre vores medlemmer betaling, når de bliver spillet uden for Danmark.

Med Marie i spidsen udveksler vi data og penge med søsterorganisationer i over 30 lande. Det betyder, at vi får penge fra udlandet til alle de Gramex-medlemmer, der er spillet i radio/tv i de pågældende lande.

Samtidig sender vi penge retur til de udenlandske organisationer og deres medlemmer, der bliver spillet i dansk radio/tv hvert år.

Vi har stort fokus på udvekslinger med udlandet og indgår jævnligt nye aftaler efterhånden som vores søsterorganisationer rundt om i verden bliver i stand til at udveksle information og penge.

Alene inden for det seneste halvandet år har vi lukket aftaler med USA, Rusland, Belgien, Polen, Slovenien. Den nyeste aftale blev indgået for tre uger siden med italienske ITSRIGHT.

Sådan får du penge fra udlandet

Oversigt over vores internationale aftaler

Dollars på vej til Gramex-medlemmer
Verden er sulten på dansk musik

Af John R. Kristensen, adm. direktør, Gramex

Vi har øget toplinjen med hele 10 millioner i 2014, så vi ud af en omsætning på 203 millioner kan fordele 188 millioner til udøvende kunstnere og pladeselskaber. Det er jeg naturligvis stolt over.

Vi har øget toplinjen med hele 10 millioner i 2014, så vi ud af en omsætning på 203 millioner kan fordele 188 millioner til udøvende kunstnere og pladeselskaber. Det er jeg naturligvis stolt over.

Der bliver simpelt hen brugt mere musik flere steder – og det gælder altså ikke kun musik tilgået via smartphone eller tablet, men også via traditionel radio, som jo er den musikplatform, Gramex licenserer.

Det er lykkedes os at udvikle nye forretningsområder, hvor vi sammen med vores kunder har kunnet sende endnu mere musik ud i alle brevsprækker.  Den strategi fortsætter vi med i 2015.

SKRÆDDERSYET MUSIK

Jeg tror på, at vi i de nærmeste år vil se et øget fokus på forretningsudvikling inden for skræddersyede produkter til mindre målgrupper.

Der vil selvfølgelig stadig være masser af plads til mainstream musik og ydelser. Men vil du have forbrugerne til at betale en ekstra pris for dit produkt, så skal det have en særlig appel til lige præcis dén forbruger. Og det skal leveres præcist dér, hvor forbrugeren er – uafhængigt af tid, sted og platform.

Vi ser det allerede i dag i supermarkedet, hvor der bliver spillet italiensk musik i vinafdelingen for at sælge flere Baroloer eller der strømmer køremusik ud af bilradioen, når du prøvekører en ny bil.

Inden for musikken ser vi det med playlister på streamingtjenesterne målrettet efter musiksmag, humør eller beats per minute til din løbetur eller yoga-træning. Og vi ser det med netradioer, der spiller nichemusik for lige præcis dem, der har interessen.

Den tendens til skarp skræddersyning af produkter til en præcis målgruppe er jeg sikker på vil fortsætte – også i musikbranchen.

BRING KREATIVITETEN I SPIL

Selv om Gramex leverer det bedste resultat nogensinde, så er det stadig langt fra alle musikere, der kan leve af indtægterne fra musikken i dag.

Derfor ser vi en klar tendens til, at musikere tænker stadig mere innovativt og kreativt for at strikke en rimelig lønpakke sammen – det kan være via live-musik, via rådgivning om brug af musik i produktlanceringer eller via musiksalg ad mere utraditionelle kanaler som for eksempel Tiger-butikkerne.

Musikere er nogle af de mest kreative forretningsfolk, jeg er stødt på i min 20 år lange karriere. Og jeg er sikker på, at de – ud over at skabe og spille musik – med stor succes også kan bruges som rådgivere og konsulenter for mange små og mellemstore virksomheder, fordi de er så vant til at se nye muligheder fra helt andre vinkler end traditionelle cand.merc’er.

Det tror jeg, vi kommer til at se meget mere af fremover.

Læs mere om årets udbetaling
Se, hvem der hittede i 2014

Hun kan være alt andet end ligeglad. Medina er tilbage som radiofavorit i musikåret, der gik. Det viser nye tal fra Gramex.

Efter et besøg på fjerdepladsen i 2013 er hun tilbage på førstepladsen som den mest spillede danske hovedartist i radio og tv i 2014 ligesom hun også var det i 2011 og 2012.

Medina er i trygt selskab – hitlisten er fuld af kendte ansigter fra de seneste års hitlister: Nik & Jay, Rasmus Seebach, Christopher og Burhan G. Men blandt favoritterne i toppen ser vi også de solidt etablerede hovedartister som Thomas Helmig, D.A.D. og TV-2.

Eneste nye navn på årets hitliste er den nye danske DJ og topproducer Hedegaard feat. Lukas Graham på vokal.

Top 10: danske hovedartister

HAPPY HOME GÅR RENT HJEM

Mens hovedartisterne i toppen er kendte ansigter og stemmer, er sangene til gengæld nye: 8 ud af 10 af årets favoritsange i radio og tv er fra 2014.

Den mest spillede sang Happy Home har spillet Hedegaard og Lukas Graham helt ind i det gode selskab på top 10-listen over mest spillede hovedartister. Sangen har også vundet priser til Hedegaard som årets danske producer ved Danish Music Awards og Carl Prisen for årets mest spillede sang.

På listen finder du også radiohittene Jalousi af Medina og Joey Moes Million, men også debutanter som Stine Bramsens debutsingle Prototypical og R’n’B-trioen Scarlet Pleasures single Windy, der vandt prisen som årets bedste P3’s Uundgåelige.

Top 10: danske sange

TVILLINGER STRYGER TIL TOPS

Årets overraskelse finder vi på listen over de mest spillede danske musikere i radio og tv i 2014.

Her er tvillingerne Fridolin og Frederik Nordsø for første gang strøget ind på listen og direkte til tops på første- og andenpladsen som de yngste topscorere – og de første tvillinger – nogensinde.

Top 10’en lister de kunstnere, der er spillet flest minutter totalt gennem året på alle de forskellige produktioner, de medvirker på.

Det er typisk studiemusikere, der altså ikke har deres navn på forsiden af coveret, og derfor ikke er hovedartister, som alle kender. Til gengæld står de med småt i indercoveret som medvirkende på rigtig mange udgivelser.

Og Nordsø-tvillingerne har haft travlt. Trods deres kun 34 år stryger de i år begge to forbi den garvede percussionist Jacob Andersen, som ellers har toppet listen de sidste mange par år på grund af sit imponerende bagkatalog af produktioner gennem en efterhånden lang karriere i dansk musik.

Bemærkelsesværdigt er det, at Fridolin på førstepladsen er spillet langt flere minutter i 2014 end den mest spillede hovedartist, Medina.

Top 10: danske kunstnere

Mød Fridolin og Frederik Nordsø

Top 10: Penge fra udlandet