Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Der lugter af plastic og hjerteblod, når du træder indenfor på Nordsøvej 8 – deraf navnet Nordsø Records, som altså ikke har noget at gøre med musikerfamilien Nordsø.

Her er vinyler overalt – i maskinerne, på pakkebordet, i vinduerne og reolerne – og på pladespilleren, selvfølgelig.

Musikken bliver overdøvet af knaldhøje smæld cirka en gang i minuttet hver gang et tryk på 120 tons presser en klump ’vinylkage’ flad som en vinyl-pandekage. Lyden vænner man sig til, fortæller de to grundlæggere Henrik Damm Krogh og Michael Hjort, der går under navnet No. 1.

De må vide det. I lidt over et år har de presset plader i fabrikken på Nordsøvej. No. 1 står for produktionen, indstiller maskinerne, når vejret skifter, leger med farver og striber og eksperimenterer med støbeteknikken. Henrik Damm Krogh er iværksætteren, forretningsmanden og idemanden bag.

Som mange andre gode ideer opstod ideen på Roskilde Festival. Det var i 2010, hvor No. 1 skar koncerter med punkrockbandet Dansk Fløde direkte ned på vinyl.

– Glem det, sagde jeg i første omgang, da Henrik foreslog, vi skulle lave et vinylpresseri. Er du klar over, hvad det kræver af maskiner, damp, køl, hydraulik? Men sådan blev det. Heldigvis!, siger No. 1.

Vi holder nok lidt med de små

Det er første gang, der bliver presset vinyler i Danmark i mere end 30 år, gætter de på.

Maskinerne fik de hjem fra Tyskland i september 2016. I november kunne de udlevere de første plader. Siden har de sendt næsten 100 produktioner igennem systemet og har en god pipeline i 2018. Flest fra Danmark, men også mange fra Sverige og Norge.

Typisk er det mindre bands og labels med oplag på 300-500, men de presser også helt ned til 100 styks.

Som de selv siger, har de nok en tendens til at holde lidt med de små.

– Grunden til at vi overhovedet kom i gang, var, at vi kunne se, hvilken vej det går for vinyler. Men hvis man ikke var et stort pladeselskab, kunne der være op til 6 måneders ventetid på de store presserier i Tyskland og Tjekkiet. Og nogle af dem vil ikke presse oplag under 500. Så der var bands, der bare ikke kunne komme ud på vinyl, fortæller Henrik Damm Krogh.

– Det var fandeme synd, syntes vi. Især fordi vi jo gerne selv ville kunne købe deres musik, siger No. 1.

Både han og Henrik Damm Krogh har samlet vinyler siden 1970’erne. Kærligheden til musik og vinyler deler de.

Når vinyler bliver ren kunst

Selv kalder de Nordsø Records for et ‘mikrobryggeri for vinyler’ og sammenligner den avancerede plastic-fabrik med en gammeldags købmandsforretning.

– Mange af dem, vi presser for, har jo aldrig udgivet noget før. De aner ikke, hvad de har af muligheder. Så de har en stor tryghed i, at de kan komme ud og besøge os og kigge på farver og covers, fortæller Henrik Damm Krogh.

Nogle er meget ydmyge i deres ønsker. Sort vinyl, basic cover. Andre drømmer om en plade med blod, fluer eller pot i – eller asken fra en elsket.

Det har resulteret i en hel stak specialproduktioner i løbet af det første år, der gør noget ekstra ud af vinylen. Plader i alle regnbuens farver, med prikker, split colours eller psykeliske deep splatter-mønstre.

Plader, der udgør små eller store kunstværker i sig selv. En tendens på det stadig større danske vinylmarked, vi kommer til at se meget mere til, spår de to vinylfans.

– Vi fornemmer helt klart, at det er den vej, det går. Jeg vil tro, at 20 procent af de plader, vi har presset, er specialproduktioner på den ene eller anden måde, fortæller No. 1 og fortsætter:

– Vi drømmer om på sigt, at den ene maskine kun kører alle de her skøre koncepter og specialproduktioner. Men vi kan jo ikke stå og lege hele tiden. Selvom det er sjovt!

Hjerteblod og business

Efter det første år i drift kan de stadig ikke leve af at presse plader. Endnu.

– Vi vælger at tage det i et tempo både vi og kunderne synes om. Det betyder, vi kan levere en god plade hver gang. Hvis ikke vi gør det, så rygtes det. Større er musikbranchen i Danmark og Norden heller ikke, fortæller Henrik Damm Krogh.

Om balancen mellem hjerteblod og business, når man arbejder med noget, man elsker, henviser han til en gammel ven, der ganske klogt sagde:

– Det skal være sjovt at gå på arbejde. Og man skal tjene penge. Men man skal ikke tjene så mange penge, at det ikke er sjovt. Og man skal ikke have det så sjovt, at man ikke tjener penge. Det er den balance, vi skal ramme.

Et af de spillende kunstværker, der er presset af Nordsø Records, er debut-EP’en Marrow fra den københavnske ørkenpunk-duo The Bowdashes. B-siden er et silketryk lavet af Knud Odde:

Se hvad de ellers har presset af vinyl-kunst hos Nordsø Records

Følg Nordsø Records på Facebook

Pitchfork: Is vinyls comeback here to stay?

En gang om året kan grønlandske musikere og sangere søge økonomisk støtte fra puljen til musikfremmende formål. For eksempel:

• Indspilning, udgivelse og promotion af musik
• Tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik
• Faglig dygtiggørelse
• Studie- og rejselegater
• Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og retsstilling

Der er ansøgningsfrist torsdag den 15. marts 2018.

Læs mere og download ansøgningsskema

NYE UDGIVELSER, KONCERTER OG  FESTIVALER

I 2017 modtog 15 grønlandske artister, bands og foreninger støtte til at realisere deres projekter.

Bedømmelsesudvalget støttede for eksempel indspilning, udgivelse og promotion af flere nye udgivelser og koncerter, turnéer og studieture.

Se de projekter, der fik støtte i 2017

Der er opbrud i den danske radiobranche i øjeblikket. Og hård kamp om lytterne. Overgangen fra DAB til DAB+ og de nye sendemuligheder bringer nye aktører på banen og nye formater fra eksisterende aktører.

Ekstra Bladet har sendt radio på nettet siden 2015. 1. oktober 2017 skiftede de format og gik også på DAB+ som én af tre nye landsdækkende radiokanaler.

Nu er der blæk på aftalen mellem Ekstra Bladet Radio og Gramex, der repræsenterer de udøvende musikere og pladeselskaberne i Danmark.

– Vi har nu indgået nye aftaler med alle dem, der repræsenter rettighedshaverne til musikken, og det er vi selvsagt godt tilfredse med, siger Ole Sloth, adm. redaktør og ansvarlig for Ekstra Bladet Radio til Gramex.

Her er hver dag Spil Dansk Dag

Da Ekstra Bladet Radio gik på DAB, valgte de samtidig at skifte radiokoncept. Det betyder, at de i dag spiller 100 procent dansk musik døgnet rundt. Ikke nødvendigvis dansksproget, men musik af danske artister og bands.

– Lidt karikeret kan man sige, at vi er gået fra at spille top 40-numre til at spille top 40-artister – og kun danske artister. Det giver en enorm bredde i den musik, vi bringer on air, fordi hver eneste af de her 40 store danske navne jo har et fantastisk bagkatalog. Kim Larsen alene har jo mindst 45 sange, der er topfede. Og som du ikke ellers hører i radioen. Det holder for mig – og det holder for mine børn, fortæller Ole Sloth.

Skiftet fra mainstream til dansk musik forklarer han ved, at det var dér, de så et hul i markedet.

– Vi er jo en kommerciel radio på det frie radiomarked og har ingen licensmidler i ryggen. Så vi så et hul i markedet ved kun at spille danske kunstnere. Der når vi ikke bare de nuværende kommercielle målgrupper, men rækker også ud mod nye målgrupper, som er købestærke. Det håber vi, at både annoncører og mediebureauer vil omfavne, forklarer han.

I hvert fald har skiftet til DAB og det nye danske radiokoncept kunnet aflæses direkte i lyttertallene.

– Vi er gået fra 0 til 100. Hvor 100 svarer til et lyttertal på omkring 50.000. Men vi har også været oppe og kysse de 70.000. Og vores share viser, at lytterne allerede er meget loyale, siger Ole Sloth.

Et bæredygtigt økosystem sikrer morgendagens indhold

Gramex’ adm. direktør John. R. Kristensen glæder sig over at have fået aftalen i hus med den rød/hvide-radiostation. Og glæder sig til at kunne sende betalingen videre til de mange danske rettighedshavere, der har indspillet og udgivet den musik, der nu bliver spillet i Ekstra Bladet Radio døgnet rundt.

– Vi har i Danmark et af Europas mest velfungerende radio-økosystemer, som betyder, at en radiostation som Ekstra Bladet kan gå i æteren med lige nøjagtig dén musik, der rammer lige præcis den målgruppe, de vil. Så sørger vi i Gramex for at sende pengene retur til musikken, siger han.

– Vi ved godt, der er hård kamp om lytterne i øjeblikket og har stor forståelse for de udfordringer, der er ved at drive kommerciel radio. Derfor gør vi altid hvad vi kan for at møde radioerne dér, hvor de er – uanset om de er nye på markedet eller gamle i gårde og uanset om de sender på nettet, FM eller DAB.

– Men et bæredygtigt økosystem er nødt til at basere sig på forretningsmodeller, der tager højde for, at indholdet – i vores tilfælde musikken – koster penge. Musik findes som bekendt kun i morgen, hvis der bliver betalt for den musik, vi bruger i dag, siger John R. Kristensen.

Find Ekstra Bladet Radio her

Side 9-pigen går til radioen

I dag udbetaler vi efterbetalinger for afspilninger af musik i radio og tv i 2016 eller tidligere. Det er penge, vi ikke har haft mulighed for at udbetale ved den årlige udbetaling tilbage i juni måned.

Typisk skyldes det, at vi har manglet dokumentation for rettighederne: en studieliste, indeståelse, medlemserklæring, diskografi eller lignende.

Afspilninger i 2017 får du penge for ved årets store udbetaling i juni 2018, når året er gjort op.

Tjek udbetalingen på Dit Gramex

Har du fået noget? Tjek din bankkonto. Men vær obs på, at der kan gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen. Det afhænger af, hvilken bank du har.

Indtil da kan du logge på Dit Gramex og tjekke din udbetaling.

Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer? | Glemt din adgangskode?

Hvad er det for penge?

De penge, du får fra Gramex, er din betaling som udøvende musiker og/eller pladeselskab for offentlig brug af udgivelser, du enten har medvirket på og/eller selv har udgivet.

Har du både medvirket på indspilningen og udgivet den, får du to udbetalinger fra os. Hvis du altså har sendt os en studieliste.

Om udbetalinger til musikere
Om udbetalinger til pladeselskaber

Spørgsmål?

Undrer du dig over noget i din udbetaling? Så er du altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi vores kontor på Vesterbro.

Kontakt os

Læs mere om Gramex

Du skal som altid søge midlerne fra Gramex hos en af de udøvende kunstneres egne organisationer. Denne gang er det hos Dansk Artist Forbund (DAF).

Hos DAF kan du søge tilskud til en musikudgivelse (ikke demo), liveoptræden, studierejse, uddannelse inden for artisternes fag, film/dvd-projekter (hovedsageligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller social/humanitære formål.

Størrelsen på legaterne varierer og ligger typisk mellem 3.000 og 12.000 kr.

Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter.

DAF anbefaler, at du søger i god tid. For sent indsendte ansøgninger bliver ikke taget i betragtning.

Læs mere og søg Gramex-midler hos DAF

Alle udøvende kunstnere kan søge

Gramex-midlerne er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt og derfor sender videre til kunstnernes organisationer til fordeling som støttemidler. Du skal derfor søge midlerne direkte hos den enkelte organisation som for eksempel Dansk Artist Forbund eller Dansk Musiker Forbund. Det er ikke nødvendigt at være medlem af Gramex eller den organisation, du søger midlerne hos.

Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ vedtægter. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser.

Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.

Se hvor og hvornår du kan søge Gramex-midler i 2018

Den bliver kaldt Europas vigtigste branchefestival for ny europæisk musik. I år er Danmark officielt fokusland for festivalen. Det betyder først og fremmest at ekstra mange danske navne på plakaten.

Eurosonic har tidligere fungeret som internationalt springbræt for danske navne som Agnes Obel, Lukas Graham og MØ.

Sarah Sølvsteen fra birdseye agency fortæller, hvad Eurosonic Noorderslag betyder for hendes arbejde, når hun booker kunstnere som fx MØ til festivaler og spillesteder verden over:

– Eurosonic er ganske enkelt den showcase-festival, hvor man har mulighed for at spille for flest mulige europæiske promoters og festivaler på én gang. Så med den rette timing i forhold til kunstnerens udvikling, er der virkelig gode chancer for at skabe konkrete resultater og aftaler… MØ spillede første gang på Eurosonic i 2013. På det tidspunkt var hun stadig ikke signet til noget label i udlandet, så det var tidligt i karrieren. Men der var positiv omtale på diverse blogs i USA og England samt i branchen generelt… Så folk kom til hendes show på Eurosonic. Og det resulterede med det samme i adskillige aftaler med europæiske promoters og fik hende på en række europæiske festivaler. Året efter stod hun der igen… Nye tilbud på bordet… Alt dette resulterede i, at hendes shows solgte ud i mange europæiske byer, allerede inden hun fik et hit på radio.

Derfor dansk musik

Hvorfor er det interessant at sætte fokus på Danmark i 2018? Det fortæller Robert Meijerink, der er ansvarlig for Eurosonic Noorderslags musikprogram:

– Jeg har fulgt den danske musikscene i næsten 15 år nu og har set den vokse. I de senere år har adskillige danskere fået internationale gennembrud. Det usædvanlige er, hvor bredt den danske succes er forankret – de nye internationale navne er kommet fra såvel den danske undergrund som jeres mest kommercielle musik. Dansk musik har altså en kvalitet og bredde, som vil kunne appellere til et ganske bredt udsnit af vores gæster. Herudover kan Danmark også læne sig op ad den store interesse, der er for al nordisk kultur lige nu.

Denmark Blooms at Eurosonic

Fra dansk side projektledes fremstødet af MXD – Music Export Denmark med SPOT Festival som partner. Foruden koncerterne og forskellige netværksarrangementer mellem danske og udenlandske musikselskaber, vil der være omtaler af dansk musik og anden dansk kultur i internationale medier – fokus bliver her lagt på de nære europæiske hovedmarkeder for dansk musik: England, Tyskland og Frankrig.

De 22 danske navne på årets festival er: August Rosenbaum, Av Av Av, Beast, D/Troit, Ellis May, Goss, IAMJJ, Iceage, Lydmor, Maximillian, Myrkur: Folkesange, Off Bloom, Pardans, Phlake, Scarlet Pleasure, School of X, Snavs, Soleima, Svin, Velvet Volume, We Like We.

MXD: Denmark Blooms at Eurosonic

Lyt til DR’s podcast-serie Udlandseventyret
Hitter du internationalt? Få styr på hvad der er op og ned

Er du allerede ude med en single, ep eller album her i 2018? Send os endelig en studieliste eller anmeld udgivelsen online, hvis det er din egen udgivelse. Har du et pladeselskab inde over, er det deres opgave.

Bare vær obs på, at du først får penge for afspilninger i 2018 til næste år. Derfor registrerer vi først alle de studielister, vi har modtaget i 2017, inden vi går i krig med årets udgivelser.

Har du sendt en studieliste her i januar, må du væbne dig med lidt tålmodighed. Vi har ikke glemt dig – og skal nok registrere din udgivelse i løbet af foråret. Men vi skal først være færdige med 2017.

Først 2017 – så 2018

Årets største udbetaling til medlemmerne sker som sædvanlig i juni måned. Dér afregner vi for alle afspilninger igennem det foregående år. Er du blevet afspillet i radio eller tv i løbet af 2017, får du altså penge for det til juni – hvis vi har modtaget studieliste på udgivelserne inden nytår.

Har du ikke fået udfyldt studielisten fra sidste år endnu, er der ingen grund til panik. Send den ind eller tast den ind online, hvis det er din egen udgivelse. Eller mind dit pladeselskab om det, hvis producent-rettighederne er deres. Så får I pengene udbetalt ved en efterbetaling senere på året.

Vi gemmer pengene i tre år, men anbefaler altid, at man anmelder nye udgivelser samme år som release, hvis man vil have penge til tiden.

Har du spørgsmål til studielisten, kan du altid ringe, skrive eller kigge forbi.

Kontakt Gramex

Sådan anmelder du en udgivelse

– Musik er en integreret del af en god teater-oplevelse – både før, under og efter forestillingen. Vi er derfor glade for at kunne fortsætte med en aftale for teatrenes brug af indspillet musik, hvor vi i fællesskab er kommet hele vejen rundt, siger Jens Virgar Jakobsen, der er juridisk seniorkonsulent i Gramex.

Aftalen er en såkaldt rammeaftale, der fastlægger betingelserne og betalingen for teatrenes offentlige fremførelse og kopiering af indspillet musik. I store træk videreføres prismodellen fra den forudgående prøveaftale. Det betyder, at teatrenes betaling fortsat afhænger af, hvilken type forestilling der er tale om. I aftalen skelner man mellem:

• Skuespil og børneforestillinger
• Musik- og danseforestillinger

For skuespil og børneforestillinger betaler teatrene fortsat et årligt vederlag i form af et abonnement alt efter antal pladser i teatrets største sal.

For musik- og danseforestillinger – det vil sige fx musical, ballet, opera, syngespil og dans –betaler teatrene pr. produktion pr. sæson. Beløbet afhænger af antal musikminutter og antal tilskuere, men er gradueret endnu mere end i den tidligere prøveaftale for at opnå en mere fair ordning og tilgodese de mange forskellige produktioner, som de danske teatre sætter op.

For denne type forestillinger, hvor musikken typisk spiller en central rolle, skal teatret fortsat rapportere, hvilken musik de har brugt, når rækken af forestillinger er slut. På den måde kan Gramex sende betalingen videre til de pågældende musikere og pladeselskaber, der er blevet brugt i forestillingen.

Som noget nyt skal der også ske direkte afregning og rapportering for de kæmpestore musik- og danseforestillinger for børn med over 10.000 tilskuere pr. sæson.

Ligesom prøveaftalen omfatter den nye rammeaftale ikke brug af musik i forbindelse med kabareter, stand-up og shows eller brug af musikken i teaterets cafe eller restaurant med almindelig offentlig afgang uden billet. Her skal teatret fortsat betale til Koda, som automatisk afregner videre til Gramex.

Den nye rammeaftale gælder for alle danske teatre – også de teatre, der ikke er medlem af TIO eller DTF.

Om den nye teater-aftale
Om Gramex – den korte version

Udbetalingen i dag er primært efterbetalinger til musikere og pladeselskaber for afspilninger i 2016 eller før, som vi ikke har kunnet udbetale tidligere. Det skyldes som regel, at vi har manglet en studieliste, indeståelse, medlemserklæring eller anden dokumentation for rettighederne.

Vi udbetaler også i dag efterbetalinger for korrektioner til juni måneds ekstra udbetaling til de uafhængige pladeselskaber. Dagens efterbetalinger kan for eksempel skyldes, at producent-rettighederne har skiftet hænder eller er ændret i Gramex siden 2015. Den ekstra udbetaling fremgår af udbetalingsopgørelsen som ‘Øvrige indtægter korrektion’ og kan ikke specificeres yderligere.

Du får som sædvanlig først penge for dine afspilninger i 2017 til juni 2018, når året er gjort op.

Tjek din konto eller Dit Gramex

Har du eller dit pladeselskab fået noget i denne omgang? Tjek din bankkonto. Men vær obs på, at der godt kan gå to dage, før du har pengene på kontoen. Det afhænger af, hvilken bank du har.

Indtil da kan du tjekke din udbetaling på Dit Gramex. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, er du som altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gammel Kongevej.

Kontakt os