Vi er tilbage på Gammel Kongevej og på mail og telefoner torsdag den 2. januar klokken 9.
Indtil da kan du sende os en besked. Så vender vi tilbage til dig i det nye år.
Tak for i år – vi ses i 2020!
Tak for i år! Tak for musikken alle sammen! Gramex’ kontor er lukket mellem jul og nytår.
Vi er tilbage på Gammel Kongevej og på mail og telefoner torsdag den 2. januar klokken 9.
Indtil da kan du sende os en besked. Så vender vi tilbage til dig i det nye år.
Tak for i år – vi ses i 2020!
Over 3 millioner fra Performex er lige nu på vej ud til musikere og artister med airplay i 2017.
I alt 4.195 medlemmer får i dag en udbetaling her lidt i juleaften. Er du én af dem?
Tjek din bankkonto eller log ind på Mit Gramex for at se, om du får penge, og i så fald hvor meget. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også finde den online på Mit Gramex under ‘Udbetalinger’.
Pengene går typisk ind i løbet af dagen i dag, hvis du har konto i Danske Bank. Har du en anden bank, kan der godt gå et par bankdage.
I dag er det betaling for retransmission af udgivet musik i radioen, som Gramex udbetaler på vegne af Performex.
Det er Performex-midler fra 2017, så størrelsen på din udbetaling i dag afhænger af, hvor meget du er blevet afspillet i radio og tv i 2017.
Retransmission er det, der finder sted, når radio- og tv-signaler modtages og viderefordeles i fx fælles-antenneanlæg. Gramex udbetaler Performex-penge for retransmission i radio, mens Performex selv udbetaler for retransmission i tv.
Hos Gramex bliver Performex-midlerne fordelt efter vores almindelige fordelingsprincipper efter airplay i radio og tv. Som artist eller musiker skal man derfor som sædvanligt bare sikre sig, at de udgivelser, man medvirker på, er anmeldt til os.
Udbetalingen i dag er alene Performex-midler. Vi udbetaler tilgodehavender på Gramex-kontoen i starten af det nye år. Afspilninger i 2019 udbetaler vi som sædvanlig til juni inden sommerferien.
Kontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du spørgsmål til din udbetaling, er du velkommen til at skrive til os alligevel. Så vender vi tilbage til dig i det nye år, så snart vi kan.
God jul og godt nytår til alle!
Du kan sikkert synge med på hans sange i radioen, men hvad skete der efter gennembruddet i starten af 00’erne – og hvor er Christian Brøns i dag?
– Jeg er på landevejen. Ude at spille. Det er den eneste måde for mig at bevare kærligheden til musikken og publikum: at komme ud og spille mine sange.
Det fortæller Christian Brøns, der har været medlem af Gramex siden 2001.
Han spiller hverken Royal Arena eller Orange Scene, men på mindre spillesteder og barer i hele landet – solo med sin guitar eller fulde koncerter med det band, han har spillet med altid.
Mange af de unge, han spiller for, aner ikke, hvem han er. Men de kender hans musik.
– Dem på 18 var jo knap nok født, da de her sange kom ud. Men de kan synge med alligevel, fordi de stadig bliver spillet i radioen, fortæller han.
At de unge kender musikken frem for musikeren, hænger måske sammen med Christian Brøns’ ret analoge tilgang til verden. Han gider ikke sociale medier og bruger dem hverken til at promovere sin musik eller sine koncerter.
– Når jeg spiller på Beta på Amager eller Skråen i Aalborg eller Heidis Bierstube, så kommer det lokale publikum, der kommer dér. Og det er jeg er dybt taknemmelig for, fortæller Christian Brøns.
For karrieren som musiker har som de fleste andres ikke kun været lige ud ad landevejen.
Christian Brøns slog igennem tilbage i 2001 med debutalbummet Du kan gøre hvad du vil.
Titelsangen blev årets lytterhit på P3, albummet vandt en DMA for årets popalbum, og Christian – som han bare kaldte sig i starten – vandt en DMA for årets nye navn.
Allerede året efter havde han 12 nye sange klar til sit andet album.
– Jeg havde momentum og var inspireret af at være ude og spille for publikum. Og så var jeg tvunget til at komme op med nogle nye sange for at kunne spille fulde koncerter, for jeg havde jo kun det ene album, fortæller Christian Brøns.
Velkommen til begyndelsen solgte guld og affødte en turné, som endte med at vare i flere år.
Imens skrev Christian Brøns på endnu et album. Denne gang på engelsk som de fleste andre jo gjorde.
– Den plade tog jeg med rundt til pladeselskaberne i København og sagde: Nu er det på engelsk. Og så sagde de: Det kan du ikke. Så gik jeg lidt i panik. Fuck … hvad så?, fortæller han.
Han pakkede den engelske plade sammen og startede forfra. På et nyt album. På dansk. Det blev til Turist, som han selv udgav i 2006 nu med efternavn på. Men de næste år var tough.
– Det var slut med den dansksprogede bølge i musikbranchen på det tidspunkt. Og jeg havde ikke set det komme eller set bølgen crashe, så der stod jeg med min nye plade, som ingen gad, for nu var der sket noget nyt. Så der var jeg sgu lidt fucked, fortæller han.
Oven i hatten kom finanskrisen, som også ramte musikbranchen og spillemanden Christian Brøns.
– Det blev virkelig svært at tage ud og spille, for folk gik ikke så meget ud, og spillestederne havde ikke råd til at betale. Der tænkte jeg: Fortsætter det her, er jeg færdig. Det kan jeg ikke leve af.
I 2010 kom vendepunktet forklædt som Chief 1:
– Der fik jeg Chief 1 tilbage som producer. Han har virkelig været vigtig for mig. Både i starten af min karriere, hvor han troede på mig, mens mange andre stillede spørgsmål ved at skrive sange på dansk, men især i 2010. Det blev til pladen Det løser sig, fortæller Christian Brøns.
Det løste sig. Siden har han udgivet album nummer 5 og flere singler og spillet et ukendt antal jobs.
Planen er at fortsætte sådan – skrive nye sange, prøve dem af live, i studiet og indspille – og så ud og spille, som er det allerbedste ved jobbet, siger Christian Brøns.
– Jeg har et virkelig godt booking-bureau, som altid har troet på mig. Så jeg skal ikke ud og bevise noget. Jeg skal bare ud og spille mine sange. Gøre dét, jeg gør. Og helst til den dag, jeg dør.
Men hvordan holder man liv i et liv som musiker, når spotlightet rykker videre til den næste nye artist?
Vi spurgte Christian Brøns om hans bedste råd til sine unge kolleger, der i dag står dér, hvor han selv startede for 20 år siden.
– Skriv nogle hits!
– Vær taknemmelig og opfør dig ordentligt.
– Hold fast i de gode samarbejdspartnere og de gode mennesker i dit liv.
– Beslut dig for, hvor meget du vil det. Og hold fast i det.
Den beslutning traf Christian Brøns allerede som 13-årig.
– Jeg har altid vidst, at jeg skulle spille musik – om jeg så skal arbejde på Esbjerg Havn om natten og spille musik i weekenden, jeg er ligeglad. Hvis man beslutter sig for det, så finder man også en vej.
– Jeg har fundet en vej. Og ja ja, the road is bumpy, men ikke desto mindre står jeg her sgu stadig i dag, fortæller han.
Nyt initiativ italesætter åbent psykiske lidelser og misbrug i den danske musikbranche og sætter spot på de usunde tendenser.
Angst, depression, stress, alkohol- og stofmisbrug er på ingen måde forbeholdt musikbranchen.
Men ifølge en engelsk undersøgelse, som Gaffa omtaler i en kommentar, har musikere hele tre gange så stor risiko end gennemsnittet for at udvikle psykiske lidelser og misbrug:
Gaffa: Musikere har tre gange så stor risiko for at udvikle angst, depression og stress
Nu opfordrer et helt nyt dansk projekt – Under Pressure – den danske musikbranche til at tale åbent sammen om de svære kampe og psykiske udfordringer i et liv med musik og rampelys.
Med en Facebook-side som platform tager Under Pressure afsæt i personlige historier, hvor danske musikere og branchefolk fortæller åbent (og modigt!) om deres egne udfordringer og oplevelser med misbrug og psykiske lidelser i interviews og videoer – som fx Troels Lehmann, der er bassist i metalbandet Billy Boy in Poison.
Formålet er at skabe et åbent forum, der kan hjælpe til at aftabuisere emnet og skabe grobund for en sundere musikbranche.
– Jeg har længe undret mig over, at vi først formår at sætte fokus på psykiske lidelser og de interne kampe, når det er for sent. Hvorfor forsøger vi ikke at tage hånd om folk og hjælpe, inden de knækker nakken?, spørger Sofie Holst Hansen, der står bag initiativet.
Sofie arbejder til dagligt som projektkoordinator hos Tempi og er næstformand i foreningen bag Summer in the City Festival. Og så har hun selv en historie med angst og depression, så selvom det er svært og følsomt, er det ikke ukendt land, hun træder ind i.
– Jeg vil gerne sætte fokus på de kampe og udfordringer, som mange i musikbranchen står overfor. Jeg tror på, at vi kan ændre musikbranchen og skabe et miljø med mere fokus på det mentale helbred, og første step er, at vi tør tale åbent om de kampe, vi hver især står overfor, fortæller Sofie Holst Hansen.
Følg Under Pressure – den danske musikbranche
Har du selv på den ene eller anden måde kæmpet med dit mentale helbred eller misbrug, og har du lyst til at dele dine oplevelser og erfaringer? Så er du velkommen til at kontakte Sofie Holst Hansen på mail underpressuredk@gmail.com
No pressure – selvfølgelig.
Vil du have penge til tiden, skal du udfylde dine studielister, inden året er omme.
Du har stadig tre uger tilbage til at få udfyldt studielister på årets udgivelser. Vi gemmer pengene i tre år, men vil du sikre dig udbetaling til tiden, skal du anmelde din udgivelse samme år som release.
Det foregår nu online og er heldigvis blevet nemmere og hurtigere.
Nyt login – sådan kommer du i gang
Gramex efterlyser lige nu mere end 2.600 studielister på udgivelser, der er spillet i radio/tv de seneste tre år, men endnu ikke er anmeldt til os.
Vi opfordrer derfor alle musikere, artister og labels til at tjekke, om de har udgivelser med på listen.
Har du noget på listen tilbage fra 2016, så start med at anmelde dem. Afspilninger i 2016 bliver nemlig forældet ved årets udgang.
Er det dig, der har penge til gode i Gramex?
Gramex’ kontor er lukket mellem jul og nytår, så husk at tage fat i os i god tid inden jul, hvis du har brug for hjælp til at udfylde studielisten.
Studielister efterlyses! Tjek om du har udgivelser med på listen, så du kan få dine penge.
Gramex søger lige nu studielister på mere end 2.600 udgivelser. De er spillet i radio og tv de seneste tre år, men endnu ikke anmeldt til os på en studieliste.
Pengene har vi gemt. Men vi vil meget hellere have dem ud til alle jer, der har optjent dem.
Derfor: Brug to minutter på at tjekke listen for singler, ep’er eller album, du har udgivet eller medvirket på:
Liste over efterlyste studielister
Tjek listen. Den er lang – men nu er det blevet nemmere at søge og sortere i den.
Finder du noget, du medvirker på? Så tag fat i pladeselskabet eller producenten og mind dem om at anmelde udgivelsen til os. De får heller ingen Gramex-penge, før vi får en studieliste.
Er det din egen eller dit bands udgivelse, skal du selv udfylde en studieliste til os. Det foregår online og tager sjældent mere end 5 minutter.
Er du allerede medlem som pladeselskab, kan du som noget nyt nu claime en udgivelse direkte fra listen. Log ind på Mit Gramex og klik ‘claim’ ud for din udgivelse på listen over efterlyste studielister. Så er du i gang og skal bare udfylde resten af studielisten.
Finder du dine venner på listen, så sig det meget gerne videre til dem, så de kan få deres penge. Du kan fx tagge dem i en kommentar på Facebook.
Sådan anmelder du en udgivelse
Hvornår skal du selv anmelde en udgivelse som musiker?
Fordi der kan være gode nemme penge i det. Jo flere minutter du er afspillet, jo flere penge.
Vi kender ganske vist mange af jer artister, men vi ved ikke, hvilke musikere I har med i studiet, eller hvilke aftaler I laver med andre labels og distributører. Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser. Det er vores dokumentation for at udbetale til de rigtige rettighedshavere.
Du har indtil nytår, så du kan fint nå det. Afspilninger i 2019 får du penge for til sommer, når året er gjort op.
Har du udgivelser tilbage fra 2016 på listen, så start med at anmelde dem. Så kan du nå at få penge for afspilninger i 2016, inden de bliver forældet ved årets udgang.
Er du i tvivl om noget? Ring til vores medlemsafdeling på 33 85 32 00 eller skriv til medlem@gramex.dk.
Gramex er den organisation i Danmark, der sikrer musikere, artister og pladeselskaber betaling for offentlig brug af deres udgivelser.
Det er gratis at blive medlem.
Gramex har i dag udbetalt for blankmedier på vegne af Fællesrådet for Udøvende Kunstnere.
Får du noget? Tjek din bankkonto. Har du en anden bank end Danske Bank, kan der gå et par dage, før du har pengene på kontoen.
Indtil da kan du logge på Mit Gramex og tjekke under ‘Udbetalinger’, om du får noget og i så fald hvor meget. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også finde den online.
Får du penge fra os i dag, er det fordi du medvirker på et album, der er blandt de 100 mest solgte og downloadede i Danmark i 2018.
Udbetalingen kendes også som blankbånd og er en økonomisk kompensation til rettighedshaverne for den private lovlige kopiering af musik, der foregår til egen brug. Vederlaget er en afgift og altså en del af prisen på alle uindspillede (”blanke”) lydmedier som cd-’er, kassettebånd, usb-stik osv.
Pengene indhentes af Copydan KulturPlus og bliver fordelt ud fra den formodede aktuelle kopiering på baggrund af de 100 mest solgte album (fysiske cd’er og lp’er samt downloads) i Danmark året før. Jo større salgstal, desto større udbetaling.
Får du mindre end sidste år, skyldes det blandt andet, at der sidste år var en ekstra portion forældede midler fra Copydan i puljen.
Udbetalingen bliver indberettet til Skat som B-indkomst fra Fællesrådet.
Læs mere om blankmedie-midlerne
Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – kan du altid kontakte os. Kig forbi vores kontor på Vesterbro, skriv en mail eller giv os et ring.
Lys i mørket – der er penge på vej til medlemmer med penge til gode på Gramex-kontoen.
Dagens udbetaling er både penge fra en række kunstnerorganisationer i udlandet og efterbetalinger for afspilninger i dansk radio og tv.
Efterbetalingerne er er typisk penge, vi ikke har kunnet udbetale før, fordi vi har afventet en studieliste, en underskrift eller anden form for dokumentation for rettighederne.
Får du noget? Tjek det nye Mit Gramex eller din konto. Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to bankdage, før du har pengene på kontoen.
Du kan altid logge ind på Mit Gramex og tjekke under ”Udbetaling”, om du får noget, og i så fald hvor meget og hvor i verden pengene kommer fra.
Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også finde den online.
Dit Gramex er blevet til Mit Gramex – en yngre og hurtigere version af vores selvbetjening.
Som noget nyt kan du blandt andet logge ind med din e-mail i stedet for dit Gramex-nummer. Du kan også tilføje flere Gramex-numre til din profil, hvis du er medlem både som kunstner og pladeselskab. Så kan du nøjes med at logge ind én gang.
Første gang skal du som medlem igennem et ekstra trin for at validere dig – det er en sikkerhedsforanstaltning af hensyn til dine persondata.
Nyt login: Mit Gramex er nu live
Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – eller har du problemer med at logge ind på Mit Gramex?
Ring, skriv eller kig forbi kontoret på Gammel Kongevej.
Det er blevet nemmere og hurtigere at bruge vores selvbetjening. Sådan kommer du i gang.
Find det på Mit Gramex Find det på Mit Gramex – en yngre og hurtigere model af vores selvbetjening.
Mit Gramex er i denne version endnu kun første skridt på vejen mod optimal selvbetjening.
I første omgang kan du blandt andet:
Vi udvikler allerede nye funktioner og glæder os til løbende at kunne tilbyde flere features, som vi selv og vores medlemmer efterspørger.
Er du medlem, skal du første gang igennem et ekstra trin for at bekræfte din identitet – det er af hensyn til sikkerheden og fordi vi passer på dine persondata.
Er du ikke medlem, skal du bare oprette dig som bruger – det tager under ét minut – så er du klar til at udfylde en studieliste.
Ved du ikke, om du er medlem, så følg det første link for medlemmer. Genkender vi dig ikke, skal du oprette dig som ny bruger.
Vi ved godt, at du skal bruge nogle ekstra klik på at logge ind første – men kun første! – gang.
Driller det, eller har du spørgsmål til de nye funktioner, må du endelig ringe, skrive eller kigge forbi.