• Hvad udbetaler Gramex for i dag?
  
  – Musik i radio og tv (broadcasting)
  – Musik i butikker, cafeer osv. (public performance)
  
  
  
• Hvad udbetaler vi i dag på vegne af Performex til kunstnerne?
  
  – Retransmission i radio og tv (2023)
  – Arkivproduktioner i DR (10 år tilbage)
  – Musikvideoer i tv (2021, 2022, 2023)
  
  
  
• Hvad udbetaler vi til september/december og altså ikke her i juni?
  
  – Afspilninger i udlandet
  – Blankmedier til kunstnere
  – Erhvervskopiering til producenter
  – Musik i teaterforestillinger
  
  
  
• Jeg får mere eller mindre udbetalt end sidste år. Hvorfor det?
  
  At der er forskel på din udbetaling i dag i forhold til sidste år, kan skyldes forskellige ting: Måske medvirkede du på et radiohit, der blev spillet meget i 2023, men ikke så meget i 2024? Måske blev du spillet mere på DAB i 2024 end P3 eller P4? Måske medvirker du på amerikanske tracks, der tidligere var ubeskyttet? Eller måske kan du mærke på din udbetaling som kunstner, at vi har implementeret ny fordelingspolitik sidste år. Læs mere om hvad der har betydning for din udbetaling som kunstner her: Sådan beregnes din Gramex-udbetaling.
  
  
  
• Hvorfor får de andre i bandet mere udbetalt end mig?
  
  På grund af vores nye fordelingspolitik har det nu betydning for din udbetaling, hvis du bidrager med flere instrumenter på et track. Spiller du 1 instrument, mens de andre i bandet spiller 2 eller 3 instrumenter på samme track, vil de få en lidt større andel af trackets værdi end dig – og dermed også lidt flere penge udbetalt. Her kan du se nogle eksempler på fordeling til kunstnere.
  
  
  
• Hvorfor har jeg fået penge for et amerikansk track, jeg medvirker på?
  
  Det har du, fordi Gramex pr. 1. januar 2024 forvalter et større repertoire, der tidligere var ubeskyttet, fx det amerikanske. Det skyldes en politisk ændring af den såkaldte udlandsbekendtgørelse, som har ændret spillereglerne for Gramex og udvidet vores repertoire betragteligt. Læs mere her: Nye spilleregler fra 2024
  
  Vær obs på, at du selv skal anmelde dit udenlandske repertoire til os, hvis du er signet i udlandet, eller du medvirker på et eller flere tracks, der er udgivet uden for Danmark. Læs mere her: Udland for kunstnere
  
  
  
• Hvorfor er der forskel på min afregning fra de landsdækkende kanaler?
  
  Gramex forhandler fortsat med mange radio-kunder om betaling for det nye repertoire US+, og på en række områder betales der fortsat ikke for det. I en midlertidig indfasningsperiode på 3 år vil det repertoire derfor blive afregnet i særskilte distributioner, der afspejler, at vi endnu ikke har opnået fuld betaling. Du kan derfor i år opleve at få forskellig afregning for tracks afspillet på fx P3 alt efter hvilket land tracket er udgivet. Du kan læse mere under punkt 7 i referatet fra årets generalforsamling.
  
  
  
• Hvad betyder public performance på min udbetaling?
  
  Det er den pulje penge, vi udbetaler for musik afspillet ude i butikker, cafeer, fitnesscentre osv., som kaldes anden offentlig fremførelse. Du kender det måske som producent som øvrige indtægter. Vi fordeler pengene fra disse kunder, som vi har til fælles med Koda, ud fra den rapportering, vi får fra radio/tv, da vi ikke får særskilt rapportering fra de her kunder.
  
  
  
• Hvorfor er der minus-beløb på min udbetaling?
  
  Det er reguleringer (recalculations), som kan give enten plus eller minus på din Gramex-konto. Reguleringer skyldes fx ændringer i rettigheder, nye claims, efterrapportering fra kunderne mv.
  
  
  
• Hvor meget får jeg for at blive spillet i radioen?
  
  Hvor meget tracket optjener, afhænger af, hvor det er afspillet (kanaltype) og årets minutværdi på dén kanaltype og hvor lang tid (minutter/sekunder). Du kan få en ide om værdien af et track på de forskellige kanaltyper her: minutværdier for kunstnere og minutværdier for producenter.
  
  De medvirkende kunstnere på tracket deler trackets værdi mellem sig. Din andel afhænger af din rolle og kategori på tracket og dit antal instrumenter. Læs mere her
  
  
  
• Jeg ved, at jeg er blevet spillet i min lokalradio. Hvor er de penge?
  
  Flere af vores kunder betaler til Gramex for at bruge musik uden at rapportere, hvilken musik de har spillet hvornår. Det skyldes, at det rent administrativt er for dyrt og krævende at opretholde et rapporteringssystem for en lille lokalradio. De kommercielle lokalradioer rapporterer kun i form af stikprøver to uger om året.
  
  
  
• Hvor finder jeg detaljer om min udbetaling?
  
  Du kan se detaljer om din udbetaling på Mit Gramex. Klik på Udbetalinger og på “Detaljer” til højre for dagens udbetaling. Her kan du se, hvad hvert enkelt track du er registreret på har optjent til dig i kroner og øre i 2024. Klikker du videre, kan du under “Vis” se, hvor tracket er afspillet i løbet af året og hvornår.
  
  Som producent kan du også hurtigst muligt under “Dokumenter” finde en fil med dit fulde track breakdown med detaljer om din udbetaling og mulighed for at afclaime tracks, du ikke længere har rettighederne til. Du får en mail fra os med nærmere info.
  
  
  
• Jeg har fået penge for et track, jeg ikke har rettighederne til som producent?
  
  Er der et track på dit track breakdown, du ikke længere har producentrettighederne til? Så skal du afclaime det. Det gør du i filen med dit track breakdown ved at udfylde slutdato for dine rettigheder i kolonne A ud for tracket og uploade filen til os med dine tilføjelser. Så modregner vi din udbetaling på din Gramex-konto. Følg vejledningen på Mit Gramex.
  
  
  
• Jeg har ikke fået penge for et radiohit i 2024, jeg synger kor på. Hvad gør jeg?
  
  Det skyldes formentlig, at tracket ikke er blevet anmeldt til os på en studieliste. Det er producentens ansvar. Du kan selv tjekke, om vi har modtaget en studieliste på tracket og hvad du i så fald skal gøre her: Se alle anmeldte tracks til Gramex
  
  
  
• Skal jeg betale moms af min udbetaling nu?
  
  Ikke endnu. Gramex bliver momspligtig fra 1. juli 2025. Det betyder, at din udbetaling fra Gramex som producent og/eller som arving vil blive tillagt moms gældende fra juni-udbetalingen i 2026, hvor vi udbetaler penge optjent i 2025 og dermed også siden lovændringen pr. 1. juli 2025. Læs FAQ om moms i Gramex
  
  
  
• Hvorfor har jeg ikke fået penge for afspilninger på Spotify?
  
  Du får ikke Gramex-penge for afspilninger på Spotify, Tidal, YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Netflix, Max, reklamer osv. Vi licenserer ikke såkaldt on demand-brug af musik på fx streamingtjenester, hvor man selv aktivt vælger musikken. Ligesom vi ikke licenserer synkronisering af musik i film og tv eller specialkomponeret musik til jingler og reklamer. Ingen af delene falder ind under den paragraf i ophavsretsloven, der giver Gramex mandat til at indhente betaling til rettighedshaverne.
  Hvad udbetaler vi ikke for
  
  
  
• Tjek desuden vores generelle FAQ om Gramex
  
  

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, du ikke kan finde svar på her? Så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.

Telefonen er længere åben de næste par dage: Onsdag og torsdag kl. 9-17 og fredag som vanligt kl. 9-12.

Er der telefonkø, eller har du spørgsmål, vi skal undersøge nærmere, kan du med fordel skrive til os i stedet. Så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan.

Du er også velkommen til at kigge forbi vores kontor på Gammel Kongevej; vi bor lige over for Planetariet.

Kontakt os

Læs mere

• Juni-udbetaling fra Gramex
• Sådan beregnes din udbetaling

• Udbetalinger til kunstnere
• Udbetalinger til producenter

Sidste år vedtog medlemmerne af Gramex en ny fordelingspolitik med betydning for kunstnerne. De nye tiltag har betydning for din udbetaling. Det kan fx være årsagen til, at du får et andet beløb udbetalt end de andre i bandet.

Din andel af trackets værdi beregnes ud fra:

• Din rolle og kategori på tracket
• Dit antal instrumenter på tracket

Din rolle og kategori har betydning

Det har betydning for din udbetaling, om du som musiker/sanger eller dirigent på studielisten er angivet som featured artist (FA) eller non-featured artist (NFA).

Det er termer, der følger international praksis, som derfor også letter vores udveksling med udlandet.

En featured artist er en hovedartist, som får flere point og dermed en større andel af trackets værdi end fx en korsanger eller studiemusiker, som er non-featured artist og altså ikke selv er hovedartist.

Medlemmer af bands er typisk alle sammen featured artists og deler derfor trackets værdi ligeligt, hvis de spiller præcis samme antal instrumenter.

Den nye rolle som kunstnerisk producer er altid non-featured artist. Derfor skal du ikke vælge den rolle til en hovedartist. Er du både hovedartist og kunstnerisk producer, skal du vælge rollen musiker/sanger og kategorien featured artist (FA). Herefter kan du tilføje kunstnerisk producer som et ekstra instrument, som giver en ekstra andel som non-featured artist (NFA).

Roller for kunstnere

Flere instrumenter giver flere andele

Som noget nyt har det direkte betydning for din afregning, hvis du bidrager med flere instrumenter pr. track. Hvert ekstra instrument giver nemlig en ekstra andel som non-featured artist.

På studielisten er det derfor vigtigt at angive, hvis samme kunstner medvirker med flere instrumenter på samme track. Dog kan man max få andele for 3 instrumenter pr. track. Vokal tæller også som et instrument.

Det er derfor I i et band ikke nødvendigvis får udbetalt samme beløb, selvom I alle er registreret som featured artists. Fordi der er forskel på det antal instrumenter, I hver især bidrager med på de enkelte tracks. Se eksempel 3 nederst på siden.

Læs mere i vores fordelingsgrundlag (§6)

Et track er en lagkage, I skal dele

Din afregning afhænger også af de andre medvirkende på tracket og deres rolle og kategori og antal instrumenter på tracket. Dem skal du nemlig dele trackets værdi med.

Du kender det måske fra Koda, hvor man opererer med andele og procenter. Det er samme grundlæggende lagkage-princip i Gramex. Selvom man ikke kan angive fordelingen i procenter på studielisten.

Princippet betyder, at alle de kunstnere, der er anført på studielisten som medvirkende på et track, deler pengene på tracket imellem sig.

Nye muligheder for kunstnerne i Gramex

Plus kanal, minutværdi, spilletid

Ud over de nye tiltag, der har betydning for beregningen af dine point/andele, afhænger din udbetaling som kunstner som altid af følgende 3 faktorer:

Kanal, minutværdi og spilletid.

Altså hvilken radiokanal tracket er spillet på, årets minutværdi på den kanal, og hvor mange minutter/sekunder tracket er afspillet på den kanal.

Du kan læse mere og finde årets minutværdier her:

Hvor meget udbetaler vi til kunstnere?

Vær obs fremover

Den nye fordelingspolitik er implementeret i 2 faser i 2024. I juni indførte vi fast trackværdi og de nye kategorier featured og non-featured artist. I oktober opdaterede vi studielisten med rollen kunstnerisk producer og muligheden for at registrere flere instrumenter pr. track til samme kunstner.

De nye tiltag gælder alene fremadrettet og ikke ældre registreringer. Du kan altså ikke redigere i studielister indsendt før 11. oktober 2024 for fx at tilføje flere instrumenter.

Men du kan være obs på det fremover; både som kunstner og som producent.

Når du som kunstner er i studiet, skal du være obs på, at producenten får klar besked om, hvilke tracks du medvirker på med hvilken rolle og kategori og hvilke instrumenter.

Når du som producent skal udfylde studielister, skal du være obs på at få registreret alle instrumenter, fordi det nu har betydning for kunstnernes afregning.

Nye muligheder for kunstnerne i Gramex

Eksempler

Et track afspillet på P3 har fx optjent i alt 200 kr. til kunstnerne.

Eksempel 1:

Tracket har 2 medvirkende (1 FA og 1 NFA), der bidrager med hvert 1 instrument og får følgende andele og kroner:

FA: Vokal (1 instrument) = 87,5 procent = 175 kr.
NFA: Keys (1 instrument) = 12,5 procent = 25 kr.

Eksempel 2:

Tracket har 2 medvirkende (1 FA og 1 NFA), hvor FA har bidraget med 1 instrument, og NFA har bidraget med 3 instrumenter og får følgende andele og kroner:

FA: Vokal (1 instrument) = 71 procent = 142 kr.
NFA: Keys, trommer, bas (3 instrumenter) = 29 procent = 58 kr.

Eksempel 3: 

Tracket består af et band med 4 medvirkende (4 FA), hvor de hver især har bidraget med forskellige instrumenter og får følgende andele og kroner:

FA1: Vokal og guitar (2 instrumenter) = 25,8 procent = 52 kr.
FA2: Trommer (1 instrument) = 22,5 procent = 45 kr. 
FA3: Bas (1 instrument) = 22,5 procent = 45 kr. 
FA4: Keys, guitar og kunstnerisk producer (3 instrumenter) = 29,2 procent = 58 kr. 

Læs mere

Juni-udbetaling fra Gramex

FAQ: Juni-udbetaling 2025

Udbetaling til kunstnere

Listen er netop opdateret – og lige nu savner Gramex studielister på mere end 6.000 sange. De er spillet i radio eller tv igennem de seneste 3 år og har derfor optjent Gramex-penge til rettighedshaverne. Men vi har ikke modtaget en studieliste. Derfor kan vi ikke udbetale pengene.

Vi gemmer pengene i tre år. Men vi vil meget hellere have dem ud til alle jer musikere og producenter, der har optjent dem.

Du kan se alle tracks, vi savner studielister på, her:

• Efterlyste studielister pr. 17.06.25 (Excel)
• Efterlyste studielister pr. 17.06.25 (pdf)

Sådan gør du

Tjek listen. Du kan søge i den. Finder du tracks, du medvirker på, skal du kontakte producenten. Det er producentens ansvar at sende studielister til Gramex.

Er det et dansk pladeselskab, skal du tage fat i det. Også hvis det er et majorselskab som Sony, Universal og Warner.

Er du signet på et udenlandsk pladeselskab eller medvirker på en udenlandsk udgivelse, skal du selv anmelde udgivelsen til os, da vi kun får studielister ind fra danske pladeselskaber.

Er det artisten eller bandet selv , der har udgivet, skal du tage fat i dem. De får heller ingen Gramex-penge, før vi får en studieliste fra dem.

Er det din egen udgivelse, er du selv producent og skal selv udfylde en studieliste til os. Det foregår online og tager sjældent mere end 5 minutter.

Finder du nogle af dine musiker-venner på listen, så sig det meget gerne videre til dem, så de også kan få deres penge.

Her kan du udfylde en studieliste

Hvornår skal du selv lave studielister som musiker?

Nye funktioner i studielisten

Er det længe siden, du har tænkt på studielister, skal du være obs på, at der er kommet nye felter og funktioner sidste år. Det skyldes vedtagelsen af et nyt fordelingssystem, som har betydning for kunstnerne i Gramex.

Det betyder, at du nu kan blive registreret på studielisten som “kunstnerisk producer”, hvis du som producer er ansvarlig for indspilningens kunstneriske udtryk.

Som noget nyt har det også betydning for din afregning, hvis du bidrager med flere instrumenter på samme track. Du får altså en ekstra non-featured andel af trackets værdi pr. ekstra instrument; dog max tre instrumenter på samme track.

Sidste år indførte vi desuden fast trackværdi også for kunstnerne. Det betyder, at alle tracks har samme værdi inden for samme kategori uanset antal medvirkende. Du skal altså nu tænke hvert track som en lagkage, hvor de medvirkende kunstnere på tracket deler Gramex-pengene imellem sig.

Dét har betydning for din udbetaling

Er der indsendt studieliste?

Når du alligevel er i gang, kan du med fordel også tjekke, om der er sendt studieliste på alle de andre radiohits, du medvirker på.

Vi har samlet en oversigt over alle de mere end 80.000 tracks, der er anmeldt til Gramex på en studieliste de seneste 5 år.

Du kan søge i listen og også se status på studielisten. Er den bare indsendt eller også behandlet? Vi behandler først studielisten, når tracket er afspillet i radio/tv og altså har optjent penge til rettighedshaverne. Når vi har behandlet studielisten og registreret rettighedshaverne, kan du se tracket under dine registrerede udgivelser på Mit Gramex.

Se alle anmeldte tracks

Hvorfor skal man lave studielister?

Fordi der er penge i det. Måske nogle af de nemmeste penge i branchen, der kan indløses på de cirka 5 minutter, det tager at udfylde en studieliste.

I Gramex kender vi godt de store danske artister og bands, men vi kan ikke vide, hvem der præcis er med i studiet, eller hvem der spiller hvilke instrumenter, ligesom vi heller ikke kan vide, hvilke aftaler I laver med andre labels og distributører om producent-vederlaget.

Det er studielisten, der fortæller os, hvem der medvirker på hvilke numre med hvilke instrumenter, og hvem der har udgivet og derfor skal have udbetalt Gramex-pengene som producent.

Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser for at kunne udbetale de rigtige penge til de rigtige rettighedshavere.

Ingen studieliste – ingen penge.

FAQ om studielister

Hvornår og hvor meget?

Der er maser af tid. Du har helt indtil 1. december til at få udfyldt studielister på dine udgivelser fra 2025. I Gramex er det ikke vigtigt at sende studielisten, før udgivelsen kommer på gaden. Så længe vi får den samme år som release og senest 1. december, er alt godt.

Hvor meget du får udbetalt, kan vi ikke sige på forhånd. Men jo mere du er afspillet, jo flere penge. Og så får du mere for at blive afspillet på fx P3 end på Radio Globus.

Her kan du læse mere om vores udbetalinger:

Udbetaling til kunstnere

Udbetaling til producenter

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej.

Kontakt os

Det er den uge, der starter med mandag den 16. juni og slutter med Copenhell.

Vi kan ikke sige, hvor meget du får udbetalt, før selve udbetalingsdagen, når alle kørsler er afsluttet, og betalingerne er gået igennem.

Vi sender dig en mail, når vi har udbetalt penge til dig; hvis vi altså har registreret din aktuelle mail i vores system. Får du ingen mails fra os, er det sikkert fordi vi har en gammel mail registreret, du ikke bruger længere. Kontakt os eller opdater den selv inde på din profil på Mit Gramex.

Du kan også tilmelde dig Gramex’ nyhedsbrev, så du automatisk får nyt fra os i indbakken, når vi udbetaler penge, efterlyser studielister, udgiver nye statistikker osv.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Kontakt os

Det er relevant for dig, så snart du medvirker på en udgivelse som udøvende musiker.

Når du har registreret dig som rettighedshaver, får du dit Gramex-nummer retur på e-mail. Dét kan du sende videre til pladeselskabet eller den producent, der udgiver musikken. De skal nemlig bruge enten dit Gramex-nummer eller dine kontakt-oplysninger og fødselsdato, når de anmelder udgivelsen til Gramex på en studieliste.

Med et Gramex-nummer slipper du altså for at skulle sende dine kontakt-oplysninger videre til pladeselskabet. Og pladeselskabet slipper for at skulle holde styr på alle musikernes kontaktoplysninger og fødselsdage. I stedet kan de nu nøjes med at bede om et Gramex-nummer.

Gramex-nummeret bruger vi til at identificere den enkelte rettighedshaver i Gramex, så de rigtige rettigheder bliver registreret til de rigtige kunstnere. Så de rigtige penge bliver udbetalt korrekt.

Du kan registrere dig som rettighedshaver og få et Gramex-nummer her:

Registrer dig som kunstner

Sådan bliver du medlem som kunstner

Vær obs på, at du ikke bliver medlem af Gramex af at registrere dig som rettighedshaver og få et Gramex-nummer.

Først når du er afspillet i radioen og dermed har optjent Gramex-penge, sender vi dig en mail med et link til en kunstner-erklæring. Når du har underskrevet den, er du medlem. Som medlem sikrer Gramex dig betaling for dine afspilninger i Danmark og alle de lande, vi har aftaler med i udlandet.

Det er gratis at blive medlem.

Bliv medlem som kunstner

Hvem er Gramex?

Gramex er den organisation i dansk musikliv, der sikrer udøvende kunstnere og producenter betaling for offentlig brug af deres udgivelser.

Vi er ikke det samme som Koda og varetager forskellige rettigheder til musikken.

Det kan du læse meget mere om her:

Om Gramex | FAQ – spørgsmål og svar

Læs mere

Har du allerede et Gramex-nummer (eller flere), men aner ikke hvad det er?

Hvor finder jeg mit Gramex-nummer

Det er et stærkt og erfarent hold, der sætter kursen for Gramex efter årets ordinære generalforsamling (fra venstre):

• Sara Indrio (udpeget af DAF)
• Morten Ingholt (genvalgt)
• Thomas Sandberg (udpeget af DMF og ny bestyrelsesleder)
• Søs Nyengaard (genvalgt)
• Lasse Westi (nyt bestyrelsesmedlem)
• Laura Littauer
• Jens Skov Thomsen (genvalgt)
• Morten Rosenmeier (genvalgt)
• + Søren Krogh Thompson (ny vicebestyrelsesleder)
• + Jon Møller Madsen (ny suppleant for producenter)
• + Lennart Jarde (ny suppleant for kunstnere)

3 nye navne

Med på holdet er 3 nye navne, som ganske vist er nye i Gramex’ bestyrelse, men alt andet end nye i musikbranchen:

• Lasse Westi er nyt bestyrelsesmedlem for producenterne og til daglig digital business director i Sony Music, hvor han har arbejdet i knap 25 år, heraf cirka 15 år som del af den danske ledelse.

• Jon Møller Madsen er ny suppleant for producenterne. Til daglig er han managing director i Nordic Music Society, hvor han har været partner og en del af direktionen igennem de seneste 15 år, ligesom han har siddet i DUPs bestyrelse i mere end 10 år.

• Lennart Jarde er ny suppleant for kunstnerne. Han er uddannet cellist og har blandt andet været fastansat i Copenhagen Phil, men har også arbejdet som freelance cellist og komponist og selv udgivet musik.

Udskiftning i spidsen

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Thomas Sandberg som ny bestyrelsesleder og Søren Krogh som ny vicebestyrelsesleder. Thomas er til daglig forperson i Dansk Musiker Forbund (DMF) og Søren er general manager i Playground Music.

De to overtager tjansen i spidsen efter Laura Littauer og Sara Indrio, der begge fortsætter i bestyrelsen som ‘menige’ bestyrelsesmedlemmer.

– Tak til Laura og Sara for jeres brave indsats i spidsen for bestyrelsen de seneste to år. Meget er sket på den tid, og det skyldes ikke mindst jeres hårde slid, siger den nye bestyrelsesleder Thomas Sandberg.

– Og varmt velkommen til Lasse Westi, som er ny mand i bestyrelsen. Jeg glæder mig over, at Sony nu også er repræsenteret i Gramex’ bestyrelse og ser meget frem til samarbejdet! Også velkommen til vores to nye suppleanter Jon Møller Madsen og Lennart Jarde, som vi er glade for nu at have klar som ‘udskiftere’, siger Thomas Sandberg.

– Jeg vil også gerne ønske Jens og Søs og begge Morten’er tillykke med genvalget. Det er en stor fornøjelse at kunne fortsætte det gode arbejde i bestyrelsen med jer alle fire. Og sige tak for indsatsen til Jakob, som ikke genopstillede. Men jeg er sikker på, vi kommer til at fortsætte den gode dialog også fremover, siger Thomas Sandberg.

– Jeg tror jo fuldt og fast på, at dialog og samarbejde er vejen frem. Både ude i musiklivet og inde i bestyrelseslokalet. Dansk musik er som bekendt ét stort økosystem, og jo bedre vi taler sammen og arbejder sammen, jo bedre tror jeg, at vi kan få alle tandhjulene til at køre, lyder det fra Gramex’ nye bestyrelsesleder.

7 poster på valg

At der er valgt 3 nye navne ind og besat en del flere poster end normalt i år, skyldes at Gramex fik nye vedtægter i januar med nye regler for bestyrelsens sammensætning.

Ændringerne indebærer, at bestyrelsen fremover udgøres af 9 medlemmer og 2 suppleanter. Suppleanterne deltager dog ikke i møderne, ligesom de ikke modtager honorar.

De nye vedtægter indebærer også, at Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF) nu udpeger hvert et medlem til bestyrelsen. DAF har udpeget Sara Indrio, mens DMF har udpeget Thomas Sandberg. Begge fortsætter således deres arbejde på kunstnersiden i bestyrelsen.  

På generalforsamlingen var der valg om 7 ud af de resterende 9 poster i alt:

• 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for kunstnerne
• 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for producenterne
• 1 bestyrelsesmedlem med særligt kendskab til ophavsret (det 9. medlem)

Efter skriftlig afstemning blandt kunstnerne på generalforsamlingen blev det samlede resultat af både de fysiske og de elektroniske stemmer følgende:

• Jens Skov Thomsen (tidl. suppleant) – bestyrelsesmedlem (2-årig periode)
• Søs Nyengaard – bestyrelsesmedlem (1-årig periode)
• Lennart Jarde – ny suppleant for kunstnerne (3-årig periode)

På producentsiden blev følgende  valgt uden kampvalg – alle for en 3-årig periode:

• Morten Ingholt (tidl. suppleant), (Universal Music) – bestyrelsesmedlem
• Lasse Westi (Sony Music) – nyt bestyrelsesmedlem
• Jon Møller Madsen (Nordic Music Society) – ny suppleant for producenterne

Endelig var Morten Rosenmeier på valg som bestyrelsens 9. medlem med særligt kendskab til ophavsret – tidligere kendt som det 7. medlem. Til denne post genopstillede Morten som den eneste kandidat. Han blev derfor genvalgt uden kampvalg for en 3-årig periode.

Find vores vedtægter her

Hvad skete der ellers?

Ud over at vælge bestyrelsesmedlemmer er det på årets ordinære generalforsamling, at Gramex’ medlemmer godkender årsregnskab, gennemsigtighedsrapport og alle de politikker, som ligger til grund for vores hovedudbetaling til rettighedshaverne i juni måned.

Bestyrelsesleder Laura Littauer aflagde beretning om året 2024 i Gramex, mens adm. direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder fremlagde nøgletal fra årsregnskabet, gennemsigtighedsrapport og politikker.

Bestyrelsen havde i år et forslag om 2 tilføjelser til den generelle fordelingspolitik: dels om indførelse af såkaldte “afregningsbilag” til afregning af moms og dels en midlertidig indfasningsmodel for afregning af det nye større repertoire til nye rettighedshavere.

Du kan finde årets godkendte rapporter og politikker her:

Find materiale til generalforsamlingen

Læs referat fra generalforsamlingen

Læs mere

Sådan kontakter du bestyrelsen

Musik er ikke blot følelser, fællesskab og fordybelse. Det er også forretning. For første gang nogensinde kortlægger en analyse det samlede økonomiske fodaftryk fra den danske musikindustri. Konkret sætter rapporten tal på, hvor meget den danske musikindustri bidrager til BNP, beskæftigelse, statskassen og eksport i Danmark.

Rapporten Musikindustriens bidrag til dansk økonomi er udført af HBS Economics på vegne af Dansk Live, Gramex, Koda, MXD, Musikforlæggerne og IFPI Danmark.

Konklusionen er tydelig: Musiklivet er en økonomisk drivkraft, der årligt genererer 16,3 mia. kr. til dansk BNP. Den danske musikindustri bidrager i samme ombæring med 7,1 mia. kr. til statskassen hvert år, svarende til hvad det omtrent koster at bygge et nyt supersygehus.

Den nye rapport får Gramex’ adm. direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder til at understrege behovet for at investere i dansk musikliv:

“Tallene viser med al tydelighed, at musik er en værdifuld, men også værdiskabende råvare i Danmark. At den danske musikindustri skaber værdi langt ud over vores egen branche. Når vi som samfund investerer i musikken, investerer vi altså ikke bare i vores fælles kulturliv, men i et erhverv, der er mere produktivt end mange andre, som skaber vækst, innovation og arbejdspladser i hele landet,” siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder.

Den økonomiske værdikæde er under pres

Rapporten kommer samtidig med, at musikbranchens økonomiske grundlag er under et voldsomt pres fra en accelererende digital udvikling, nye distributionsformer og øget pres fra internationale tech-giganter.

Et udfordringsbillede, der får direktør i Koda, Gorm Arildsen, til at understrege nødvendigheden af, at vi som samfund værner om vores musikindustri.

”Det er helt afgørende, at vi værner om og beskytter den danske musikbranche – særligt i en tid, hvor kunstig intelligens og big tech udfordrer de grundlæggende strukturer for musikskabelse, ophavsret og indtjening. Hvis vi vil fastholde og udvikle en industri, der hvert år bidrager med over 16 milliarder kroner til BNP, så kræver det politisk handling, der kan være med til at sikre ordentlige rammevilkår for det professionelle musikliv,” siger direktør i Koda Gorm Arildsen.

Livemusikken yder det største bidrag til samfundsøkonomien

I rapporten er musikindustrien afgrænset til at inkludere alle, der helt eller delvist lever af at skabe, indspille, udgive og fremføre musik. Kernen af musikindustrien kan derudover opdeles i tre hovedområder: Livemusik, indspillet musik og brand/image.

Bidraget til dansk BNP kommer især fra livemusik, som står for 10,2 mia. kr. af musikindustriens BNP-bidrag. Det skyldes især aktiviteter, som udspringer fra festivaler og koncerter.

En anden af rapportens hovedkonklusioner er, at musikindustrien skaber arbejdspladser i alle dele af Danmark, hvilket gør den til en vigtig aktør for vækst og beskæftigelse på tværs af hele landet.

“Det er glædeligt at få dokumenteret den levende musiks store samfundsbidrag og den betydning, koncert- og festivalarrangørernes arbejde har for både sammenhængskraft og bosætning i lokalområder i hele landet. Derfor er det afgørende, at landets livescener fortsat kan være den økonomiske motor i musiklivet – uden at udviklingen bremses af unødigt bureaukrati,” siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live.

Musikindustrien skaber højere værdi pr. årsværk

Rapporten konkluderer derudover, at musikindustrien er et produktivt erhverv, og at produktiviteten i musikindustrien er højere end i mange andre erhverv.

Et årsværk i musikindustrien skaber i gennemsnit værdi svarende til et BNP-bidrag på godt 1,3 mio. kr. årligt. Til sammenligning skaber et gennemsnitligt årsværk i resten af økonomien værdi svarende til et BNP-bidrag på godt 1,2 mio. kr. årligt.

Det betyder, at et gennemsnitligt årsværk i den danske musikindustri skaber værdi for omtrent 8 pct. mere end et gennemsnitligt årsværk i resten af økonomien.

Udover selve kerne af musikindustrien er der en række følgeerhverv, som helt eller delvist baserer deres forretning på musikindustrien, heriblandt hoteller og restauranter, udlejning af lokaler og ejendomme samt IT og kommunikation.

Læs rapporten her

Nøgletal fra rapporten:

• 16,3 mia. kr. årligt: Den danske musikindustri bidrager med 16,3 mia. kr. til dansk BNP, hvilket svarer til 0,6 pct. af det samlede danske BNP i 2023.

• 13.100 årsværk: Musikindustrien bidrager til beskæftigelsen med 13.100 årsværk. Det svarer til 0,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark i 2023.

• 7,1 mia. kr.: Musikindustrien bidrager årligt med 7,1 mia. kr. til statskassen gennem indkomstskatter og selskabsskatter. Dette svarer til omkostningerne ved at bygge et nyt supersygehus.

• 8% mere produktiv: Den danske musikindustri er mere produktiv end mange andre erhverv og et årsværk i musikindustrien skaber i gennemsnit godt otte procent mere samfundsøkonomisk værdi (BNP-bidrag) end et årsværk i resten af dansk økonomi.

• Arbejdspladser over hele landet: Musikindustrien skaber arbejdspladser i alle dele af Danmark og bidrager dermed til både byer og landdistrikter. Konkret skaber musikindustrien 6.600 arbejdspladser i hovedstaden, 2.400 arbejdspladser i Midtjylland og 1.900 arbejdspladser i Syddanmark.

• Eksportens rolle: Musikeksporten bidrager med 1,7 mia. kr. årligt til BNP, heraf stammer 1,1 mia. kr. fra eksport af livemusik og 0,6 mia. kr. fra eksport af indspillet musik.

Fakta om analysen:

Titel: Musikindustriens bidrag til dansk økonomi

Udgiver: HBS Economics på vegne af Dansk Live, Gramex, Koda, MDX, Musikforlæggerne og IFPI Danmark, maj 2025

Formål: At give et samlet overblik over den danske musikindustris bidrag til dansk økonomi

Definition af musikindustrien: I rapporten er værket sat i centrum for afgrænsningen af musikindustrien. Ud fra selve værket løber musikindustriens økonomiske strømme, og industrien er afgrænset til dem, der helt eller delvist lever af at skabe, indspille, udgive og fremføre musik. Musikindustrien er altså den direkte aktivitet, der skaber økonomisk værdi på baggrund af værket.

Metode: Baseret på Danmarks Statistiks input-output-model og data fra blandt andre Koda, Gramex og Musikforlæggerne. Der tages udgangspunkt i 2023-tal.

I mere end et halvt århundrede har Gramex være med til at sikre, at udøvende kunstnere og pladeselskaber får en rimelig betaling, når deres musik bruges offentligt. Og rimelig betaling er en afgørende forudsætning for et mangfoldigt og bæredygtigt musikliv i Danmark.

Alligevel blev der under Folketingets høring om fremtidens radiolandskab i marts rejst kritik af netop den model, der i årtier har gjort det muligt at skabe og dele musik på ordentlige vilkår.

Flere radioaktører ønsker politisk opbakning til at sænke prisen, sænke eller afskaffe minimumsvederlaget og lade betalingen i endnu højere grad afhænge af antallet af faktiske lyttere.

Det lyder måske velargumenteret og logisk. Men det er det ikke. Det underminerer en af de mest velfungerende modeller for rimelig betaling i dansk kulturliv, og i realiteten flytter det risikoen for radiostationernes økonomi over på dem, der leverer indholdet.

Hvorfor radiostationernes forslag ikke er rimelige, kalder på lidt kontekst og perspektiv fra de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

For det system, der nu stilles spørgsmål ved, er ikke et tilfældigt, politisk forhandlingsresultat. Det bygger på årtiers erfaring og er en del af den danske model på musikområdet.

Musik skaber værdi

Gramex blev oprettet i 1963 og er godkendt af Kulturministeriet til at sikre, at udøvende kunstnere og pladeselskaber får rimelig betaling for den musik, som de har udgivet og indspillet, når den spilles i det offentlige rum.

Systemet har bidraget til stabilitet og forudsigelighed for både kunstnere, pladeselskaber og musikbrugere – og det har sikret, at markedets mange aktører kan mødes i frivillige aftaler baseret på gensidig respekt og en fælles forståelse af, at musik er en værdifuld råvare.

Når musik spiller i radioen, på caféer eller til events, er det med til at tiltrække lyttere på kanalen og kunder i cafeen, skabe stemning og løfte oplevelsen. Musikken skaber omsætning for dem, der bruger den – og gør den til en integreret, kommerciel del af deres forretning.

Gramex er med til at sikre, at de udøvende kunstnere og pladeselskaber får en rimelig betaling. En stabil og troværdig model for betaling sikrer samtidig, at upcoming artister kan se et fremtidigt marked for deres talent og indsats.

Lydspor til hverdagen – og forretningen

Musikken er med os overalt. På bilturen, når en ny sang rammer plet i solskinnet. I bussen, hvor et gammelt hit pludselig vækker minder om en særlig person. På gåturen, hvor natur og lydspor smelter sammen. Og på festivalen, hvor nye og gamle bands spiller sig ind i hjertekulen under en solnedgang over en jysk bøgeskov eller en sjællandsk dyrskueplads.

Hver gang vi tænder for radioen, vipper taktfast med foden på caféen eller streamer en sang, er det, fordi kunstnere og pladeselskaber har investeret tid, talent og hårdt arbejde i at få musikken ud og leve.

Lyden af god musik vækker følelser, løfter stemningen og forener generationer og samfundslag.

Men ligesom man som det naturligste i verden betaler for el, kaffe og inventar, betaler man selvfølgelig også for musikken, når den bruges kommercielt. Kun sådan sikrer vi rimelige arbejdsvilkår for musikere og pladeselskaber – og får til gengæld nye stemmer, lyde og sange, der kan blive en del af vores fælles kulturarv.

En enkel dansk model

Det er lovgiver, som har bestemt, at opgaven med at opkræve betaling for brug af musikken i radioen skal håndteres af én organisation på vegne af de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

Modellen er netop tænkt til at gøre det enkelt for radiostationer at sikre sig rettighederne til al den musik, de ønsker at spille – med én samlet aftale gennem Gramex. Det sparer tid, forhandlinger og administration.

Til gengæld er modellen ikke tænkt som et redskab til at presse prisen ned for dem, der har indspillet og udgivet musikken: de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

Er man som musikbruger uenig i de vilkår, man bliver præsenteret for i forhandlingerne, så rummer modellen mulighed for uafhængig tvistløsning via Ophavsretslicensnævnet eller domstolene.

Radioer ønsker at betale mindre

Ønsket om lavere tarif, lavere mindstebetaling og betaling i forhold til faktisk antal lyttere kommer både fra de mindre lokal-radioer og de de store kommercielle radio-aktører.

Lokal- og regionalradioer spiller en vigtig rolle i lokalsamfundene. De bruger også musik til at gøre sendefladen levende og relevant – de sender lokale stemmer og tidens hits ud i æteren.

Den nødvendige betaling for brugen af musik kan givetvis udfordre deres økonomi, men løsningen er ikke at sende regningen videre til kunstnerne i form af lavere eller differentierede tariffer.

Hvis lokalradioernes økonomi skal styrkes, bør det ske via offentlige tilskud – ikke via lavere betaling til musikken; en af få helt afgørende råvarer for radioernes relevans. Det må ikke blive de små, lokale bands, der må lukke og slukke, for at deres lokale radio kan holde åbent.

Tilsvarende må ønsket om højere overskud hos kommercielle radiostationer ikke ske på bekostning af dem, der indspiller og udgiver den musik, radiostationernes forretning bygger på.

Her er det værd at bemærke, at streamingtjenester typisk betaler omkring 50 procent af deres omsætning til pladeselskaberne. Til sammenligning betaler flere af de kommercielle radiostationer i omegnen af 10 procent af deres omsætning til Gramex; for det produkt, der udgør helt op mod 80 procent af den programflade, der tilbydes radiolytterne.

En investering i fremtiden

Vi ved, at musikken er et væsentligt trækplaster hos både store kommercielle stationer og små lokalradioer – og det bør naturligvis afspejles i betalingen til dem, der indspiller og udgiver musikken.

Derfor er det bekymrende, når enkelte aktører nu ønsker politisk opbakning til at sænke prisen, sænke minimumsbetalingen og lægge endnu større vægt på antallet af faktiske lyttere.

Det er ikke rimeligt, at dem, der indspiller og udgiver musikken, skal bære ansvaret for radioernes økonomi. Musikken er ikke et gratis stykke lydtapet i metermål. Den er en værdifuld råvare – og som med el, kaffe og inventar er det kun rimeligt, at man betaler for den, når den er en del af forretningen.

At sikre en passende betaling til kunstnere er ikke bare et spørgsmål om ret og rimelighed. Det er en investering i hele vores fælles kulturliv. Når vi som samfund prioriterer musikken, prioriterer vi også fællesskab, kreativitet og kulturel sammenhængskraft.

Den danske model har i årtier skabt en bæredygtig balance mellem musikbrugere og dem, der indspiller og producerer musikken. En model, der på solidarisk vis har givet plads til både nye talenter og erfarne kunstnere – og har sikret, at dansk musik lever. Ikke kun i radioen, men i hverdagen, på festivalerne og i folks hjerter.

Hos Gramex er vi altid klar til dialog og samarbejde – med musikbrugere, brancheorganisationer og politikere. Vi tror på, at vi sammen kan sikre, at den danske model også fungerer i fremtiden. For ét princip står helt klart: Musikken spiller ikke af sig selv – den kræver, at vi smider en mønt i maskinen.

Læs kronikken i dagens udgave af Altinget

Listen er opdateret – og netop nu savner Gramex studielister på mere end 6.000 sange. De er spillet i radio eller tv igennem de seneste 3 år og har derfor optjent Gramex-penge til rettighedshaverne.

Men vi har ikke modtaget en studieliste. Derfor kan vi ikke udbetale pengene.

Vi gemmer pengene i tre år. Men vi vil meget hellere have dem ud til alle jer musikere og producenter, der har optjent dem.

Du kan se alle tracks, vi savner studielister på, her:

• Efterlyste studielister pr. 14.05.25 (Excel)
• Efterlyste studielister pr. 14.05.25 (pdf)

Sådan gør du

Tjek listen. Den er lang, men du kan søge i den. Finder du tracks, du medvirker på, skal du kontakte producenten. Det er producentens ansvar at sende studielister til Gramex.

Er det et dansk pladeselskab, skal du tage fat i det. Også hvis det er et majorselskab som Sony, Universal og Warner.

Er du signet på et udenlandsk pladeselskab eller medvirker på en udenlandsk udgivelse, skal du selv anmelde udgivelsen til os, da vi kun får studielister ind fra danske pladeselskaber.

Er det artisten eller bandet selv , der har udgivet, skal du tage fat i dem. De får heller ingen Gramex-penge, før vi får en studieliste fra dem.

Er det din egen udgivelse, er du selv producent og skal selv udfylde en studieliste til os. Det foregår online og tager sjældent mere end 5 minutter.

Finder du nogle af dine musiker-venner på listen, så sig det meget gerne videre til dem, så de også kan få deres penge.

Her kan du udfylde en studieliste

Hvornår skal du selv lave studielister som musiker?

Nye funktioner i studielisten

Er det længe siden, du har tænkt på studielister, skal du være obs på, at der er kommet nye felter og funktioner sidste år. Det skyldes vedtagelsen af et nyt fordelingssystem, som har betydning for kunstnerne i Gramex.

Det betyder, at du nu kan blive registreret på studielisten som “kunstnerisk producer”, hvis du som producer er ansvarlig for indspilningens kunstneriske udtryk.

Som noget nyt har det også betydning for din afregning, hvis du bidrager med flere instrumenter på samme track. Du får altså en ekstra non-featured andel af trackets værdi pr. ekstra instrument; dog max tre instrumenter på samme track.

Sidste år indførte vi desuden fast trackværdi også for kunstnerne. Det betyder, at alle tracks har samme værdi inden for samme kategori uanset antal medvirkende. Du skal altså nu tænke hvert track som en lagkage, hvor de medvirkende kunstnere på tracket deler Gramex-pengene imellem sig.

Læs mere om de nye funktioner i studielisten

Er der indsendt studieliste?

Når du alligevel er i gang, kan du med fordel også tjekke, om der er sendt studieliste på alle de andre radiohits, du medvirker på.

Vi har samlet en oversigt over alle de mere end 80.000 tracks, der er anmeldt til Gramex på en studieliste de seneste 5 år.

Du kan søge i listen og også se status på studielisten. Er den bare indsendt eller også behandlet? Vi behandler først studielisten, når tracket er afspillet i radio/tv og altså har optjent penge til rettighedshaverne. Når vi har behandlet studielisten og registreret rettighedshaverne, kan du se tracket under dine registrerede udgivelser på Mit Gramex.

Se alle anmeldte tracks

Hvorfor skal du lave studielister?

Fordi der er penge i det. Måske nogle af de nemmeste penge i branchen, der kan indløses på de cirka 5 minutter, det tager at udfylde en studieliste.

I Gramex kender vi godt de store danske artister og bands, men vi kan ikke vide, hvem der præcis er med i studiet, eller hvem der spiller hvilke instrumenter, ligesom vi heller ikke kan vide, hvilke aftaler I laver med andre labels og distributører om producent-vederlaget.

Det er studielisten, der fortæller os, hvem der medvirker på hvilke numre med hvilke instrumenter, og hvem der har udgivet og derfor skal have udbetalt Gramex-pengene som producent.

Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser for at kunne udbetale de rigtige penge til de rigtige rettighedshavere.

Ingen studieliste – ingen penge.

FAQ om studielister

Hvornår og hvor meget?

Der er maser af tid. Du har helt indtil 1. december til at få udfyldt studielister på dine udgivelser fra 2025. I Gramex er det ikke vigtigt at sende studielisten, før udgivelsen kommer på gaden. Så længe vi får den samme år som release og senest 1. december, er alt godt.

Hvor meget du får udbetalt, kan vi ikke sige på forhånd. Men jo mere du er afspillet, jo flere penge. Og så får du mere for at blive afspillet på fx P3 end på Radio Globus.

Her kan du læse mere om vores udbetalinger:

Udbetaling til kunstnere

Udbetaling til producenter

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej.

Kontakt os