Valg til Gramex’ bestyrelse 2023

Vil du være en del af Gramex’ bestyrelse? Så giv os besked og send din motivation for at stille op senest den 15. marts 2023.

Det er Gramex’ medlemmer, der bestemmer, hvem der skal sidde i Gramex’ bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en tre-årig periode og afgår på skift.

I år er følgende to poster på valg:

Laura Littauer for producenterne og Jesper Løvdal for kunstnerne.

Der skal derfor på årets generalforsamling den 31. maj vælges:

  • 1 bestyrelsesmedlem som repræsentant for producenterne
  • 1 bestyrelsesmedlem som repræsentant for kunstnerne

Sådan stiller du op

Vil du have dit navn med på stemmesedlen?

Så skal du give Gramex skriftlig besked senest onsdag den 15. marts 2023.

Det gør du ved at klikke her og udfylde vores kontaktformular med følgende information:

  • Emne: Kandidat til bestyrelsen
  • Besked: Opstiller du som producent eller kunstner-repræsentant? Og hvorfor skal man stemme på netop dig? Beskriv din motivation for at opstille i max 200 ord. Du kan fx skrive kort om dig selv og din baggrund, hvorfor du gerne vil med i bestyrelsen, hvad du især vil arbejde for, hvad der særligt kvalificerer dig til posten osv. Din motivation er vigtig for de medlemmer, der stemmer online, og ikke selv deltager i generalforsamlingen. Vi lægger alle kandidaternes motivationer her på hjemmesiden, når vi åbner valget 4 uger før generalforsamlingen.

    Til inspiration kan du læse motivationer fra sidste år her


NB: Du får en bekræftelse fra os, når vi har modtaget dit kandidatur. Har du ikke fået en bekræftelse på mail, skal du ringe herind. Vi oplever i øjeblikket, at vi af sikkerhedsgrunde ikke modtager alle mails sendt til os fra fx Hotmail, Yahoo og Gmail. Derfor opfordrer vi dig til at skrive til os i vores kontaktformular i stedet for at sende en mail.

Hvad indebærer arbejdet i bestyrelsen?

Arbejdet i bestyrelsen er et reelt stykke arbejde, du skal tage alvorligt og prioritere, hvis du vil med på holdet. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at sætte sig grundigt ind i, hvad arbejdet som bestyrelsesmedlem indebærer, inden man opstiller.

Hvad indebærer bestyrelsesarbejdet i Gramex?

Hvem sidder i bestyrelsen i dag?

Læs mere

Sæt kryds: Generalforsamling 31. maj