Ny undersøgelse viser en udbredt sexisme i musikbranchen

Espichicoque. Foto: Rasmus B.S. Hansen

Hvorfor er der så få kvinder i musikken? Ny rapport undersøger årsagerne til den skæve kønsbalance i dansk musik.

Der er en udbredt sexisme i den danske musikbranche, og derfor møder kvinder markant flere arbejds- og karrieremæssige barrierer sammenlignet med mænd. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse med titlen ’Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’, som er udført af Analyse & Tal og KVINFO på vegne af musikorganisationerne Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, Rosa og Tempi.

Undersøgelsen er den første, der på tværs af køn kortlægger kønnets betydning for udøvende og skabende musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark. Datagrundlaget bygger blandt andet på knap 6.000 spørgeskemabesvarelser, hvoraf cirka 1.500 personer har valgt at supplere besvarelsen af spørgeskemaet med åbne besvarelser.

Find og læs hele undersøgelsen her

Det kan musikbranchen ikke leve med

Det fremgår af undersøgelsen, at arbejdsforholdene i musikbranchen generelt er usikre og uregulerede, men den viser imidlertid, at det i langt større omfang har negative konsekvenser for kvinder end for mænd – både i forhold til psykisk belastning og manglende juridiske rettigheder. Samtidig oplever mange kvinder stereotype forestillinger og fordomme om blandt andet deres evner og kompetencer, hvilket har en negativ betydning for muligheden for at opnå og bibeholde en karriere i musikbranchen som kvinde.

Kvinder i musikbranchen oplever også markant mere grænseoverskridende adfærd og seksuel chikane end deres mandlige kollegaer, hvilket er en væsentlig årsag til kønsubalancen blandt udøvende og skabende musikere. 64 procent af kvinderne har oplevet én eller flere former for grænseoverskridende adfærd over de seneste fem år, mens tallet for mændene er 44 procent. Og ser man udelukkende på yngre kvinder under 30 år, gør det sig gældende for 80 procent af kvinderne. Hvor mænd beretter, at den uønskede seksuelle chikane oftest kommer fra publikum, oplever kvinder, at det ofte kommer fra personer, som har direkte indflydelse på deres karriere.

”Undersøgelsens resultater er slående. Ikke nok med, at undersøgelsen på baggrund af et omfattende datamateriale dokumenterer, at kvinder langt fra har de samme muligheder for at gøre karriere i musikbranchen som mænd. Den viser også, at de uregulerede arbejdsmarkedsforhold har langt større negative konsekvenser for kvinder. Det er helt uacceptabelt, at det skal være så meget sværere at være kvinde end mand i musikbranchen. Det kan vi ikke leve med hverken som branche, som arbejdsgivere, som kollegaer eller som organisationer, og derfor kalder undersøgelsens resultater på, at alle aktører i musikbranchen må og skal tage et ansvar nu,” udtaler Kodas forperson Niels Rønsholdt.


“Det er helt uacceptabelt, at det skal være så meget sværere at være kvinde end mand i musikbranchen”

Niels Rønsholdt, Kodas forperson

Omfattende forandringer skal gøre op med sexismen

Musikbranchen har således et omfattende problem med sexisme, og det kræver omfattende forandringer at ændre dette. Udfordringerne er komplekse og kræver indsatser og handlinger, der adresserer mange forskellige lag på flere forskellige områder af musikbranchen. Blandt andet anbefales det i rapporten, at musikbranchen styrker de juridiske rettigheder i forhold til graviditet og barsel, at man understøtter en kultur uden krænkelser og seksuel chikane, og at man modvirker begrænsende stereotyper og bias.

”Vi vil skabe reelle forandringer, og selvom mange af os i musikbranchen allerede er i gang og har været i gang i noget tid, skal vi danne og fastholde et bredt og varigt samarbejde. Vi mødes derfor på tværs af branchen til musiktopmøde med fokus på kønsbalancen i dansk musikliv den 25. marts, og vi følger op med etablering af et Diversity LAB, hvor centrale aktører vil mødes for at omsætte den viden og de anbefalinger, som blandt andet findes i denne undersøgelse, til konkrete løsninger. Løsninger, som skal bidrage til at skabe reelle og varige forandringer,” udtaler leder i JazzDanmark Eva Frost.

Nøgletal

  • 40 % kvinder og 23 % mænd oplever, at psykisk belastning er en udfordring ift. at opnå en karriere som musikskaber og -udøver
  • 52 % kvinder og 36 % mænd oplever, at dårlige juridiske rettigheder er en udfordring ift. at opnå en karriere som musikskaber og -udøver
  • 18 % kvinder og 4 % mænd oplever, at de ikke er blevet inviteret til bestemte jobs eller arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn
  • 35 % kvinder og 4 % mænd oplever, at deres køn har betydning for vurdering af evner.
  • 27 % kvinder og 1 % mænd oplever, at de ikke at blive taget seriøst på grund af deres køn
  • 26 % kvinder og 8 % mænd oplever at få nedsættende kommentarer rettet mod deres køn
  • 56 % kvinder og 22 % mænd oplever hverdagssexisme
  • 64 % kvinder og 44 % mænd har oplevet grænseoverskridende adfærd eller seksuel chikane

Find flere tal i undersøgelsen.

Sexisme også udbredt blandt andre kønsminoriteter

Den sexisme, som kvinderne i undersøgelsen oplever, er lige så udbredt, og på flere områder mere udbredt blandt de 71 ikke-ciskønnede, som har svaret på undersøgelsen. For eksempel oplever hele 70 procent af de ikke-ciskønnede en eller flere former for grænseoverskridende adfærd eller seksuel chikane. 47 procent af ikke-ciskønnede oplever, at deres køn har betydning for vurdering af deres evner. Og 18 procent af ikke-ciskønnede oplever, at de ikke er blevet inviteret til bestemte jobs eller arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn.

Se flere tal om de ikke-ciskønnede i undersøgelsen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen kortlægger, hvilken betydning køn har for skabende og udøvende musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark. Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, 17 dybdegående interviews med musikere på tværs af køn og knap 6.000 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af Koda og Gramex. Hele 1.500 personer i spørgeskemaundersøgelsen har dertil valgt at bidrage med deres individuelle oplevelser i åbne besvarelser.

Undersøgelsen er udført af Analyse & Tal og KVINFO og finansieret og rekvireret af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, Rosa og Tempi, mens Gramex har bistået med data.