Marts-udbetaling fra Gramex i dag

Der er penge på vej til 2.781 rettighedshavere, der blandt andet er afspillet i udlandet.

Er du en af dem, går pengene ind på din NemKonto hurtigst muligt. Har du en anden bank end Danske Bank, kan der godt gå et par dage, før de lander hos dig.

Tjek Mit Gramex for at se, hvor meget du får udbetalt. Det er også her, du kan hente en opgørelse over udbetalingen til din revisor eller manager.

Har du flere Gramex-numre – hvis du fx har rettigheder som både kunstner, producent og arving – kan du se dine forskellige udbetalinger ved at skifte mellem dine Gramex-numre i drop down-menuen.

Tjek Mit Gramex

Hvad får du penge for?

Udbetalingen i dag er primært betaling for afspilninger i radio/tv uden for Danmark. Det er altså penge, vi udbetaler fra organisationer i udlandet, der varetager rettigheder på vegne af kunstnere og/eller producenter, ligesom Gramex gør i Danmark.

På Mit Gramex kan du se, hvor i verden du har fået penge fra, ved at klikke “Vis” til højre for dagens udbetaling. Kan du ikke se detaljerne lige nu, er de på vej. Betalinger fra udlandet kan du dog ikke se yderligere detaljer på, fordi vi som regel ikke modtager de data fra vores internationale søsterorganisationer.

Er du blevet spillet i Tyskland, får du betaling i juni måned omkring sankthans, hvor pengene fra vores tyske søsterorganisation GVL er klar. Det er også i juni, du får betaling for alle dine danske afspilninger igennem 2023.

Ud over udlandspenge udbetaler vi i dag diverse efterbetalinger til både kunstnere og producenter på grund af reguleringer og rettelser til danske afspilninger i perioden 2021-22.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling eller Mit Gramex, er du velkommen til at kontakte os.

Telefonen er åben i dag torsdag klokken 9-15 og i morgen fredag klokken 9-12.

Kontakt os

Læs mere

FAQ – typiske spørgsmål og svar