Eminem til løbeturen, Daft Punk til byturen, Radiohead til tudeturen. Vi gør det alle sammen hver eneste dag – vælger musik efter vores humør. Vil vi søbe i tristesse eller muntres op igen, er musik et enestående middel.
Men vi skal stadig selv foretage et valg og aktivt vælge hvilke sange, playlister eller radiokanaler vi vil lytte til. Hvad nu hvis vi helt automatisk blev tilbudt musik, der kunne matche vores følelser?
Det spørgsmål stiller civilingeniør Jens Madsen i sin ph.d.-afhandling Predicting the Emotions Expressed in Music, som han forsvarer næste måned på DTU Compute.
Musik regulerer følelser
Jens Madsens forskningsprojekt er affødt af det overvældende musikudbud, vi møder i dag. Med over 30 millioner numre tilgængelige på streamingtjenesterne så han et behov for en service, der automatisk kan udføre den manuelle opgave det er at udvælge musik, der matcher vores humør.
Hans udgangspunkt var at undersøge det fundamentale spørgsmål, hvorfor vi overhovedet lytter til musik.
– I den kognitive psykologi finder vi en lang række helt basale årsager til at vi lytter til musik. Den vigtigste årsag blandt dem er, at vi bruger musik til at regulere vores følelser, for eksempel til at gøre os glade eller håndtere sorg eller triste følelser. Det gør vi på en række forskellige måder, men en af dem er enten at matche eller mismatche de følelser, musik udtrykker, med vores eget humør, forklarer Jens Madsen.
Han fokuserer i sin afhandling alene på de følelser, musikken udtrykker, da de følelser, musikken fremkalder hos os, er vidt forskellige alt efter vores personlige oplevelser og associationer med musikken.
Matematisk model forudser følelser
Jens Madsen har været igennem omkring 2.000 musiknumre undervejs i projektet. Hans model består af tre dele:
1. En matematisk beskrivelse af musikken, 2. En matematisk beskrivelse af følelser, 3. En matematisk model, der tager beskrivelsen af musikken og forudser følelserne.
På baggrund af modellen kan man forudse, hvilke følelser hvert enkelt nummer udtrykker. Kort fortalt kan man altså beregne sig frem til, om folk vil synes, musikken er for eksempel glad, trist, træt eller energisk.
Beregninger, som kan bruges ikke bare af musikbranchen.
– Modellen kan bruges til at lave musiktjenester, der går efter at bruge musik til aktivt at regulere vores følelser. Den kan hjælpe folk med at navigere i musikudbuddet, så man kan søge på for eksempel trist rock fra 60’erne. Men det er også tænkeligt, man vil kunne bruge en algoritme som min til at udvælge musik som medicin fx mod stress, depression og lignende, forklarer Jens Madsen.
Følelser i forskning
Ligesom musik fremkalder forskning følelser. Og reaktionen på at sætte musik på formel har været vidt forskellig også blandt musikere.
– Jeg har oplevet skepsis fra mange, men også nysgerrighed. Skeptikerne mener selvfølgelig ikke, at man kan sætte musik på formler. Andre er interesserede i, hvad det er i musikken, der gør, at den udtrykker følelser, siger Jens Madsen.
Hvilken sang er så den ultimativt gladeste eller tristeste? Det er fokus for Jens Madsens næste projekt, som han arbejder på at kunne undersøge i første omgang på dansk plan.
Predicting the Emotions Expressed in Music er offentligt tilgængelig på linket nedenfor efter Jens Madsens forsvar den 12. oktober 2015.
Predicting the Emotions Expressed in Music
DTU-forsker bag matematisk model, der kan finde følelserne i musikken