Dagens udbetaling er efterbetalinger til danske musikere og pladeselskaber. Det er typisk penge, vi ikke har kunnet udbetale i juni, fordi vi har afventet en underskrift, en studieliste eller anden form for dokumentation for rettighederne.
Får du noget? Tjek din konto eller indbakke (eller spam-filter). Vi har sendt dig en mail, hvis vi har udbetalt til dig og kender din mail.
Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to dage, før du har pengene på kontoen.
I så fald kan du selv logge på Dit Gramex og tjekke under ”Udbetaling”, om du får noget, og i så fald hvor meget du får. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også hente den her.
Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?
Hvad får jeg penge for i dag?
De penge, vi udbetaler i dag, er efterbetalinger for afspilninger i dansk radio og tv i 2018. Det vil sige, sange, du medvirker på og/eller selv har udgivet, som vi ikke har kunnet udbetale for før.
Har du både medvirket på en udgivelse og selv udgivet musik, der er afspillet, vil du få to udbetalinger. Det er fordi Gramex forvalter rettigheder for to grupper: de udøvende musikere og pladeselskaberne. Du har ét Gramex-nummer som kunster og ét som pladeselskab. Har du rettigheder som arving, vil du også få en separat udbetaling for det.
Beløbet, du får udbetalt, afhænger af, hvor mange minutter hver enkelt sang er blevet spillet, hvor den er blevet spillet henne og hvilken rolle du har på hver enkelt sang.
Får du ikke det, du troede? Gramex har justeret poinsystemet, fået en ny fordelingskategori, instore radio, og fået fuld rapportering i stedet for stikprøver fra en lang række større lokalradioer i 2018.
Læs mere om hvorfor din udbetaling kan være større eller mindre end den plejer:
Årets største udbetaling 19. juni
God sommer!
Gramex holder kontoret på Gammel Kongevej og telefonerne åbne hele sommeren. Men da mange af os holder ferie, kan der være længere svartider end normalt.
Uanset om du selv holder fri, eller du skal ud og spille jobs hele festivalsæsonen – god sommer!