Årets sidste udbetaling til Gramex-medlemmer

I dag udbetaler vi den sidste omgang Gramex-penge i år. 2 millioner er lige nu på vej ud til medlemmer med penge til gode.

Udbetalingen i dag er primært efterbetalinger til musikere og pladeselskaber for afspilninger i 2016 eller før, som vi ikke har kunnet udbetale tidligere. Det skyldes som regel, at vi har manglet en studieliste, indeståelse, medlemserklæring eller anden dokumentation for rettighederne.

Vi udbetaler også i dag efterbetalinger for korrektioner til juni måneds ekstra udbetaling til de uafhængige pladeselskaber. Dagens efterbetalinger kan for eksempel skyldes, at producent-rettighederne har skiftet hænder eller er ændret i Gramex siden 2015. Den ekstra udbetaling fremgår af udbetalingsopgørelsen som ‘Øvrige indtægter korrektion’ og kan ikke specificeres yderligere.

Du får som sædvanlig først penge for dine afspilninger i 2017 til juni 2018, når året er gjort op.

Tjek din konto eller Dit Gramex

Har du eller dit pladeselskab fået noget i denne omgang? Tjek din bankkonto. Men vær obs på, at der godt kan gå to dage, før du har pengene på kontoen. Det afhænger af, hvilken bank du har.

Indtil da kan du tjekke din udbetaling på Dit Gramex. Har du eller din revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den på Dit Gramex.

Log på Dit Gramex

Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, er du som altid velkommen til at skrive, ringe eller kigge forbi Gammel Kongevej.

Kontakt os