Årets første udbetaling på vej

I dag udbetaler Gramex knap 2 millioner i efterbetalinger til medlemmer med penge til gode på Gramex-kontoen.

Årets første udbetaling er Gramex-efterbetalinger for airplay i radio/tv i 2019 eller før. Det skyldes for eksempel, at vi har modtaget nye studielister, indeståelser, korrektioner og ny dokumentation, som gør det muligt for os at udbetale pengene nu.

Har du penge på vej, har vi sendt dig en mail. Hvis du har konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå et par dage, før du har pengene på kontoen. Indtil da kan du selv logge ind og tjekke din udbetaling på Mit Gramex.

Gå til Mit Gramex

Se din udbetaling

Du kan altid se alle dine udbetalinger fra Gramex på Mit Gramex. Har du brug for en opgørelse over udbetalingen til din manager eller revisor, kan du også finde den på Mit Gramex.

Arvinger til Gramex-rettigheder har også fået adgang til at følge deres udbetaling og rettigheder online. Er det første gang du logger på Mit Gramex, skal du lige igennem et ekstra trin for at verificere dig.

Arvinger har nu adgang til Mit Gramex

Næste udbetaling

Årets store udbetaling til medlemmerne for alle afspilninger i 2020 sker som altid i juni måned omkring sankthans, når året er gjort op. Inden da følger i den kommende tid et par ekstra udbetalinger af både Performex- og blankmedie-midler.

Vi udbetaler pengene så hurtigt, vi overhovedet kan over de næste par måneder. Vi er godt klar over, at mange af jer har ekstra brug for indtægten i øjeblikket.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi arbejder hjemmefra i øjeblikket, men du kan altid skrive til os eller fange os på telefonen hver dag mellem 9 og 12; torsdag til klokken 15.

Kontakt Gramex

Læs mere

Mit Gramex: Kom godt i gang