Oktober-udbetaling til medlemmerne

Vi har udbetalt Gramex-penge til knap 3.000 rettighedshavere med afspilninger i Danmark eller udlandet.

Er du en af de musikere, artister, pladeselskaber eller selvudgivere, der har fået penge i den her omgang? Det kan du tjekke på Mit Gramex. Det er også her, du kan hente en opgørelse over udbetalingen og se detaljer om din udbetaling og dine danske afspilninger.

Pengene er gået ind på din NemKonto – eller gør det hurtigst muligt.

Gå til Mit Gramex

Dét får du penge for i dag

Gramex udbetaler i denne omgang knap 11 millioner kroner. Udbetalingen indeholder opsamlinger og reguleringer for 2022 til både kunstnere og producenter, som for eksempel skyldes efterrapporteringer fra DR, korrektioner i rettigheder og registreringer af studielister modtaget efter deadline.

Herudover er der betalinger til kunstnerne for afspilninger i udlandet. Samtidig sender vi penge den anden vej til udenlandske producenter via søsterorganisationer og agenter.

Til december forventer vi at udbetale penge fra udlandet til producenterne samt tilgodehavender for afspilninger i 2020 og 2021, midler fra Performex og blankmedier, erhvervskopiering og diverse mindre afregnings-områder.

Afspilninger i 2023 udbetaler vi som altid først til sommer, når året er gjort op, og årsregnskabet er godkendt af generalforsamlingen.

Udbetaling til kunstnere | Udbetaling til producenter

Tjek Mit Gramex

Du kan tjekke din udbetaling på Mit Gramex. Er du medlem som både kunstner og producent, kan du under “Udbetalinger” vælge i drop down-menuen, om du vil se din udbetaling som kunstner eller som producent.

Som noget nyt i år kan du også se detaljer om din udbetaling og dine danske afspilninger. Du kan se detaljerne online eller downloade dem. Klik på “Detaljer” til højre for dagens udbetaling og klik dig videre på “Vis” for at se mere. Du kan også downloade et fuldt track breakdown.

Dog kan du ikke se detaljer på betalinger fra udlandet. Det skyldes, at vi i langt de fleste tilfælde ikke modtager de data fra vores internationale søsterorganisationer. Du skal i stedet tjekke din udbetalingsopgørelse, hvor du kan se, hvor i verden du har fået penge fra, samt hvilken organisation og periode det drejer sig om. Klik “Vis” til højre for udbetalingen for at se opgørelsen.

Gå til Mit Gramex

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling eller driller dit login, er du velkommen til at kontakte os. Telefonen er ekstra åben i dag til klokken 15 i stedet for i morgen torsdag, hvor telefonen lukker kl. 11.30.

Er der telefonkø eller frokostpause (kl. 12-12.30), eller har du spørgsmål, vi alligevel skal undersøge nærmere, kan du med fordel skrive til os i stedet. Så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan.

Kontakt os

Læs mere

Internationale aftaler