- Skal du udfylde en studieliste?
- Er du registreret korrekt på de sange, du medvirker på?
- Hvor meget har du fået udbetalt – og hvad fik du sidst?
Find det på Mit Gramex Find det på Mit Gramex – en yngre og hurtigere model af vores selvbetjening.
Dét er nyt på Mit Gramex
Mit Gramex er i denne version endnu kun første skridt på vejen mod optimal selvbetjening.
I første omgang kan du blandt andet:
- Udfylde en ny og nemmere studieliste. Her skal alle udgivelser anmeldes fremover – uanset om du er medlem eller ej. Du kan derfor ikke længere bruge den gamle studieliste-blanket.
- Logge ind med din e-mail. Hvis du heller aldrig kan huske dit Gramex-nummer, kan du nu logge ind med din e-mail i stedet. Og selv nulstille din adgangskode, når du glemmer den.
- Tilføje flere Gramex-numre til din profil: Er du medlem som både kunstner og pladeselskab og måske også arving, kan du nu få adgang til alle dine Gramex-numre via én profil og fx se alle dine registreringer og udbetalinger ét sted.
- Tildele andre brugere adgang: Ønsker du at give din manager, mor eller kollega adgang til et eller flere af dine Gramex-numre på Mit Gramex, kan du nu tildele andre adgang. Det gør du under Mine Gramex-numre på Min profil.
- Uploade dokumenter: Du kan nu dele dokumenter med Gramex med fortrolige eller personfølsomme oplysninger, du ikke længere bør sende på mail. Det kan fx være kontrakter eller dokumentation med dit eller andres CPR-nummer.
Vi udvikler allerede nye funktioner og glæder os til løbende at kunne tilbyde flere features, som vi selv og vores medlemmer efterspørger.
Kom godt i gang
Er du medlem, skal du første gang igennem et ekstra trin for at bekræfte din identitet – det er af hensyn til sikkerheden og fordi vi passer på dine persondata.
Er du ikke medlem, skal du bare oprette dig som bruger – det tager under ét minut – så er du klar til at udfylde en studieliste.
Ved du ikke, om du er medlem, så følg det første link for medlemmer. Genkender vi dig ikke, skal du oprette dig som ny bruger.
Kontakt os
Vi ved godt, at du skal bruge nogle ekstra klik på at logge ind første – men kun første! – gang.
Driller det, eller har du spørgsmål til de nye funktioner, må du endelig ringe, skrive eller kigge forbi.