For skuespil og børneforestillinger skal der betales et årligt vederlag pr. teater (abonnement) for teatrets samtlige produktioner og forestillinger, herunder turnéforestillinger. Størrelsen af det årlige vederlag afhænger af antallet af pladser i teatrets største sal.
Priserne reguleres årligt. Disse priser er nettoprisindekseret pr. 1. juli 2025.
1. januar 2024 blev det repertoire, som Gramex forvalter, væsentligt udvidet som følge af ophævelsen af gensidighedsprincippet i dansk ophavsret. I henhold til rammeaftalen med teatrene forhøjes de vederlag, som teatrene skal betale til Gramex, med 30 %. Forhøjelsen indfases over tre år startende fra 1. juli 2025. Foruden den årlige indeksregulering forhøjes de vederlag, der følger af tabellen nedenfor, derfor med 10 % pr. 1. juli 2026 og yderligere 10 % pr. 1. juli 2027.
Antal pladser i teatrets største sal | Årlig abonnementspris (ekskl. moms) |
< 100 pladser | 1.347,47 kr. |
100-249 pladser | 2.695,01 kr. |
250-399 pladser | 6.737,50 kr. |
≥ 400 pladser, dog højst 8 produktioner pr. år | 9.432,52 kr. |
≥ 400 pladser | 18.865,04 kr. |
Fra 1. juli 2025 bliver Gramex’ vederlag opkrævet med tillæg af 25 % moms som følge af en ændring af momsloven. Du kan læse mere om moms på rettighedsbetalinger i Gramex’ FAQ om moms.
Musik-/danseforestillinger for børn
Hvis et teater, der har tilmeldt sig abonnementsordningen, ønsker at opføre en musik- eller danseforestilling, skal der ske særskilt betaling herfor. Hvis der er tale om en musik- eller danseforestilling for børn, er den dog omfattet af abonnementsordningen, hvis det samlede tilskuerantal for forestillingen ikke overstiger 10.000 pr. sæson. Hvis der er flere end 10.000 tilskuere til en musik-/danseforestilling for børn, skal der ske særskilt betaling herfor, dog med en reduktion på 33 procent af beløbet.
Læs vilkår og priser for musik- og danseforestillinger
Tilmeld dit teater her
Udfyld felterne for at tilmelde teatret abonnementsordningen: