Kommercielle lokalradioer skal indgå aftale med Gramex om brug af musik i udsendelser, der sendes analogt og simultant på internettet.
Aftale
Aftalen omfatter den analoge udsendelsesvirksomhed i lokalområdet samt simultan udsendelse på internettet. Når internetudsendelsen substituerer den analoge radio i lokalområdet og er rettet mod befolkningen i sendetilladelsesområdet, er der tale om simultan udsendelse.
Du skal udfylde og indsende den her erklæring for at indgå en aftale om musikbrug:
Erklæring – kommercielle lokalradioer
Når du underskriver erklæringen, accepterer du at efterleve de rammevilkår, som er aftalt mellem Gramex og Danske Medier. Du kan se den gældende aftale her:
Hovedaftale mellem Danske Medier og Gramex
Bemærk, at de oplyste tariffer ikke inkluderer det udvidede Gramex-forvaltede repertoire, som blev beskyttet pr. 1. januar 2024. Jeres vederlag vil derfor blive højere end anført, så det afspejler det fulde beskyttede Gramex-forvaltede repertoire. Der tages således forbehold for regulering, når der er indgået en ny rammeaftale, eller der foreligger en afgørelse fra Ophavsretslicensnævnet. Prisen vil blive reguleret med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2024.
Rapportering
En kommerciel lokalradio skal hvert år rapportere minimum 2 ugers specificeret musikbrug til Gramex.
Læs mere om rapporteringsformat og -standarder
Pris
Grundvederlaget (minimumsvederlag) udgør kr. 0,5094 pr. minuts udsendelse af al udgivet musik, der er indspillet på f.eks. cd eller mp3, pr. 50.000 indbyggere (nettoprisindekseret pr. 1. april 2024). Minuttaksten reguleres én gang årligt.
Omsætningsvederlaget til Gramex udgør 5,2 % af den kommercielle lokalradios årlige omsætning. Vi fakturerer den kommercielle lokalradio aconto hver måned med 1/12 af årets betaling enten efter den forventede omsætning eller efter et grundvederlag baseret på en minutpris efter det forventede musikbrug, afhængig af hvilket beløb er højest.
Er den realiserede omsætning højere end det fakturerede a conto-beløb, vil der ske en efterregulering.
Bemærk, at ovennævnte minuttarif og omsætningsbestemte vederlag er under genforhandling, og Gramex opkræver aconto – se mere ovenfor.
Se eksempel på udregning af grundvederlag
Betalingsbetingelserne er løbende måned + 10 dage. Ved forsinket betaling tilskrives rente på 1,2 % pr. måned.
On demand-aktiviteter
Hvis du ønsker at stille jeres programmer til rådighed on demand eller ønsker at streame flere kanaler på internettet, kan du læse mere her:
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:
Gramex
Forretningsudvikling & Kommunikation
Tlf.: 33 85 32 00
E-mail: kunde@gramex.dk