Får du noget? Tjek din bankkonto. Har du en anden bank end Danske Bank, kan der gå et par dage, før du har pengene på kontoen.
Indtil da kan du logge på Mit Gramex og tjekke under ‘Udbetalinger’, om du får noget og i så fald hvor meget. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, kan du også finde den online.
Hvad er det for penge?
Får du penge fra os i dag, er det fordi du medvirker på et album, der er blandt de 100 mest solgte og downloadede i Danmark i 2018.
Udbetalingen kendes også som blankbånd og er en økonomisk kompensation til rettighedshaverne for den private lovlige kopiering af musik, der foregår til egen brug. Vederlaget er en afgift og altså en del af prisen på alle uindspillede (”blanke”) lydmedier som cd-’er, kassettebånd, usb-stik osv.
Pengene indhentes af Copydan KulturPlus og bliver fordelt ud fra den formodede aktuelle kopiering på baggrund af de 100 mest solgte album (fysiske cd’er og lp’er samt downloads) i Danmark året før. Jo større salgstal, desto større udbetaling.
Får du mindre end sidste år, skyldes det blandt andet, at der sidste år var en ekstra portion forældede midler fra Copydan i puljen.
Udbetalingen bliver indberettet til Skat som B-indkomst fra Fællesrådet.
Læs mere om blankmedie-midlerne
Kontakt os
Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – kan du altid kontakte os. Kig forbi vores kontor på Vesterbro, skriv en mail eller giv os et ring.