Det meddeler den svenske kultur- og demokratiminister Alice Bah Kunhke i et debatindlæg i Svenska Dagbladet. Her skriver hun blandt andet:
– Mot bakgrund av remissutfallet är regeringens slutsats därför att för närvarande inte gå vidare med en övergång till DAB+. En sådan övergång är förenad med alltför stora oklarheter, i synnerhet vad gäller radions roll i svensk krisberedskap.
– Regeringens uppfattning är också att vår nuvarande radiolösning, det vill säga FM-nätet kompletterat med webbradio, inte heller är behäftad med sådana brister att en övergång är motiverad.
Svenska Dagbladet: Regeringen stoppar övergången till DAB-radio
FM-nettet slukkes ikke i Danmark
I Danmark besluttede politikerne tilbage i april at ændre køreplanen for udrulning af digital radio og iværksætte en 360 graders markeds- og forbrugerundersøgelse af radiolytning i Danmark.
At man i Sverige nu også har besluttet at slå bak på DAB er noget, Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen følger med stor interesse:
– I Gramex er vores opgave at sikre, at musikken finder vej til alle brevsprækker på alle tænkelige platforme, både på FM, DAB, mobile platforme mv.
– Derfor glæder det mig, at vi i Danmark får den dybt nødvendige undersøgelse, som vi er mange, der har gået og efterlyst. Det er sund fornuft først at undersøge forbrugernes reelle radiolytning og behov i stedet for bare at lukke ned for FM og iværksætte en storstilet udrulning af DAB, som ellers var planen.
– De argumenter, vi i Gramex fremlagde i den sag, er heldigvis blevet hørt af de danske politikere. At de også har lyttet med i Sverige og nu ændret kurs, er for mig udtryk for, at de danske politikere gjorde klogt i at trække nødbremsen i tide.
– Med udmeldingen fra den svenske kulturminister er det nu stort set kun i Norge og Storbritannien, man viser en egentlig synlig interesse for DAB. Resten af EU og verden kigger i langt højere grad på den udrulning, der sker inden for andre teknologier, især inden for telebranchen.
– Vi er mange, der glæder os til at følge, hvad der sker i Norge, og hvad den danske markedsundersøgelse kommer frem til. Mon ikke også man kommer til at skele til de resultater i Sverige, siger John R. Kristensen.
Berlingske Business: Sverige aflyser slukning af FM-radio
Mediawatch: Sverige dropper overgang til DAB
FM-radio slukkes ikke