September-udbetaling på vej

I dag udbetaler vi mere end 4 millioner til knap 3.000 medlemmer, der er spillet i radio/tv i udlandet.

Er det dig, der har penge på vej? Tjek din bankkonto eller Mit Gramex.

Har du konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen i dag. Har du en anden bank, kan der godt gå et par dage, før du har pengene på kontoen.

Indtil da kan du selv logge ind og tjekke din udbetaling på Mit Gramex.

Gå til Mit Gramex

Hvad får du penge for i dag?

Udbetalingen i dag er primært penge for airplay i udlandet, men også efterbetalinger af tilgodehavender på Gramex-kontoen.

Pengene fra udlandet kommer denne gang fra omkring 20 Gramex-agtige organisationer i udlandet. Fx udbetaler vi i dag som noget nyt også penge fra Sydafrika.

Hvor i verden du får penge fra, kan du se på Mit Gramex, hvis du klikker “Vis” ud for udbetalingen. Har du brug for en opgørelse over udbetalingen til din manager eller revisor, kan du også hente den i pdf.

Se, hvor i verden Gramex henter penge hjem

Kontakt os

Har du spørgsmål til din udbetaling eller mangel på samme, eller skal du have hjælp til at komme ind på Mit Gramex eller finde dit Gramex-nummer, er du altid velkommen til at kontakte os.

Dine afspilninger i dansk radio og tv i 2022 får du som altid betaling for til sommer, når året er gjort op.

Kontakt Gramex

Hvor finder jeg mit Gramex-nummer?