Gramex arbejder hjemmefra

Gramex lukker kontoret på Gammel Kongevej ned og sender de ansatte hjem.

Gramex følger myndighedernes opfordringer og har derfor sendt alle medarbejdere på hjemmearbejde foreløbigt de næste 14 dage.

Det betyder, at du ikke kan få fat i os ved personlig henvendelse her på kontoret på Gammel Kongevej, da vi har lukket kontoret indtil videre.

Vi arbejder hjemme i det omfang det overhovedet er muligt. Du kan derfor stadig skrive til os, men du må regne med længere svartider, da vi ikke er fuldt bemandet.

Du kan prøve at få fat i os på telefonen; vi gør, hvad vi kan, for at besvare opkald via Skype, men vær tålmodig. Kommer du ikke igennem, må du skrive en mail i stedet. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Vi opfordrer alle til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger den næste tid.

Pas på jer selv og hinanden.

Venlig hilsen

John R. Kristensen, adm. direktør i Gramex

Kontakt os


Opdateret 23. marts:

Gramex følger myndighedernes opfordring og arbejder fortsat hjemme til og med 13. april.