- Hvad udbetaler Gramex for i dag?
– Musik i radio og tv (broadcasting)
– Musik i butikker, cafeer osv. (public performance) - Hvad udbetaler vi i dag på vegne af Performex til kunstnerne?
– Retransmission i radio og tv (2023)
– Arkivproduktioner i DR (10 år tilbage)
– Musikvideoer i tv (2021, 2022, 2023) - Hvad udbetaler vi til september/december og altså ikke her i juni?
– Afspilninger i udlandet
– Blankmedier til kunstnere
– Erhvervskopiering til producenter
– Musik i teaterforestillinger - Jeg får mere eller mindre udbetalt end sidste år. Hvorfor det?
At der er forskel på din udbetaling i dag i forhold til sidste år, kan skyldes forskellige ting: Måske medvirkede du på et radiohit, der blev spillet meget i 2023, men ikke så meget i 2024? Måske blev du spillet mere på DAB i 2024 end P3 eller P4? Måske medvirker du på amerikanske tracks, der tidligere var ubeskyttet? Eller måske kan du mærke på din udbetaling som kunstner, at vi har implementeret ny fordelingspolitik sidste år. Læs mere om hvad der har betydning for din udbetaling som kunstner her: Sådan beregnes din Gramex-udbetaling. - Hvorfor får de andre i bandet mere udbetalt end mig?
På grund af vores nye fordelingspolitik har det nu betydning for din udbetaling, hvis du bidrager med flere instrumenter på et track. Spiller du 1 instrument, mens de andre i bandet spiller 2 eller 3 instrumenter på samme track, vil de få en lidt større andel af trackets værdi end dig – og dermed også lidt flere penge udbetalt. Her kan du se nogle eksempler på fordeling til kunstnere. - Hvorfor har jeg fået penge for et amerikansk track, jeg medvirker på?
Det har du, fordi Gramex pr. 1. januar 2024 forvalter et større repertoire, der tidligere var ubeskyttet, fx det amerikanske. Det skyldes en politisk ændring af den såkaldte udlandsbekendtgørelse, som har ændret spillereglerne for Gramex og udvidet vores repertoire betragteligt. Læs mere her: Nye spilleregler fra 2024
Vær obs på, at du selv skal anmelde dit udenlandske repertoire til os, hvis du er signet i udlandet, eller du medvirker på et eller flere tracks, der er udgivet uden for Danmark. Læs mere her: Udland for kunstnere - Hvorfor er der forskel på min afregning fra de landsdækkende kanaler?
Gramex forhandler fortsat med mange radio-kunder om betaling for det nye repertoire US+, og på en række områder betales der fortsat ikke for det. I en midlertidig indfasningsperiode på 3 år vil det repertoire derfor blive afregnet i særskilte distributioner, der afspejler, at vi endnu ikke har opnået fuld betaling. Du kan derfor i år opleve at få forskellig afregning for tracks afspillet på fx P3 alt efter hvilket land tracket er udgivet. Du kan læse mere under punkt 7 i referatet fra årets generalforsamling. - Hvad betyder public performance på min udbetaling?
Det er den pulje penge, vi udbetaler for musik afspillet ude i butikker, cafeer, fitnesscentre osv., som kaldes anden offentlig fremførelse. Du kender det måske som producent som øvrige indtægter. Vi fordeler pengene fra disse kunder, som vi har til fælles med Koda, ud fra den rapportering, vi får fra radio/tv, da vi ikke får særskilt rapportering fra de her kunder. - Hvorfor er der minus-beløb på min udbetaling?
Det er reguleringer (recalculations), som kan give enten plus eller minus på din Gramex-konto. Reguleringer skyldes fx ændringer i rettigheder, nye claims, efterrapportering fra kunderne mv. - Hvor meget får jeg for at blive spillet i radioen?
Hvor meget tracket optjener, afhænger af, hvor det er afspillet (kanaltype) og årets minutværdi på dén kanaltype og hvor lang tid (minutter/sekunder). Du kan få en ide om værdien af et track på de forskellige kanaltyper her: minutværdier for kunstnere og minutværdier for producenter.
De medvirkende kunstnere på tracket deler trackets værdi mellem sig. Din andel afhænger af din rolle og kategori på tracket og dit antal instrumenter. Læs mere her - Jeg ved, at jeg er blevet spillet i min lokalradio. Hvor er de penge?
Flere af vores kunder betaler til Gramex for at bruge musik uden at rapportere, hvilken musik de har spillet hvornår. Det skyldes, at det rent administrativt er for dyrt og krævende at opretholde et rapporteringssystem for en lille lokalradio. De kommercielle lokalradioer rapporterer kun i form af stikprøver to uger om året. - Hvor finder jeg detaljer om min udbetaling?
Du kan se detaljer om din udbetaling på Mit Gramex. Klik på Udbetalinger og på “Detaljer” til højre for dagens udbetaling. Her kan du se, hvad hvert enkelt track du er registreret på har optjent til dig i kroner og øre i 2024. Klikker du videre, kan du under “Vis” se, hvor tracket er afspillet i løbet af året og hvornår.
Som producent kan du også hurtigst muligt under “Dokumenter” finde en fil med dit fulde track breakdown med detaljer om din udbetaling og mulighed for at afclaime tracks, du ikke længere har rettighederne til. Du får en mail fra os med nærmere info. - Jeg har fået penge for et track, jeg ikke har rettighederne til som producent?
Er der et track på dit track breakdown, du ikke længere har producentrettighederne til? Så skal du afclaime det. Det gør du i filen med dit track breakdown ved at udfylde slutdato for dine rettigheder i kolonne A ud for tracket og uploade filen til os med dine tilføjelser. Så modregner vi din udbetaling på din Gramex-konto. Følg vejledningen på Mit Gramex. - Jeg har ikke fået penge for et radiohit i 2024, jeg synger kor på. Hvad gør jeg?
Det skyldes formentlig, at tracket ikke er blevet anmeldt til os på en studieliste. Det er producentens ansvar. Du kan selv tjekke, om vi har modtaget en studieliste på tracket og hvad du i så fald skal gøre her: Se alle anmeldte tracks til Gramex - Skal jeg betale moms af min udbetaling nu?
Ikke endnu. Gramex bliver momspligtig fra 1. juli 2025. Det betyder, at din udbetaling fra Gramex som producent og/eller som arving vil blive tillagt moms gældende fra juni-udbetalingen i 2026, hvor vi udbetaler penge optjent i 2025 og dermed også siden lovændringen pr. 1. juli 2025. Læs FAQ om moms i Gramex - Hvorfor har jeg ikke fået penge for afspilninger på Spotify?
Du får ikke Gramex-penge for afspilninger på Spotify, Tidal, YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Netflix, Max, reklamer osv. Vi licenserer ikke såkaldt on demand-brug af musik på fx streamingtjenester, hvor man selv aktivt vælger musikken. Ligesom vi ikke licenserer synkronisering af musik i film og tv eller specialkomponeret musik til jingler og reklamer. Ingen af delene falder ind under den paragraf i ophavsretsloven, der giver Gramex mandat til at indhente betaling til rettighedshaverne.
Hvad udbetaler vi ikke for - Tjek desuden vores generelle FAQ om Gramex
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til din udbetaling, du ikke kan finde svar på her? Så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.
Telefonen er længere åben de næste par dage: Onsdag og torsdag kl. 9-17 og fredag som vanligt kl. 9-12.
Er der telefonkø, eller har du spørgsmål, vi skal undersøge nærmere, kan du med fordel skrive til os i stedet. Så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan.
Du er også velkommen til at kigge forbi vores kontor på Gammel Kongevej; vi bor lige over for Planetariet.