– Jeg er på landevejen. Ude at spille. Det er den eneste måde for mig at bevare kærligheden til musikken og publikum: at komme ud og spille mine sange.

Det fortæller Christian Brøns, der har været medlem af Gramex siden 2001.

Han spiller hverken Royal Arena eller Orange Scene, men på mindre spillesteder og barer i hele landet – solo med sin guitar eller fulde koncerter med det band, han har spillet med altid.

Mange af de unge, han spiller for, aner ikke, hvem han er. Men de kender hans musik.

– Dem på 18 var jo knap nok født, da de her sange kom ud. Men de kan synge med alligevel, fordi de stadig bliver spillet i radioen, fortæller han.

At de unge kender musikken frem for musikeren, hænger måske sammen med Christian Brøns’ ret analoge tilgang til verden. Han gider ikke sociale medier og bruger dem hverken til at promovere sin musik eller sine koncerter.

– Når jeg spiller på Beta på Amager eller Skråen i Aalborg eller Heidis Bierstube, så kommer det lokale publikum, der kommer dér. Og det er jeg er dybt taknemmelig for, fortæller Christian Brøns.

For karrieren som musiker har som de fleste andres ikke kun været lige ud ad landevejen.

Gennembruddet

Christian Brøns slog igennem tilbage i 2001 med debutalbummet Du kan gøre hvad du vil.

Titelsangen blev årets lytterhit på P3, albummet vandt en DMA for årets popalbum, og Christian – som han bare kaldte sig i starten – vandt en DMA for årets nye navn.

Allerede året efter havde han 12 nye sange klar til sit andet album.

– Jeg havde momentum og var inspireret af at være ude og spille for publikum. Og så var jeg tvunget til at komme op med nogle nye sange for at kunne spille fulde koncerter, for jeg havde jo kun det ene album, fortæller Christian Brøns.

Velkommen til begyndelsen solgte guld og affødte en turné, som endte med at vare i flere år.

Fuck …

Imens skrev Christian Brøns på endnu et album. Denne gang på engelsk som de fleste andre jo gjorde.

– Den plade tog jeg med rundt til pladeselskaberne i København og sagde: Nu er det på engelsk. Og så sagde de: Det kan du ikke. Så gik jeg lidt i panik. Fuck … hvad så?, fortæller han.

Han pakkede den engelske plade sammen og startede forfra. På et nyt album. På dansk. Det blev til Turist, som han selv udgav i 2006 nu med efternavn på. Men de næste år var tough.

– Det var slut med den dansksprogede bølge i musikbranchen på det tidspunkt. Og jeg havde ikke set det komme eller set bølgen crashe, så der stod jeg med min nye plade, som ingen gad, for nu var der sket noget nyt. Så der var jeg sgu lidt fucked, fortæller han.

Oven i hatten kom finanskrisen, som også ramte musikbranchen og spillemanden Christian Brøns.

– Det blev virkelig svært at tage ud og spille, for folk gik ikke så meget ud, og spillestederne havde ikke råd til at betale. Der tænkte jeg: Fortsætter det her, er jeg færdig. Det kan jeg ikke leve af.

Det løser sig

I 2010 kom vendepunktet forklædt som Chief 1:

– Der fik jeg Chief 1 tilbage som producer. Han har virkelig været vigtig for mig. Både i starten af min karriere, hvor han troede på mig, mens mange andre stillede spørgsmål ved at skrive sange på dansk, men især i 2010. Det blev til pladen Det løser sig, fortæller Christian Brøns.

Det løste sig. Siden har han udgivet album nummer 5 og flere singler og spillet et ukendt antal jobs.

Planen er at fortsætte sådan – skrive nye sange, prøve dem af live, i studiet og indspille – og så ud og spille, som er det allerbedste ved jobbet, siger Christian Brøns.

– Jeg har et virkelig godt booking-bureau, som altid har troet på mig. Så jeg skal ikke ud og bevise noget. Jeg skal bare ud og spille mine sange. Gøre dét, jeg gør. Og helst til den dag, jeg dør.

Skriv nogle hits!  

Men hvordan holder man liv i et liv som musiker, når spotlightet rykker videre til den næste nye artist?

Vi spurgte Christian Brøns om hans bedste råd til sine unge kolleger, der i dag står dér, hvor han selv startede for 20 år siden.

– Skriv nogle hits!

– Vær taknemmelig og opfør dig ordentligt.   

– Hold fast i de gode samarbejdspartnere og de gode mennesker i dit liv.

– Beslut dig for, hvor meget du vil det. Og hold fast i det.

Den beslutning traf Christian Brøns allerede som 13-årig.

– Jeg har altid vidst, at jeg skulle spille musik – om jeg så skal arbejde på Esbjerg Havn om natten og spille musik i weekenden, jeg er ligeglad. Hvis man beslutter sig for det, så finder man også en vej.

– Jeg har fundet en vej. Og ja ja, the road is bumpy, men ikke desto mindre står jeg her sgu stadig i dag, fortæller han.