Forfatter: Rie Toldam Knudsen

I syv år har den kommercielle radiostation spillet popmusik til lyttere i hele landet under mottoet ’Lyden af i dag’. Og i syv år har de været kunder hos Gramex.

Men hvilket nummer spillede NOVA som det allerførste for syv år siden? Det var der af gode grunde ingen hos NOVA, der kunne huske den dag i dag. Så de ringede til Gramex.

I Gramex får vi rapportering fra en lang række radiokanaler som NOVA, der fortæller os, hvilke numre de spiller hvornår og hvor længe – helt ned på minuttet og sekundet.

Som fødselsdagsgave kunne vi derfor hurtigt trække en liste til NOVA.

Sådan så NOVAs første playliste ud for præcis syv år siden:

Klokken	Tracktitel	Hovedartist
00:02:06	Sweet About Me	Gabriella Cilmi
00:05:25	Almost Here	Brian McFadden & Delta Goodrem
00:08:46	All Good Things	Nelly Furtado
00:12:43	Jeg Tager Imod	Thomas Helmig
00:16:46	Glor På Vinduer	Szhirley
00:20:43	The Reason	Hoobastank
00:24:34	Malene	Sys Bjerre
00:28:01	You’re Beautiful	James Blunt
00:33:30	Ramt I Natten	Lizzie
00:36:59	Beautiful Day	U2

Hvorfor betale til Koda og Gramex?

Forestil dig en radiokanal som NOVA uden musik. En natklub? Et fitnesscenter? Nej, vel.

Musik er for flere og flere brancher en integreret og uundværlig del af forretningen. Derfor gør vi i Koda og Gramex alt, hvad vi kan, for at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at bruge musik offentligt.

Gør man det, skal man som NOVA bare have en aftale med Koda og Gramex om betaling for musikken. Så er der til gengæld adgang til lige den musik, man vil spille.

Pengene fordeler vi i Gramex til de sangere, musikere og pladeselskaber, der har investeret tid, talent og penge i at indspille musikken. Koda afregner videre til de komponister og tekstforfattere, der har skrevet tekst og musik.

Alternativet til Gramex ville være, at alle vores kunder skulle ud og spørge om lov og afregne hos hvert eneste pladeselskab og samtlige musikere på hver eneste indspilning hver gang de ville spille musik i deres radio, butik eller lignende.

Vi er sikre på, vores kunder har noget bedre at bruge tiden på – for eksempel lave radio til alle os andre.

Hør hvad NOVA spiller i dag

Læs mere om Gramex
Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

25. september er der frist for ansøgninger til Gramex’ kollektive midler hos Dansk Artist Forbund.

1. oktober er der frist hos Dansk Musiker Forbund.

Du skal søge direkte hos DAF og DMF – og du behøver ikke være medlem af hverken DAF, DMF eller Gramex.

Læs mere og søg støtte fra Gramex-midlerne

Hvad er Gramex-midlerne?

Gramex’ kollektive midler er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt, fordi vi ikke kan lokalisere rettighedshaverne. Det kan der være flere grunde til: Nogle kunder rapporterer ikke, hvilken musik de har spillet. Nogle udgivelser bliver aldrig anmeldt til os. Nogle kunstnere får ikke meldt sig ind i Gramex. Pengene til kunstnerne samler vi i en pulje af kollektive midler, vi kalder for Gramex-midlerne.

Støtten kan ikke søges direkte hos Gramex. Vi har overdraget det ansvar til kunstnernes egne organisationer, der i højere grad har kompetencen til at foretage en fordeling, der gavner dansk musik mest muligt.

Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke musikfremmende formål man kan søge støtte til. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser. På den måde er pengene fra Gramex med til at udvikle ny dansk musik.

Ansøgningsfrister til Gramex-midlerne i 2015

Lige siden DR nedlagde DR’s Underholdningsorkester sidste år, har orkestret kæmpet for at kunne fortsætte som internationalt anerkendt orkester i kunstnerisk verdensklasse.

I dag hedder det Danmarks Underholdningsorkester, og organisatorisk er orkestret blevet professionaliseret med direktør Stine Nissen og programchef John Frandsen i spidsen.

Sammen med den nyudnævnte professionelle bestyrelse skal de føre orkestret videre forretningsmæssigt og kunstnerisk.

Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen byder orkesteret hjerteligt velkommen til Lydens Hus:

– Det glæder mig i den grad, at Danmarks Underholdningsorkester har valgt at lægge deres sekretariat i Lydens Hus. Da vi fik ideen til en vækstfabrik for lyd for nogle år tilbage, var vi drevet af at tænke forretningsudvikling på en ny og anderledes måde – men vi havde på ingen måde regnet med den succes, vækstfabrikken så hurtigt er blevet, siger han.

I dag knap et år efter Lydens Hus slog dørene op, har mere end 40 iværksættere deres daglige gang i huset med masser af nye initiativer, kontakter og konkrete forretninger til følge.

– At de rammer, vi har skabt sammen med Vækstfabrikkerne og Københavns Kommune, nu også bliver udgangspunktet for alle vores fantastisk dygtige medlemmer i Danmarks Underholdningsorkester viser, at behovet for det her iværksætterhus aldrig har været større, siger John R Kristensen.

Også underdirektør i Gramex, Thomas Maagaard Dyekjær, er begejstret over de nye beboere i Lydens Hus:

– Vores ide bag Lydens Hus var at skabe nogle fysiske rammer for brobygning mellem kultur, teknologi og forretning inden for lyd. Uanset om man er tekniker, kreativ, forsker eller sekretariat for et internationalt anerkendt orkester giver det mening – og resultater – at bringe iværksættere og krøllede hjerner sammen.

– Gode ideer og frugtbare samarbejder skabes som bekendt ikke kun i fine mødelokaler mellem kl. 8 og 17, men i mindst lige så høj grad over kaffemaskinen, en fredagsøl eller i frokostpausen. Det er jeg sikker på, at det hæderkronede orkester kan både bidrage til og selv få gavn af i sin nye form, siger Thomas Maagaard Dyekjær.

Lydens Hus på Facebook
Danmarks Underholdningsorkester

Eminem til løbeturen, Daft Punk til byturen, Radiohead til tudeturen. Vi gør det alle sammen hver eneste dag – vælger musik efter vores humør. Vil vi søbe i tristesse eller muntres op igen, er musik et enestående middel.

Men vi skal stadig selv foretage et valg og aktivt vælge hvilke sange, playlister eller radiokanaler vi vil lytte til. Hvad nu hvis vi helt automatisk blev tilbudt musik, der kunne matche vores følelser?

Det spørgsmål stiller civilingeniør Jens Madsen i sin ph.d.-afhandling Predicting the Emotions Expressed in Music, som han forsvarer næste måned på DTU Compute.

Musik regulerer følelser

Jens Madsens forskningsprojekt er affødt af det overvældende musikudbud, vi møder i dag. Med over 30 millioner numre tilgængelige på streamingtjenesterne så han et behov for en service, der automatisk kan udføre den manuelle opgave det er at udvælge musik, der matcher vores humør.

Hans udgangspunkt var at undersøge det fundamentale spørgsmål, hvorfor vi overhovedet lytter til musik.

– I den kognitive psykologi finder vi en lang række helt basale årsager til at vi lytter til musik. Den vigtigste årsag blandt dem er, at vi bruger musik til at regulere vores følelser, for eksempel til at gøre os glade eller håndtere sorg eller triste følelser. Det gør vi på en række forskellige måder, men en af dem er enten at matche eller mismatche de følelser, musik udtrykker, med vores eget humør, forklarer Jens Madsen.

Han fokuserer i sin afhandling alene på de følelser, musikken udtrykker, da de følelser, musikken fremkalder hos os, er vidt forskellige alt efter vores personlige oplevelser og associationer med musikken.

Matematisk model forudser følelser

Jens Madsen har været igennem omkring 2.000 musiknumre undervejs i projektet. Hans model består af tre dele:

1. En matematisk beskrivelse af musikken, 2. En matematisk beskrivelse af følelser, 3. En matematisk model, der tager beskrivelsen af musikken og forudser følelserne.

På baggrund af modellen kan man forudse, hvilke følelser hvert enkelt nummer udtrykker. Kort fortalt kan man altså beregne sig frem til, om folk vil synes, musikken er for eksempel glad, trist, træt eller energisk.

Beregninger, som kan bruges ikke bare af musikbranchen.

– Modellen kan bruges til at lave musiktjenester, der går efter at bruge musik til aktivt at regulere vores følelser. Den kan hjælpe folk med at navigere i musikudbuddet, så man kan søge på for eksempel trist rock fra 60’erne. Men det er også tænkeligt, man vil kunne bruge en algoritme som min til at udvælge musik som medicin fx mod stress, depression og lignende, forklarer Jens Madsen.

Følelser i forskning

Ligesom musik fremkalder forskning følelser. Og reaktionen på at sætte musik på formel har været vidt forskellig også blandt musikere.

– Jeg har oplevet skepsis fra mange, men også nysgerrighed. Skeptikerne mener selvfølgelig ikke, at man kan sætte musik på formler. Andre er interesserede i, hvad det er i musikken, der gør, at den udtrykker følelser, siger Jens Madsen.

Hvilken sang er så den ultimativt gladeste eller tristeste? Det er fokus for Jens Madsens næste projekt, som han arbejder på at kunne undersøge i første omgang på dansk plan.

Predicting the Emotions Expressed in Music er offentligt tilgængelig på linket nedenfor efter Jens Madsens forsvar den 12. oktober 2015.

Predicting the Emotions Expressed in Music
DTU-forsker bag matematisk model, der kan finde følelserne i musikken

Ny bølge på vej til dig

MØ ligger nu på 21. uge helt i toppen af den amerikanske Billboard-hitliste med Lean On – det største danske Billboard-hit i 50 år. Men ikke nok med det: Nu er dansk musik også nået ud i rummet.

Med i rumdragten har vores alle sammens yndlingsastronaut Andreas Mogensen nemlig 2,5 gigabyte musik – blandt andet det danske band Mew, som han lytter til, når han skal slappe af. Især Satellites og Rows fra deres nye album.

Det skriver Ingeniøren, der har sammensat en playliste med den danske astronauts favoritmusik i rummet. Ifølge Ingeniøren betyder musik meget for ”Astronaut-Andreas”:

– For mig er musik noget, som påvirker mit humør, og samtidig er det, jeg lytter til, meget afhængigt af det humør, jeg har på tidspunktet, siger han til Ingeniøren.

Læs om – og lyt til – den musik, Astronaut-Andreas skal høre med udsigt til Jorden

En svimlende tanke

Det er ikke hver dag, Gramex’ medlemmer oplever, at få deres musik sendt i kredsløb om Jorden.

– Vi er meget beærede og stolte over, at Andreas kan lide vores musik, og det er en helt svimlende tanke at vores sange bliver spillet ude i rummet!, siger Jonas Bjerre, der er forsanger i Mew, til Gramex.

Også adm. direktør i Gramex, John R. Kristensen, glæder sig over “de første medlemmer i rummet”:

– Jeg ønsker alt mulig held og lykke derude til Andreas Mogensen og synes det er så sjovt, at vores medlemmers musik nu når helt ud i outer space. Så kan man vist ikke komme meget længere, Mew?

– Og så kan jeg ikke lade være med at bemærke, at en moderne supermand som Andreas Mogensen bruger musik ligesom alle os andre – til at geare op eller ned afhængigt af vores humør, tid og sted eller som middel til at “slappe af,” når man holder i kø på Køge Bugt motorvejen eller er sendt 400 km ud i rummet!

Følelser i musikken sat på formel

For at få penge fra Gramex skal nye danske udgivelser anmeldes til os. Ellers ved vi ikke, hvor vi skal sende pengene hen, hvis musikken får airplay.

Det er pladeselskabet – også kaldet producenten – der skal anmelde nye udgivelser til Gramex. Udgiver du selv, betragter vi dig som producent. Så skal du selv huske at anmelde udgivelsen til os.

Du anmelder en udgivelse ved at udfylde en såkaldt studieliste. Den fortæller os, hvilke musikere der medvirker på hvilke numre, og hvem der har producentrettighederne til udgivelsen. Det er dem, vi udbetaler til, når musikken bliver afspillet i radio/tv.

Er du allerede medlem af Gramex som pladeselskab, kan du anmelde udgivelser online via Dit Gramex. Det er nemmere for dig og for os.

Anmeld en udgivelse 
Skal du selv udgive musik?

Jeg medvirker på en udgivelse

Medvirker du på en udgivelse, er det pladeselskabet eller producenten bag, der skal anmelde den til os.

Som Gramex-medlem kan du altid logge på Dit Gramex og tjekke, om du er registreret på udgivelsen. Mangler der noget på din oversigt, så kontakt os.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ikke er medlem endnu, og i tvivl, om pladeselskabet har anmeldt din medvirken.

Kontakt os

Aftalen åbner mulighed for, at man som Gramex-medlem med producentrettigheder til repertoire, der bliver spillet i amerikansk digitalradio, kan få sin betaling via Gramex.

Det glæder Gramex’ adm. direktør John R. Kristensen:

– Vi fik tidligere på året de første penge hjem fra USA til de kunstnere, der er blevet spillet derovre. Det glæder mig, at vi nu kan følge op med en producentaftale, så vi dækker hele paletten i USA; kunstnere – featured som non-featured – og nu også pladeselskaber.

– Jeg ved, at hver en krone tæller for rigtig mange af vores medlemmer i dag. Så jeg er ekstra glad for, at vi nu har fået bygget endnu en vigtig betalingsbro fra udlandet til dansk musikliv.

Hvem er aftalen relevant for?

Aftalen gælder for indiepladeselskaber og producenter, der er medlem af Gramex. Har du som indie producentrettigheder til repertoire, der bliver spillet i USA, vil vi på baggrund af den nye aftale gøre, hvad vi kan, for at hente betaling hjem til dig.

Hvad kan du få penge for?

Med den nye aftale kan du fremover få betaling for afspilninger i amerikanske digitalradioer. Du får hverken som kunstner eller pladeselskab betaling for airplay i FM-radio, som du gør i Danmark og mange andre lande. Det skyldes, at amerikansk lovgivning er anderledes end dansk på det her område.

Hvad skal du selv gøre?

Gramex claimer som hovedregel på al repertoire, vores medlemmer har registreret hos os. Ønsker du, at Gramex henter penge hjem til dig, er det en god ide at tjekke, om du mangler at anmelde repertoire til os.

Husk også at anmelde udgivelser, som måske ikke bliver spillet i Danmark, men potentielt kan blive spillet i USA. Ellers kan vi hverken claime dine rettigheder i Danmark eller i udlandet.

Tjek udgivelser vi mangler studielister på

Ønsker du IKKE, at Gramex claimer dine producentrettigheder i USA, må du meget gerne give os besked. Har du allerede en distributionsaftale i USA, som omfatter vederlag fra SoundExchange, hører vi også gerne fra dig.

Du kan skrive til Marie Windfeldt Grønkjær, vores internationale seniorkonsulent, på mws@gramex.dkeller ringe på direkte telefon 33 85 32 31.

Læs mere

Ny kunstneraftale: Så er USA ombord
Dollars på vej til Gramex-medlemmer
Musik i udlandet for pladeselskaber

Har du planer om at udgive din musik selv? Og kunne du bruge en hånd? Så kan du i øjeblikket ansøge om at komme med på Promus’ basic DIY-forløb 2.0 til efteråret.

Promus beskriver det som et hands-on-redskabsforløb for artister, bands, managaments mv. og deres konkrete DIY-projekter.

Jesper Bay (Music Matters) og Jim Q. Holm (Merger Management) guider igennem hele udgivelsesprocessen fra indspilning, strategi, fundraising, distribution, markedsføring og promotion.

Det er gratis, men Promus opfordrer til, at man kun ansøger på baggrund af et konkret udgivelsesprojekt og forventer at deltage på alle moduler.

Kurserne løber over seks tirsdag eftermiddage i september, oktober og november og foregår hos Promus i Aarhus.

Der er ansøgningsfrist på fredag den 21. august kl. 12.

Læs mere og ansøg hos Promus

”Jeg har altså ikke noget pladeselskab”
Sådan svarer mange musikere, når de bliver tilbudt medlemskab af Gramex som pladeselskab. For de har ikke et pladeselskab. De har bare selv udgivet deres musik.

Men gør du det, og bliver udgivelsen spillet i radioen, vil du optjene Gramex-penge både som musiker og som pladeselskab og få to medlemsnumre og to separate udbetalinger. Det er fordi Gramex repræsenterer to grupper: udøvende kunstnere og pladeselskaber.

Du behøver altså ikke have et selskab med CVR-nummer for at blive medlem som pladeselskab. I Gramex-forstand er et pladeselskab bare det selskab eller den eller de personer, der har de såkaldte producentrettigheder til en udgivelse eller et label. Ofte kaldes pladeselskaber også for musikselskaber, producenter eller fremstillere.

Husk, du selv skal anmelde udgivelsen til os, når det er dig, der udgiver.

Skal du selv udgive din musik
Anmeld en udgivelse til Gramex

Du kan søge forskellige puljer:

• Orkestre, bands, kor og ensembler
• Koncertvirksomhed
• Efteruddannelse inden for musikområdet
• Børn og unge – læringsmiljøer
• Amatørmusik
• Informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed
• Musikfestivaler

Læs mere

Søg puljerne hos Statens KunstfondHalvdelen af alle ansøgere får støtte fra Statens Kunstfond

Sådan søger du støtte fra Gramex-midlerne