Årets største radiohit

Hvilken dansk sang blev spillet mest i radioen i 2015? Tjek Gramex’ top 10.

Årets mest spillede danske radiohit skulle egentlig have heddet ’Marilyn Monroe’.

Men lige inden release blev titlen ændret til ‘Marilyn’. Præcis samtidig udgav Pharrell Williams nemlig sin sang med titlen ’Marilyn Monroe’.

Artisten bag det soulede radiohit er en debutant på Gramex’ hitlister. Han hedder Patrick Dorgan, er halvt irsk, halvt dansk, og udgav sit debutalbum Painkillers i november.

Førstepladsen kommer bag på Patrick Dorgan:

– Jeg er dybt beæret over, at alle radiostationerne så det samme som vi, Don Stefano, Rissi og jeg selv, så i sangen. Vi var alle ret enige om, at vi stod med et hit, men det MEST SPILLEDE DANSKE HIT I RADIOEN??? Sådan noget skal man sgu sætte pris på.

Hvorfor tror du Marilyn er gået rent ind på radioens playlister? 

– Jeg er bare en singer/songwriter, der omgiver mig med mennesker, jeg respekterer. Mennesker, som gang på gang, og tifold efterfølgende, har bevist, at de har fat i den længste ende. Jeg er en brik i et større puslespil, i alt fra label, management og producere, som har sat et skib i søen. Det er så blevet klappet i havn igen, siger en glad Patrick Dorgan til Gramex.

Selvom årets radiohit er på engelsk, har hele 6 ud af 10 mest spillede danske sange tekster på dansk.

Top 10: Mest spillede danske sang i 2015

TitelHovedartist
1MarilynPatrick Dorgan
2Kærlighed & krigBurhan G feat. Molly Sanden
3HeatScarlet Pleasure
4Vi to datid nuCisilia
5Når intet er godt nokMedina
6UansetRasmus Seebach
77 YearsLukas Graham
8Før vi falderNoah
9På en dag som i dagRasmus Walter
10Strip No MoreLukas Graham






















Statistikken omfatter danske udgivelser afspillet i DR, TV2 samt på kommercielle radiostationer. Kilde: Gramex juni 2016.

Top 10: Danmarks mest spillede musiker
Top 10: Årets radiofavorit