Vil du lave hurtige penge?

Danske musikere og pladeselskaber går og gemmer massevis af penge i Gramex. Er du en af dem?

Vi har samlet en ny liste med mere end 2.300 udgivelser, som har indspillet penge i radio og tv de seneste tre år, men aldrig er blevet anmeldt til os.

Penge, vi kan – og meget gerne vil! – udbetale, hvis bare vi får en studieliste.

Er du på listen?

MEN DET ER JO SÅ KEDELIGT…

Vi ved godt, det er ret kedeligt. Men selv om listen her er lang, tager det sjældent mere end 5 minutter at løbe den igennem.

Finder du noget, du spiller med på, så tip pladeselskabet eller producenten bag og bed dem sende os en studieliste. De får heller ingen penge, før udgivelsen er anmeldt.

Finder du dine venner, så giv dem et tip.

Er din egen udgivelse på listen, skal du bruge 5 minutter ekstra på at udfylde en studieliste. Så er det gjort. Musikerne kan få deres penge. Du kan få dine penge.

Måske dine hurtigst tjente penge i musikbranchen.

Anmeld en udgivelse

LAV DEM MED DET SAMME

Vil du have penge for 2015-afspilninger til tiden, skal du sende studielisterne af sted inden nytår.

Men et godt råd fra Crunchy Frogs Jacob ’Poe’ Stærmose lyder:

Lav dem med det samme pladen er på gaden.

Så kan I stadig huske, hvem der var med i studiet. I kan nøjes med et lynhurtigt blik på listen her. Og får helt automatisk Gramex-penge til tiden.

Få Crunchys fif til studielisterne

Spørgsmål til listen?